/6 Kommentarer/i , , , , /af , , , ,

Oprydning

At rydde op

Jeg rydder op på alle fronter: I går tandlægen, i dag psykologen og i morgen øjenlægen. Jeg ender vel med at få styr på det hele – og at hitte ud af, hvem jeg egentlig er.

For så vidt angår øjenlægen er jeg lidt nervøs for, at han siger “grå stær” Jeg kan ikke se oplysninger på betalingskort, NemID, varedeklarationer, ordbøger, Krak-kort (men dem bruger man jo ikke mere), jeg har ofte en lup fremme, kan ikke se Facebook på iPad, som om øjnene skal “vågne” om morgenen og ekstremt lysfølsomt; kan ikke se blade der er skrevet med fx hvid skrift på grå baggrund, jeg kan næsten ikke gå ude, når solen skinner. Nu må vi se 🙂

cHosting

Jeg er gået i gang med processen med at skifte webhotel/vært/host/udbyder, nu hvor jeg har vundet en lille sejr over Meebox. Indledningsvist havde jeg 70 GB data, som er sindssyg meget. cHosting – den nye host – tilbød at gennemgå det for at se, om det tal kunne reduceres. De fandt ret hurtigt 40 GB i skraldespanden (Trash), som jeg aldrig har interesseret mig for. Selv kunne jeg bidrage med en database, der kunne slettes. Så kom vi ned på 27 GB. Jeg er lidt imponeret over cHosting. Det havde jo været så uendeligt let og bekvemt for dem at sige, at jeg havde de 70 GB og så måtte jeg betale for det. Nu hjalp de med at rydde op og reducerede dermed prisen ganske betragteligt.  Det er god service.

Det er meget tænkeligt, at der nu vil komme lidt stilstand på bloggen, når nu alting skal flyttes. Der er nemlig en del arbejde ved det.

Vi ses.

Identitet

Vi kommer alligevel til at ses. Se bare billedet her: alle siger, at vi på billedet ligner hinanden – måske ikke min farfar og jeg, men så i hvert fald min far og jeg.  Billedet er: farfar, far og mig. Jeg synes, det er helt rigtigt, når det gang på gang påpeges, at vi ligner hinanden.

Billedet hænger i min entre, så der er tit nogle, der påpeger ligheden.

Jeg er stolt af at ligne min far. Han døde, da jeg var ni, og psykologen fortæller, at alle de grundlæggende værdier dannes/gemmes op til man er tre år gammel. Jeg var på børnehjem det meste af den tid (til jeg var 2½), så hvem skulle jeg så spejle mig i?

Jeg slås lidt med at finde ud af, hvem jeg så egentlig er. Det er fint at gå igennem processen, samtidig er det svært at finde ud af, hvilke roller henholdsvis far og mor spillede. Det er trods alt så mange år siden, at det er svært at finde ud af, hvad der er op og ned.

Det var min far, der “havde bukserne på” og som ønskede at adoptere. Han var infertil, og skulle det lykkes at adoptere, skulle det ske, forinden han blev før 40. De nåede det lige. Tilligemed var der den regel, at der ikke måtte være mere end mellem 14 år mellem ægtefællerne. Han rummede mange feminine træk (broderede i sin ungdom – jeg har dækkeservietterne); han var en smuk mand, der ønskede at gøre noget ud af sig selv. Rummede han bare en rummelighed? Var han i stand til at se ud over sig selv? Han var direktør for en stor tekstilvirksomhed i Brande: Martensens Fabrikker. Han tog mig med om aftenen, vi legede mellem klædet, der hang til tørre. Vi pendlede mellem arbejderne og fik sodavand hos hver af dem.

Min mor spiller gennem hele mit liv en tilbagetrukken rolle. Hun ville mig aldrig. Psykologen siger meget rigtigt “Hun straffede dig fordi, hun ikke selv ville dig, men fordi din far ville dig”. Det giver god mening. Jeg var delvist uønsket, og 100 pct. uønsket, da han døde i november 1972.

Normalt har pigebørn spejlbilleder i deres mor, og på den baggrund opbygger de deres kønsidentitet. Sådan har det aldrig været for mig. Min mor har aldrig betydet noget som helst for mig. Det er min far, der har betydet det hele for mig. Han døde i 1972 50 år gammel.

Henvisning

Dette her er så svært og indviklet, at jeg har bedt egen læge om en ny henvisning til psykologen. Egen læge er så sød, så den har hun uden videre bevilget det. Tusind tak Dorte Ramsing i Vanløse.

Indviklet

Nuvel – det hele er indviklet. Men jeg skal nok komme igennem det… Men jeg må sige, at jeg godt tænke mig at have haft et liv, der var bare lige udadtil. Jeg har kun oplevet op ad bakke.

/2 Kommentarer/i , /af ,

Nørderi

Alt for meget tid

Jeg vil gerne have både en testside i WordPress hos min udbyder og en installation på min egen computer, for hvad nu hvis mit webhotel crasher/går i betalingsstandsning, taget falder ned mv.? Så er der jo ikke meget ved at have både en testside og en masse backupfiler liggende det samme sted.

Så jeg har faktisk brugt hele weekenden på at få det til at fungere. Det går fint med at installere XAMPP, som er en virtuel server, og at hente og uploade alle WordPressfilerne. Til det har jeg brugt denne guide, som er virkelig fin. Hvis du vil prøve at lave en blog på din egen computer, er guiden virkelig fin. Følg punkt 1, 2, 3 osv.

Det der ikke går fint er at få databasen ført med over. Jeg har prøvet på ca. 509 måder anbefalet af  Google, men det lykkes mig ikke. Jeg har søgt internettet tyndt, men der er ikke nogen poster, der afhjælper mit problem. Nu er det blevet lidt af en principsag: det skal lykkes. Jeg har fundet et forum, hvor man kan stille spørgsmål. Jeg håber at få svar fra en, der er dygtigere end mig.

Jeg elsker læreprocesserne, men de skulle jo gerne føre et eller andet sted hen. På den anden side set har jeg allerede lært en masse – det virker bare ikke 🙂

Så vendte jeg tilbage til noget, jeg kan få til at fungere: En lille film om fortid og nutid. Hvis det har din interesse, kan du finde den herunder. Hvis du gerne vil se den i stor størrelse, skal du klikke på ikonet til højre for højtaleren. [download id=”undefined”]

 

/2 Kommentarer/i , , , /af , , ,

1:59

Lydfilen varer et minut og 59 sekunder. Måske har du tid?

Der er noget fascinerende over at arbejde med lydfiler og billedfiler og at sætte dem sammen, så det ligner en film. Det er ret enkelt ved hjælp af Windows Movie Maker.  Ved at plukke ud af de forskellige billedmapper, kan man pludselig fortælle, hvem man (også) er.

Musikken

Musikken er af Helge Engelbrecht: “Du kom med alt det, der var dig.” Det er for mig livgivende musik, som passer til næsten enhver lejlighed.

Nedenstående filmklip rummer blandt andet:

 

  • Hvidovre Kirke
  • Min Facebookprofil
  • Motiv fra Brede Hovedbygning. Jeg har hentet meget via min slægtsforskning. Det interesserede mig usandsynlig meget i 10 år, men pludselig døde det ud.
  • Appelsiner og tulipaner fra et marked i Hanoi i 2009
  • Far som barn og ung (1922 – 1972)
  • 1955: Mine forældres vielse ved borgmesteren i Brande (Vestjylland).
  • Brede Hovedbygning og “Mesterlængen” som min oldefar kom til som hattemagermester i 1890 fra Frankfurt an der Oder. I følge Martin Henriksen (DF) er jeg så ikke længere dansk nok til at være dansker…
  • Tomater og en moder i Tanzania
  • Vietnam nam i 2009/2010. En stor del af det at rejse er at spise. Det gør man godt i Vietnam.

 

 

 

/i , , , /af , , ,

Backup

Hed om ørerne

I går sad jeg og rydde op i filerne hos min host Meebox. Jeg fik reduceret pladsforbruget med 24 GB fra 34 GB til 10 GB, og det er da også en slat. Herudover satte jeg backuppen med BackupBuddy til kun at gemme for to dage.

I dag kunne jeg så ikke logge ind på kontrolpanelet. Jeg fik bare en hvid skærm, når jeg prøvede. Bloggen betyder rigtig meget for mig, da den virkelig er mit ”Vindue mod verden”.  Havde jeg virkelig slettet nogle vigtige filer? Det kunne jeg nu ikke rigtig forestille mig, da jeg tjekkede i alle ender og kanter, inden jeg foretog mig noget. Og jeg kørte en backup, inden jeg gjorde noget. Der var en del ”mærkelige” mapper fx ”Porno” og ”Acne”. Hvordan Søren de har fundet vej til min side, fatter jeg ikke. Herudover var der en mappe, der bare hed ”Backup”, hvor kom det fra, når min rigtige backup, der kører hver dag kl. 15:00, hedder ”Backupbuddy”? Kørslen omfatter både filer og database.

Fantastiske Facebook

Der er en gruppe, der hedder ”WordPress DK (Officiel)”, hvor jeg fik støtte og bistand. Indledningsvist prøvede jeg disse råd ”How to Fix the WordPress White Screen of Death”, men de hjalp ikke. Vi blev så enige om, at det bedste var at indlæse backuppen fra i forgårs.

Filerne skulle lige pakkes ud, og det tog sin tid. Herefter skulle de overføres til bloggen igen, hvilket også tog sin tid. I alt den tid sad jeg bare og var lidt bekymret.

Da overførslen var færdig, var det ”spændende” at prøve at indlæse siden igen. Ville det resultere i, at jeg kunne logge ind på kontrolpanelet? Yes… alt kørte som det skulle. Så behøvede jeg ikke længere at være hed om ørerne.

Morale

Oplevelsen her har fået mig til at ændre på, hvor mange backups der skal gemmes. Jeg har sat det op til fem. I går var det 30, som jeg satte ned til to. To er bare ikke nok. Så nu havnede jeg på fem.

Hele cirkusset med at genskabe siden ved hjælp af en backup er egentlig banalt, men når man ikke har prøvet det før, kan det virke skræmmende. Det er trods alt 10 års skriverier og 11.000 kommentarer.

Fortsat god påske – backup eller ej.