Lumosity

Jeg spiller flittigt Lumosity og har nu fået en fast rutine med at spille efter morgenkaffen, så jeg ikke glemmer det. Herudover har programmet en indbygget bipper, som jeg har sat til kl. 12:00, så der er ikke rigtig nogen undskyldning for at glemme.

Spillet kan spilles på alle mobiltelefoner og tablets.

Der er faktisk progression, og jeg glæder mig, hver gang jeg har en “high score”; på en eller anden måde er det opmuntrende at spille – også mod sig selv. Jeg tror, jeg har spillet ca. 20 spil nu, og det vil sige, at resultaterne må være ved at være renset for tilfældigheder.

“Memory” ligger som forventet lavest, så det er den, jeg arbejder på at forbedre. Pludselig har “Speed” overhalet “Problem solving”, der i lang tid lå højest, og det begriber jeg ikke, for jeg er bare ikke hurtig og har aldrig været det. Måske er det bare et udtryk for, at jeg nu har spillet så meget, at jeg ved hvad næste træk er/hvad det går ud på, at det selvfølgelig går hurtigere. Det vil så også sige, at jeg sikkert fortsat er langsom til alt andet end dette spil

Det kunne være spændende at få Jørgens professionelle vurdering af spillet.

22 replies
  1. Annette (Holland)
    Annette (Holland) says:

    Jeg holdt stand længe, meget længe mod diverse spil. Da jeg endelig overgav mig og begyndte at spille, var jeg som jeg havde forventet fanget. Så derfor forstår jeg glimrende, at du sætter begrænsninger på dit spil.
    Hvor er det godt at læse, at du har fået en god bisidder, der kan hjælpe dig med alle de mulige og umulige ting, som man ikke lige selv tænker på. Jeg håber for dig, at du snart får sikkerhed.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Annette

      Det er forholdsvis let at holde stand i Lumosity, for man spiller 6 sekvenser/forskellige spil, og så er man paletten rundt, og kan holde for den dag.

      Bodil-Bisidder er fantastisk, og jeg er så glad for, at det var hende jeg valgte ved et random choise på telefonlisten. Hun fungerer næsten som en advokat, og hun gør langt mere, end man kan forvente af en bisidder.

      Jeg vil så gerne have vished, men realistisk set har jeg det næppe før om ca. et år. Jeg har givet lidt køb på det i mellemtiden, for jeg kan male mig selv helt op i et hjørne med de tanker, og det går simpelthen ikke.

      Svar
  2. Donald
    Donald says:

    Det er nok meget godt du har sat en grænse på – jeg har det med at blive hængende i ca. 2 timer på blogg og facebook, det er for meget spild af lys morgen og smukt dagslys, især når vi kommer til December – Januar med dage, der kun er 7 timer! 🙂

    Svar
  3. Jørgen
    Jørgen says:

    Beklager, men jeg giver mig ikke af med en vurdering af hjernetræningsprogrammet. Når man imidlertid ser sig om på nettet er der god gang i sådanne programmer og der er da også et par danske psykologer, der er med på vognen, se http://www.professionelhjernetraening.dk/
    Der må jo være penge i programmerne, og derfor må man antage de virker i et eller andet omfang. Helt uprofessionelt kan man sige, at det er godt at holde gang i de kognitive funktioner, som der jo er mange af, jvf. opgaverne. Og endnu bedre er det når man forbedrer sin kapacitet.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Jørgen

      Fair nok, jeg troede bare, det på en eller anden måde lå inden for din gebet. Det kan da sagtens være, der er masser af penge i dem, det havde jeg ikke lige tænkt på. Jeg skal lige have tjekket dit link, for det se da spændende ud.

      Det er i hvert fald tilfredsstillende at registrere fremskridtene.

      Svar
      • Jørgen
        Jørgen says:

        Mit gebet var ikke så meget træning af kognitive funktioner som vurdering af dekompenserede kognitive funktioners effekt på arbejdsevnen. Jeg var således mere arbejdspsykolog end neuropsykolog. Nu er jeg heldigvis hverken det ene eller andet.
        God fornøjelse med den videre træning af hjernemusklen.

        Svar
        • Stegemüller
          Stegemüller says:

          @ Jørgen

          Du har tabt mig her: “dekompenserede kognitive funktioners effekt på arbejdsevne”, men at du har været arbejdspsykolog, det kan jeg da forstå 🙂

          Tak skal du have – jeg morer mig med det, og så er man jo motiveret.

          Svar
          • Jørgen
            Jørgen says:

            Det blev for fagsprogsagtigt. Når hukommelse og koncentration mv ikke længere virker effektivt (varigt eller forbigående) har det negativ indflydelse på arbejdsevnen. Det var vist bare det jeg ville skrive.

  4. Henny Stewart
    Henny Stewart says:

    Har selv fundet ud af det. Som gratist får man kun adgang til halvdelen af spillene. Bl.a. er “memory” låst. Det eneste jeg kan med Lumosity er det med regnestykkerne, det med vokal/konsonant eller lige/ulige og så det med pipfuglene.
    Ærgerligt. Det ser ellers sjovt ud, men det er mod vores religion (kombineret vendsysselsk/skotsk fornærethed) at betale penge for sådan noget. Vil lede efter et gratis alternativ.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Henny

      Jeg synes faktisk, at den med vokal/konsonant eller lige/ulige er rigtig svær, det går i hvert fald ikke videre hurtigt, for jeg skal tænke over hvert eneste kort, jeg kan slet ikke få det til at sidde på rygraden. Regnestykkerne driller mig lidt, for jeg synes altså jeg regner rigtigt og alligevel er det forkert. Lidt underligt for jeg har altid været god til hovedregning. Fuglene kan jeg rigtig godt lide, men den er næsten for nem.

      Håber du kan finde et godt alternativ.

      Svar
  5. Lene
    Lene says:

    Det lyder som et spændende og udfordrende spil. Når det bliver vinter, tror jeg at jeg skal prøve det spil. Hvis du vil spille wordfeud, heder jeg Lene KC 🙂

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Lene

      Det er et rigtig sjovt spil, og jeg tror rent faktisk, at det virker – i hvert fald synes jeg, det viser de rigtige resultater, altså hvis jeg selv skulle give en vurdering, ville den svare til Lumositys resultater på alle områder bortset fra det med hastigheden.

      Jeg har sendt dig en invitation til Wordfeud – men du får det nemt, jeg taber temmelig tit.

      Svar
        • Stegemüller
          Stegemüller says:

          @ Lene

          Nu har jeg prøvet at sende en invitation via din gmail-adresse, så må vi se, om det går bedre.

          ü finder ved at holde lidt længere på u-tasten, så kommer de forskellige valgmuligheder frem. Alternativt kan du finde mig på xxx@xxx.dk

          Svar
  6. Pia
    Pia says:

    Der findes rigtig mange spil der udfordrer hjernen, men det er mange år siden jeg har spillet noget på en pc eller iPad. Hvis det er det spil du er blevet anbefalet, så er det sikkert testet, og kan du lide at spille det og du bliver bedre til at huske, så er det vel godt nok. Vi har jo ikke alle samme smag. Det gælder vel bare om at finde noget man synes er sjovt 😉

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Pia

      Jeg fik spillet anbefalet af en psykiater, da jeg beklagede mig over min dårlige hukommelse, så ja, det er sikkert fint, og jeg morer mig med det. I virkeligheden er jeg ikke nogen spillefugl, men hvis det på en eller anden måde har et formål, kan jeg godt komme og af starthullerne. Alligevel kunne det være sjovt med Jørgens vurdering af Lumosity.

      Selv om jeg ikke er en spillefugl, spiller jeg meget gerne Wordfeud – jeg bliver bare ved at tabe, selv om jeg eller syntes, at jeg havde knækket koden. Jeg har også læst en del om strategien i spillet, men det har ikke rigtig hjulpet 🙁

      Svar
  7. Henny Stewart
    Henny Stewart says:

    Har du investeret i den, eller nøjes du med gratisversionen? Mit noget indiskrete spørgsmål skyldes, at jeg godt ville vide, hvad man får mere, hvis man slænger sine surt sammenarvede skillinger efter dem.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Henny

      Jeg har købt en måneds abonnement. Jeg har lige glemt (!) hvad det er man får ekstra ved at have et abonnement. (Jeg kan godt lide dit udtryk “sammenarvede”.)

      Svar
      • Henny Stewart
        Henny Stewart says:

        Og det skriver jeg kun, fordi jeg aldrig har arvet noget. Endvidere er jeg blevet informeret om, at hvis der skulle dukke en arv op på et tidspunkt, så vil det bero på en regnefejl. Jeg synes faktisk, det er helt OK. 🙂

        Svar
        • Stegemüller
          Stegemüller says:

          @ Henny

          Velkommen i klubben. Jeg har heller aldrig arvet noget, men i nat drømte jeg faktisk, at jeg havde arvet fra min biologiske familie, og jeg tog imod arven selvom jeg syntes, det var lidt uetisk.

          Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *