TV Avisen er også fyldt med sport

En sommer fyldt med sport

Jeg frygter det allerede, og det er allerede i gang. Det bliver ikke muligt at se en reel TV Avis, før de Olympiske Lege er slut eller evt senere. Jeg ved ikke, hvornår det er overstået.

Sport, sport, sport. TV Avisen rummede allerede i dag kl. 8:00 og kl. 12:00 tre separate indslag om sport. Ikke en samlet udsendelse om sport, men en nyhed om et eller andet, så Holger Rune, så en nyhed om et eller andet, så noget andet sport, så en nyhed om et eller andet, og så noget tredje sport. Det er sportsterror, og jeg synes, det er inderligt ligegyldigt.

Hvorfor laver man ikke en samlet sportsudsendelse, der sendes efter de virkelige nyheder, så man kan slukke og undgå det, på samme måde som man kan undgå Aftenshowet og vejrudsigten? Man bider da heller ikke vejudsigten op i tre små bidder og sender dem i løbet af TV Avisen.

Sport skal udøves ikke ses

Jeg har altid ment, at sport skal udøves, det skal ikke ses på TV. Jeg synes, det er uendeligt kedeligt at være tilskuer.

Dog må jeg indrømme, at jeg havde en årrække, hvor jeg elskede at se folk som Brian Holm, Jesper Skibby, Johnny Weltz, Per Pedersen, Rolf Sørensen og Søren Lilholt knokle op ad det ene bjerg efter det andet. Det var en rigtig sommerdag. Men der kom en dopet mand i lyserødt ved navn Bjarne Riis i vejen, som fjernede fornøjelsen ved at se andre lide.

For os der ikke bryder os om at se på sport, må det være rimeligt at placere sporten i en samlet udsendelse efter de reelle nyheder.

Jeg har selv været udøvende

Jeg havde et par år, hvor jeg var en særdeles aktiv roer (toer og firer med styrmand) i roklubben Gefion i Svanemøllehavnen. Det medførte mange herlige sommeraftner i Københavns Havn, op langs Øresund, en tur til Prag med roning på Vltava (på tysk kaldes floden Moldau) osv. Men der opstod en masse fnidder i klubben, som jeg ikke orkede at være en del af, og så foretrak jeg også at pleje min karriere. Retrospektivt kan jeg se, at det ikke var godt for mig at at være fastspændt med fødderne blandt to eller fire andre kvinder i flere timer uden mulig for at “flygte”. Mit behov for at være mig selv blev ikke plejet.

Jeg har været på Gerlev Idrætshøjskole to gange, og det var herligt. Så vidt jeg husker, har jeg også været på en idrætshøjskole i det jyske. Det åbnede mine øjne for højskolelivet. Jeg elsker at være på højskole.

I juli 2002 besteg jeg Kilimanjaro, og det var en stor oplevelse.

Det var nogenlunde omkring det år, hvor jeg vandrede meget i Alperne og Sydtyskland med mine tyske venner. De lærte mig glæden ved at sætte den ene fod foran den anden. De blev desværre skilt, og så mistede vi kontakten. Jeg har prøvet at finde dem på Facebook, men da de hedder noget ret almindeligt (for tyske forhold), er det desværre ikke lykkedes.

Nu bliver det bare til turene i lokalområdet med turen om Damhussøen som “den lange tur” på ca. 105 minutter, men jeg nyder det. Jeg hører “Hjernekassen på P1” og “Klog på sprog” imens, da det fjerner ubehaget ved at motionere.

Målet er at gå lidt flere skridt hver uge end ugen før. I ECT-ugerne mister jeg en dag, fordi jeg går hjem og sover det meste af dagen. Det er nyt for mig, men de siger, det er naturligt nok. Uge 21 var en ECT-uge, og derfor er der røde ikoner. Bortset fra det er jeg indtil videre godt tilfreds med udviklingen siden “projektstart” den 11. april.

 

---

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.