/2 Kommentarer/i , /af ,

Seks små historier fra Frederiksborg Amt

Hårdt liv i 17- og 1800-tallet

Seks små historier fra Frederiksborg Amt

Seks korte, rå nedslag fra kirkebøgerne i Frederiksborg Amt viser en virkelighed, hvor fattigdom, sygdom og ulykker var en del af hverdagen – og hvor selv de mindste livsskæbner blev skrevet ind med få, nøgterne linjer.

Som en del af “Projekt Oprydning” er jeg endnu en gang stødt ind i Frederiksborg Amt, hvor jeg har mange relationer i både Oppe- og Ude Sundby Sogne samt Lynge Sogn. Og mange flere …

Når jeg “juicer” kirkebøger, samler jeg løbende på de små historier, de udviser, og spørger så samlet de skønne mennesker i Danske Slægtsforskeres forumgruppe, der hedder “Hjælp til tydning af tekster m.v.”.

Hvor er det dog fantastisk, at der findes et team, man kan spørge, når man bliver i tvivl om sine transskriptioner. Teamet burde da have den næste “Slægtsforskerprisen”.

Så vidt jeg ved, er jeg ikke i familie med nogen af de syv mennesker herunder:

1) Ombragte sig pga. “urolige tanker”

1788 Ude Sundby: nr. 8 qv.

D. 24 Jun. blev Gaardmand Anders Larsens Enke
i Ude Sundbye, som i uroelige Tanker havde om-
bragt sig selv, og efter Øvrighedens attest var tilstaaet
Begravelse i Kirkegaarden, begraven, (uden Jord-
Paakastelse).

Kilde: Frederiksborg Amt, Lynge-Frederiksborg, Frederikssund, 1703-1807, EM, Fødte, Viede, Døde – opslag: 144 af 177 opslag.

Link til kirkebogen. Hjælp fra forum.

2) Ud med tiggerstaven som femårig

1790 Ude Sundby nr. 6 m

Dom Oculi d 7 Martii begraven et Fader- og Moderløs Barn, navnl
Jørgen Espensen, som gik og tiggede, gl 5 aar. Hlr. Hagendorn i Fride
rickssund antog sig dette umyndige Barn i sin Sygdom, og lod det hæderlig begrave.

Kilde: Frederiksborg Amt, Lynge-Frederiksborg, Frederikssund, 1703-1807, EM, Fødte, Viede, Døde – opslag: 145 af 177 opslag.

Link til kirkebogen. Hjælp fra forum.

3) Gammel mand faldt død om på vejen

1789 Ude Sundby nr. 3 m

die Merc[urii] (onsdag) d. 18 Martii begr. en gammel Mand navnlig Hans
Aalborg, som blev funden liggende død paa Vejen immellem
Ude og Oppe Sundbye, han gik omkring og tiggede og siges at have
været fra Slagslund, gammel hen mod 80 aar. han blev synet
af Øvrigheden og efter Beviis fra samme blev Jord paakastet.

Frederiksborg Amt, Lynge-Frederiksborg, Frederikssund, 1718-1813, EM, Fødte, Viede, Døde – opslag: 94 af 99 opslag.

Link til kirkebogen.

4) Børn alene hjemme kvalt af røg

1805 Oppe Sundby Nr. 1 m og 2 qv

Den 5 Januar begrav. Inds.[idder] Peter Christians Dr. B. af O.S. Anders fød i
Store Rørbek 6 aar gl, og samme mands Datter Birte gl 4 aar
begge disse vare ulykkeligviis bleven qvalte af Røg, som var kommen i Stuen
af Ild, da Moderen en Times Tid var gaaet ud i et ærinde, og Børnene
vare allene i Stuen.

Frederiksborg Amt, Lynge-Frederiksborg, Frederikssund, 1718-1813, EM, Fødte, Viede, Døde – opslag: 95 af 99 opslag.

Link til kirkebogen.

5) Else Pedersdatter kvalte sig selv

1805 Oppe Sundby nr. 3 qv. NB

den 15 April begr H M Peder Olsens Kone, som i Sinds Svaghed og for-
virring havde qvalt og ombragt sig selv gl 35 aar. Bem.te Kone navnl
Else Peders datter blev efter Anviis(ning?) fra Amtmand begraven med Jords
paakastelse i Stilhed uden Ceremonie.

Frederiksborg Amt, Lynge-Frederiksborg, Frederikssund, 1718-1813, EM, Fødte, Viede, Døde – opslag: 95 af 99 opslag.

Link til kirkebogen. Hjælp fra forum.

6) Løbske heste i Lynge

Lynge 1811 nr. 2

Den 11 Maii begravet Gaardmand i Liunge
navnlig Niels Jørgensen, der døde
den 6 Maii, som en følge af et voldsomt
Stød han havde faaet, ved at hans Heste
Dagen tilforn om Middagen bleve løbske
med ham og han styrtede af Vognen paa
Frederik Larsens Lod, nær ved Byen.
Hans Alder blev 65 Aar og 8 Maaneder

Frederiksborg Amt, Lynge-Frederiksborg, Lynge, 1709-1814, EM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde – opslag: 226 af 363 opslag.

Link til kirkebogen. Bedre scanning af kirkebogen. Hjælp fra forum.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/7 Kommentarer/i , /af ,

Historier fra Randbøl Sogn, Tørrild Herred, Vejle Amt

Randbøl og Nørup sogne

Historier fra Randbøl Sogn, Tørrild Herred, Vejle Amt

En kirkebog er ikke bare en liste over fødsler, vielser og dødsfald. Den rummer også små dramatiske glimt af livet – og døden – i tidligere tiders landsogne. Under arbejdet med mine aner i Randbøl dukkede der flere barske og tankevækkende historier fra 1600- og 1700-tallet op.

På det seneste har jeg haft travlt i Randbøl Sogn, hvor min tip-3-oldefar Lass Nielsen og min tip-3-oldemor Abelone Andersdatter ( – 1779) er fra. Jeg var gået helt i stå med dem; faktisk havde jeg stort set intet, så jeg oprettede for første gang nogensinde et spørgsmål i Danske Slægtsforskeres AneEfterlysning. Det var særdeles givtigt, for dygtige, kreative mennesker hjalp med detaljer om parrets otte børn.

Det fik mig til at gennemgå kirkebogen minutiøst. Det er fra denne gennemgang, dagens små slægtshistorier stammer.

Fsva. transskriptionerne har jeg støttet mig til Jens Erik Starups fantastiske kirkebogsafskrifter, men jeg har læst den originale kilde og fx brugt versaler (store bogstaver) som første bogstav i substantiver (navneord), da jeg synes, det er mere rigtigt.

Præstens kone og barn døde. Ammen lå barnet ihjel:

(Nørup er annekssogn til Randbøl Sogn og findes i Randbøls kirkebog).

Nørup Sogn 1685
Dend 3 dito (ref. til December) døde min gode Sl. Kone Else Johansd om
morgenen i en Daanelse, der hun hafde født en Datter
og blef begrafvet dend 16 December Ao ætæ 33.

Kilde: Vejle Amt, Tørrild, Randbøl, 1679-1747, EM, Fødte, Viede, Døde – opslag: 14 af 112 opslag

Anno 1686 Nørup
d 3 Febr. blef min datter Else Alexandersd. som Ammen
hafde ligget ihiel her nere paa gaarden Engelsholm, neder-
sat i Kirken hoß sin Moder.

Kilde: Vejle Amt, Tørrild, Randbøl, 1679-1747, EM, Fødte, Viede, Døde – opslag: 15 af 112 opslag – højre side

Dræbt af frosten:

1770
d 1ste Januar Fest. Nov. An. Jacob Thomasen Skræder af Bindeballe Jordet
ao 57. Hand gik Fest. Steph. fra Daldoure og paa hjemvejen
til Bindeb. fandtes død dagen efter. Hans død blev foraarsaget
af eet Ham paakommende Sneefog og stærk frost.

Kilde: Vejle Amt, Tørrild, Randbøl, 1748-1809, EM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde – opslag: 157 af 196 opslag

Søren Jacobsens dødfødte pigebarn:

1810 den 16de Januar giorde Huusmand Søren Jacobsens Hustru
Ane Hansdatter paa Engelsholm Mark Barsel med et død
født Barn neml. en Pige. Fosteret var fuldbaaren –
Fostermoderen troet at Barnet havde været dødt i nogle
Dage førend hun giorde Barsel – Moderen selv var af
samme Formeening, da hun nogle Dage tilforn befandt sig
i Sygeseng. Moderen kunde aldeles ingen ydermer Aarsag
angive til saadan hendes Forfatning. Fosteret kom let
og naturlig til Verden – Moderen har tilforn intet
dødfødt Barn født til Verden. De tilstædeværende Koner
Maren Jørgensdatter og Ane Marie Jens Datter, som tillige
med Faderen vare overværende, har aldeles ingen Aar-
sag til at føre Anke imod Giordemoderen, hvis Navn
er Bodil Jørgens Datter fra Damkjærhuus, hun er ikke
examineret, men har været brugt til adskillige og
Alt med god Nytte. Barselkonen er omtrent 46 Aar.

Kilde: Vejle Amt, Tørrild, Randbøl, 1748-1809, EM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde – opslag: 168 af 196 opslag

Dræbt af et læs boghvede:

Randbøl:
Mandkiøn 1811
den 29de Sept. begravet Joens Søn fra
Almstok Jens, tienende hos Jens Joen
sen i Bindeballe, han blev ihjelslaget
af et læs Boghvede, hvorunder han væl-
tede. han er født i Almstok, og
er gammel 16 Aar.

Kilde: Vejle Amt, Tørrild, Randbøl, 1809-1814, EM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde – opslag: 96 af 110 opslag

Konsistente kildeangivelser

Måske har du lagt mærke til, at kildeangivelserne er det, man i databasesprog kalder konsistente. Det er et andet ord for ensartede.

Jeg bruger ao.salldata, der gør det uhyre nemt at opnå denne konsistens. Jeg kopierer bare linjen, og så er det eneste, jeg selv skal indsætte, opslagsnummeret – her fx 168.

Da jeg ikke kan udholde ordet “amt” med småt, retter jeg det lige til “Amt” i en artikel som denne.

I selve slægtsdatabasen: Hvis du bruger Legacy, kan det gøres en gang for alle i de eksisterende kildehenvisninger ved at vælge Søg og erstat i Henvisningsdetaljer og så vælge opsætningen, billedet herunder viser. Når du tilføjer nye poster, skal du køre rutinen igen, men det tager kun et kvart sekund, når du har prøvet det et par gange. Jeg gør det selv konsekvent, idet det ser pænt ud på min TNG-side.

Hvis du vil vide noget om slægtsforskning og databaser, kan du med fordel lytte til de nye episoder af podcasten hos Danske Slægtsforskere, hvor jeg er din vært. Klik på billedet herunder for at komme til podcasten:

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/0 Kommentarer/i , , /af , ,

Min første podcastepisode hos Danske Slægtsforskere er gået live

Datakvalitet i slægtsforskning

Min første podcastepisode hos Danske Slægtsforskere er gået live

Første episode i podcastserien om datakvalitet i slægtsforskning er nu live hos Danske Slægtsforskere. Her begynder jeg helt fra bunden med at forklare, hvordan en slægtsdatabase egentlig er opbygget og hvorfor gode data er afgørende for både slægtstræer og hjemmesider

Hvis du klikker ind hos Danske Slægtsforskere, kan du nu høre sæsonens første episode. Det skal du da gøre 🙂

I episoden taler jeg blandt andet om:

  • hvad en database egentlig er
  • hvordan personer fungerer som enheder i en slægtsdatabase
  • hvordan begivenheder som dåb, vielse og død registreres
  • hvordan relationer mellem mennesker danner et slægtstræ
  • hvorfor struktur i data er vigtig

Vi har planlagt foreløbigt fem episoder, der formentlig vil udkomme med intervaller på en uge. Derefter holder vi en kort pause henover sommeren, og så høres vi atter ved, når bladene gulner.

Datakvalitet i Slægtsforskning

Datakvalitet i slægtsforskning har ligget mig på sinde i flere år – der findes endda en Facebookgruppe ved det navn – men der sker ikke det store.

Det kan selvfølgelig skyldes, at det kan forekomme at være et meget smalt emne. Ikke desto mindre er det noget, der burde interessere alle slægtsforskere, idet programmernes evne til at tegne et flot – og korrekt – slægtstræ afhænger af datakvaliteten.

Og har man en hjemmeside, vil rod i data resultere i en rodet hjemmeside. Så kort kan det siges. Og hvem vil gerne have en rodet hjemmeside?

På den anden side må det selvfølgelig erkendes, at vi alle – også jeg – har roderi et eller andet sted. Jeg prøver at rydde op i mit rod, men det er en næsten uoverskuelig opgave efter mere end 20 år med slægtsforskning. Jeg har indtil videre brugt 3½ år på det, hvoraf en hel del af det bare har været det, man kan kalde “hårdt arbejde”, og egl. ikke særlig spændende, men det bliver godt, når det bliver færdigt. Jeg glæder mig, til jeg kan sætte et punktum for det projekt, men nu kom der lige et podcastprojekt i vejen …

Tænker du selv på at lave en podcast?

Hvis du selv tænker på at lave en podcast, enten alene eller sammen med fx dine kolleger, kan jeg kun opfordre til det.

Når man lige har overvundet de første begyndervanskeligheder med Open Source programmet Audacity, der bruges til at redigere lyd, og man har lært at sige kirke, database, og ikke (de understregede bogstaver er dem, man nemt kommer til at sluge), så er det faktisk ret enkelt.

Jeg har brugt ChatGPT som læremester, og det må jeg sige, robotten er genial til. Der er meget AI ikke kan, men denne type af opgaver, hvor svaret er en-entydigt, er den genial til. Robotten har hjulpet mig med Audacity og med strukturen i episoderne. Det kunne jeg ikke have gjort bedre selv, og i hvert fald ikke nær så hurtigt.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/0 Kommentarer/i , , , /af , , ,

Podcastere skal have et manus

At lære at podcaste

Podcastere skal have et manus

At lave en podcast viser sig hurtigt at være et håndværk: uden manus bliver det snik-snak, men med manus risikerer man at lyde som en oplæser. På en uge har jeg lært, hvor svær – og hvor sjov – balancen er.

Noget af det skønne ved internettet er, at der altid er nogen, der ved noget om noget – og det kan være om hvad som helst. Jeg har surfet og læst en del om podcasts og om, hvordan man gør og bestemt ikke gør.

Forleden hørte jeg de første tre minutter af Martin Thorborg på slap line, der forsøgte at lære mig om, hvordan jeg laver en podcast. Jeg var ved at få kvalme af at høre ham sidde i sin bil og sige “øh”. Det var ulideligt. Heldigvis var der en sluk-knap.

Af ham lærte jeg, at man skal have et manus. For ellers bliver det snik-snak uden struktur. Og da jeg er “strukturfascist”, kan jeg ikke holde den slags ud. Jeg gider simpelthen ikke bruge 20 minutter på sådan noget.

Faren ved et manus

Faren ved et manus er, at man læser op, og det er også ulideligt at høre på. Min gode, dygtige og ærlige test-lytter (eller tæsk-lytter 🙂 ) har gjort mig opmærksom på et af de mange udkast, hvor jeg læste op, og det gad hun næsten ikke høre på, selvom hun var interesseret i emnet. Og hun havde fuldkommen ret. Det kan resultere i en monoton talestrøm uden et rigtigt levende menneske bag.

Kunsten er nok at holde sig til sit manus men at lade som om, man ikke har et. Værterne i TV Avisen og i Genstart har helt sikkert også et manus. De sidder eller står jo ikke og snik snakker derudad, men de er gode til at skjule deres manus. Jeg tror, det er en del af tricket. En anden del – når man ikke er professionel – er at læse manus 25 gange, så man stort set kan det udenad.

Episode 1 er godkendt. Episode 2 – 4 kommer til at rulle

(Tilføjelse den 11. marts: Episode 1 er udgivet: “Din slægtsforskning er en database – opfør dig derefter”.)

Min test-lytter har godkendt episode 1, som nu er sendt til Danske Slægtsforskere, og de skal lige finde ud af, hvordan de får den uploadet til hjemmesiden, så er den klar til alverden. Hun har godkendt såvel lydkvalitet som indhold med intro og outtro. Det er ret fedt at være nået så langt, for jeg har arbejdet for sagen. Der er to eller tre små fejl, men dem orker jeg ikke at rette. Det er nok også kun den perfektionistiske Stegemüller, der hører dem.

Hvor har jeg lært meget på en uge. Det var den 2. marts, jeg skrev til foreningen, om de var interesserede, og det var de. Det er gået stærkt herfra. Og det er herligt. Når jeg har en idé, og den er godkendt, så er det jo bare at køre derudad. Jeg elsker det.

ChatGPT har været en stor hjælp

Jeg vidste intet om programmet Audacity, men det gjorde ChatGPT, og det har været en kæmpe hjælp. Robotten er utrolig god til struktur og kender alle mulige programmer.

ChatGPT har fx leveret denne fil – bemærk at der er to sider:

Guide audacity_podcast

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.