/2 Kommentarer/i , , /af , ,

Følsom med Rejseholdet

Gamle TV-serier

Jeg er håbløst bagud, men det er jo ikke noget nyt 🙂 , for jeg kan vældig godt lide serier som: “Matador”, “Krøniken” og “Rejseholdet”. Sidstnævnte er fra 2000 – 2004, så den hører næsten til det museale, men den har et tempo, der gør, at jeg kan følge med, selvom jeg normalt har svært ved at se TV pga. diverse kognitive vanskeligheder. Rejseholdet fås hos Blockbuster til en absolut rimelig pris: 32 afsnit for 196,00 kr. Nu har jeg købt dem alle.

DR har åbenbart en politik, der gør, at de ikke lægger hele serier på nettet. Fx ville jeg forleden se Krøniken afsnit 2. Det kan man ikke, med mindre man accepterer “synstolkning”, hvilket er ulideligt, når man ikke har et synshandicap. De har afsnit et. Hvorfor ikke resten? Det har jeg skrevet til dem og spurgt om. De vil svare indenfor fire uger…

Rejseholdet

I aftes sad jeg og så afsnit fem og seks fra en ukendt sæson (måske nok et). I afsnit fem døde Ingrids mand Søren efter en hjerneblødning og en mislykket operation i hjernen. Det var så fint lavet, at tårerne trillede hos mig. Måske er jeg bare over-følsom p.t., men det var virkelig fint tænkt og spillet. Jeg forstår godt, at serien i 2002 fik en Emmy.

Min favoritkarakter er Thomas La Cour (Lars Brygman), der nærmest er clairvoyant, når han går rundt og taler højt med sig selv på et gerningssted og forestiller sig, hvordan forbrydelsen fandt sted, og hvad der i øvrigt hændte der.

Mads Mikkelsen i rollen som Fischer er et markant medlem af holdet. Hans til tider rå fremgangsmåde er på kanten af det lovlige, men han skaber mange resultater til holdet. Når man ser ham i denne serie, forstår man, at han har haft en karriere i USA. De har også et ret råt politikorps.

Charlotte Fich i rollen som Ingrid er det udtrykte billede på en kvinde, der både er følsom og ambitiøs. Oftest fremstilles disse egenskaber op som hinandens modsætninger, men ikke her. Hun rummer det hele, og hun er en fremragende teamleder.

Download

Blockbuster har mærkeligt nok ingen kobling til iTunes. Det bevirker, at man skal downloade dem til iPad én ad gangen. Det tager sin tid, når der er 32 afsnit. Så der er god mulighed for, at jeg ikke kommer til at kede mig i dag…

God søndag.

 

 

 

 

/i , , /af , ,

52.000 likes

Kage

Hvis jeg nu arbejdede om tirsdagen, kunne jeg have fået et stykke kage i vores “Newsroom” i går. Anledningen var, at videoen fra Roskilde Festivalen var liket 32.000 gange. I skrivende stund (onsdag eftermiddag) har den høstet 52.000 likes, den er delt 36.500 gange og der er kommet 3.200 kommentarer.

Vi driller curling-forældrene lidt. De klager nemlig over, at deres poder ikke kan finde et godt sted at slå teltet op på Dyrskuepladsen i Roskilde. Måske klager de også over regnvejret 🙂 Vi lover at sende dem mange gode tanker, hvis de sender os en tyver til verdens fattigste. Det er der rigtig mange, der har gjort, og vi er selv overraskede over al den positive omtale, vi har fået. Sammenhængen til verdens fattigste (dem er der “kun” 800 millioner af) er, at de dårligt nok har et telt og at de ikke kan tage hjem til ordnede forhold, når ugen er omme. Vi bruger lidt humor, lidt glimt i øjet, og det er der åbenbart mange, der kan lide. Vi har altså en dygtig medieenhed!

De donerede penge bliver lagt i organisationens pulje, der arbejder med flygtningelejre i Etiopien og Uganda, oplyser generalsekretæren.

– Det er jo rigtig mange tyvere, og de kan række rigtigt langt, siger Birgitte Qvist-Sørensen.

Vi er blandt andet omtalt her: Danmarks Radio, Ekstrabladet, Jyllands-Posten, Metroxpress og Berlingske.

Administrationsprocenten

Noget af det, der ofte går igen, når man taler nødhjælpsorganisationer, er, at vi bruger for mange penge på vores egen administration og for lidt på dem, vi egentlig skal hjælpe. Det er bare et dogme og en død sild. Folkekirkens Nødhjælps administrationsprocent lå i 2016 på 8,3. Mange tror, at det er omvendt – altså at vi bruger 91,7 pct. på os selv. Jeg forstår ikke helt, hvordan sådanne misforståelser kan opstå.

Jeg kommer jo fra staten gennem 23 år, hvor vi konstant har været presset af et “effektiviseringskrav” (altså sparekrav) på to pct. årligt. Vi har været tvunget til at effektivisere samtlige processer. Sådan er det ikke for NGO’erne. Vi sparer på al daglig drift – også selvom det indimellem ville være en god idé at investere lidt i vores interne processer for på sigt at kunne sende flere penge til verdens fattigste. Men den slags kræver et stort politisk mod, og det mangler vi måske? Det er jo selvfølgelig slet ikke let at gå ud at sige, at nu investerer vi os selv i et par år, netop fordi der er så mange misforståelser.

/4 Kommentarer/i , , /af , ,

Pseudoindflydelse

Mener du noget?

DR har på deres Facebookside(r) fundet på noget nyt, som de nok selv synes er kækt: De stiller læserne de mærkeligste spørgsmål. I dag er det fx:

  1. “I Aarhus vil man stimulere de nyfødtes sanser med Mozart og modermælk. Hvad mener I om idéen?”
  2. Fra DR Nyheder: “Politisk flertal vil sikre gratis nøgenbadning. Skal du benytte dig af tilbuddet?” Billedet foroven er fra Helgoland – en badeanstalt på Amager, og det er denne, der “debatteres”.

Reaktionerne udebliver da heller ikke, men på grund af spørgsmålets karakter (nr. to) bliver svarene til “ja” og “nej” uden forklaring eller uddybning. Det forekommer ret uinteressant, og det gælder såmænd både artiklen og svarene.

Mht. til nummer et  kommer der på grund af spørgsmålets udformning flere argumenter og forklaringer på “hvorfor” og vist mest “hvorfor ikke”.

Pseudoindflydelse

Hvad får DR mon ud af at stille den slags spørgsmål? Hvor vil de hen med det?

Når folk svarer, har de vel en eller anden formodning om at blive hørt. Hvorfor ellers svare? Realiteten er, at svarene ikke samles sammen og sendes til en minister, en rådmand (eller -kvinde), en borgmester mv. De havner på en eller anden server hos Facebook, og så kan de ligge der og forene bits og bytes i en længere årrække indtil formaterne er forældede.

Konklusion: Man bilder folk ind, at de har en eller anden form for indflydelse, men det  har de ikke. Derfor tillader jeg mig at kalde det for pseudoindflydelse.

/6 Kommentarer/i , /af ,

Anders Agger

Anders Agger

Jeg ser næsten aldrig TV, fordi jeg stort set ikke kan, men Anders Agger kan fastholde på min koncentration. Jeg glæder mig til at fortælle det til Pernille i DPC.

Jeg har altid godt kunnet lide Anders Agger, der med skjorten ud over bukserne og det halvlange hår forstår at spørge mennesker om det allersværeste – og så endda også få et svar! Det er der ikke mange, der evner.

Han har tiden og roen til at lave godt fjernsyn!

Her til aften faldt jeg over serien “Indefra med Anders Agger”, som starter med historien om en kvinde med en kræfttumor i hjernen. Det var værd at se. Livets store spørgsmål: død eller levende? Hendes og familiens overvejelser om, hvorvidt hun skulle lade sig operere eller ej. Ville hun efter operation nummer to vågne op og have mistet talens brug og ikke kunne gå?; for sådan gik det efter den første operation. Dø af kræften eller ende på hospice uden at kunne noget. Det er ikke noget let spørgsmål. Det fine ved udsendelsen var blandt andet, at børnene og ægtefællen deltog med alle deres tvivl og al deres angst. Hvordan beslutter man dog den slags?

Afsnit to var knap så interessant, idet vi var på besøg hos Lars Rebien Sørensen fra Novo Nordisk. Virksomheden er veldrevet, får fine børsnoteringer mv. – men der er selvfølgelig ikke den samme inderlighed over den slags, som over en tumor i hjernen.

Men jeg vil smutte videre til tredje afsnit…