/8 Kommentarer/i , /af ,

DNA finder både slægtninge og mordere

“Gennembruddet” en sand historie

DNA finder både slægtninge og mordere

En Netflix-serie om et svensk dobbeltdrab bliver afsæt for en personlig og faglig refleksion over DNA-slægtsforskning. Artiklen tager udgangspunkt i den sande historie bag “Gennembruddet”, hvor politiets traditionelle metoder kommer til kort, og hvor slægtsforskning og DNA til sidst bliver nøglen til opklaringen 16 år senere.

Samtidig kobles fortællingen til egne erfaringer med DNA-tests, brudte relationer og en grundlæggende skepsis over for DNA som slægtsforskningsmetode. Hvad kan DNA, hvad kan det ikke, og hvilke menneskelige omkostninger følger med, når sandheden endelig findes?

Normalt har jeg ikke abonnement på Netflix, fordi jeg ikke kan koncentrere mig mere end 20 minutter, når jeg ikke selv er aktiv, og jeg vil også hellere lave noget selv. En ven fortalte dog om serien på fire afsnit á ca. 35 – 40 minutter. Netflix introducerer selv historien sådan:

Da et chokerende dobbeltdrab forbliver uopklaret i 16 år, samarbejder en kriminalbetjent med en slægtsforsker om at fange morderen, før sagen bliver forældet

Jeg så tre afsnit i aftes/nat og det sidste afsnit her til morgen. Hvert afsnit er 32,25 kr. værd. Jeg kan godt koncentrere mig om levende billeder, når noget er høj-interessant. Og det er “Gennembruddet”.

En virkelig historie

Der er tale om den næststørste politiopgave i svensk historie, kun overgået af drabet på statsminister Oluf Palme i 1986.

Drabene finder sted i 2004, og politiet sætter alle ressourcer ind på opklaringen, men det lykkes dem ikke ved hjælp af politiets traditionelle metoder. Serien viser, hvordan den ledende kriminalbetjent nærmest er besat af at finde gerningsmanden. Han og hans hold arbejder i døgndrift, de sover ikke, de spiser næsten ikke, men efterforskningen bevæger sig ikke ud af stedet.

Man følger de pårørende til de to dræbte. Den ene er en lille dreng på otte år. Forældrene er libanesere, og som faderen siger, da gerningsmanden er fundet og har tilstået, har familien nærmest følt sig som levende begravede i de 16 år, der er gået med uvished. Det kan man godt forstå.

Gerningsmanden bliver kun fanget alle de år senere, fordi en DNA-slægtsforsker ved navn Per går på jagt i DNA-profiler og kirkebøger.

Jeg er fuldkommen overbevist om, at Per befinder sig på autismespekteret med formentlig Aspergers syndrom og/eller har ADHD. Jeg hæfter mig ved hans evne til at se alle detaljer og til at hyperfokusere. Herudover kæmper han og hans kone med en datter, der vægrer sig ved at komme i skole, og som har svært ved det sociale, hvilket Per også selv har.

Forhindringerne

Kriminalbetjenten kæmper på mange fronter:

  • Pressen
  • Tiden
  • GDPR
  • Unge chefer der synes, at ressourceallokeringen nu må ændres. Man må opgive at opklare drabet, når der er gået så mange år. Det er jo egentlig en forståelig holdning fra ledelsens side.

Mine erfaringer med DNA-slægtsforskning

Mine erfaringer med DNA-slægtsforskning er ikke gode. Jeg fik kontakt til en halvsøster, jeg virkelig godt kunne lide, men da jeg fortalte hende, at en meget dygtig DNA-slægtsforsker rejste tvivl om, hvorvidt han, vi regnede med, var vores fælles far, måske alligevel ikke var vores fælles far, ønskede hun ikke længere at have kontakt med mig. Sådan kan det gå, det var ærgerligt, men det siges jo, at “DNA lyver aldrig”.

Jeg har indsendt en spytprøve til MyHeritage og forsøgt at forstå, hvad det går ud på, men min hjerne vil ikke være med. Jeg fatter ikke en brik – og måske elsker jeg også bare de originale kilder for meget. Jeg synes ikke, DNA-slægtsforskning er “rigtig slægtsforskning”, men det er nok fordi, jeg ikke forstår det. Og jeg kan sagtens forstå styrken i at koble DNA-resultater og originale kilder.

“… forælders kusine i 4. led” blandt mine 10.798 matches siger mig intet. Herudover genkender jeg ikke uden videre navnene i min biologiske slægt, og så er opgaven næsten umulig. Dog er der en med 936,4‎ cM, jeg kan genkende, for jeg ved på forhånd, han er min biologiske mors barnebarn.

Jeg bladrer videre 🙂

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/0 Kommentarer/i /af

Glæden ved at hjælpe en ny slægtsforsker i gang

Om at begynde på slægtsforskning

Glæden ved at hjælpe en ny slægtsforsker i gang

Glæden ved slægtsforskning opstår ofte i mødet med andre – især når man får lov at hjælpe en ny slægtsforsker i gang. Denne artikel handler om netop den erfaring: om at dele metode, kilder og faldgruber, om MyHeritage-myter og kirkebøgernes logik, og om hvor svært det er at tage de første skridt, før rutinen sætter sig. Samtidig er det en påmindelse om, at slægtsforskning er en læreproces, hvor originale kilder, tålmodighed og hjælpsomhed betyder mere end hurtige svar – og hvor hjælpen ofte belønnes med både indsigt, billeder og ny fælles historie.

Min mormor Mary CHRISTENSEN (1910 – 1994) havde to søstre og tre brødre, og det er så vildt, at inden for de seneste to uger har en efterkommer af en af brødrene og en efterkommer af en af søstrene helt uafhængigt af hinanden kontaktet mig. De kender ikke hinanden. De har fundet frem til min TNG-side og har bedt om adgang. Det er noget af det, der er sjovt ved adgangsbegrænsningen: folk kan ikke bare “høste data”, de er nødt til at kontakte mig.

I dag har jeg brugt et par timer på at hjælpe en efterkommer af en af søstrene i gang. Hun var begyndt i MyHeritage og troede derfor, at vores oldeforældre havde været i Amerika … Men når nu Niels August CHRISTENSEN (1881 – 1940) og Caroline Ane Marie CARLSEN (1881 – 1960) fik alle børnene i Højby, Ods Herred, Holbæk Amt kunne de jo nok ikke samtidig være i Amerika. MyHeritage i en nøddeskal!

Vi har alle haft nogen, der hjalp os i gang, og vi har nok alle stor lyst til at “betale tilbage” og selv hjælpe nogen i gang. I dag fik jeg chancen.

Til gengæld har jeg fået en stribe skønne, gamle billeder. Og nu har jeg husket at skrive, hvem jeg har fået dem af og hvornår. Det ville jeg ønske, jeg også havde gjort for 20 år siden.

I fællesskab fandt vi en dødsattest på en af hendes farmors brødre, Erik PEDERSEN (1941 -1942), der døde af Meningitis. Dødsårsagen var ny for mig.

Al begyndelse er svær

Jeg er blevet mindet om, hvor svært det er at komme i gang. Det, man efter noget tid bare har på rygmarven, var engang mystik. Bare en detalje som at kirkebøgerne efter 1814 er indrettet i samme rækkefølge som livet: dåb, konfirmation, vielse, død – og at mænd kommer før kvinder. Det er man jo ikke født med at vide.

Man kan jo heller ikke uden videre vide, hvordan man bruger Sall Data eller folketællingerne på Dansk Demografisk Database.

Man ved heller ikke, at der findes et dødsregister, hvor fantastiske frivillige mennesker indtaster dødsfald, og at der på den side er et vigtigt link til en oversigt over latinske diagnoser. For nu slet ikke tale om linket til Statstidende.

Og hvad med krabsen.dk, hvor man slår lokaliteter op?

De første skridt er virkelig svære blandt andet fordi, man skal tilbage til før 1960 for at få lov at se noget interessant. Så det kan godt være, man ved, at moster Gurli døde i 1988, men hvordan verificerer man det? Og hvor og med hvem giftede hun sig? Hvordan kommer man videre?. Jeg har bestræbt mig på kun at fortælle om primære kilder, altså det man virkelig kan stole på. Resten kan hun sikkert selv finde.

Min slægtning er ca. 20 år yngre end mig, så hun har yderligere et problem: hun kan ikke læse skråskrift. Jeg har stillet mig til rådighed med både tid, viden og tips.

Vi kom rundt om virkelig mange sider og viden, hun bare må have. Men en ting ad gangen. Det er en langvarig læreproces, og slægtsforskning er ikke noget, man lærer på et par timer i telefonen i december. Jeg endte med at anbefale “Med Adam i arkivet” som rummer alt det, jeg fortalte om og mere til endda. Jeg har faktisk selv læst den to gange og dels lært noget af den, dels også fået genopfrisket noget, jeg lærte/læste for mange år siden. Jeg synes, det p.t. er den bedste bog for begyndere.

For at hun kan lære metoden med at bruge de vigtigste arkivalier, når man begynder på slægtsforskning, har jeg anbefalet hende at begynde med at kontrollere nogle af mine fund vedr. vores fælles slægtninge. Jeg håber, det kan være en hjælp. Min mormors side er veldokumenteret, så der er nok at tage fat på.

Jeg håber, jeg har været en hjælp, at hun har fået et skub i den rigtige retning og har fået en indføring i, hvor vigtigt det er at benytte de originale kilder. Oldefar og oldemor var jo altså ikke i Amerika 🙂

Jeg er glad!

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/10 Kommentarer/i , /af ,

Uvelse i begyndelsen af 1700-tallet

Jens Larsen og Karen Rasmusdatter

En grundig gennemgang af Jens Larsen og Karen Rasmusdatter i Uvelse omkring 1700 fører fra vielse og et usædvanligt omfattende skifte til spor af kriminalitet, strafarbejde og tabte retsprotokoller i slægtens næste generation.

Uvelse i begyndelsen af 1700-tallet

Jens Larsen og Karen Rasmusdatter copuleres 20. januar 1704 efter trolovelse 11. november 1703. Kilde: Frederiksborg Amt, Lynge-Frederiksborg, Uvelse, 1637-1733, EM, Fødte, Viede, Døde – opslag: 16 af 175 opslag. De er mine tip-5-oldeforældre, og familien er slet ikke uinteressant.

Hun har allerede i år 1700 fået døbt et uægte barn navnlig Andris Pedersen. Hvordan det går ham, ved jeg endnu ikke, men i hvert fald lever han ved skiftet den 10. februar 1720 efter moderen.

Det første, der vakte min interesse var det enorme skifte. Skifteforvalteren m.fl. har haft temmelig travlt, for det foretages allerede to dage efter hendes begravelse. Skiftet er helt sikkert ikke læst af mig selv tilbage før 2007. Jeg tror, jeg har fået det forærende af Bent Jørgensen, Greve, før 2007. Min andel nu har været at få det gjort læsbart, så hvert af både hendes børn og hendes ejendele nu har hver deres linje.

Når man indtænker, at det er i begyndelsen af 1720, synes jeg, det er et særdeles omfattende skifte. De må have været temmelig formuende.

Rasmusdatter, Karen skifte i 1720

Karens efterkommere

Karen og Jens bliver forældre til seks børn, som jeg ikke er færdig med at rode med. Og børnene er slet ikke uinteressante. Om sønnen Hans Jensen (1713 – før maj 1795) har jeg noteret: “1776 21/3, blev han ved Frederiksborg Birketing idømt 3 års strafarbejde på Københavns Fæstning. Tillige fradømt sit gårdfæste. Løsladt 5/7 1779”. Her stod også: “Se under datteren Karen Hansdatter”.

Om Karens barnebarn – Jens Hansen (1750 – 1778) – har jeg way back noteret: “Dømt ved Frederiksborg Birketing til livsvarigt strafarbejde, Højesteret nedsatte det til 3 år. Han døde efter to års strafarbejde i Københavns Stokhus. (Se nærmere hos søsteren).”

Der er bare lige det ved det, at der ikke står noget under Karen Hansdatter (hhv. datter og søster). Fandens også. Der må være en sammenhæng mellem dommene over far og søn.

Hillerød Byfoged og Frederiksborg Birk: Justitsprotokol for 1776 er desværre gået tabt, men hvad – der er også gået 250 år, så det er naturligt nok.

I rytterdistriktets jordebogsregnskabs fæstespecifikation for 1776 ses under nr. 22 (Uvelse sogn):

Peder Pedersen, som har været 3 Aar Land
Soldat, antager Gaarden No. 12 af Hart-
korn 7 Tdr 3 Skp 3 Fr 15/77 alb., som Hans Jensen
for Misgierning er fra dømt. Bedøm-
mer Besætning efter Forordningen
af 10 Aug. 1695, saavel som dette Aars
Auling. Bygningen er 4 Længder i
maadelig stand, svarer fra 1de Januarii
dette Aar, og Fæste . . . . . 20 [rdl]

Fæstespecifikationen er fundet og læst af Mikkel Eide Eriksen juleaftensdag 2025. Jeg ville næsten give min højre arm for at vide, hvad den “Misgierning” gik ud på.

Tilføjelse den 25. december 2025: John Damm Sørensen har fundet Højesteretsdommen til mig. Slægtsforskere er i sandhed hjælpsomme mennesker!

Oprydning i data

2007 er længe siden, og data er konverteret hver gang, jeg har skiftet slægtsforskningsprogram. Selvfølgelig må det gå galt, selvom man er påpasselig. Jeg vil tro, at oplysningerne under Karen Hansdatter er helt tilbage fra enten Family Tree Maker-tiden eller Brothers Keeper-tiden. Det er godt, jeg rydder op. Tabet af Karen Hansdatter er måske det største?

Det går stadig fremad med oprydningen, og jeg har genvundet troen på, at jeg faktisk vil blive færdig, også selvom jeg p.t. har tilføjet 974 nye personer. Jeg ved ikke hvor mange, jeg har slettet, for dem har jeg ikke gidet at “holde regnskab” med.

Jeg holder en lille fest for de særligt indbudte, når jeg runder de 3.000 gennemgåede personer.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/6 Kommentarer/i , /af ,

Gamle billeder: Chevrolet Touring CPT184 fra 1926

Der kan stadig være rart på Facebook

Et gammelt foto i stuen var en slægtsforskningsgåde: Hvornår er billedet taget og ikke mindst: hvilken bil er det, de poserer på? Jeg har i årevis gættet mig frem ud fra tøjet (de dér bøllehatte skriger 1920’erne), men jeg manglede årstal og bilmærke.

Så gjorde jeg noget så moderne som at spørge i en veteranbil-gruppe på Facebook. Og til min egen overraskelse gik der omtrent to minutter, før en entusiast leverede et helt præcist svar: Chevrolet Touring CPT184 fra 1926. Det er lige præcis den slags hjælpsomhed, der minder mig om, at Facebook stadig kan bruges til noget rart, når man rammer de rigtige mennesker.

Med bilmærket på plads begyndte albummet at “tale”: jeg opdagede flere fotos med den samme bil og endda håndskriften “1929”, som jeg har overset i årevis. Og så blev det oplagt også at se på selve billedet: hvad kan man egentlig få ud af en næsten 100 år gammel original fra et faldefærdigt album, hvis man scanner den og prøver at gøre den en smule skarpere?

Jeg bad ChatGPT om en nænsom oprydning uden at pille ved farverne og resultatet blev (synes jeg) overraskende respektfuldt. MyHeritage’ billedrestaurering giver både bil og mennesker nye farver, og det bryder jeg mig ikke om. Her føles det mere som en forsigtig “støvsugning” af motivet end en omskrivning af historien.

Gamle billeder: Chevrolet Touring CPT184 fra 1926

I min stue har jeg dette gamle billede (topbilledet) hængende. Her er det et billede af et billede, hvilket selvfølgelig ikke er optimalt pga. genskinnet.

Da jeg flyttede ind i Hvidovre, fik jeg nogle serier indrammet i teak hos glarmester Anders Olsen, Rødovre, der lavede et flot stykke arbejde. Hvordan det dengang er blevet så stort og i gode farver, husker jeg ikke, for originalen, som jeg heldigvis har fundet, er en del mindre og farverne er anderledes. Der må være en billedentusiast, der har hjulpet, for jeg er ikke specielt god til billedbehandling.

Det er min farfar, der sidder på en kvindes knæ. Jeg regner med, det er min farmors, men farmor kan også være kvinden til højre. Jeg har aldrig mødt dem, da de begge døde før min tid.

Familiehistorien er, så vidt jeg husker, at billedet er taget på en af deres ture til Tyskland. Hvad “mejeristen” laver, ved jeg ikke. Både min far og hans søster er født på dette tidspunkt, så hvor de har gjort af dem, ved jeg heller ikke. De ser i hvert fald ikke ud til at være med. Måske blev de passet af oldefar og oldemor på Brede.

  • Jeg har aldrig kunnet tidsfæste billedet bortset fra at det, vurderet ud fra kvindernes “bøllehatte”, måtte være fra 1920’erne
  • Jeg har aldrig vidst hvilket bilmærke, det var

Begge ting må man som slægtsforsker naturligvis vide. Jeg talte med en ven om det, og han foreslog at finde en Facebookgruppe for veteranbiler og spørge der.

Som sagt så gjort og der gik ca. to minutter, så havde jeg svaret fra en af entusiasterne: det er en Chevrolet Touring CPT184 fra 1926.

Facebook kan altså stadig bruges til noget rart, og der er stadig søde og hjælpsomme mennesker på den platform, der ellers er blevet holde- og legeplads for de dummeste fra den yderste højrefløj.

Sådan ser bilen ud på Wikimedia Commons:

Når jeg bladrer i det gamle album, er det tydeligt, at de har været glade for bilen og måske lidt stolte af den, for nu ser jeg pludselig, at der er flere billeder, hvor de sidder parvist på den forreste kofanger, og at der er skrevet 1929 på dem. Det har jeg ikke lagt mærke til før.

Når jeg scanner min original fra det faldefærdige album, ser det sådan ud:

Jeg skrev til min ven ChatGPT: “Jeg har dette gamle billede fra ca. 1926. Kan du evt. reparere lidt på det, så det fremtræder skarpere? Du skal ikke ændre på farverne. De skal forblive, som de er.” Og det fik jeg følgende ud af:

Når man indtænker, at billedet er ca. 100 år gammelt, synes jeg faktisk, at resultatet er ret godt.

Vælger man billedrestaurering på MyHeritage får både bil og personer andre farver. Det bryder jeg mig ikke om. ChatGPT er mere nænsom.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.