/2 Kommentarer/i , /af ,

Endnu en fjerde maj med lys i vinduerne

Endnu en fjerde maj med lys i vinduerne

Og det var forår og Danmark atter frit

Endnu en fjerde maj med lys i vinduerne

På en måde er jeg for ung til at mindes fjerde maj og at sætte lys i vinduerne. Herligt endelig at være “for ung” til noget. Alligevel har jeg altid holdt skikken i hævd. I år var det som om, det gav ekstra meget mening p.g.a. Putins invasion af Ukraine. Der er krig i Europa lige nu.

Jeg havde ikke troet, jeg skulle opleve det, efter min ungdom blandt andet gik med fredsdemonstrationer, opstand mod den kolde krig og opstillingen af 572 Nato-missiler på europæisk jord. Det der endte med Warszawapagtens og murens fald i 1991. Jeg ville gerne have været i Berlin, da det skete.

Jeg ville faktisk gerne have været ind på Rådhuspladsen i aftes og høre både Zelenskyj og Mette Frederiksen, men der var alt for mange mennesker for mig.

Når jeg hører/synger (da jeg ikke kan synge, sker det kun i enrum) og kommer til “Og det var forår og Danmark atter frit” får jeg en klump i halsen og har svært ved at komme til næste strofe. Jeg forestiller mig, hvordan det har været at opleve befrielsesbudskabet: “I dette øjeblik meddeles det, at Montgomery har oplyst, at de tyske tropper i Holland, Nordvesttyskland og i Danmark har overgivet sig.” Og hvordan det har været at tage ind på Rådhuspladsen og være sammen med andre glade mennesker, der kravlede rundt på sporvognene og viftede med Dannebrog, efter vel at mærke at have revet mørklægningsgardinerne ned hjemme i stuerne.

Lov nr. 398 af 12. juli 1946 om handel med samt tilvirkning og besiddelse af våben m.v

Min far var i modstandsbevægelsen. Det er ikke klart for mig, hvad han lavede under besættelsen, det talte han aldrig om, men i 1947 blev han idømt tre måneders betinget fængsel samt tilsyn i fem år efter to bestemmelser i “Lov nr. 398 af 12. juli 1946 om handel med samt tilvirkning og besiddelse af våben m.v” og § 130 i Straffeloven om at “Den, som udøver en ham ikke tilkommende offentlig Myndighed, straffes med Bøde, Hæfte eller under skærpende Omstændigheder med Fængsel indtil 2 Aar.”.

Det var noget med, at han efter befrielsen med sin gruppe udgav sig for at være fra Fremmedpolitiet og samlede våben ind hos mennesker, de mente var kommunister. Det må man naturligvis ikke. Men det er indtil videre lidt usikkert og jeg er ikke færdig med at læse den dagældende lovgivning. Sikkert er det dog, at dommen hindrede ham i at komme til Amerika som led i Marshallhjælpen, da amerikanerne ikke ville have straffede ind i landet. I stedet indgik han sit første ægteskab.

At vokse op under den kolde krig

Anden verdenskrig var meget nærværende så længe min far (1922 – 1972) levede. Formentlig skyldes det, at man ikke lige kunne lægge “de fem forbandede år” fra sig. De vedblev at være nærværende. Min mor (1935 – 2006) var barn under besættelsen, så hun havde ikke tilsvarende oplevelser, men hun kunne huske 4. maj 1945 og fortalte om, hvordan de rev mørkelægningsgardinerne ned.

Jeg husker, at jeg besluttede, “når tredje verdenskrig kommer, vil jeg gå ind i modstandsbevægelsen”. Bemærk “når” og ikke “hvis”. Jeg var slet ikke i tvivl, selvom jeg vel kun var 7 – 8 år. Det var ikke sundt for et barn at have en krig så tæt på. Krigen var ganske enkelt alt for nærværende for et barn, for trods modstandsviljen var jeg også bange – blandt andet for torturen. Jeg havde set beskyttelsesrummene i Brande og var klar over, hvor jeg skulle søge tilflugt, når krigen kom. Jeg brød mig ikke om dem, eftersom de var mørke og mugne.

Efter ca. 1974 voksede jeg op et sted, hvor man havde holdninger til højre for den yderste højrefløj (nedlæg Christiania, indfør dødsstraf og atomkraft samt gør Glistrup til statsminister). Helt forfærdeligt. Der var det vel kommunisterne, man var bange for.

Nedrustning contra oprustning

I min ungdom kæmpede vi for nedrustning, og fredsbevægelsen vandt – nu oplever vi atter oprustning. Der træffes vidtrækkende beslutninger baseret på frygt. Det er aldrig godt. Jeg læste en dag et ordspil om “oprustning”, der kun er sundt, hvis våbnene “ruster op”. Det var godt set af skribenten.

Beslutningen om at øge forsvarsbudgettet til 18 mia. kr. årligt forekommer vanvittig, eftersom Natos forsvarsbudget allerede er mange gange større end Ruslands. På den anden side set er det “bare” opfyldelsen af det, vi allerede for mange år siden afgav løfte om til Nato. Aftaler skal holdes.

Jeg er ikke færdig med at sætte mig ind i konsekvenserne af henholdsvis et “Nej” og et “Ja” til ophævelsen af forsvarsforbeholdet den 1. juni. Jeg tror, det bliver et “Ja”, men det vil i givet fald også være baseret på frygt. Og det er som anført aldrig godt.

/i /af

Helvedet i Butja

Helvedet i Butja

Altid værre end i går

Helvedet i Butja

Hvad skal man tro om oplysningerne om det, der er sket i Butja i Ukraine? Det er som om, hver dag er værre end dagen i går. Hvor længe kan det vare?

Kan det være sandt, at russiske soldater har bagbundet og henrettet civile ukrainere i Butja? I givet fald er det krigsforbrydelser værre end – eller i det mindste på linje med – Slubbertdan Milošević’ i det tidligere Jugoslavien i slut-firserne. Kunne ukrainerne virkelig finde på sådanne løgne? Er fortællingerne ikke så sindssyge, at det ligger udenfor al menneskelig fantasi at opdigte dem?

De kildekritiske (og det skal man være) siger: russerne har i snart en uge været i gang med at bakke lidt ud af Kyiv. Hvorfor kommer de grusomme billeder så først frem nu? Det kan der selvfølgelig være noget om. Jeg nægter bare at tro på, at det er ukrainerne selv, der har iscenesat dette. Så skulle de have henrettet deres egne landsmænd “blot” for at øge verdens pres på Putin.

FNs Sikkerhedsråd holder møde om det i dag kl. 9:00 – men i Sikkerhedsrådet har alle faste medlemmer vetoret; Rusland er fast medlem. Man kan næppe forestille sig, at de stemmer for en fordømmelse. Altså falder den til jorden, allerede inden den er sendt afsted på samme måde som et vildfarent missil

“Krigens love”

Jeg kender ikke dem alle taler om nemlig “krigens love”, mange er gået fra vaccineeksperter til Ukraineeksperter, men jeg er ret sikker på, at der står, at man ikke må bagbinde og henrette civile. I det hele taget må man ikke dræbe civile uanset metoden. Så meget ved jeg da. Det har russerne ikke holdt sig for gode til. Og én overtrædelse kommer sjældent alene. En gang kriminel altid kriminel. Man må sikkert heller ikke belejre en by fyldt med civile, hindre nødhjælp i at komme ind og befolkningen i at komme ud. I “krigens love” står nok også et sted, at aftaler om humanitære korridorer skal overholdes.

Der findes nogle (få) mennesker, man ikke skal stole på. Jeg stoler ikke Putin over en dørtærskel. I det hele taget så jeg ham gerne stillet for en krigsforbryderdomstol, dømt og hensat i et meget lille, dunkelt lokale til sin død. Det går over min forstand, at et enkelt menneske har magt til at sætte hele verden på den anden ende og sende 4,2 millioner mennesker på flugt. I mit stille sind sammenligner jeg ham med Hitler, og efterhånden som dagene går, bliver sammenligningen bedre og bedre.

Skru ned for informationsstrømmen

Det er snart længe siden, jeg skruede ned for informationsstrømmen, men det hjælper ikke ret meget, for krigen er der jo fortsat. Mennesker dør stadig uden grund. For der er ingen grund til dette vanvid. Skal jeg alligevel lede efter en, kan jeg kun forestille mig, at Putin ønsker “en ny Warzawapagt”. Hvilket land vil han tage under sine beskyttende vinger næste gang? Ligger de tre baltiske lande ikke i bekvem nærhed? Eller hvad med Moldova? Et fattigt land med grænse lige op til Rusland må da være en lækkerbisken for en magtlidderlig stodder. Jeg beklager sprogbrugen, men den forekommer mig at være korrekt her.

Helvedet i ButjaVi tæller pladser i beskyttelsesrummene

De virkelige militære eksperter siger, at risikoen for en verdenskrig eller det næste, som ingen tør tænke på, er så lille, at den er nærmest ikke-eksisterende.

Spørger man civile danskere, er 40 pct. alligevel bekymrede. Jeg hører til de 40 pct. – og glæder mig derfor over, at der i Hvidovre Kommune er plads til alle borgere i beskyttelsesrummene, hvor de så end befinder sig. Jeg har boet her i 15 år uden at se et eneste.

Du kan finde status for din kommune her (en DR-side).

 

 

/i /af

Volodymyr Zelenskyj om jantelov og stearinlys

Volodymyr Zelenskyj om jantelov og stearinlys

Bevægende tale til Folketinget

Volodymyr Zelenskyj om jantelov og stearinlys

I dag holdt Zelenskyj en bevægende tale til Folketinget, hvor stort set alle medlemmer var samlede i Landstingssalen. Jeg så hele TV Avisens transmission inkl. de mest perifere politikere, der mente et eller andet bagefter.

Den værste var Morten Messerschmidt, der på sin sædvanlige ucharmerende facon fik flettet ind, at flygtningene fra Ukraine tilkendegiver, at de hurtigst muligt vil “rejse hjem og bygge deres land op igen”. En slet skjult henvisning til andre flygtninge. Jeg kaster op over den konstante sammenligning mellem forskellige flygtninge.

Det er en usædvanlig grim krig, der føres – ikke alene af politikere på tinge men nærmest værre af velmenende individer på de sociale medier, der har taget mennesker fra Syrien, Afghanistan, Yemen m.fl. under deres beskyttende vinger og benytter enhver tråd til at spille flygtninge ud mod hinanden. En tråd kan fx starte med fakta om de stigende forbrugerpriser og afspores af de rystende forhold i udrejsecentrene. Jeg begriber ikke, at man ikke kan holde fokus.

Zelenskyj talte blandt andet om:

Er der en grænse for, hvor længe de ca. 100.000 resterende beboere i Mariupol må lide? Hvornår griber Vesten ind mod denne forbrydelse mod menneskeheden? Nu er sneen næsten smeltet; den sne der har været en kilde til en form for drikkevand. Hvad skal de mennesker nu gøre? Skal de vente på at dø af sult og tørst? De er fanget i en middelalderlig belejring i et antal kældre, jf. at aggressorer har brugt belejringstaktikken siden middelalderen, fortalte en militærstrateg i går. Nødhjælp kan ikke komme ind i Mariupol. Mennesker kan ikke komme ud af Mariupol, og de humanitære korridorer er en by i Rusland.

Volodymyr Zelenskyj om jantelov og stearinlys

Volodymyr Zelenskyj om jantelov og stearinlys

Puk Damsgård havde i Søndagsavisen fremragende samtaler med mennesker, der var sluppet ud. De havde taget chancen i personbiler. Hun forstår at spørge og få svar, uden at det bliver til følelsesporno, men man røres. På samme måde er jeg begejstret for Anna Gaarslev. Er det tilfældigt, at DR kun har sendt kvindelige journalister til Ukraine? Michael S. Lund er retur i Tyrkiet.

Zelenskyj bad ikke om flere våben, flyforbudszone og hvad, han ellers har bedt om ved de øvrige taler, han har holdt til forskellige regeringer. Han bad derimod om, at sanktionerne mod Rusland styrkes, så krigsforbrydelserne stopper med det samme og Putin retsforfølges ved en international krigsforbryderdomstol.

Han bad om, at det skal være slut med voldtægter af kvinder og småpiger. Han bad om, at vi frigør os fra den russiske gas og olie og fokuserer på grøn omstilling vel vidende, at omstillingen ikke kommer fra den ene dag til den anden. Han bad os holde op med at tillade anløb af russiske skibe i danske havne.

Han talte om de børn, der står i vejkanten ved deres døde forældre, men samles op af fremmede. Der smeltede mit hjerte – og det var også hans mening. Det kan jeg godt regne ud. Men det virkede alligevel.

Det var en emotionel tale

Zelenskyj mindede os om både jantelov og stearinlys. Sidstnævnte var selvfølgelig en henvisning til 4. maj 1945, hvor stearinlysene ikke bare var til for den danske hygges skyld, men fordi de symboliserede, at vi endelig havde fået fred, frihed og demokrati tilbage efter de fem forbandede år. Lige nu kæmper enhver ukrainer for fred, frihed og demokrati. Tænd et lys i aften og tænk på dem, der ofrede deres liv for Ukraines fred og frihed.

Trods alt et håb om en fremtid

På imponerende vis talte han også om en fremtid. Når man kan det, selv om man billedligt talt står blandt de faldne og midt i ruinerne, skyldes det, man har et håb. Han opfordrede Danmark til at stå for genopbygningen, når – ikke hvis – freden kommer.

Danmark er heldigvis ikke helte på slagmarken, men vi kan noget andet. Vi kan gå forrest i EU, når det kommer til forhandlingerne om – og implementeringen af – en “Marshallplan” for Ukraine.

Han talte om “Københavnskriterierne”, så han er godt orienteret af sin taleskriver/spindoktor. “Københavnskriterierne” er en række politiske og økonomiske betingelser, som ansøgerlande skal opfylde for at blive medlem af EU.

Alt imens han talte, mødtes forhandlerne i Istanbul – og Erdogan soler sig ikke kun i det tyrkiske solskin – men også i det internationale lys som en slags mediator. Travlt har han desværre ikke. dr.dk skriver blandt andet:

Russerne sagde, at de nu skal tilbage til Putin og have undersøgt de forslag, ukrainerne kom med. Så jeg tror desværre stadigvæk, at man er meget langt fra en egentlig fredsaftale, siger Michael S. Lund og tilføjer:

De blev altså heller ikke enige i dag om bare at lave en midlertidig våbenhvile.

dr. dk skriver også:

Regeringen tilbyder at sende kampbataljon på 800 soldater til de baltiske lande

Statsminister Mette Frederiksen (S) har netop sagt på et pressemøde, at regeringen vil tilbyde at sende 800 soldater til Natos fremskudte tilstedeværelse i de baltiske lande – Estland, Letland og Litauen. Bataljonen befinder sig i Slagelse og vil blive udsendt, hvis Folketinget beslutter det. Samtidig kræver det formelt en henvendelse fra Nato, før det bliver aktiveret.

Det er klart, at vi sætter ikke arbejdet i gang, hvis ikke vi har en forventning om, at vi kommer til at gøre brug af den beslutning, der er truffet, siger Mette Frederiksen.

Jeg synes ikke, det ligner en fredelig løsning lige om hjørnet.

/2 Kommentarer/i /af

Hvis jeg gik over grænsen med min kat

Hvis jeg gik over grænsen med min kat

Man kan ikke forestille sig det

Hvis jeg gik over grænsen med min kat

Det er ikke til at forestille sig, hvordan det føles at komme gående over grænsen til Polen med katten i en transportkasse. Sådanne billeder vises imidlertid ofte i TV Avisen.

Nogle er vrede over, at der er etableret indsamlinger for at redde efterladte kæledyr, da de penge går fra midler, der kunne være sendt til kvinder, børn og gamle, altså alle dem der ikke har værdi i krig. Det er sikkert rigtigt. Alligevel har jeg forståelse for, at mange vælger at lægge deres donation hos de efterladte kæledyr.

Jeg kan ikke huske en tidligere flygtningekrise, hvor der har været så meget fokus på kæledyrene, og jeg har ingen bud på, hvorfor det sker. Har du?

Jeg har haft katte hele livet

Man må ikke have husdyr på min nuværende adresse – men jeg overvejer at prøve at få dispensation til at få en servicekat. Det lykkedes for Laura, hvorfor skulle det så ikke kunne lykkes for mig? Jeg vil gerne have et levende væsen at tage mig af og en at komme hjem til. For nogle år siden kunne jeg ikke tillade mig at anskaffe en kat, idet jeg for ind og ud af psykiatrisk afdeling, men det er heldigvis fortid. Nu burde der ikke være flere forhindringer, og økonomien tillader det også. Det er ikke gratis at have kat.

Jeg havde katte som barn ofte flere ad gangen. Jeg havde en fantastisk europæisk korthårskat, Jason, alle årene på kollegiet. Min første racekat, π (Pi), havde jeg mange år i Vanløse. Hun var Chinchilla Perser. Skal jeg have kat igen, skal det være en British Shorthair, De klarer nemlig meget fint at være “inde-katte”. Og det er, hvad jeg kan tilbyde.

Tænker jeg tilbage på dem alle, tænker jeg på, hvordan det ville være at pakke en af dem i transportkassen og begive mig væk fra krigen til fods. Jeg kan ikke forestille mig det. Både kattene og børnene sætter gang i tankerne. Børnene er klar over, at de efterlader en far, en onkel eller en anden mandlig slægtning eller ven af familien.

Jeg er glad for, at jeg ikke har børn og skal prøve at forklare dem, hvad der foregår. For der er ingen logisk årsag. Flere myndigheder informerer om, hvordan man evt. kan tale med børnene, eller helt skåne dem fra krigen, alt afhængig af alderen. Her er Børne- og Undervisningsministeriets hjemmeside om emnet.

Rationering af krigen

Jeg har aftalt med kontaktpersonen i Distriktspsykiatrien at “rationere krigen”. Et par af mine venner gør det samme. Jeg holder mig orienteret men følger ikke krigen “minut for minut”, som Danmarks Radio ellers tilbyder. Det er svært at slukke for krigen, for den er der jo stadig. Mennesker pakker stadig kattene i transportkasser, holder dem i den ene hånd og børnene i den anden. Og så vandrer de mod grænsen. Ufatteligt at det skulle ske i min levetid. Hver dag er værre end gårsdagen. 2,7 mio. mennesker er lige nu på flugt fra Ukraine. Tallet på 2,7 mio. stammer fra FNs flygtningeorganisation UNHCR.

Jeg kan desværre ikke få krigen til at stoppe, hvor gerne jeg end ville, så jeg nøjes med en TV Avis morgen, en eftermiddag og så den kl. 18:30. Det er bedst sådan. Hver aften glæder jeg mig over, at min seng står i København og ikke i Kyiv. Jeg takker en eller anden for ikke at sidde uden vand, mad, varme og el i en kælder i Mariupol med katten og barnet.

kriseinformation.dk

Myndighederne har i fællesskab etableret https://kriseinformation.dk/, der har hjemme i Udenrigsministeriet. Det er en ganske imponerende side, man har fået op at stå på ingen tid.

Jeg blev opmærksom på den via det gode pressemødet den 11. marts, hvor man prøvede – på tværs af alle kanaler – at fortælle, at det er decideret dumt at begive sig til grænsen for at køre flygtninge til Danmark, med mindre der på forhånd foreligger en aftale om at hente mennesker, man kender og at køre dem til mennesker, de kender. Gør man det, går man mere i vejen, end man gør gavn.