,

Nørderi

Alt for meget tid

Jeg vil gerne have både en testside i WordPress hos min udbyder og en installation på min egen computer, for hvad nu hvis mit webhotel crasher/går i betalingsstandsning, taget falder ned mv.? Så er der jo ikke meget ved at have både en testside og en masse backupfiler liggende det samme sted.

Så jeg har faktisk brugt hele weekenden på at få det til at fungere. Det går fint med at installere XAMPP, som er en virtuel server, og at hente og uploade alle WordPressfilerne. Til det har jeg brugt denne guide, som er virkelig fin. Hvis du vil prøve at lave en blog på din egen computer, er guiden virkelig fin. Følg punkt 1, 2, 3 osv.

Det der ikke går fint er at få databasen ført med over. Jeg har prøvet på ca. 509 måder anbefalet af  Google, men det lykkes mig ikke. Jeg har søgt internettet tyndt, men der er ikke nogen poster, der afhjælper mit problem. Nu er det blevet lidt af en principsag: det skal lykkes. Jeg har fundet et forum, hvor man kan stille spørgsmål. Jeg håber at få svar fra en, der er dygtigere end mig.

Jeg elsker læreprocesserne, men de skulle jo gerne føre et eller andet sted hen. På den anden side set har jeg allerede lært en masse – det virker bare ikke 🙂

Så vendte jeg tilbage til noget, jeg kan få til at fungere: En lille film om fortid og nutid. Hvis det har din interesse, kan du finde den herunder. Hvis du gerne vil se den i stor størrelse, skal du klikke på ikonet til højre for højtaleren. [download id=”undefined”]

 

, , ,

1:59

Lydfilen varer et minut og 59 sekunder. Måske har du tid?

Der er noget fascinerende over at arbejde med lydfiler og billedfiler og at sætte dem sammen, så det ligner en film. Det er ret enkelt ved hjælp af Windows Movie Maker.  Ved at plukke ud af de forskellige billedmapper, kan man pludselig fortælle, hvem man (også) er.

Musikken

Musikken er af Helge Engelbrecht: “Du kom med alt det, der var dig.” Det er for mig livgivende musik, som passer til næsten enhver lejlighed.

Nedenstående filmklip rummer blandt andet:

 

  • Hvidovre Kirke
  • Min Facebookprofil
  • Motiv fra Brede Hovedbygning. Jeg har hentet meget via min slægtsforskning. Det interesserede mig usandsynlig meget i 10 år, men pludselig døde det ud.
  • Appelsiner og tulipaner fra et marked i Hanoi i 2009
  • Far som barn og ung (1922 – 1972)
  • 1955: Mine forældres vielse ved borgmesteren i Brande (Vestjylland).
  • Brede Hovedbygning og “Mesterlængen” som min oldefar kom til som hattemagermester i 1890 fra Frankfurt an der Oder. I følge Martin Henriksen (DF) er jeg så ikke længere dansk nok til at være dansker…
  • Tomater og en moder i Tanzania
  • Vietnam nam i 2009/2010. En stor del af det at rejse er at spise. Det gør man godt i Vietnam.

 

 

 

, , ,

Backup

Hed om ørerne

I går sad jeg og rydde op i filerne hos min host Meebox. Jeg fik reduceret pladsforbruget med 24 GB fra 34 GB til 10 GB, og det er da også en slat. Herudover satte jeg backuppen med BackupBuddy til kun at gemme for to dage.

I dag kunne jeg så ikke logge ind på kontrolpanelet. Jeg fik bare en hvid skærm, når jeg prøvede. Bloggen betyder rigtig meget for mig, da den virkelig er mit ”Vindue mod verden”.  Havde jeg virkelig slettet nogle vigtige filer? Det kunne jeg nu ikke rigtig forestille mig, da jeg tjekkede i alle ender og kanter, inden jeg foretog mig noget. Og jeg kørte en backup, inden jeg gjorde noget. Der var en del ”mærkelige” mapper fx ”Porno” og ”Acne”. Hvordan Søren de har fundet vej til min side, fatter jeg ikke. Herudover var der en mappe, der bare hed ”Backup”, hvor kom det fra, når min rigtige backup, der kører hver dag kl. 15:00, hedder ”Backupbuddy”? Kørslen omfatter både filer og database.

Fantastiske Facebook

Der er en gruppe, der hedder ”WordPress DK (Officiel)”, hvor jeg fik støtte og bistand. Indledningsvist prøvede jeg disse råd ”How to Fix the WordPress White Screen of Death”, men de hjalp ikke. Vi blev så enige om, at det bedste var at indlæse backuppen fra i forgårs.

Filerne skulle lige pakkes ud, og det tog sin tid. Herefter skulle de overføres til bloggen igen, hvilket også tog sin tid. I alt den tid sad jeg bare og var lidt bekymret.

Da overførslen var færdig, var det ”spændende” at prøve at indlæse siden igen. Ville det resultere i, at jeg kunne logge ind på kontrolpanelet? Yes… alt kørte som det skulle. Så behøvede jeg ikke længere at være hed om ørerne.

Morale

Oplevelsen her har fået mig til at ændre på, hvor mange backups der skal gemmes. Jeg har sat det op til fem. I går var det 30, som jeg satte ned til to. To er bare ikke nok. Så nu havnede jeg på fem.

Hele cirkusset med at genskabe siden ved hjælp af en backup er egentlig banalt, men når man ikke har prøvet det før, kan det virke skræmmende. Det er trods alt 10 års skriverier og 11.000 kommentarer.

Fortsat god påske – backup eller ej.

 

, , ,

Video fra Hvidovre kirke

Leg med software

Jeg har for få dage siden skrevet en guide til et lille program, der hedder Windows Movie Maker, der er et herligt – og gratis – lille videoredigeringsprogram. Det var tidligere en del af Windows; det er det ikke længere. Det er dog ikke noget problem, for man kan bare selv hente det, og det fungerer glimrende med Windows 10.

Hvidovre Kirke

Jeg har masser af billeder ovre fra kirken, så det var nærliggende lige at “lege” lidt med lyd og billeder. Jeg er ret fascineret af, at man kan få stillbilleder til at ligne en rigtig videooptagelse. Resultatet finder du herunder.

Hvis du vil se videoen i fuldskærmsvisning, trykker du på det lille ikon til højre for uret og højtaleren.