Udskrevet
Hjemme igen
Indholdsfortegnelse
Udskrevet
Tasken står stadig i entréen – u-udpakket naturligvis, men i dag skal jeg tage mig sammen. Jeg er jo udskrevet for kun Gud ved hvilken gang.
Indtil videre føles det godt at være hjemme. Egen seng, egne håndklæder, egen bruser mv. Men der er også en tomhed knyttet til det. Sådan er det de først 14 dage; jeg kender det jo kun alt for godt. Det er som om, at jo flere gange jeg har har været indlagt, jo længere tid tager det at komme hjem og finde mig til rette i mit eget hjem. Jeg har dog pakket et af puslespillene ud og er begyndt på det. Det er udfordrende, men det holder dødningehovederne væk.
Hverdagen melder sig
Jeg kom hjem til en mail fra min tidligere arbejdsgiver, hvor vi ikke er enige om, hvor vidt der skal betales sygedagpenge og hvorvidt min opsigelse er gyldig. Jeg kunne sikkert bruge nogle timer på at studere funktionærloven og komme frem til, at den ikke kan fraviges til skade for funktionæren, og at den underskrevne kontrakt derfor ikke er gyldig, men jeg orker det ikke, så jeg har kontaktet min fagforening – Djøf – der vil tage hånd om det med det samme, da der er penge involveret. Det er en god fagforening.
En kat
Af “kataloget” fra afdelingen fremgår det bl.a., at jeg skal undersøge, om jeg kan få dispensation fra lejekontrakten, hvor der står, at man ikke må holde husdyr. Jeg vil så gerne have en lille kat: en at være noget for, en at komme hjem til osv. Jeg har haft det i tankerne så ofte, men er blevet stoppet af, at jeg ikke vidste, hvad jeg skulle stille op med mis, når jeg var indlagt. Og dette var jo ikke den sidste indlæggelse! Det viser sig, at en veninde, der selv har kat, gerne vil komme og passe mis og er klar over, at der også skal være sat tid af til at lege, kæle mv. og at det ikke er nok at komme at give frisk vand og mad og tømme bakken. Hun bor praktisk nok kun 200 meter fra mig.
Det skal være en British Shorthair, for de er så kærlige og elsker mennesker. Andre racer kan selvfølgelig også komme i betragtning. Indtil videre sidder jeg dog og venter utålmodigt på et opkald fra udlejer. Jeg håber sådan, at jeg kan få en dispensation. Når der er noget, der hedder en “servicehund”, burde der også være noget, der hed en “servicekat“.
Fremtiden
Når jeg er færdig med at sunde mig, skal jeg først og fremmest til møde på jobcenteret og det frygter jeg ikke. Jeg har kontakt til to gode mennesker, der ikke møder mig med mistro. De ved kun alt for godt, at jeg gerne vil arbejde. Tidligere har de haft svært ved at finde noget til mig, fordi jeg måske sigtede lidt for højt. Nu, hvor målet ikke er større end at stable rugbrød i Netto eller ad åre at blive chef for mælken sammesteds, vil det nok være lettere for dem at finde noget til mig. I baghovedet spøger selvfølgelig: “Hvad hvis jeg ikke klarer bare det simple job?”, så er det for alvor mig, der er er noget galt med og ikke arbejdspladsen?
God weekend.
Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.
Godt, at du er hjemme igen.
Det er noget uelastisk af din udlejer, at der ikke kan blive plads til så meget som en enkelt lille kat!
Er der et dyreinternat i nærheden? Jeg ved, at mange internater leder efter frivillige til at omgås de dyr, de har inde. Bevares, man kommer nok også til at rense en kattebakke eller to, men det vigtigste er faktisk at “nusse” med killinger og hundehvalpe, så de bliver vant til at være i menneskehænder. Hvis den del af dyrenes opdragelse forsømmes, bliver dyrene uegnede til at leve i et hjem senere. Der sidder uvægerligt også ældre dyr, der simpelthen er ensomme og ikke kan forstå, hvad f***** der er sket. De kommer fra et trygt hjem, og lige pludselig er de kommet i fængsel. Det er hjerteskærende at se på, og man får trang til at tage dem alle sammen med hjem, hvad man selvfølgelig ikke kan.
Man skal selvfølgelig være opmærksom på, at der også er mennesker, man skal omgås med, hvis man påtager sig sådan en tjans, og vi kattetosser kan jo være noget specielle, men jeg har indtryk af, at du er et ret rummeligt menneske, så det kunne måske være en mulighed et par timer hver uge? Og så smager det da lidt af – om ikke fugl – så kat.
@ Henny
Tak!
Ja jeg er godt nok skuffet over min udlejer. Hvad kan en enkelt lille kat dog gøre? Jeg skrev endda til dem, at risikoen for allergi hos naboer mv. var stærkt reduceret, når det netop var en korthårskat. Nå men der er ikke noget at gøre ad den vej.
Så er der dit forslag, som da smager lidt af kat 🙂 eller rettere er rigtig godt. Allerede i Rødovre ligger Dyreværnet også kaldet “Rødovre dyreinternat”. De er da bestemt værd at tage en sludder med, for det formål, du beskriver, er så godt: dyr der skal lære at være i menneskehænder. Det vil jeg gerne bidrage til. Mit hjerte vil dog brække i flere stykker, hvis/når jeg ser de ældre dyr, der pludselig er kommet i fængsel og slet ikke forstår, hvad der pludselig sker.
Jeg har faktisk lige prøvet at ringe til Rødovre dyreinternat, men de har kun telefontid på hverdage og kun på på formiddage. Men det bliver da også mandag igen…
Det var rart at høre, at du er hjemme igen.
Alt det med arbejdsgiver, kontrakt osv. skal du selvfølgelig ikke døje med; det er lige præcis det, man har fagforeningen til!
Katte er beroligende – bortset fra de korte øjeblikke, de får energianfald. De er heller ikke så krævende som fx en hund. Det er spændende, om udlejer vil dispensere.
@ Eric
Tak!
Du har ret, det er det fagforeningen er til, og min er super. De handler med det samme. Jeg ville slet ikke kunne overskue selv at skulle bakse med det (også).
Spændingen med dispensationen til at holde kat er desværre allerede udløst: de vil ikke dispensere, heller ikke selvom jeg havde alle de “dyre” argumenter fremme, så som at jeg kender til ansvaret, at det ville være en korthårskat, der ville fælde mindre, så eventuelle allergikere ikke ville blive generede osv. De vil ikke lege med. Hvor er det ærgerlig, for jeg har både pengene og erfaringen til en kat. Men nu er det forsøgt!