/0 Kommentarer/i , , , /af , , ,

Podcastere skal have et manus

At lære at podcaste

Podcastere skal have et manus

At lave en podcast viser sig hurtigt at være et håndværk: uden manus bliver det snik-snak, men med manus risikerer man at lyde som en oplæser. På en uge har jeg lært, hvor svær – og hvor sjov – balancen er.

Noget af det skønne ved internettet er, at der altid er nogen, der ved noget om noget – og det kan være om hvad som helst. Jeg har surfet og læst en del om podcasts og om, hvordan man gør og bestemt ikke gør.

Forleden hørte jeg de første tre minutter af Martin Thorborg på slap line, der forsøgte at lære mig om, hvordan jeg laver en podcast. Jeg var ved at få kvalme af at høre ham sidde i sin bil og sige “øh”. Det var ulideligt. Heldigvis var der en sluk-knap.

Af ham lærte jeg, at man skal have et manus. For ellers bliver det snik-snak uden struktur. Og da jeg er “strukturfascist”, kan jeg ikke holde den slags ud. Jeg gider simpelthen ikke bruge 20 minutter på sådan noget.

Faren ved et manus

Faren ved et manus er, at man læser op, og det er også ulideligt at høre på. Min gode, dygtige og ærlige test-lytter (eller tæsk-lytter 🙂 ) har gjort mig opmærksom på et af de mange udkast, hvor jeg læste op, og det gad hun næsten ikke høre på, selvom hun var interesseret i emnet. Og hun havde fuldkommen ret. Det kan resultere i en monoton talestrøm uden et rigtigt levende menneske bag.

Kunsten er nok at holde sig til sit manus men at lade som om, man ikke har et. Værterne i TV Avisen og i Genstart har helt sikkert også et manus. De sidder eller står jo ikke og snik snakker derudad, men de er gode til at skjule deres manus. Jeg tror, det er en del af tricket. En anden del – når man ikke er professionel – er at læse manus 25 gange, så man stort set kan det udenad.

Episode 1 er godkendt. Episode 2 – 4 kommer til at rulle

(Tilføjelse den 11. marts: Episode 1 er udgivet: “Din slægtsforskning er en database – opfør dig derefter”.)

Min test-lytter har godkendt episode 1, som nu er sendt til Danske Slægtsforskere, og de skal lige finde ud af, hvordan de får den uploadet til hjemmesiden, så er den klar til alverden. Hun har godkendt såvel lydkvalitet som indhold med intro og outtro. Det er ret fedt at være nået så langt, for jeg har arbejdet for sagen. Der er to eller tre små fejl, men dem orker jeg ikke at rette. Det er nok også kun den perfektionistiske Stegemüller, der hører dem.

Hvor har jeg lært meget på en uge. Det var den 2. marts, jeg skrev til foreningen, om de var interesserede, og det var de. Det er gået stærkt herfra. Og det er herligt. Når jeg har en idé, og den er godkendt, så er det jo bare at køre derudad. Jeg elsker det.

ChatGPT har været en stor hjælp

Jeg vidste intet om programmet Audacity, men det gjorde ChatGPT, og det har været en kæmpe hjælp. Robotten er utrolig god til struktur og kender alle mulige programmer.

ChatGPT har fx leveret denne fil – bemærk at der er to sider:

Guide audacity_podcast

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/1 Kommentar/i , , , /af , , ,

Lydfiler er min nye verden, for jeg øver mig på podcasten

Slægtsforskning er også data

Lydfiler er min nye verden, for jeg øver mig på podcasten

Slægtsforskning handler om mennesker – men uden gode data falder historierne fra hinanden. Nu øver jeg mig på at formidle datakvalitet i slægtsforskning gennem en ny podcast, og det har åbnet en helt ny verden af lydfiler, stemmetræning og redigering.

Jeg må vist godt afsløre, at åbningen bliver sådan:

Slægtsforskning handler om mennesker.

Men det handler også om data.

Og hvis data ikke er gode, bliver historien heller ikke god.

Du lytter til Danske Slægtsforskeres podcast om datakvalitet i slægtsforskning.

Foreningen er heldigvis med på min idé om en række podcastepisoder om datakvalitet i slægtsforskning. Det er rigtig dejligt med en forening, der er med på at videreudvikle og følge op på de 12 episoder, der allerede ligger på hjemmesiden.

Jeg glæder mig enormt, til jeg får foreningens endelige “go”, så vi kan købe det nødvendige udstyr. På den anden side er lydkvaliteten på min iPad 13″ Pro overraskende god, så måske behøver vi slet ikke at købe noget?

Jeg er helt hæs nu

Jeg har øvet mig hele dagen og den halve nat, for jeg vil så gerne udbrede andre slægtsforskeres interesse for – og kendskab til – data. Og det skal være til at holde ud at høre på. Jeg har talt og talt, begyndt forfra og kasseret et utal af gange, så nu er jeg fuldkommen hæs. Det har selvfølgelig den fordel, at jeg nu kan mit manuskript udenad.

Jeg må vente til i morgen med at sige mere.

Dog holdt jeg pause for at gå min tur, hvor jeg lytter til podcasts. Det sjove er, at jeg pludselig hører dem på en helt anden måde end tidligere.

En gæst i DR Lyds “Lyssky” er ofte DR’s retsanalytiker Louise Dalsgaard. Hun er fantastisk at høre på, for hun taler tydeligt, hun åbner munden og sluger ikke endelserne. Det er ellers så nemt at sluge endelser. Man tænker ikke over det, når man fører en samtale med et andet menneske, men eksempelvis i både “kirke” og “ikke” sluger man ofte det sidste e, og det går ikke. Så nu har jeg på mit bord en udprintet side, hvor jeg har sat streg under e’et, så jeg husker at sige alle bogstaverne, for det er tydeligt, hvis de mangler i en lydfil.

Og hvor er det nem at sige “øh”, hvilket er ulideligt i en lydfil. Jeg skal have lært at klippe dem ud med programmet Audacity, for det tager for lang tid at begynde helt forfra gang på gang, også selvom jeg laver små selvstændige filer med hvert afsnit, som jeg så klipper sammen og mixer efterfølgende.

Det er heldigvis helt almindeligt, at den første episode tager ti gange så lang tid som de følgende.

Det er en fantastisk ny verden at lære at kende. Det er virkelig en spændende læreproces. Og dem elsker jeg. Men måske ville det være nemmere, hvis jeg ikke var perfektionist?

Programvalg

Og jeg øver mig også på det gratis program Audacity, som lige ved første øjekast ser fuldkommen utilgængeligt ud, men når man importerer sine lydstumper for 25. gang og får dem mixet i den rigtige rækkefølge, får indsat en lille introfil med en lydeffekt, der toner ind, og det der hedder en “outtro”, der toner ud til slut, så begynder det efterhånden at give mening, og så er Audacity måske det rigtige programvalg?

Programmet ocenaudio har også været afprøvet, for jeg troede, det var nemmere. Men der tog jeg fejl.

Min testlytter

Jeg har en testlytter, hvem jeg opfordrer til at komme med både kritik og ros. Det er dejligt med et menneske, der vil bruge tid på ærlig feedback.

Det sidste udkast ryger i skraldespanden, for jeg er kommet til at læse op, og det dur ikke. Det bliver stift og unaturligt. Det er meget bedre at fortælle frit.

Og jeg behøver ikke læse op, for jeg ved for det meste godt, hvad jeg taler om.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/6 Kommentarer/i /af

Slægtsforskning er også data. Er du interesseret i en podcast om dem?

Tanker om en podcast

Slægtsforskning er også data. Er du interesseret i en podcast om dem?

(Dagens billede har intet med teksten at gøre. Det stammer fra gårsdagens vandretur i det skønne forår ved Rebæk Sø i Hvidovre.)

Slægtsforskning handler ikke kun om historier – det er også store mængder data. Hver kirkebogsindførsel eller anden kilde rummer små stykker information om mennesker, begivenheder og livsforløb. Jeg overvejer derfor at lave en podcast om slægtsforskning set som data. Men giver det mening? Og er det noget, du kunne have lyst til at lytte til?

Jeg overvejer at lave en podcast, og måske kan jeg få Danske Slægtsforskere med på idéen. Der ligger allerede en podcast på foreningens side, som rummer 12 episoder fra 2020. Den drejer sig om selve slægtsforskningen. Det vil min ikke komme til, for det er der så mange, der kan gøre meget bedre end mig, og dem vil jeg ikke gå i bedene.

Jeg vil i stedet fokusere på de data, der kommer ud af slægtsforskningen og som evt. kan blive til en hjemmeside med The Next Generation of Genealogy Sitebuilding (TNG). Min egen TNG-side finder du her.

De indledende øvelser tager sin tid. Det er heldigvis sædvanligt, at første episode tager ti gange så lang tid som de følgende.

At juice kirkebogen og andre kilder

Prøv at se denne indførsel fra Randbøl Sogn, Tørrild Herred, Vejle Amt, som jeg fik hjælp til i Danske Slægtsforskeres fantastiske Forum. De mennesker kan læse alt.

1770
d 1ste Januar Fest. Nov. An. Jacob Thomasen Skræder af Bindeballe Jordet
ao 57. Hand gik Fest. Steph. fra Daldoure og paa hjemvejen
til Bindeb. fandtes død dagen efter. Hans død blev foraarsaget
af eet Ham paakommende Sneefog og stærk frost.

Hvis man smider indførslen i juicemaskinen, får man disse data:

  • Begravelsesdagen
  • Selvfølgelig navnet på afdøde
  • Beskæftigelsen
  • Bopælen
  • Omtrentligt fødselsår (omtr. 1713)
  • Findedagen (3. juledag)
  • Dødsårsagen

Kilde: Vejle Amt, Tørrild, Randbøl, 1748-1809, EM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde – opslag: 157 af 196 opslag

Det er mange små stykker data ud af en ret kort indførsel. Hvis man behandler alle sine indførsler fra diverse kilder på den måde, ender man med tusindvis af små stykker data, der skal holdes styr på med slægtsforskningsprogrammet. Jeg har 3.389 personer i Legacy men 11.052 begivenheder. Hver begivenhed rummer en masse data.

Jeg har tidligere skrevet mere om “at juice kirkebogen eller en anden kilde”.

At blive podcastvært?

Jeg har aldrig tidligere prøvet at lave en podcast, så jeg ved overhovedet ikke, om jeg kan finde ud af det, om jeg egner mig til det, eller om min stemme egner sig til det. Podcasten skulle jo gerne være til at holde ud at høre på.

Jeg hører selv mange podcasts, når jeg går tur.

Jeg kan lide følgende, som findes i DR lyd:

  • Den giftige tvivl
  • Genstart
  • Lyssky
  • Magten
  • Stjerner og striber (men de er ved at have for meget indledende snik snak.)
  • Tiden

Jeg bryder mig ikke om:

  • Damerne først (for lang og de er for glade for sig selv).
  • Sarah og monopolet (larm/råben)

På TV kan jeg ikke udholde Clement Kjersgaard, fordi han render råbende rundt, samtidig med at han gestikulerer.

De podcasts, jeg kan lide, har en klar struktur, en temmelig kort indledning, ingen larmende lydeffekter – men gerne en lille smule lyd, er ikke for lange (20-25 minutter er passende). Dvs.: emne, tre hovedpointer og en opsummering.

Det tager sikkert lang tid at lave en episode, som er værd at lytte til, så jeg kan nok kun udkomme hver 3. eller 4. uge. Hellere lidt men godt.

Af og til er jeg stødt ind i podcasts på mindre professionelle platforme end DR Lyd, hvor jeg irriteres over, at værten forsøger at lyde professionel uden at være det.

“Velkommen til denne podcastproduktion hvor vi i dag vil belyse …” Det lyder stift.

Jeg ville selv foretrække “I dag vil jeg prøve at forklare, hvorfor slægtsforskning også er data.”

Egner emnet sig?

Jeg ved faktisk ikke, om emnet egner sig. Kan man overhovedet fortælle om data? Er det noget, nogen gider høre på?

Herunder viser jeg mine foreløbige tanker om, hvad en podcast kunne indeholde.

Er det noget, du gider lytte til?

Bemærk at der er tre sider:

Tanker om en podcast – version 1

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/6 Kommentarer/i /af

Jeg har nået de første 3.000 som led i oprydningen i slægtsdata

At rydde op i slægtsdata

Jeg har nået de første 3.000 som led i oprydningen i slægtsdata

Efter 3½ års systematisk oprydning i egne slægtsdata har jeg nu gennemgået de første 3.000 personer. Det har budt på gotiske fejllæsninger, konverteringskaos, 554 forbedrede kilder – og 203 personer, jeg måtte opgive. Der er stadig ca. 700 tilbage, men nu tror jeg på, at projektet kan fuldføres.

Den 4. august 2022 begyndte jeg at rydde op i mine slægtsdata. I dag har jeg nået en vigtig milepæl: De første 3.000 personer er gennemgåede/tilføjede. Jeg inviterer hermed de særligt indbudte til en lille fest, for jeg synes, jeg har noget at fejre.

Der har været dage, hvor jeg havde tænkt, at dette var et fuldkommen vanvittigt projekt, som jeg alligevel aldrig ville nå i mål med. Men nu tror jeg på det – og jeg har arbejdet på det i ca. 3½ år! Jeg tror, jeg mangler ca. 700 personer. Når jeg ikke er helt sikkert skyldes det, at jeg ikke kan alle mine tal til helt at passe sammen. Men det er jo altså ingen videnskab …

Da jeg begyndte var mit fokus at rette mine (mange) gamle fejl; det gjaldt fx alle de Huusmænd, jeg fik gjort til Gaardmænd, fordi jeg for mange år siden ikke kunne skelne et gotisk H fra et ditto G.

I forløbet har jeg i stedet fx tilføjet konfirmationer, vaccinationer, lysninger, civilstande, tidligere og senere ægtefæller, adresseforespørgsler mv. Jeg har tillige rettet adskillige af mine gamle henvisninger fra mikrokortene til ao.salldata, så samlet set har jeg rettet adskillige (554 instanser) til bedre kilder.

Der er selvfølgelig også nogle personer (203), som jeg simpelthen måtte opgive. Det svarer til ca. 6,8 pct. Af og til sidder man jo med personer, hvor man synes, at det ikke kan svare sig at bruge mere tid, og så må man give op. Måske vil jeg senere kunne finde frem til dem. Og så vil jeg bare være glad.

Konkret ser det p.t. ud som følger:

  • Antal nye personer: 1.062
  • Antal nye/kontrollerede aner: 401
  • Antal lysninger til ægteskab: 204
  • Antal adresseforespørgsler: 137
  • Antal civilstande: 192
  • Antal tilføjede/kontrollede dødsfald: 1.600
  • Antal tilføjede/kontrollede konfirmationer: 895
  • Antal opgivne: 203
  • Antal bedre tydning: 246
  • Antal bedre kilde: 554

Disse tal er ikke udtryk for nogen videnskab, idet jeg ikke har registreret alle data fra begyndelsen. Der er mere tale om, at jeg efterhånden er blevet opmærksom, at det ville være godt at registrere dette eller hint. Tallene er derfor minimumstal:

  • Det gælder fx “Civilstand”, hvor jeg fra januar 2023 fandt ud af, at det ville være hensigtsmæssigt at registrere denne begivenhed, fordi det er nemmere at registrere fx “Enkemand” pr. maj 1787 end at skulle lede i slægtsforskningsprogrammet efter konens død tidligere end maj 1787.
  • På samme måde var det også først fra juni 2024, jeg blev opmærksom på, at det ville være hensigtsmæssigt at registrere adresseforespørgslerne.

 

 

Alle konverteringerne

For mange år siden begyndte jeg med WinFamily. Herefter overgik jeg til Brothers Keeper og så til Family Tree Maker (eller også var det omvendt). Når man konverterer, opstår der mange mærkelige ting. En af dem er de irriterende mellemrum, som vist eksempel på herunder. Dem har jeg også prøvet at rette op på:

“Matr. nr. 6 Sejrup, Østergaard: Peder Pedersen døde d. 21. marts 1819, og Maren Christensdatter overtog gå rden ved skiftet. D. 3. maj 1823 fik hun bevilling fra rentekammeret t il at udstykke gården. D. 6. juli 1825 solgte hun parcel nr. 2 til sin s øn Peder Pedersen med htk. 1 td. Købesum 50 rbd. sedler. Der var endda byg ninger på parcellen, der blev til matr. nr. 12 Sejrup. Der manglede atte st fra skifteretten, så man kunne se, at hun havde ret til at sælge parcel len.

D. 11. juli 1825, skøde fra Maren Christensdatter til søn Johan Peders en på hovedparcellen med htk. 2 tdr. 4 skp. Købesum 175 rbd. sedler. Aftæg tskontrakt blev oprettet samtidigt. Begge skøder blev skrevet med hendes l avværge pastor Rahbeks samtykke, og Anders Nielsen Kartborg skrev de m, og Marens bror Morten Christensen i Kokborghuse var vidne.”

Bliver alt i orden?

Når jeg når helt i mål, har jeg bestemt ikke fanget alt. Men jeg har gjort det, så godt jeg kunne. Resten må komme efterhånden, som jeg opdager det.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.