Hvad skal jeg sige, når

Ny diagnose Autisme

“Hvad skal jeg sige, når jeg ser,….” hører jo egl. til Brorsons “Op al den ting som Gud har gjort”. Her misbruger jeg den smukke salme i mit eget ærinde:

Hvad skal jeg sige, når

  • det hele er rodet sammen,
  • det er mani, depression og noget psykotisk på én gang,
  • jeg er indlagt igen,
  • jeg synes, det er pinligt at være her igen,
  • angsten for at miste det job jeg ikke engang har fået kontrakt på er overvældende,
  • jeg har følt mig utilstrækkelig og bange i jobbet,
  • tankerne om ikke at slå til har været ved at slå benene væk under mig,
  • jeg har kunnet gå på væggene om natten og leve af vand et par døgn,
  • manglen på søvn sætter kroppen i alarmberedskab af smerte,
  • den ikke-virkelige musik blev alt for høj, så jeg igen måtte gå langs væggene og lytte, om det trods alt ikke var mine aldersstegne naboer, der hørte slutningen på en Jimmie Hendrix-koncert i flere timer,
  • det er stort set umuligt at fortælle nogen, hvordan man virkelig har det, fordi de bliver bange, og ikke ved hvad de så skal gøre eller sige,
  • frygten for at det ender med en pension fylder for meget.

Og hermed fik jeg også fortalt, hvorfor her har været stille noget tid. Det har udviklet sig stille og roligt over et par uger.

808 igen

Hele personalet er så søde og siger, at sådan er bipolar type 1; det er naturligt at stå her med tasken igen efter  to og en halv måned. Jeg synes, det er pinligt. De spørger, om udgang uden følge er tilrådeligt? Det mener jeg nu nok, det er. Men jeg sætter pris på spørgsmålet. De lover mig “uger”…, og det må jeg jo fortælle min chef, hvilket får angst-hormonerne i højeste beredskab igen.

Her er fuldt belagt. De øvrige patienter taler sammen eller strikker i “miljøet”. Jeg er slet ikke i stand til at deltage; det må vente om nogensinde – selskabspapegøje er jeg jo ikke.

9 replies
  1. Birgit
    Birgit says:

    Kære Hanne

    Hvor er jeg bare ked af det på dine vegne, og jeg håber du får al den hjælp du har behov for, både på afdelingen og på arbejdet.

    Som Eric også skriver, så er Henny en klog kvinde, og hun siger faktisk noget meget vigtigt, nemlig at der jo er en grund til, at du er fleksjobber. Jeg tror nemlig ikke, at du føler dig helt som fleksjobber endnu. Jeg tror faktisk, at du forventer af dig selv, at du kan levere som alle andre (og helst meget mere), men at du så skal levere i færre timer. Men det er jo ikke hele sandheden! Du skal jo ikke bare arbejde på deltid! Hvis du skulle det, ville det være rimeligt, at du leverer som alle andre, i den tid du er til stede. Men du er jo blevet bevilget et fleksjob, netop fordi du ikke kan klare en almindelig arbejdssituation – uanset hvor mange timer det så end drejer sig om – og det er jo en del af betingelserne, at der skal tages hensyn til dig!

    Jeg håber altså, at der snart bliver taget hensyn til dig (også af dig selv), i stedet for at forvente, at man har fået en billig arbejdskraft, der kan en hel masse. Og dét kan du jo, men du SKAL ikke så meget som du kan, for det er jo det, der får læsset til at vælte for dig!

    Knus og kærlige tanker
    Bix

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Kære Bix

      Tusind tak for din søde kommentar. Du er også en klog kvinde!

      Jo jeg får al den nødvendige og kærlige pleje % omsorg. De kender mig jo ret så godt efterhånden.

      Nej du har nok ret, jeg føler mig mest på deltid, og tager nødigt ordet fleksjobber i min mund. Jeg hader det. Jeg forventer selv, at jeg kan præstere som tidligere bare i færre timer.

      Der er kommet et meget flot brev fra kommunen, hvor de foreslår møde til forventningsafstemning, og det er helt rigtigt set. Min arbejdsgiver er vist ikke blevet gjort bekendt med, hvad det vil sige, at ansætte en medarbejder i fleksjob. Så mødet er fint, lige nu kan jeg bare ikke overskue det. Måske i næste uge eller næste igen?

      Indtil videre er jeg på 808, og det er jeg glad for. Jeg kæmper med at sove, men har haft en samtale med en fys. i dag, som havde gode råd, og jeg har været til noget sanseundervisning med fokus på balance, da jeg så gerne vil til at kunne cykle igen.

      Dette er vist så vidt jeg kan forstå: sorg, krise, hypomani og psykose blandet sammen i en pærevælling. Man kan spørge om det er nok til at være indlagt, men det er det åbenbart.

      Knus
      Hanne

      Svar
  2. Eric
    Eric says:

    Ja, Henny er en klog kvinde! Jeg kan ikke svare på dine spørgsmål, men bare udtrykke mit håb om, at yoyoen snart kommer op igen og ikke spinner for længe dernede. Det er et livsvilkår for dig; sådan er det vel bare, uanset hvor bandsat det er.
    Ømme hilsner, Eric

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Eric

      Mange tak!

      “Yoyo” er et velvalgt ord! Det samme er “spinne”. For 100. gang skal jeg tilbage til det udgangspunkt, der hedder, at søvnen ikke må gå i skudder mudder, og at jeg ikke må stresse mig selv af nogen som helst årsag.

      Svar
  3. Henny Stewart
    Henny Stewart says:

    Det er træls for dig, at det blev nødvendigt med indlæggelse allerede nu, men pinligt er det nu ikke. Det er jo et livsvilkår for dig. Selv om du er i stand til at holde balancen i måneder ad gangen, er du ikke blevet fri for din sygdom. Det er jo også derfor, du nu er fleksjobber og ikke deltager i det _pulveriserende_ erhvervsliv i 37+ timer om ugen. Det må din chef jo også have sat sig ind i, og hvis han ikke forstår det, så er det ikke det rigtige sted for dig.

    Jeg synes, du skal prøve at lægge alle overvejelser om din fremtid et roligt og køligt sted, indtil du er lidt mere i balance igen. Din sygdom har tvunget dig til at tage en pause, og den tager du bare, og du tager også imod den hjælp, du kan få. Du har prøvet det her før, og du ved, at du kommer ud af svinget igen på et tidspunkt.

    God bedring!

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Henny

      “Pulveriserede” er et helt rigtigt ord, og det afstod jeg jo fra. helt tilbage i 2013… tænk at der er gået seks år; jeg forstår det ikke.

      Det er et frygtelig dårligt tidspunkt at blive indlagt på. Det kunne nærmest ikke være værre, men tingene hænger jo sammen, og jeg ser frem til vores samtale i morgen, hvor jeg kan spørge ind til krav og forventninger, som jeg er blevet klar over er uklare for mig.

      Du er en klog kvinde! Jeg tager pausen!

      Jeg har besluttet mig for, at jeg denne gang vil prøve at fange fysioterapeuten noget mere, for jeg er for meget i mit hoved, og for lidt i min krop. Fx kan jeg næsten ikke hente hjælp i kugledynen mere, for de otte kilo, der ligger på mig, kan jeg ikke mærke. Hvis hun kan hjælpe mig på en eller anden måde, vil jeg være glad.

      Svar
  4. Kirsten b r
    Kirsten b r says:

    Kære Hanne
    Det er altså ikke nemt at være dig, må jeg endnu en gang sige. Hvor er det godt, at du har den aftale med 808, men også strenge tider for dig, selv om du er i gode hænder der. OG selv om du er så dygtig, så får du alligevel de tanker, om du nu duer til dit embede., som det hedder i Kejserens nye Klæder. Har du tænkt over, at hver gang du begynder på et nyt job, så er det ikke bare et job, som du lige kan træde ind i , hvor alt er kendt. Nej, du skal hver gang sætte dig ind i og lære et nyt program eller hvad det nu hedder. Jeg ville da også gå ned på alt det, du skal klare. Jeg håber der snart må komme bedring i dig, så du igen kan være den dygtige og skrappe kvinde som du er.
    Mange venlige tanker
    Kirsten

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      Kære Kisten

      Mange tak for din søde kommentar!

      Jeg er glad for aftalen med 808; de siger konstant, at jeg altid er velkommen, men her (vist nok) 11. eller 12. gang begynder det at blive lidt svært at komme med oprejst pande. Jeg står og tyder, når jeg går over dørtærsklen, mens jeg de første mange gange gange følte lettelse.

      Jeg troede, jeg kunne mere af det, jeg skal kunne nu, og er angst for at skuffe forventningerne, samtidig med at jeg er i tvivl om, hvad de konkrete forventninger er.

      Engang varm jeg skarp og dygtig; det er jeg ikke mere. Det mærker jeg helt tydeligt – desværre.

      Svar

Trackbacks & Pingbacks

  1. […] skjul på, at der jo er en årsag til, at jeg har et fleksjob. Men det er jo ikke hele sandheden, som Birgit også skrev i en kommentar til forrige indlæg. Gennem de seneste 4-5 år har jeg sagt til mig selv fire mia. […]

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *