52.000 likes
Kage
Hvis jeg nu arbejdede om tirsdagen, kunne jeg have fået et stykke kage i vores “Newsroom” i går. Anledningen var, at videoen fra Roskilde Festivalen var liket 32.000 gange. I skrivende stund (onsdag eftermiddag) har den høstet 52.000 likes, den er delt 36.500 gange og der er kommet 3.200 kommentarer.
Vi driller curling-forældrene lidt. De klager nemlig over, at deres poder ikke kan finde et godt sted at slå teltet op på Dyrskuepladsen i Roskilde. Måske klager de også over regnvejret 🙂 Vi lover at sende dem mange gode tanker, hvis de sender os en tyver til verdens fattigste. Det er der rigtig mange, der har gjort, og vi er selv overraskede over al den positive omtale, vi har fået. Sammenhængen til verdens fattigste (dem er der “kun” 800 millioner af) er, at de dårligt nok har et telt og at de ikke kan tage hjem til ordnede forhold, når ugen er omme. Vi bruger lidt humor, lidt glimt i øjet, og det er der åbenbart mange, der kan lide. Vi har altså en dygtig medieenhed!
De donerede penge bliver lagt i organisationens pulje, der arbejder med flygtningelejre i Etiopien og Uganda, oplyser generalsekretæren.
– Det er jo rigtig mange tyvere, og de kan række rigtigt langt, siger Birgitte Qvist-Sørensen.
Vi er blandt andet omtalt her: Danmarks Radio, Ekstrabladet, Jyllands-Posten, Metroxpress og Berlingske.
Administrationsprocenten
Noget af det, der ofte går igen, når man taler nødhjælpsorganisationer, er, at vi bruger for mange penge på vores egen administration og for lidt på dem, vi egentlig skal hjælpe. Det er bare et dogme og en død sild. Folkekirkens Nødhjælps administrationsprocent lå i 2016 på 8,3. Mange tror, at det er omvendt – altså at vi bruger 91,7 pct. på os selv. Jeg forstår ikke helt, hvordan sådanne misforståelser kan opstå.
Jeg kommer jo fra staten gennem 23 år, hvor vi konstant har været presset af et “effektiviseringskrav” (altså sparekrav) på to pct. årligt. Vi har været tvunget til at effektivisere samtlige processer. Sådan er det ikke for NGO’erne. Vi sparer på al daglig drift – også selvom det indimellem ville være en god idé at investere lidt i vores interne processer for på sigt at kunne sende flere penge til verdens fattigste. Men den slags kræver et stort politisk mod, og det mangler vi måske? Det er jo selvfølgelig slet ikke let at gå ud at sige, at nu investerer vi os selv i et par år, netop fordi der er så mange misforståelser.