, ,

Apartheid

Det rette ord?

Måske er “apartheid” ikke det rette ord, men det er det, der falder mig ind, når jeg læser følgende:

Regeringen:

Kriminalitet i ghettoer skal straffes dobbelt så hårdt. Et nyt udspil skal gøre op med parallelsamfundene i danske ghettoer. Kilde: dr.dk

Måske har regeringen, og dermed Søren Pape Poulsen, glemt at repetere FN’s Verdenserklæring om Menneskerettighederne (1948) artikel 1: “Alle mennesker er født frie og lige i værdighed og rettigheder. De er udstyret med fornuft og samvittighed, og de bør handle mod hverandre i en broderskabets ånd.”.

Hvis regeringen kommer igennem med sin idé om at straffe visse personer dobbelt så hårdt som andre for den samme forbrydelse, så står verden ganske enkelt ikke længere. Det være symbolpolitik, men Trine Bramsen (retsordfører for S) har allerede bakket op om det, og så følger DF jo nok trop om kort tid.

Hvor bliver diverse retslærde af? Jørn Vestergaard, Eva Smith, Anette Storgaard osv. Har de gennemskuet, at det er symbolpolitik, og gider de derfor ikke udtale sig?

Parallelsamfundene

Jeg så statsministeren i 21-søndag i aftes, og måden han talte om disse samfund på, var egentlig tiltalende. Der er noget rigtigt i, at det ikke er sundt kun at være blandt sine egne, med egne regler, intet arbejde, kun en lille bid dansk osv. Det er der vel næppe nogen, der kan være uenige i.

Problemet er, at man kun rammer en bestemt befolkningsgruppe med sådanne tiltag: de ikke-vestlige indvandrere (pudsigt ord der nu ligger på alles læber). Det svarer til det såkaldte maskeringsforbud, der reelt er et burkaforbud, da vi ellers får et problem med julemanden. Når man kun rammer en bestemt etnisk gruppe, er det apartheid forstået som raceadskillelse. Det klæder ikke en retsstat.

Det er meget muligt, at integrationen i mange år er slået fejl, og det bør man selvfølgelig rette op på så hurtigt som muligt!

Arbejdsgivernes og udlejernes rolle

Er der nogle, der bidrager med eklatante mangler, er det arbejdsgiverne, der op gennem tiden ikke har været villige til at ansætte mennesker med “anden etnisk herkomst end dansk”.

Udlejerne har hyttet eget skind. Dem med de dyre lejligheder har skuttet sig bag de høje lejer, hvor kun de etniske danskere har kunnet betale lejen. Dem med de billige lejligheder har været tvunget til altid at udleje til dem, der kun lige knap havde råd til at bo i den ringeste boligmasse.

På den måde opbygger man de usunde parallelsamfund.

Inger Støjbergs rolle

Selvfølgelig er det noget andet, men der er masser af paralleller: Der har gennem det seneste års tid – måske mere -været adskillige indslag om, at flygtninge/indvandrere havde fast arbejde, det var vist på Danish Crown i Jelling, var engagerede i den lokale boldklub, havde børn/barn i den lokale vuggestue osv. Alligevel er de sendt “hjem”, hvor de kom fra. Hvorfor? Hvorfor lader vi ikke disse mennesker være rollemodeller for den gode og gennemtænkte integration, der altid starter med et job?

Genbrug er guld

Man siger, at “Genbrug er guld”, og det er det på mange måder. En historie, der har gjort stort indtryk på mig er følgende: To unge syriske mænd arbejder nu nogle dage om ugen i en genbrugsforretning på Vestsjælland. Det er muligvis en af Folkekirkens Nødhjælps butikker, men det er nu ret ligegyldigt. De unge lærer dansk i et naturligt miljø.  De øvrige frivillige lærer noget om Syrien og om andre former for liv. Alle får udvidet netværket. Alle har brug for hinanden og kan hjælpe hinanden. Det er integration, når det er bedst. Det er sådan arbejdsgiverne burde agere. Skal integrationen være civilsamfundenes opgave?

Fordomme

Jeg er sikkert på, at mange arbejdsgivere har fordomme overfor ikke-vestlige indvandrere.

Det har de også over for psykisk syge i fleksjob, og jeg skulle hilse at sige, at det kræver meget at “sparke døre ind”, men det kan lade sig gøre, hvis man taler godt dansk. 🙂

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *