En danskerkoloni i Chicago i slutningen af 1890-erne
Kurvemager BECHs efterkommere
En danskerkoloni i Chicago i slutningen af 1890-erne
En kurvemagers børn fra Vejle, en skrædders enke fra Skælskør – og en overraskende koncentration af danskere i Chicago omkring år 1900. Med udgangspunkt i Julie BECH og hendes søskende folder der sig et næsten systematisk udvandringsmønster ud, som ligner det, vi i dag ville kalde familiesammenføring. Amerikanske folketællinger, passagerlister og kirkebøger viser ikke bare, hvem der rejste, men også hvordan de levede, arbejdede og blev amerikanere – uden helt at slippe Danmark.
Det begyndte alt sammen med med tipoldefars søster Thora Nielsine Johanne Caroline SCHIØTT (1838 – 1896). Hun var gift med skrædder Thomas MALMQUIST, der døde i Skælskør i 1872 og var født i Skåne i 1828. Sidstnævnte er (endnu) ikke bekræftet.
Thora og sønnen Hans Adolph Kjøge MALMQUIST (1870 – 1939) rejste til Chicago i 1894 med S.S. Hekla på et tidspunkt, hvor det tog 20 dage at nå til New York. Af den originale passagerliste, der er vist længere nede, fremgår, at hun og sønnen rejste på anden klasse. Jeg har tidligere skrevet om MALMQUIST her.
Hans Adolph Kjøge MALMQUIST giftede sig 7. august 1901 med Julie BECH (1881 – 1965). Julie var datter af kurvemager i Vejle Henrich Gregersen BECH (1842 – 1890) og hustru Anne Cathrine RASMUSSEN (1843 – 1894). De fik i alt ti børn.
Og så kunne jeg ikke lade være at forfølge alle de andre børn af kurvemageren dvs. Julies søskende. To var døde. Det viste sig, at seks af de resterende otte børn udvandrede til Chicago og giftede sig med andre udvandrede danskere, der typisk også kom fra Vejle og var døbt og konfirmeret i Sankt Nicolai. Et barn (Ejnar BECH (1887 – 1964)) meldte sig ind i baptistkirken i Vejle og blev gift og døde som baptist. Ejnar blev adopteret af maskinarbejder Jens Kristian Haase efter sin fars død.
Jeg har sporet samtlige danskere med dåb og de første folketællinger i Danmark, og der er ingen tvivl. Det ligner næsten det, vi i dag vil kalde familiesammenføring. Der er tale om en sand danskerkoloni i Chicago på USA’s vestkyst. Arbejdet har givet mig 23 nye personer.
En måneds adgang til Ancestry
Jeg har købt en måneds adgang til Ancestry, hvor jeg så har adgang til blandt andet de amerikanske folketællinger, der er uhyre meddelsomme. Folketællinger i USA er formentlig foregået ligesom i Danmark ved, at man sendte en tællingskommisionær rundt fra hus til hus eller også har folk selv indberettet. Ancestry har kilder på alt. Det er 295 kr. værd.
På Ancestry ligger der også adskillige scanninger af originale dokumenter, så man kan sidde og fordybe sig i passagerlister og dokumenter vedrørende statsborgerskab. Billedet herunder er den originale passagerliste fra S.S. Hekla, hvor Thora og Hans Adolph Kjøge rejste på anden klasse. Det øverste navn “Køster” er også lidt interessant. En dåb og en “faddderanalyse” viste nemlig følgende:
Congregational Records, Gethsemane > Chicago > Illinois:
“Emil Kjøge Malmquist, Søn af Adolph Malmquist og Hustru Julie (født Bech), født den 25de Juni 1902 i Chicago, blev døbt i den treenige Guds Navn den 21de Juni 1903. Faddere, John Christensen, Aage Bech, Emilie Christensen, Emilie Køster.”
John Christensen = Johannes Kristensen
Aage Bech = moderens bror
Emilie Christensen = moderens søster gift med Johannes Kristensen/John Christensen
Emilie Køster = ? men i hvert fald er hun gift med gartner Viggo B. Køster
Indledningsvist troede jeg, at deres mor Anne Cathrine RASMUSSEN (1843 – 1894) tog med til Amerika, men det gjorde hun ikke. Hun døde i Vejle – Sankt Nikolaj Sogn, Nørvang Herred, Vejle Amt, hvor alt resten er foregået.
Det er ikke altid enentydigt, hvornår udvandringen har fundet sted. Det kan variere med et, to eller tre år men foregår typisk i slutningen af 1890’erne eller lige i begyndelsen af 1900-tallet. Nogle af dem er meget unge (ned til 15 år), da de udvandrer. Igen får jeg fornemmelsen af, at nogen har skrevet hjem til Danmark og fortalt om de gode muligheder, der er i USA, og så har de begivet sig på vej.
De er hele tiden i beskæftigelse enten på fabrik eller også som små selvstændige erhvervsdrivende i form af fx mekanikere. Kvinderne er syersker eller broderer. De er aldrig arbejdsløse. De første år bor de til leje, men senere ejer de deres eget hus.
De opnår alle statsborgerskab efter at have været i USA ca. 10 år. Billedet herunder er Hans Adolph Kjøge MALMQUISTs statsborgerskabsbevis, hvor han har været i USA de ti år.
Hans Adolph Kjøge MALMQUIST og Julie BECH får et ukendt antal børn. Tre af dem har jeg styr på, selv om deres navne “amerikaniseres” og mellemnavnene kun er vist med et bogstav og et punktum. På fx William Beck MALMQUIST (1911 – 1983) ligger der både en original kirkebog fra dåben, der er ført på dansk, så det må være den danske kirke, og en original dødsattest, hvor man også får hans efterlevende hustru Janet DODSON (1911 – 2000) oplyst. Det er helt vildt.
Sammenhængen til Danmarks største slavehandler
Når dette interesserer mig så meget, skyldes det, at navnet “Adolph Kjøge” med stor sandsynlighed nedstammer fra Jens Adolph KIØGE ((1746 – 1789), der var Danmarks største slavehandler. Det påstår i hvert fald forfatteren Thorkild Hansen i bogen “Slavernes kyst” (Gyldendal, 1967).
Det er mange år siden, jeg kortlagde, at han er min tip-4-oldemors bror. Det kunne jo være sjovt, hvis jeg kunne fortælle amerikanerne det. Mon ikke de ville være interesserede?
Har du kommentarer til artiklen?
Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.
Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.
Da det er mine tip-tip-oldeforældres barnebarn og altså ret tæt på, er det sjovt at lade tankerne gå på rov: Johan Rubring har skrevet hjem til familien om, hvor dejligt der er i Amerika, så de skulle da tage at følge trop.
