,

Beskyttende faktorer

Beskyttende faktorer

Det skal holde mig i live: de beskyttende faktorer

  • Drive til at være social
  • Sociale kompetencer
  • Behagelig personlighed
  • Struktureret
  • Systematisk
  • Interesser:
    • slægtsforskning,
    • kriminalhistorie,
    • foto og gamle billeder og
    • software
  • Menighedsråd og kirken
  • Godt begavet

Indenfor psykiatrien og psykologien taler man en del om det, der kaldes “beskyttende faktorer”, som kort sagt er det, der skal holde en i live, når der opstår en krise.

Jeg har lige været til stuegang med Ditte Munk Wollesen (psykologen på Psykiatrisk Center Hvidovre), og vi rundede af med at tale om de beskyttende faktorer.

Mit udgangspunkt er, at jeg ikke synes, jeg har nogen, men det synes hun, og hun lavede lige ud af hovedet ovenstående liste. Det er selvfølgelig vældig pænt af hende. Problemet er, at jeg ikke synes, jeg rigtig kan tage ejerskab til den. Det vækker ikke rigtig genklang hos mig.

På hendes opfordring har jeg dog nu skrevet det ned både her på bloggen og i mine noter på iPadden, så jeg altid har dem med mig. Måske de så på en eller anden måde kan gøre gavn?


Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.

10 Svar
  1. Susanne B. Fuglsang
    Susanne B. Fuglsang siger:

    Det er helt iorden, Donald. Jeg bytter også om på navne ind imellem 🙂

    Hanne :
    I min verden er man ikke helt almindelig hvis man ringer 16 gange og lægger 8 beskeder på telefonsvareren på en enkelt eftermiddag…
    Det grænser jo til terror ! – så jeg synes du handlede helt rigtigt ved at slette beskederne og slukke telefonen.

    Du skal stole på dine mavefornemmelser og handle derefter 🙂

    Kh. Susanne,
    som har taget tid på hvor lang tid ad gangen jeg kan koncentrerer mig i rap uden at blikket flakker og tankerne tager på udflugt. Det svinger mellem 15 og 22 minutter så der er et pænt stykke op til dine 35 minutter… 😉

    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Kære Susanne

      🙂

      Ja de 16 opkald og otte beskeder var klart over min grænse. Jeg holder af hende, men der måtte jeg give op.

      Jamen OK da, så ser jeg positivt på de 35 minutter… 🙂

  2. Ulla
    Ulla siger:

    Kære Hanne.

    Problemet med listen over beskyttende faktorer, er, at den er meget overordnet og generel i sin formulering.

    En idé: En måde, du eventuelt kan gøre listen mere genkendelig for dig selv, er at uddybe den med konkrete eksempler. Så du får uddybet hvert punkt på listen med 2-4 for dig genkendelige eksempler.

    Venlig hilsen Ulla…

    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Kære Ulla

      Det er en rigtig god idé. Den vil jeg tage til mig og arbejde med.

  3. Susanne B. Fuglsang
    Susanne B. Fuglsang siger:

    Kære Hanne.

    Jeg kan nu sagtens genkende dig i den liste 🙂

    Kh. Susanne.

Der er lukket for kommentarer, da posten er mere end et år gammel.