/2 Kommentarer/i , , /af , ,

Krøniken

Krøniken

Den lille kedsomhed

Lige p.t. går jeg og keder mig lidt, da der ikke er så mange udfordringer på arbejdet. Så må jeg jo finde på noget selv.

Derfor har jeg i dag skrevet en lille guide om ophavsret – især om hvordan Lov om ophavsret forholder sig til, at man fremstiller kopier af musik, og om man må få hjælp til det. Det er lidt nørdet, men uhyre anvendeligt for supportgruppen, hvor der ofte er nogen, der spørger til det. Inspirationen kom faktisk efter en længere diskussion i morges.

Man kan jo se TV: Krøniken

Serien ligger på DRs hjemmeside og jeg synes, den er fantastisk. Den blev vist i perioden fra 2004 – 2007. Tænk at der er gået så mange år. Hvor blev de mon af?

Der er meget medmenneskelighed, livsklogskab og humor i serien. Jeg sidder mutters alene og griner højt indimellem.

Karen Jensen og Hr. From som stereotyperne på en kommunist og en socialdemokrat. Stina Ekblad i rollen som den pragtfulde mor til Søs og Erik, og som hele tiden kommer til at stå mellem børnene og ægtemanden Kai Holger. Sidstnævnte tjente for øvrigt godt på den jødiske ingeniør Meyers tegninger, da han havde skibet Meyer af til Sverige i ’43. Køberne var værnemagten, der havde masser af valuta i modsætning til alle andre på den tid.

Det er så oplagt

Allermest holder jeg af den bindegale Erik, der for enhver pris vil producere fjernsyn – på en radiofabrik. Han satser huset og ægteskabet med Ida og deres lille dreng Bo. Koste hvad det vil, han vil producere fjernsyn, og han vil være den første producent overhovedet; og under alle omstændigheder vil han komme før Kai Holger på Bella. Han slår sig sammen med Meyer og de danner firmaet “Meyer & Nielsen”

Det er mange år siden, jeg sidst har set serien, men nu står det klart for mig: han er “skingrende bipolar”. Til og med afsnit fem ser man ham kun i maniske episoder, hvor han stort set kan gå på væggene, men han kommer senere i svært depressive perioder.

Nu har jeg aldrig produceret hverken fjernsyn eller radio, men jeg genkender alligevel en masse: Gå på væggene, blive fuldstændig opslugt af noget, så alt andet er ligegyldigt, ingen basale behov så som mad og søvn osv. Egentlig er det slet ikke så tosset med en mani, for man kan jo alt.

  • 85 pct. af min slægtsforskning er blevet til midt om natten – da det er en fredelig hobby, generede jeg ikke nogen med det.
  • I mange år arbejdede jeg til meget sent hver aften. Af og til tog jeg en del af natten med. Jeg havde ingen andre behov. Min karriere var i vidt omfang baseret på u-erkendte manier. Ingen så advarselstegnene.

Mange mennesker bruger masser af penge, når de er i den maniske fase. Det har jeg også gjort. Det, jeg husker tydeligst, er, at jeg på et tidspunkt købte tre computere på en dag. Da jeg kom hjem med dem, var jeg ikke helt klar over formålet… heldigvis var de ikke så dyre.

Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.

/2 Kommentarer/i , , /af , ,

Følsom med Rejseholdet

Gamle TV-serier

Jeg er håbløst bagud, men det er jo ikke noget nyt 🙂 , for jeg kan vældig godt lide serier som: “Matador”, “Krøniken” og “Rejseholdet”. Sidstnævnte er fra 2000 – 2004, så den hører næsten til det museale, men den har et tempo, der gør, at jeg kan følge med, selvom jeg normalt har svært ved at se TV pga. diverse kognitive vanskeligheder. Rejseholdet fås hos Blockbuster til en absolut rimelig pris: 32 afsnit for 196,00 kr. Nu har jeg købt dem alle.

DR har åbenbart en politik, der gør, at de ikke lægger hele serier på nettet. Fx ville jeg forleden se Krøniken afsnit 2. Det kan man ikke, med mindre man accepterer “synstolkning”, hvilket er ulideligt, når man ikke har et synshandicap. De har afsnit et. Hvorfor ikke resten? Det har jeg skrevet til dem og spurgt om. De vil svare indenfor fire uger…

Rejseholdet

I aftes sad jeg og så afsnit fem og seks fra en ukendt sæson (måske nok et). I afsnit fem døde Ingrids mand Søren efter en hjerneblødning og en mislykket operation i hjernen. Det var så fint lavet, at tårerne trillede hos mig. Måske er jeg bare over-følsom p.t., men det var virkelig fint tænkt og spillet. Jeg forstår godt, at serien i 2002 fik en Emmy.

Min favoritkarakter er Thomas La Cour (Lars Brygman), der nærmest er clairvoyant, når han går rundt og taler højt med sig selv på et gerningssted og forestiller sig, hvordan forbrydelsen fandt sted, og hvad der i øvrigt hændte der.

Mads Mikkelsen i rollen som Fischer er et markant medlem af holdet. Hans til tider rå fremgangsmåde er på kanten af det lovlige, men han skaber mange resultater til holdet. Når man ser ham i denne serie, forstår man, at han har haft en karriere i USA. De har også et ret råt politikorps.

Charlotte Fich i rollen som Ingrid er det udtrykte billede på en kvinde, der både er følsom og ambitiøs. Oftest fremstilles disse egenskaber op som hinandens modsætninger, men ikke her. Hun rummer det hele, og hun er en fremragende teamleder.

Download

Blockbuster har mærkeligt nok ingen kobling til iTunes. Det bevirker, at man skal downloade dem til iPad én ad gangen. Det tager sin tid, når der er 32 afsnit. Så der er god mulighed for, at jeg ikke kommer til at kede mig i dag…

God søndag.

 

 

 

 

/i , , /af , ,

52.000 likes

Kage

Hvis jeg nu arbejdede om tirsdagen, kunne jeg have fået et stykke kage i vores “Newsroom” i går. Anledningen var, at videoen fra Roskilde Festivalen var liket 32.000 gange. I skrivende stund (onsdag eftermiddag) har den høstet 52.000 likes, den er delt 36.500 gange og der er kommet 3.200 kommentarer.

Vi driller curling-forældrene lidt. De klager nemlig over, at deres poder ikke kan finde et godt sted at slå teltet op på Dyrskuepladsen i Roskilde. Måske klager de også over regnvejret 🙂 Vi lover at sende dem mange gode tanker, hvis de sender os en tyver til verdens fattigste. Det er der rigtig mange, der har gjort, og vi er selv overraskede over al den positive omtale, vi har fået. Sammenhængen til verdens fattigste (dem er der “kun” 800 millioner af) er, at de dårligt nok har et telt og at de ikke kan tage hjem til ordnede forhold, når ugen er omme. Vi bruger lidt humor, lidt glimt i øjet, og det er der åbenbart mange, der kan lide. Vi har altså en dygtig medieenhed!

De donerede penge bliver lagt i organisationens pulje, der arbejder med flygtningelejre i Etiopien og Uganda, oplyser generalsekretæren.

– Det er jo rigtig mange tyvere, og de kan række rigtigt langt, siger Birgitte Qvist-Sørensen.

Vi er blandt andet omtalt her: Danmarks Radio, Ekstrabladet, Jyllands-Posten, Metroxpress og Berlingske.

Administrationsprocenten

Noget af det, der ofte går igen, når man taler nødhjælpsorganisationer, er, at vi bruger for mange penge på vores egen administration og for lidt på dem, vi egentlig skal hjælpe. Det er bare et dogme og en død sild. Folkekirkens Nødhjælps administrationsprocent lå i 2016 på 8,3. Mange tror, at det er omvendt – altså at vi bruger 91,7 pct. på os selv. Jeg forstår ikke helt, hvordan sådanne misforståelser kan opstå.

Jeg kommer jo fra staten gennem 23 år, hvor vi konstant har været presset af et “effektiviseringskrav” (altså sparekrav) på to pct. årligt. Vi har været tvunget til at effektivisere samtlige processer. Sådan er det ikke for NGO’erne. Vi sparer på al daglig drift – også selvom det indimellem ville være en god idé at investere lidt i vores interne processer for på sigt at kunne sende flere penge til verdens fattigste. Men den slags kræver et stort politisk mod, og det mangler vi måske? Det er jo selvfølgelig slet ikke let at gå ud at sige, at nu investerer vi os selv i et par år, netop fordi der er så mange misforståelser.

/4 Kommentarer/i , , /af , ,

Pseudoindflydelse

Mener du noget?

DR har på deres Facebookside(r) fundet på noget nyt, som de nok selv synes er kækt: De stiller læserne de mærkeligste spørgsmål. I dag er det fx:

  1. “I Aarhus vil man stimulere de nyfødtes sanser med Mozart og modermælk. Hvad mener I om idéen?”
  2. Fra DR Nyheder: “Politisk flertal vil sikre gratis nøgenbadning. Skal du benytte dig af tilbuddet?” Billedet foroven er fra Helgoland – en badeanstalt på Amager, og det er denne, der “debatteres”.

Reaktionerne udebliver da heller ikke, men på grund af spørgsmålets karakter (nr. to) bliver svarene til “ja” og “nej” uden forklaring eller uddybning. Det forekommer ret uinteressant, og det gælder såmænd både artiklen og svarene.

Mht. til nummer et  kommer der på grund af spørgsmålets udformning flere argumenter og forklaringer på “hvorfor” og vist mest “hvorfor ikke”.

Pseudoindflydelse

Hvad får DR mon ud af at stille den slags spørgsmål? Hvor vil de hen med det?

Når folk svarer, har de vel en eller anden formodning om at blive hørt. Hvorfor ellers svare? Realiteten er, at svarene ikke samles sammen og sendes til en minister, en rådmand (eller -kvinde), en borgmester mv. De havner på en eller anden server hos Facebook, og så kan de ligge der og forene bits og bytes i en længere årrække indtil formaterne er forældede.

Konklusion: Man bilder folk ind, at de har en eller anden form for indflydelse, men det  har de ikke. Derfor tillader jeg mig at kalde det for pseudoindflydelse.