/i , /af ,

Barndom på bistand

Barndom på bistand

Sidste afsnit

DR har i fire sæsoner vist “Barndom på bistand”, der handlede om, hvordan det var at være barn af en enlig kontanthjælpsmodtager (i alle tilfælde moderen). Udsendelserne, der kan streames på DR, har i alle tilfælde givet et godt billede af børnenes involvering i familiens privatøkonomi og det faktum, at der var mange aktiviteter, de ikke kunne deltage i, fordi der ganske enkelt ikke var plads i økonomien. Men der var også andre ting, der ikke var på plads:

I går sås blandt andet

  • Josephine var kommet i plejefamilie, hvilket i sig selv var utrolig positivt, for det var en familie med kærlighed og overskud til den opgave, de havde påtaget sig. Det negative var en slående bemærkning fra pigen selv: “noget af det bedste er, at jeg får børstet tænder både morgen og aften”. Hvad er det dog for et sted hun kommer fra?
  • En ung kvinde fødte den lille Malia, men måtte have massiv kommunal støtte for at klare opgaven at være mor. Det er der ikke noget galt i, og der var ingen tvivl om, at hun ville gøre alt for at være en god og ansvarlig mor på kontanthjælp. Hun havde drømme på sit barns vegne. Drømmene rakte ikke ind i himlen, men var fx blot at hun kunne gå til sport eller en tur i byen med veninderne, når hun nåede skelsår og alder.
  • Min favorit, Nicklas, kom på efterskole – i 14 dage, så var det farvel til ham. Det gik ikke op for mig hvorfor han blev sendt hjem. Jeg gætter på, at han var for utilpasset. Den negative sociale arv måske, men han havde da klaret et ophold på et julemærkehjem.

Ovenstående er blot eksempler på, hvad der kan hænde, når man er et af de 64.500 fattige børn i Danmark. Tallet er opgjort af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd i december 2018.

Som fod i hose

Dårligt havde jeg slukket for fjernsynet, stået op igen og tændt for e-mailen, før Beskæftigelsesministeriets pressemeddelelse landede her i huset. Regeringen, RV, EL og SF har indgået aftale om et midlertidigt løft til de fattigste børnefamilier. 250 skattefrie millioner kr. til 27.900 børn.

Social -og Indenrigsministeriet meddeler: Regeringen har i dag indgået aftale om et midlertidigt børnetilskud til dem, der har mindst. En enlig mor på kontanthjælp med to børn får et mærkbart løft på op til 1.850 kroner ekstra skattefrit om måneden. Kilde Kirkens Korshær

Aftalen er midlertidig, idet en ydelseskommission skal se på det samlede område, der er omfattet af fattigdomsydelserne og de retningslinjer, der ligger til grund for dem: kontanthjælpsloftet, 225 timers-reglen og integrationsydelsen.

Der er behov for eftersyn af mange regler og satser på Social- og Indenrigsministeriets område men også på Beskæftigelsesministeriets område er der behov for, at der bliver taget fat. Målgrupperne for de to ministeriers lovgivning er i et vist omfang de samme, så det er sådan set bare at gå i gang.

/4 Kommentarer/i /af

Debatten på DR2

DR2

Jeg ville gerne følge med

Jeg er vild med politik og politiske debatter, der rykker. Derfor tændte jeg for Debatten på DR2 forleden aften, hvor det skulle handle om politikerlede. Der skulle komme spændende gæster i studiet: folk fra både højre og venstre side i salen, Folketingets formand, en iværksætter, en uden arbejde osv. Der var linet godt op.

Jeg måtte imidlertid slukke efter de første 45 minutter ud af 1½ time, for det eneste der skete var faktisk, at de alle stod og råbte i munden på hinanden. Det rykkede ingen vegne. Den, der råbte højst, vandt en ‘runde’. Den eneste der virkede troværdig var faktisk Pia Kjærsgaard – og det siger ikke så lidt.

Clement Kjersgaards skyld!

Clement Behrendt Kjersgaard er en elendig og fuldkommen talentløs ordstyrer i Debatten, der intet gør for at holde en ordentlig debattone, hvormed jeg mener, at han ikke sikrer, at den enkelte får lov at tale ud, at der tales efter tur, at alle får taletid, at det ikke ender i råben og skrigen mv.

Jeg ved ikke, hvor konceptet kommer fra, men Martin, som jeg talte med i dag, mente, det muligvis var amerikansk. Det skulle ikke undre mig. Men hvis DR2s mål med programmet reelt var at skabe en dansk debat, skulle de ansætte en anden ordstyrer.

Clement er freelancer og er som sådan ikke ansat i DR. Jeg har hørt, at 1½ times ‘Debatten’ koster ca. 200.000 kr. Selvfølgelig skubber Clement ikke dem alle ned i foret, men om det så bare er ¼, så synes jeg ikke, han fortjener dem.

Jeg føler mig fuldstændig overbevist om, at DR2 kunne finde en bedre til jobbet.

Har du en mening om programmet/konceptet?

Er det et program du ser? Hvad synes du om det osv.?

/2 Kommentarer/i /af

Matador

Matador

Jeg elsker den serie

Jeg går rundt med sådan lidt generel utilpashed, men ikke noget man dør af. Man skal bare finde ud af, hvad man skal lave, indtil det går over, når pligterne i ugeskemaet i øvrigt er veloverståede. I aftes kom tanken til mig: Matador!

Den er tilgængelig i den restaurerede udgave på Blockbusters fuldstændig håbløse hjemmeside. For ca. 219 kr. får man hele skønne Matador.

Jeg kender den godt

Der vil ikke være meget nyt i serien for mig, da jeg har set den utallige gange allerede, men alligevel: der er altid nye detaljer at få øje på. Jeg har også hele ‘Rejseholdet’ som jeg vel også har set ti gange, men genkendelsens glæde kan være stor. Jeg kan alle gerningspersonernenes profiler udenad og ditti mange af replikkerne. Jeg kan bedst lide La Cour.

De bedste afsnit i Matador er faktisk de første, hvor man lærer personerne og klassesamfundet i Korsbæk at kende. Jeg beundrer Mads for hans vilje til at ville og til ikke at stikke op for bollemælk. Han står ved gud inde i Damernes magasin i en time og venter og bliver skubbet til side gang på gang af den modbydelige hr. Schwann; da han går, siger han: “Jeg har ingenlunde spildt min tid”. Dagen efter køber han sadelmagerens hus, som enken lige har sat til salg. Han har planer, som han har udtænkt natten over i grisehandlerens gæsteværelse.

Den sære Mads

Grisehandleren synes måske nok Mads er lidt sær, når han hverken spiller kort, drikker eller bander, men det er da bedre end den 1. svigersøn…

Her i de begyndende afsnit er Mads meget kærlig overfor sønnen Daniel. Det går noget over i de senere afsnit, hvor det er Ellen, der på urimelig vis favoriseres. Hvem husker ikke afsnittet med hesten og Ingeborgs mor (jeg kan ikke lige huske navnet), der siger: “Sådan en får man, når man er en god og kærlig dreng”.

Det er som om, Mads bliver mere og mere sær med årene, som om han lidt glemmer, hvor han kommer fra, men det er jo nok naturligt nok, når man har skullet kæmpe sig til det hele.

Det bedste, der sker i Mads’ liv er utvivlsomt Ingeborg, der får ham ud af det stærkt indremissionske og ind i nutiden og mærker og ser, at der også findes noget, der hedder fx glæde og venskab.

Jeg glæder mig til at se det hele igen – og kan godt selv se, jeg roder rundt i navnene, selv efter så mange gange. Men sådan er det.

/i , , , /af , , ,

Prekariatet

Prekariatet

Jeg havde faktisk set ordet “prekariatet” en del gange, før jeg rigtig var doven nok til at se efter, hvad det egentlig betød. Svaret er:

“Et farligt oprør ulmer i den nye arbejderklasse ‘prekariatet’. Den hastigt voksende gruppe af løsarbejdere, ansat i usikre, tidsbegrænsede stillinger og med få eller ingen rettigheder.

Prekariatet er såkaldte daglejere, timelønnede, vikarer, projektansatte og freelancere, der kæmper for at overleve på vor tids fleksible arbejdsmarked. De er ind og ud af kortere ansættelser, har ofte ikke ret til pension, ferie, løn under sygdom, indflydelse på jobbet eller andre rettigheder, som normalt følger med en fastansættelse.” Der er en ret god artikel her om prekariatet – den nye arbejderklasse.”

Jeg behøver ikke videre mange ordbøger for at se, at jeg nu tilhører “prekariatet”. Jeg sad og skrev en mail forleden og opridsede overfor modtageren, at min nye arbejdsgivers udspil til kontrakt ser sådan ud:

  1. Ingen overenskomst
  2. Ingen funktionærlov
  3. Ingen frokost
  4. Ingen lønstigninger – heller ikke alm. PL-regulering
  5. Ingen pension
  6. Ingen styr på opsigelsesvarsler
  7. Ingen løn under sygdom
  8. Timeløn 190,05 kr. som ikke er ret meget, når jeg trods alt har 28 års anciennitet. Der skal naturligvis fradrages for, at det er et fleksjob, og at jeg er autodidakt. Men der er sørme langt fra ca. 368 kr. (Djøfs lønberegner) ned til 190 kr.
  9. Kun otte timer pr. uge medens jeg er godkendt til 15 timer.
  10. = En kontrakt der ensidigt fokuserer på arbejdsgivers rettigheder. Paradigmet er fra ASE. Djøf siger pænt og ordentligt: “Jeg er ikke imponeret”.

En løsning

Prekariat eller ej så håber jeg, vi finder en salomonisk løsning, så vi kan fokusere på opgaverne fremfor alle disse problemer. På den anden side set, så har jeg tilpas meget (faglig) stolthed til ikke at skrive under på noget som helst, før der er styr på rimelige løn- og arbejdsvilkår. Det er godt nok et fleksjob, og den slags er svært at finde, men det betyder ikke, at jeg så bare fraskriver mig alle elementære løn- og arbejdsvilkår, der findes ude på det “almindelige” arbejdsmarked.

Der vil komme et nyt udspil fra arbejdsgiver en af dagene. Jeg har sagt til dem (naturligvis pænt og ordentligt), at jeg lige lader det runde Djøf, før jeg skriver under. Det har de fin forståelse for, og det er godt nok.

Jeg har selv puslet lidt med Excel, og der skal ikke mange celler til at finde frem til, at jeg er gået 22 pct. ned i forholdt til mit oprindelige krav på 250 kr. Der skal heller ikke så meget Excel til at finde ud af at, jeg kommer til selv at betale 28,95 i timen for at komme ind under funktionærloven. Ved den investering fra min side løses de fleste problemer nævnt under punkterne 1 til 10.

En gæst

I morgen skal jeg have en gæst til frokost, og det glæder jeg mig rigtig meget til. Jeg talte ikke med et rigtigt menneske fra fredag den 23. marts til i går den 3. april, hvor jeg så min kontaktperson i Distriktspsykiatrien. Det er ikke godt! Jeg er klar over, at der ikke bare kommer nogen og banker på min dør. Jeg skal selv gøre noget. Jeg ved bare ikke, hvad det er, jeg skal gøre.

Her skal lige ordnes rundt omkring, men det er også i orden. Jeg tænker mig at servere noget af alt det mest spændende fra ugens måltidskasser plus et glas rødvin eller to. Min gæst vil gerne smage alt det “eksotiske” jeg går og spiser og tager billeder af.

Rejseholdet

Det er snart længe siden, jeg købte alle fire sæsoner af “Rejseholdet” via Blockbuster. Jeg glæder mig over at se dem igen. Jeg er ret vild med Ingrid Dahl alias Charlotte Fich og La Cour (Brygmann) der er bindegal på sin egen måde. Så nu går jeg så i seng med sæson 1 afsnit 2 – det er da ret fredeligt 🙂