/2 Kommentarer/i , /af ,

Liberty afsnit 1

Liberty afsnit 1

Søndag aften kl. 20:00 på DR1

Sædvanligvis kan jeg godt lide DR1’s søndagsserier. Der har været mange gode og spændende med flotte optagelser og veldrejede portrætter af hovedpersonerne. Senest var der “Herrens veje”, som jeg vældig godt kunne lide.

Nu kom så første afsnit af “Liberty”, og jeg havde glædet mig til igen at se noget godt drama. Men jeg blev alvorligt skuffet.

Anker

  • For det første: Der er for meget liderlighed og sex til min smag. Måske er jeg snart en snerpet gammel kone, men det var som om, at scener, der involverede en eller anden for for sex (fx da Markus smører en af kvindernes ben ind i P20), fyldte ca. en tredjedel af sendetiden – eller i hvert fald en fjerdedel.
  • Afrikanerne er beskrevet som stereotyper.
  • Jeg har svært ved at tro, at expat-miljøet virkelig er så karikeret.
  • Det er ofte svært at høre, hvad der bliver sagt.
  • Alle karaktererne er usympatiske mennesker; måske lige med undtagelse af Sofie Graabøl, der spiller Kirsten, sygeplejersken.
  • Jeg bliver irriteret over den flommefede cliffhanger, den lille døde (formentlig) pige, i slutningen af dette afsnit.

Nogle anmeldelser er selvfølgelig positive, her er fx en fra Soundvenue.

Næste søndag?

Jeg føler mig slet ikke overbevist om, at jeg ser med næste søndag. Jeg plejer ellers at synes, at det er sådan en godt måde at slutte  ugen på.

Så hellere en begynder-opera 🙂

/4 Kommentarer/i , , , /af , , ,

Dag et

Dag et

Nyt arbejde

Jeg har ekspanderet min viden om porte med flere hundrede pct., så i går lykkedes det mig på 3½ time at skrive ca. 20 linjer om en port for den kræsne kunde…

Jeg var spændt på, hvordan det ville opleves at skulle være undervejs fem eller seks kvarter to gange om dagen. Jeg tror, det bliver helt uproblematisk, når det kun er én gang om ugen. I går fik jeg fx set to afsnit af dokumentarserien ”Magtesløs i systemet”, fremragende TV – den slags vi ikke får lov at se, når alting skal være public service, og Venstre, DF og Soc. har fået solgt DR til en eller anden konfettihandler.

Jeg skal bare huske to ting til togturen: min powerbank, der endelig kommer til sin ret, og (h)øre-dutterne, så jeg kan sidde i stillezonen og fx se TV.

Til hjemmearbejdsdagen har jeg:

  • To sites til korrektur.
  • Opsætning af en jobannonce i Scribus.
  • Minimere billeder på siderne.

De opgaver passer en hel del bedre til mine kompetencer. Ordningen med hjemmearbejdet er virkelig god. Samlet set, kommer jeg op på 11 timer, hvis jeg regner rejsetiden med, hvilket, jeg synes, er helt rimeligt. Og der er ikke langt fra 11 til 15 timer, og måske kan de otte timer med tiden forhøjes til 12, hvorefter jeg så sådan set er “home free”

De er enormt søde! Men for pokker hvor var jeg træt, da jeg kom hjem, for jeg har jo helt vænnet mig fra at skulle interagere med andre mennesker. Der var fx en dag, hvor jeg opdagede, at det var fem dage siden, jeg havde talt med nogen. Jeg er heller ikke længere vant til at skulle præstere. Jeg har bestemt ikke siddet på hænderne siden 1. januar, men når jeg passer mine egne ”butikker” er jeg jo VM i det. I Farum er jeg novice og faktisk har jeg ikke skullet præstere siden juli 2017. Det kræver nok lige lidt tilvænning, og så er det vel OK at være træt?

Tastatur

Det er sørme ikke let at købe et tastatur til iPadden. De to første firmaer, jeg bestilte hos, havde det alligevel ikke på lager. Jeg spurgte mig så for i Facebookgruppen, og fik anbefalet ”Canvas” direkte fra Logitech. Der er godt mellemrum mellem de konkave taster og batteriet skulle efter sigende holde længe. Jeg har bestilt det, og nu er det så spændende, om de har det på lager.

Dag etHjemmesiden

I eftermiddag kommer der et udkast til de databasedefinerede sider så som kirkegårdene. Jeg er utrolig spændt på at se det og på at teste det. Togi Data er temmelig meget forsinket, men jeg tror, de laver et godt stykke arbejde.

/4 Kommentarer/i , , , /af , , ,

Danflix og Danmarks Radio

Danflix og Danmarks Radio

Venstre har fået en (ny) idé

Hvis man slår op på adressen https://danflix.dk, får man ovenstående billede. Der er ikke noget indhold på siden, men domænet findes.

Det er optaget, allerede før Venstre går i gang med at rundbarbere Danmarks Radio med 400 millioner kr. årligt, som skal puttes i en særlig public service-pulje, så vi kan få meget mere public service. Puljen findes sådan set allerede i dag, men den tilføres kun ca. 35 millioner om året. Nu skal den altså mere end tidobles.

Danflix og Danmarks RadioMedieordfører Britt Bager vil straks i det nye år gå i gang med at se på, hvordan DR bedst kan slagtes. Bedømt på sine udtalelser i aftenens tv-avis virkede hun nu ellers ikke som den skarpeste kniv i skuffen, men det hindrer hende naturligvis ikke i at føre kniven.

Jeg undrer mig noget over, hvorfor man allerede på nuværende tidspunkt taler om, hvad platformen skal hedde. Det er inderligt ligegyldigt; kald den dog Anders And eller lignende. Vi har allerede opdaget det “fine” ordspil med Netflix.

Dansk Folkeparti er begejstret

Flere skarpe redskaber: Dansk Folkeparti har en stor del af efteråret raslet med sablerne, så de er begejstrede. De vil dog helst reducere DR’s budgetter med 25 pct. (og det må vel være procentpoint?) årligt med virkning fra 2019, når det kommende medieforlig træder i kraft. Jeg kan ikke lige regne ud, hvor hurtigt man på den måde kan få afskaffet DR, men det kan ikke vare længe. Det bekymrer mig, at de er begejstrede, for betyder det, at vi skal høre mere Richard Ragnvald og se flere tyske schlagershows?

Mastodonten Danmarks Radio

Der var i formiddag en sjov lille “forskrivelse” på dr.dk: Generaldirektøren udtalte sig om “ondemand-verden”, som jeg læste som “onde mand-verden”. Af sammenhængen fremgik dog, at hun mente “on demand-verden” 🙂

Jeg bryder mig slet ikke om den udvikling V og DF ønsker sig. For mig er der kun et seriøst medie, og det er DR. Jeg har ikke mulighed for at se så meget tv, men jeg “træner” med radioen. Orientering og P1-debat er fremragende, dybdegående journalistik, hvor der er styr på kilderne, kildekritik og tid til at fortælle historien. Før i tiden, når jeg hver dag skulle tidligt op og på arbejde, stod den altid på Københavns Radio på P4, også selvom jeg var ligeglad med på hvilken motorvej køen var længst. De sagde aldrig noget om forholdene på cykelstierne. Men P4 var en nødvendighed i mit morgenritual.

Hvis vi skal have mere public service, der er privatiseret, er det så ensbetydende med mere dans en dans, kog en klejne, bag en kage og flere auktionsprogrammer? Og mere Thomas Milsted og Svend Brinckman, der gør sig kloge på hvad som helst og mere i den dur?

Skal jeg give køb på Anders Aggers geniale “Indefra” for at få dette skrammel?

Jeg ser tv-avis hver dag 18:30, og jeg synes faktisk, at det er nyhedsformidling, der er i orden, også selvom jeg ikke får så pokkers meget ud af det. “U-bådssagen” blev dækket mere end rigeligt, men folk vil åbenbart gerne følge med i den minutiøse partering af en ung svensk kvinde. Det er vel det, der ligger i “public”?

Jeg frygter flere reklamer, flere studieværter, der ikke er tørre bag ørerne, og ikke har for meget mellem dem.

/4 Kommentarer/i , , /af , ,

DR – Drama

Fremragende fjernsyn

DR Drama leverer fremragende fjernsyn. Der har fx i de senere år været: Matador, Borgen, Rejseholdet, Krøniken og nu Herrens veje.

Det er udsendelser som disse, Dansk Folkepart et al. nu vil beskære med 25 pct. årligt. Til sidst er der intet tilbage. Herefter skal vi vel så nøjes med programmer a la: Dans en dans, Bag en kage, Find din gamle moster i Venezuela, Kom i kontakt med den onkel, du ikke har set i 15 år, Køb en slagbænk eller en Audi på auktion, Am selv dine børn osv.

Herrens veje

Her til aften sendte DR1 andet afsnit af “Herrens veje”. Det er ganske enkelt fremragende fjernsyn! Hvor første afsnit virkede lidt famlende, som om de ville for meget, som om scenen skulle sættes for det hele på een gang, levede dette andet afsnit som om, det havde fundet fodfæste.

Det altoverskyggende tema var August Krogh (søn af pastor Johannes Krogh) i rollen som feltpræst. Han bliver ensom i lejren, efter han ikke vil velsigne en kampvogn men kun soldaterne, og patruljen dernæst kører over en vejsidebombe. Det dør en soldat af. Soldaterne har ikke længere tillid til præsten, og vil ikke tale med ham.

Før det prædiker han over emnet “tvivl”. Han prædiker, at det er i orden at komme i tvivl, når man er udsendt. Og han får på hattepulden af en (vistnok) sergent, der belærer ham om, at der er en diskurs mellem at skulle adlyde ordrer og det at komme i tvivl. Soldaterne tager ham først til nåde, da han kommer med ud på en patrulje.

Ude på den patrulje går han rundt som Moses ved det døde hav. Han er jo ikke skolet i våbenbrug eller i, at det er OK at skyde et andet menneske, når man skal redde eget og kammeraternes liv. Han skyder efter utallige ordrer, kvinden, der er i ført niqab, og han knæler ved hendes lig og ansigt for dernæst at brække sig. Forinden er kammeraten Jonas død af sine skudsår uden at nogen kunne gøre noget. Jonas forbløder slet og ret. August fortæller ham hele tiden, at det nok skal gå, men hans ord vejer ikke ret tungt sat overfor den kirurgiske virkelighed.

En fin lille detalje er, at der hos August brænder et lys. På samme tid brænder et lys i pastor Kroghs præstegård. Moderen mærker en åndelig forbindelse mellem de to flammer, hvorefter de sammen beder et Fadervor for August. Det er lidt overnaturligt og hokus-pokus, men det virker godt.

Det gudelige

Afsnittet spørger på sin egen stille måde til næstekærligheden.

Der er ikke meget næstekærlighed i at skyde hinanden. Det kan selv de mest rabiate vel forstå? Men afsnittet viser, at næstekærligheden har mange ansigter: August dvæler ved den islamiske kvinde, han har skudt, han velsigner soldaterne før en farlig patrulje, moderen søger på adskillige måder at få Johannes Krogh til at optræde bare nogenlunde ædru i Vor Frue Kirke (Københavns Domkirke) til Monicas bispevielse osv.

For mig at se vil næstekærlighed aldrig blive andet end, at vi skal opføre os ordentligt overfor hinanden. Det prøver flere i dette afsnit, og det bør alle vi andre også gøre i morgen!

En outsider?

En figur jeg ikke ved, hvad jeg skal stille op med, er Christian, ham der snød med specialet. Jeg har svært ved at putte ham ind i en højlærd akademisk verden med hans forkortede handelshøjskoleverden. Men det kan jo vise sig i de kommende afsnit.

Jeg glæder mig i hvert fald.