En sommer fyldt med sport
TV Avisen er også fyldt med sport
Indholdsfortegnelse
En sommer fyldt med sport
Jeg frygter det allerede, og det er allerede i gang. Det bliver ikke muligt at se en reel TV Avis, før de Olympiske Lege er slut eller evt senere. Jeg ved ikke, hvornår det er overstået.
Sport, sport, sport. TV Avisen rummede allerede i dag kl. 8:00 og kl. 12:00 tre separate indslag om sport. Ikke en samlet udsendelse om sport, men en nyhed om et eller andet, så Holger Rune, så en nyhed om et eller andet, så noget andet sport, så en nyhed om et eller andet, og så noget tredje sport. Det er sportsterror, og jeg synes, det er inderligt ligegyldigt.
Hvorfor laver man ikke en samlet sportsudsendelse, der sendes efter de virkelige nyheder, så man kan slukke og undgå det, på samme måde som man kan undgå Aftenshowet og vejrudsigten? Man bider da heller ikke vejudsigten op i tre små bidder og sender dem i løbet af TV Avisen.
Sport skal udøves ikke ses
Jeg har altid ment, at sport skal udøves, det skal ikke ses på TV. Jeg synes, det er uendeligt kedeligt at være tilskuer.
Dog må jeg indrømme, at jeg havde en årrække, hvor jeg elskede at se folk som Brian Holm, Jesper Skibby, Johnny Weltz, Per Pedersen, Rolf Sørensen og Søren Lilholt knokle op ad det ene bjerg efter det andet. Det var en rigtig sommerdag. Men der kom en dopet mand i lyserødt ved navn Bjarne Riis i vejen, som fjernede fornøjelsen ved at se andre lide.
For os der ikke bryder os om at se på sport, må det være rimeligt at placere sporten i en samlet udsendelse efter de reelle nyheder.
Jeg har selv været udøvende
Jeg havde et par år, hvor jeg var en særdeles aktiv roer (toer og firer med styrmand) i roklubben Gefion i Svanemøllehavnen. Det medførte mange herlige sommeraftner i Københavns Havn, op langs Øresund, en tur til Prag med roning på Vltava (på tysk kaldes floden Moldau) osv. Men der opstod en masse fnidder i klubben, som jeg ikke orkede at være en del af, og så foretrak jeg også at pleje min karriere. Retrospektivt kan jeg se, at det ikke var godt for mig at at være fastspændt med fødderne blandt to eller fire andre kvinder i flere timer uden mulig for at “flygte”. Mit behov for at være mig selv blev ikke plejet.
Jeg har været på Gerlev Idrætshøjskole to gange, og det var herligt. Så vidt jeg husker, har jeg også været på en idrætshøjskole i det jyske. Det åbnede mine øjne for højskolelivet. Jeg elsker at være på højskole.
I juli 2002 besteg jeg Kilimanjaro, og det var en stor oplevelse.
Det var nogenlunde omkring det år, hvor jeg vandrede meget i Alperne og Sydtyskland med mine tyske venner. De lærte mig glæden ved at sætte den ene fod foran den anden. De blev desværre skilt, og så mistede vi kontakten. Jeg har prøvet at finde dem på Facebook, men da de hedder noget ret almindeligt (for tyske forhold), er det desværre ikke lykkedes.
Nu bliver det bare til turene i lokalområdet med turen om Damhussøen som “den lange tur” på ca. 105 minutter, men jeg nyder det. Jeg hører “Hjernekassen på P1” og “Klog på sprog” imens, da det fjerner ubehaget ved at motionere.
Målet er at gå lidt flere skridt hver uge end ugen før. I ECT-ugerne mister jeg en dag, fordi jeg går hjem og sover det meste af dagen. Det er nyt for mig, men de siger, det er naturligt nok. Uge 21 var en ECT-uge, og derfor er der røde ikoner. Bortset fra det er jeg indtil videre godt tilfreds med udviklingen siden “projektstart” den 11. april.
Har du kommentarer til artiklen?
Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.
Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.
Skriv en kommentar
Vil du deltage i debatten?Du er mere end velkommen!
At der sniger sig en sportsnyhed ind, her og der, ser jeg nu som en naturlig udvikling, da selv samme station for år tilbage slukkede for de små sportsnyheder der var om aften, vist nok fordi der skulle spares. Så hvis man ingen separat udsendelse har, hvad gør man så. Selv ser jeg ikke nyheder mere, for det er ikke andet end død og ødelæggelse, det er mit liv så for kort til.
Men som en der også tidligere har dyrket meget sport, nyder jeg nu med mellemrum en god fodboldkamp, eller de dygtige danske danske cykelryttere, som jeg ikke tror er på noget ulovligt, modsat dem du nævner. Sportsnyheder handler modsat de andre nyheder jo om udøverens glæde, at blive dygtig, at nørde detaljen, i mine øjne spændende at se på fra tid til anden, lige så vel som det er at lave slægtsforskning, hvor vi jo også nørder, elsker detaljerne i det fundne, og glæder os over “sporten”.
God sportsommer
@ Hej Søren
Det bliver vi ikke rigtig enige om.
Jeg var ikke klar over, at man ikke længere havde en sportsudsendelse. Det er lidt dumt. Men det ville da være naturligt at lægge sportsindslagene i halen af hinanden, på samme måde som man heller ikke deler vejudsigten op i tre (jeg er klar over, at den har sin egne udsendelse – på 20 minutter …).
Det er et faktum, at Bjarne Riis i sin tid var dopet. Det fjernede min glæde ved at se Tour de France. Det er sikkert sandt, at sporten nu er “ren”.
Jeg ønsker at være velorienteret om samtid og politik. Derfor ser jeg altid min. en TV Avis pr. dag. Hvordan orienterer du dig om din samtid?
Der er den forskel, at vi med slægtsforskningen ikke generer nogen. Danmarks Radio generer alle sine seere med al det ligegyldige sport drysset ud over hele udsendelsen.
Det er nok nærmere dig, der må have en god sportssommer.
Jeg vælger selv hvor, hvornår, og ikke mindst hvilke nyheder jeg vil læse om, for ja, jeg læser mine, både danske og udenlandske, jeg vil ikke have påduttet dit eller dat, som det nu passer ind i en udsendelse.
Du mener det er alle der bliver generet med lidt sport i nyhederne fra tid til anden, mon dog, og er sportsresultater egentlig ikke også en nyhed.
Enige bliver vi jo nok aldrig, og gudskelov for det, for hvor ville det være trist hvis vi alle var ens.
@ Søren
Sådan kan vi naturligvis alle vælge, som det nu passer os bedst.
Mit synspunkt er bare, at det er tåbeligt at putte fx tre “sportsnyheder” ind mellem tre forskellige andre nyheder. Hvorfor ikke samle dem sammen og anbringe dem til sidst. Det ville vel tilfredsstille enhver?
Jeg står nu ikke alene med mit synspunkt. I hvert fald har otte mennesker “liket” mit opslag på Facebook.
Du har ret i, at enighed om alt ville være kedeligt.
Jeg “ser” kun nyheder på hjemmesiderne, men det har længe undret mig, at man kan vælge “Sport” og så er der kun sportsnyheder, men vælger man derimod “Indland” eller “Udland” svømmer de over med sport. Men hvorfor?
Noget helt andet er at OL er ulideligt patriotisk. Kun danske sportsudøvere berømmes og følges, selv om selv en ikke-sportsperson som jeg kan se at de halter langt bagefter andre nationers. Den har også altid undret mig.
Jeg skrev for længe siden et blogindlæg om Sportssprog i radioen. Jeg plejer ikke at linke til min egen blog, men denne gang synes jeg, det er så ualmindeligt passende.
PS: hvad der står om radioavisen i baggrunden, passer ikke længere, det er måneder siden, jeg har hørt radio. Da de nedlagde DR nyheder, og jeg var tvunget til at høre radio på slaget hel, eller tvangsindælægges til alt muligt pladder, stoppede jeg stort set. Det var også på de lag, at alle radioaviserne blev gjort kortere. Og (tror jeg) de lokale stoppede.
@ Charlotte
Når jeg er i køkkenet, hører jeg podcasts (“Hjernekassen på P1” eller “Klog på sprog”) eller forbereder møder med psykologen/kontaktpersonen i Distriktspsykiatrien. Sidstnævnte kan lade sig gøre, da jeg, pga. min dårlige hukommelse, optager alle samtaler. Jeg kunne aldrig nogensinde finde på at lytte til sport.
Det er en god iagttagelse, at uanset man vælger ind- eller udland, får man også sport. Jeg bliver bekræftet i min antagelse om terrorhandlinger.
Det er sikkert rigtigt, at Olympiske Lege er stærkt patriotisk. Det er mange, mange år siden, jeg har set noget af det. Det er mit liv for kort til.
Jeg har læst din blogpost og sendt dig en kommentar, men den havnede vist i “fængslet”.
Ja, jeg har kommentarmoderation på opslag ældre end 60 dage – der var for meget spam på de gamle opslag. Den vil straks blive sluppet fri 😉
@ Charlotte
Tak for det.
Jeg er aldeles enig i at det er en lidelse med sport i nyhedsudsendelser. Omfanget synes tiltagende, og jeg er enig i, at det nærmer sig sportsterror. Faktisk er jeg ret bevidst om ikke at se for mange gentagne nyhedsudsendelser og dermed belemres jeg heller ikke med sport og reklamer, hvis de også er der.
@ Jørgen
Tak – det er jeg glad for. For mig at se er det nyt, at sporten ikke er samlet i én udsendelse efter de reelle nyheder. I hvert fald har jeg aldrig lagt mærke til det tidligere.
Du har sikkert ret i, at man bliver nødt til at se færre nyhedsudsendelser. Vi skal vel hen til september, før verden bliver normal igen.