/i , /af ,

Cybersikkerhed

Borgerens data

Den Europæiske Unions nye dataforordning træder i kraft den 25. maj 2018. At det er en forordning betyder blandt andet, at den er umiddelbart anvendelig i alle Den Europæiske Union-landene to år efter offentliggørelsen i Den Europæiske Union-tidende; sagt med andre ord: landene skal ikke selv vedtage lovgivning, der implementerer de nye regler.

Det vigtigste princip i forordningen er, at data tilhører borgeren, og at myndigheder mv. bare får lov at låne dem i en kort periode, hvorefter de skal slettes igen. Det bliver besværligt, men princippet er sundt. Myndigheder, NGOer mv. får travlt indtil ikrafttræden. Hvis de ikke får styr på sagerne, vanker der bøder i størrelsesordenen 20 mio. Euro eller fire pct. af omsætningen.

Almindelig privat årvågenhed

Hvis man har en computer, en tablet, en telefon, en hjemmeside mv., er der en masse filer, informationer mv., der skal passes på. Årvågenheden bør udmøntes i jævnlig backup og et godt antivirusprogram, der sikrer mod al det skidt og skrammel, der truer på nettet. Er man på nettet, og det er flertallet, er truslerne noget, man skal tage alvorligt.

Årvågenhed hos myndighederne

I går havde Berlingske Tidende en interessant (eller hårrejsende) artikel om sikkerhed:

Regeringen opruster kampen mod hackerangreb: »Vi er under angreb hver eneste dag«

Cyberkriminalitet er »en af vor tids suverænt største trusler mod Danmark«, lyder det fra regeringen, der vil give IT-sikkerheden en saltvandsindsprøjtning. Initiativet falder på et tørt sted, mener ekspert. S og DF er positivt stemt.

Af artiklen fremgår det også, at Danmark er et af verdens mest digitaliserede lande, og det er rigtig dejligt, og vi nyder alle godt af det. Hvem vil undvære Netbank og e-boks? Når man sammenligner landenes sikkerhedsarbejde, kommer vi på en 34. plads. Eksempelvis findes 4.000 offentlige IT-løsninger, hvoraf mange ikke er tilstrækkeligt sikrede. Derfor vil regeringen afsætte 100 millioner på finansloven til en national IT-sikkerhedsstrategi.

Jeg undrer mig over, at der ikke allerede er styr på den slags! Jeg er udmærket klar over, at de kriminelle altid vil være foran, og at de bliver dygtigere og dygtigere. Fx ser man aldrig de ubehjælpsomme Nigeria-mails mere; de er afløst af det meget mere udfordrende og avancerede ransomware. For et par måneder siden blev Forsvarsministeriet ramt af ransomware; og måske havde kriminelle “lyttet med” to år forinden. Det kan undre, da der sidder mennesker, der får deres penge for ikke at lave andet end at sørge for sikkerheden – eller det vil sige, det håber jeg da.

Hvis myndighederne skal leve op til forordningen inden 25. maj 2018, kan man nemt forestille sig, at de får travlt. Hvordan kan de sikre borgerens data, hvis de ikke har styr på de trusler, der kommer udefra?

/10 Kommentarer/i , , , , , /af , , , , ,

Eventuelt

Kontorfællesskab?

Søndag faldt jeg over KBHBASE, da jeg ledte efter noget helt andet, nærmere bestemt hvem en WordPressdesigner havde leveret hjemmesider til. De skriver sådan om sig selv:

KBHBASE er et kreativt og udviklende kontorfællesskab for designere, arkitekter, byggefolk og kreative iværksættere.

 

Jeg sendte dem en kort præsentation, mit CV og en anbefaling, og egentlig regnede jeg ikke med at høre noget som helst. Bare et skud i tågen. Jeg skrev:

Kære KBHBASE

Ved et tilfælde faldt jeg over jeres flotte hjemmeside, og jeg skriver til jer, fordi jeg tror, vi kan få et værdifuldt samarbejde.

Jeg tilbyder mig som en slags “altmuligmand” for en eller flere af virksomhederne i jeres kontorfællesskab. Jeg er især skarp på sproglige opgaver fx korrekturlæsning, på webservices og på al mulig software. I har specialisterne, og jeg kan tilbyde den sidste finish på utallige ydelser.

Mit tilbud til en eller flere af jer er, at I betaler for én times arbejde men får 15 timers arbejde. Denne mulighed bygger på en aftale med Hvidovre Kommune, hvor jeg er tilkendt et fleksjob efter psykisk sygdom. Siden januar 2016 har jeg arbejdet i Folkekirkens Nødhjælps hovedkvarter i København og har været rigtig glad for det. Organisationen har desværre ikke flere opgaver, og min kontrakt udløber til årsskiftet. Det er ikke min natur at læne mig tilbage og se, hvad der sker. Derfor undersøger jeg allerede nu markedet.

Jeg vedlægger mit CV og en udtalelse fra min tidligere chef i Folkekirkens Nødhjælp. I disse dokumenter vil I blandt andet se, at min uddannelsesmæssige baggrund er en juridisk kandidateksamen fra 1990, en 23-årig karriere i staten med henholdsvis resultat- og økonomistyring og ledelse af større IT-projekter. Udtalelsen fra min tidligere chef taler vist for sig selv.

Med disse få ord håber jeg at have skabt en interesse hos en eller flere af jer, så vi kan få en snak i løbet af kort tid.

Anette (psykologen) har flere gang haft talt om, at jeg kunne virke i den slags landskab, hvor flere mindre firmaer kunne deles om mig fx fire/fem/seks psykologer, der havde behov for lidt lækre og opdaterede hjemmesider. Af den grund turde jeg byde ind på det.

Hun har banket ind i hovedet på mig, at der er to ufravigelige krav:

  1. Fastansættelse da jeg nu skal have noget stabilitet.
  2. Eget kontor da udefrakommende støj er for stressende for mig. Bipolar lidelse og stress passer overhovedet ikke sammen.

Respons

De skrev – til min store overraskelse – tilbage i dag. Det lyder rigtig godt:

Tak for din henvendelse,

Vi syntes dit tilbud lyder meget interessant,

Vores bekymring er om vi kan levere arbejde nok som er interessant for dig.

Vi har en hjemmeside der skal holdes ved lige samt profiler på facebook og Linkedin som også skal holdes ved lige og gerne have nogle opdateringer løbende.

Derudover vil der være mulighed for at hjælpe nogle af firmaerne på kontoret med for eks. deres hjemmesider, tekster og andre lignede opgaver. Vi kan måske også finde andre praktiske opgaver.

Uden at bruge meget tid på at forklare vores set up vil jeg tilbyde at du kommer forbi og ser stedet, får en kop kaffe og så kan vi snakke om mulighederne hvis det fortsat har din interesse.

Vi har aftalt at tage en snak i morgen formiddag. Det glæder jeg mig vældig meget til, da deres mail rammer mine kernekompetencer og ditto interesser. Det kunne da være så fedt…

/i , , /af , ,

52.000 likes

Kage

Hvis jeg nu arbejdede om tirsdagen, kunne jeg have fået et stykke kage i vores “Newsroom” i går. Anledningen var, at videoen fra Roskilde Festivalen var liket 32.000 gange. I skrivende stund (onsdag eftermiddag) har den høstet 52.000 likes, den er delt 36.500 gange og der er kommet 3.200 kommentarer.

Vi driller curling-forældrene lidt. De klager nemlig over, at deres poder ikke kan finde et godt sted at slå teltet op på Dyrskuepladsen i Roskilde. Måske klager de også over regnvejret 🙂 Vi lover at sende dem mange gode tanker, hvis de sender os en tyver til verdens fattigste. Det er der rigtig mange, der har gjort, og vi er selv overraskede over al den positive omtale, vi har fået. Sammenhængen til verdens fattigste (dem er der “kun” 800 millioner af) er, at de dårligt nok har et telt og at de ikke kan tage hjem til ordnede forhold, når ugen er omme. Vi bruger lidt humor, lidt glimt i øjet, og det er der åbenbart mange, der kan lide. Vi har altså en dygtig medieenhed!

De donerede penge bliver lagt i organisationens pulje, der arbejder med flygtningelejre i Etiopien og Uganda, oplyser generalsekretæren.

– Det er jo rigtig mange tyvere, og de kan række rigtigt langt, siger Birgitte Qvist-Sørensen.

Vi er blandt andet omtalt her: Danmarks Radio, Ekstrabladet, Jyllands-Posten, Metroxpress og Berlingske.

Administrationsprocenten

Noget af det, der ofte går igen, når man taler nødhjælpsorganisationer, er, at vi bruger for mange penge på vores egen administration og for lidt på dem, vi egentlig skal hjælpe. Det er bare et dogme og en død sild. Folkekirkens Nødhjælps administrationsprocent lå i 2016 på 8,3. Mange tror, at det er omvendt – altså at vi bruger 91,7 pct. på os selv. Jeg forstår ikke helt, hvordan sådanne misforståelser kan opstå.

Jeg kommer jo fra staten gennem 23 år, hvor vi konstant har været presset af et “effektiviseringskrav” (altså sparekrav) på to pct. årligt. Vi har været tvunget til at effektivisere samtlige processer. Sådan er det ikke for NGO’erne. Vi sparer på al daglig drift – også selvom det indimellem ville være en god idé at investere lidt i vores interne processer for på sigt at kunne sende flere penge til verdens fattigste. Men den slags kræver et stort politisk mod, og det mangler vi måske? Det er jo selvfølgelig slet ikke let at gå ud at sige, at nu investerer vi os selv i et par år, netop fordi der er så mange misforståelser.

/4 Kommentarer/i , , /af , ,

Pseudoindflydelse

Mener du noget?

DR har på deres Facebookside(r) fundet på noget nyt, som de nok selv synes er kækt: De stiller læserne de mærkeligste spørgsmål. I dag er det fx:

  1. “I Aarhus vil man stimulere de nyfødtes sanser med Mozart og modermælk. Hvad mener I om idéen?”
  2. Fra DR Nyheder: “Politisk flertal vil sikre gratis nøgenbadning. Skal du benytte dig af tilbuddet?” Billedet foroven er fra Helgoland – en badeanstalt på Amager, og det er denne, der “debatteres”.

Reaktionerne udebliver da heller ikke, men på grund af spørgsmålets karakter (nr. to) bliver svarene til “ja” og “nej” uden forklaring eller uddybning. Det forekommer ret uinteressant, og det gælder såmænd både artiklen og svarene.

Mht. til nummer et  kommer der på grund af spørgsmålets udformning flere argumenter og forklaringer på “hvorfor” og vist mest “hvorfor ikke”.

Pseudoindflydelse

Hvad får DR mon ud af at stille den slags spørgsmål? Hvor vil de hen med det?

Når folk svarer, har de vel en eller anden formodning om at blive hørt. Hvorfor ellers svare? Realiteten er, at svarene ikke samles sammen og sendes til en minister, en rådmand (eller -kvinde), en borgmester mv. De havner på en eller anden server hos Facebook, og så kan de ligge der og forene bits og bytes i en længere årrække indtil formaterne er forældede.

Konklusion: Man bilder folk ind, at de har en eller anden form for indflydelse, men det  har de ikke. Derfor tillader jeg mig at kalde det for pseudoindflydelse.