, ,

Liberty afsnit 1

Søndag aften kl. 20:00 på DR1

Sædvanligvis kan jeg godt lide DR1’s søndagsserier. Der har været mange gode og spændende med flotte optagelser og veldrejede portrætter af hovedpersonerne. Senest var der “Herrens veje”, som jeg vældig godt kunne lide.

Nu kom så første afsnit af “Liberty”, og jeg havde glædet mig til igen at se noget godt drama. Men jeg blev alvorligt skuffet.

Anker
  • For det første: Der er for meget liderlighed og sex til min smag. Måske er jeg snart en snerpet gammel kone, men det var som om, at scener, der involverede en eller anden for for sex (fx da Markus smører en af kvindernes ben ind i P20), fyldte ca. en tredjedel af sendetiden – eller i hvert fald en fjerdedel.
  • Afrikanerne er beskrevet som stereotyper.
  • Jeg har svært ved at tro, at expat-miljøet virkelig er så karikeret.
  • Det er ofte svært at høre, hvad der bliver sagt.
  • Alle karaktererne er usympatiske mennesker; måske lige med undtagelse af Sofie Graabøl, der spiller Kirsten, sygeplejersken.
  • Jeg bliver irriteret over den flommefede cliffhanger, den lille døde (formentlig) pige, i slutningen af dette afsnit.

Nogle anmeldelser er selvfølgelig positive, her er fx en fra Soundvenue.

Næste søndag?

Jeg føler mig slet ikke overbevist om, at jeg ser med næste søndag. Jeg plejer ellers at synes, at det er sådan en godt måde at slutte  ugen på.

Så hellere en begynder-opera 🙂

2 replies
  1. Jørgen
    Jørgen says:

    Jeg så ikke udsendelsen – gider ikke serier.
    Bortset fra det skal man stå tidligt op for at følge med i dine indlæg – med lidt tålmodighed skriver jeg nogle kommentarer.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Jørgen

      Serier er nu tit OK. Der plejer ikke at være så meget sex. Jeg synes, du snyder dig selv lidt ved helt at afskrive dem. “Arvingerne” og “Sommer” var fx fremragende.

      Jeg er altid glad for dine kommentarer uanset hvornår, du skriver dem. Jeg snyder lidt med udgivelsen: Hvis jeg allerede har et indlæg den aktuelle dag, planlægger jeg det næste til udgivelse kl. 00:10 den næste dag. Så virker det ikke helt så manisk 🙂

      Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *