Matador

Matador

Jeg elsker den serie

Jeg går rundt med sådan lidt generel utilpashed, men ikke noget man dør af. Man skal bare finde ud af, hvad man skal lave, indtil det går over, når pligterne i ugeskemaet i øvrigt er veloverståede. I aftes kom tanken til mig: Matador!

Den er tilgængelig i den restaurerede udgave på Blockbusters fuldstændig håbløse hjemmeside. For ca. 219 kr. får man hele skønne Matador.

Jeg kender den godt

Der vil ikke være meget nyt i serien for mig, da jeg har set den utallige gange allerede, men alligevel: der er altid nye detaljer at få øje på. Jeg har også hele ‘Rejseholdet’ som jeg vel også har set ti gange, men genkendelsens glæde kan være stor. Jeg kan alle gerningspersonernenes profiler udenad og ditti mange af replikkerne. Jeg kan bedst lide La Cour.

De bedste afsnit i Matador er faktisk de første, hvor man lærer personerne og klassesamfundet i Korsbæk at kende. Jeg beundrer Mads for hans vilje til at ville og til ikke at stikke op for bollemælk. Han står ved gud inde i Damernes magasin i en time og venter og bliver skubbet til side gang på gang af den modbydelige hr. Schwann; da han går, siger han: “Jeg har ingenlunde spildt min tid”. Dagen efter køber han sadelmagerens hus, som enken lige har sat til salg. Han har planer, som han har udtænkt natten over i grisehandlerens gæsteværelse.

Den sære Mads

Grisehandleren synes måske nok Mads er lidt sær, når han hverken spiller kort, drikker eller bander, men det er da bedre end den 1. svigersøn…

Her i de begyndende afsnit er Mads meget kærlig overfor sønnen Daniel. Det går noget over i de senere afsnit, hvor det er Ellen, der på urimelig vis favoriseres. Hvem husker ikke afsnittet med hesten og Ingeborgs mor (jeg kan ikke lige huske navnet), der siger: “Sådan en får man, når man er en god og kærlig dreng”.

Det er som om, Mads bliver mere og mere sær med årene, som om han lidt glemmer, hvor han kommer fra, men det er jo nok naturligt nok, når man har skullet kæmpe sig til det hele.

Det bedste, der sker i Mads’ liv er utvivlsomt Ingeborg, der får ham ud af det stærkt indremissionske og ind i nutiden og mærker og ser, at der også findes noget, der hedder fx glæde og venskab.

Jeg glæder mig til at se det hele igen – og kan godt selv se, jeg roder rundt i navnene, selv efter så mange gange. Men sådan er det.

, , ,

Prekariatet

Prekariatet

Jeg havde faktisk set ordet “prekariatet” en del gange, før jeg rigtig var doven nok til at se efter, hvad det egentlig betød. Svaret er:

“Et farligt oprør ulmer i den nye arbejderklasse ‘prekariatet’. Den hastigt voksende gruppe af løsarbejdere, ansat i usikre, tidsbegrænsede stillinger og med få eller ingen rettigheder.

Prekariatet er såkaldte daglejere, timelønnede, vikarer, projektansatte og freelancere, der kæmper for at overleve på vor tids fleksible arbejdsmarked. De er ind og ud af kortere ansættelser, har ofte ikke ret til pension, ferie, løn under sygdom, indflydelse på jobbet eller andre rettigheder, som normalt følger med en fastansættelse.” Der er en ret god artikel her om prekariatet – den nye arbejderklasse.”

Jeg behøver ikke videre mange ordbøger for at se, at jeg nu tilhører “prekariatet”. Jeg sad og skrev en mail forleden og opridsede overfor modtageren, at min nye arbejdsgivers udspil til kontrakt ser sådan ud:

  1. Ingen overenskomst
  2. Ingen funktionærlov
  3. Ingen frokost
  4. Ingen lønstigninger – heller ikke alm. PL-regulering
  5. Ingen pension
  6. Ingen styr på opsigelsesvarsler
  7. Ingen løn under sygdom
  8. Timeløn 190,05 kr. som ikke er ret meget, når jeg trods alt har 28 års anciennitet. Der skal naturligvis fradrages for, at det er et fleksjob, og at jeg er autodidakt. Men der er sørme langt fra ca. 368 kr. (Djøfs lønberegner) ned til 190 kr.
  9. Kun otte timer pr. uge medens jeg er godkendt til 15 timer.
  10. = En kontrakt der ensidigt fokuserer på arbejdsgivers rettigheder. Paradigmet er fra ASE. Djøf siger pænt og ordentligt: “Jeg er ikke imponeret”.

En løsning

Prekariat eller ej så håber jeg, vi finder en salomonisk løsning, så vi kan fokusere på opgaverne fremfor alle disse problemer. På den anden side set, så har jeg tilpas meget (faglig) stolthed til ikke at skrive under på noget som helst, før der er styr på rimelige løn- og arbejdsvilkår. Det er godt nok et fleksjob, og den slags er svært at finde, men det betyder ikke, at jeg så bare fraskriver mig alle elementære løn- og arbejdsvilkår, der findes ude på det “almindelige” arbejdsmarked.

Der vil komme et nyt udspil fra arbejdsgiver en af dagene. Jeg har sagt til dem (naturligvis pænt og ordentligt), at jeg lige lader det runde Djøf, før jeg skriver under. Det har de fin forståelse for, og det er godt nok.

Jeg har selv puslet lidt med Excel, og der skal ikke mange celler til at finde frem til, at jeg er gået 22 pct. ned i forholdt til mit oprindelige krav på 250 kr. Der skal heller ikke så meget Excel til at finde ud af at, jeg kommer til selv at betale 28,95 i timen for at komme ind under funktionærloven. Ved den investering fra min side løses de fleste problemer nævnt under punkterne 1 til 10.

En gæst

I morgen skal jeg have en gæst til frokost, og det glæder jeg mig rigtig meget til. Jeg talte ikke med et rigtigt menneske fra fredag den 23. marts til i går den 3. april, hvor jeg så min kontaktperson i Distriktspsykiatrien. Det er ikke godt! Jeg er klar over, at der ikke bare kommer nogen og banker på min dør. Jeg skal selv gøre noget. Jeg ved bare ikke, hvad det er, jeg skal gøre.

Her skal lige ordnes rundt omkring, men det er også i orden. Jeg tænker mig at servere noget af alt det mest spændende fra ugens måltidskasser plus et glas rødvin eller to. Min gæst vil gerne smage alt det “eksotiske” jeg går og spiser og tager billeder af.

Rejseholdet

Det er snart længe siden, jeg købte alle fire sæsoner af “Rejseholdet” via Blockbuster. Jeg glæder mig over at se dem igen. Jeg er ret vild med Ingrid Dahl alias Charlotte Fich og La Cour (Brygmann) der er bindegal på sin egen måde. Så nu går jeg så i seng med sæson 1 afsnit 2 – det er da ret fredeligt 🙂

 

,

Liberty afsnit 1

Liberty afsnit 1

Søndag aften kl. 20:00 på DR1

Sædvanligvis kan jeg godt lide DR1’s søndagsserier. Der har været mange gode og spændende med flotte optagelser og veldrejede portrætter af hovedpersonerne. Senest var der “Herrens veje”, som jeg vældig godt kunne lide.

Nu kom så første afsnit af “Liberty”, og jeg havde glædet mig til igen at se noget godt drama. Men jeg blev alvorligt skuffet.

Anker

  • For det første: Der er for meget liderlighed og sex til min smag. Måske er jeg snart en snerpet gammel kone, men det var som om, at scener, der involverede en eller anden for for sex (fx da Markus smører en af kvindernes ben ind i P20), fyldte ca. en tredjedel af sendetiden – eller i hvert fald en fjerdedel.
  • Afrikanerne er beskrevet som stereotyper.
  • Jeg har svært ved at tro, at expat-miljøet virkelig er så karikeret.
  • Det er ofte svært at høre, hvad der bliver sagt.
  • Alle karaktererne er usympatiske mennesker; måske lige med undtagelse af Sofie Graabøl, der spiller Kirsten, sygeplejersken.
  • Jeg bliver irriteret over den flommefede cliffhanger, den lille døde (formentlig) pige, i slutningen af dette afsnit.

Nogle anmeldelser er selvfølgelig positive, her er fx en fra Soundvenue.

Næste søndag?

Jeg føler mig slet ikke overbevist om, at jeg ser med næste søndag. Jeg plejer ellers at synes, at det er sådan en godt måde at slutte  ugen på.

Så hellere en begynder-opera 🙂

, , ,

Dag et

Dag et

Nyt arbejde

Jeg har ekspanderet min viden om porte med flere hundrede pct., så i går lykkedes det mig på 3½ time at skrive ca. 20 linjer om en port for den kræsne kunde…

Jeg var spændt på, hvordan det ville opleves at skulle være undervejs fem eller seks kvarter to gange om dagen. Jeg tror, det bliver helt uproblematisk, når det kun er én gang om ugen. I går fik jeg fx set to afsnit af dokumentarserien ”Magtesløs i systemet”, fremragende TV – den slags vi ikke får lov at se, når alting skal være public service, og Venstre, DF og Soc. har fået solgt DR til en eller anden konfettihandler.

Jeg skal bare huske to ting til togturen: min powerbank, der endelig kommer til sin ret, og (h)øre-dutterne, så jeg kan sidde i stillezonen og fx se TV.

Til hjemmearbejdsdagen har jeg:

  • To sites til korrektur.
  • Opsætning af en jobannonce i Scribus.
  • Minimere billeder på siderne.

De opgaver passer en hel del bedre til mine kompetencer. Ordningen med hjemmearbejdet er virkelig god. Samlet set, kommer jeg op på 11 timer, hvis jeg regner rejsetiden med, hvilket, jeg synes, er helt rimeligt. Og der er ikke langt fra 11 til 15 timer, og måske kan de otte timer med tiden forhøjes til 12, hvorefter jeg så sådan set er “home free”

De er enormt søde! Men for pokker hvor var jeg træt, da jeg kom hjem, for jeg har jo helt vænnet mig fra at skulle interagere med andre mennesker. Der var fx en dag, hvor jeg opdagede, at det var fem dage siden, jeg havde talt med nogen. Jeg er heller ikke længere vant til at skulle præstere. Jeg har bestemt ikke siddet på hænderne siden 1. januar, men når jeg passer mine egne ”butikker” er jeg jo VM i det. I Farum er jeg novice og faktisk har jeg ikke skullet præstere siden juli 2017. Det kræver nok lige lidt tilvænning, og så er det vel OK at være træt?

Tastatur

Det er sørme ikke let at købe et tastatur til iPadden. De to første firmaer, jeg bestilte hos, havde det alligevel ikke på lager. Jeg spurgte mig så for i Facebookgruppen, og fik anbefalet ”Canvas” direkte fra Logitech. Der er godt mellemrum mellem de konkave taster og batteriet skulle efter sigende holde længe. Jeg har bestilt det, og nu er det så spændende, om de har det på lager.

Dag etHjemmesiden

I eftermiddag kommer der et udkast til de databasedefinerede sider så som kirkegårdene. Jeg er utrolig spændt på at se det og på at teste det. Togi Data er temmelig meget forsinket, men jeg tror, de laver et godt stykke arbejde.