Vanvid knyttet til humanitære korridorer

Vanvid knyttet til humanitære korridorer

Er det ikke vanvid?

Vanvid knyttet til humanitære korridorer

I dag skal topforhandlere fra henholdsvis Ukraine og Rusland mødes i Antalya til trepartsforhandlinger, idet Erdogan også deltager. Alt mit håb går på, at de finder ud af noget, de hver for sig bagefter kan pakke i kufferterne og tage med hjem til præsidenterne (og på russisk side også til Kreml…). Jeg synes, russernes krav til ukrainerne er helt urimelige.

Det hele er gået bersærk siden den 24. februar, der allerede føles som længe siden. Mere end 2,0 mio. mennesker er flygtede på to uger, altså en mio. pr. uge. Det er fuldkommen sindssygt. Vesten svarer med én stemme, pga. sin frygt, igen med oprustning. Alene i Danmark tales om fordobling af værnepligtstiden fra fire til otte måneder, indkøb af adskillige u-både, oprydning på hylderne med forældet, ubrugeligt udstyr og erstatning med nyt grej, der virker osv. Men har oprustning nogensinde ført til fred? Jeg synes det ikke.

Der er allerede truffet beslutning om forøgelse af udgifterne til forsvaret til 18 mia. årligt. Og vi skal til folkeafstemning den 1. juni om forsvarsforbeholdet idet der er tale om suverænitetsafgivelse, hvor jeg i øvrigt stilfærdigt gør opmærksom på, at inden EU kan iværksætte en militær operation kræves enstemmighed. Reglerne for folkeafstemninger fremgår af Grundlovens § 42, der er en udspringer af § 20.

Nåh, men det var jo slet ikke det, der var overskriften. Beklager roderiet men jeg er bare meget optaget af krigen og dens konsekvenser for mennesker.

Tilbage til postens indhold: vanvid knyttet til humanitære korridorer

I går onsdag den 9. marts var planen at redde 100.000 mennesker ud af blandt andet Mariupol og Kyiv. Kun 40 pct. af planen lykkedes – kun 40.000 mennesker blev evakueret via de “humanitære korridorer”.

Det forekommer mig at være komplet vanvittigt, at krigens parter beslutter, at kl. 9:00 holder vi op med at slå hinanden ihjel, men vi begynder på det igen kl. 18:00 (tidspunkterne er grebet ud af luften og er alene til illustration). Er det videre humant? Jeg synes det ikke.

Det er selvfølgelig dejligt for de 40.000 – men det er fa**** synd for de 60.000, primært kvinder, børn og gamle, der ikke kan bruges i krig, som måske sidder i en kælder og alene går ud for at samle sne med det formål at smelte det, så de har vand at drikke. Der har de måske siddet i en uge.

Træt af krig

Der er et ordspil i overskriften:

  1. Jeg er træt af krig. Jeg er træt af, at mennesker slår hinanden ihjel med et eller andet underligt, udefinerbart formål. Der er ubekræftede forlydender om, at de russiske soldater troede, de skulle på øvelse og at de med vilje ødelægger de køleskabe, de sidder i i den 64 km. lange kolonne. Dette betyder ikke, at jeg ikke forstår ukrainerne og bakker op om deres frihedskamp.
  2. Jeg er også fysisk træt af krigen – og jeg har talt med andre, der oplever samme reaktion. Min konklusion er, at vi er følelsesmæssigt involverede, og man bliver fysisk faktisk træt af at arbejde med sine følelser. Om en psykolog ville bekræfte dette, er jeg ikke klar over. Jeg går fx i seng tre eller fire timer før normalt, for jeg kan ikke holde mig oppe længere. Det er virkelig unormalt.

Mailen til Hvidovre Kommunes Task Force

Hvidovre Kommune (vi har fået en mandlig SF-borgmester efter mange år med en rigtig god kvindelig socialdemokratisk borgmester) har oprettet en Task Force, der skal koordinere kommunens indsats for de ukrainske flygtninge, der forventes her. Der findes en hjemmeside, der dog ikke er opdateret med indholdet af den sære særlov. Nogle flygtninge er allerede ankommet.

Selv har jeg den 5. marts skrevet følgende til dem:

Kære Task Force

Ukrainerne fortjener al den hjælp, vi kan yde.

Mine kompetencer ligger primært på det administrative område, dvs. jeg vil kunne hjælpe med koordinationsopgaver eller lign. et ikke for stort antal timer pr. uge.

Jeg er uddannet jurist fra 1990, er medlem af Mensa, er 58 år, har arbejdet 23 år i staten med resultat- og økonomistyring samt ledelse af IT-projekter. Blev psykisk syg i 2014, Aspergers syndrom (det er en diagnose på Autismespektret)  i 2019. Pension pr. 1. maj 2021.

Jeg føler mig rask af den psykiske sygdom, men Aspergers syndromet bliver jeg selvfølgelig nødt til at tage hensyn til.

Sig til hvis I kan bruge et skarpt hoved. Jeg er ikke blevet dum af at blive syg.

Jeg er spændt på, om de kan bruge mig til et eller andet.
2 Svar
  1. Eric
    Eric siger:

    Ja, det er vanvid, men vi har desværre nok ikke set det værste. Er der noget, historien har vist, er det, at “civiliseret” adfærd er en tynd fernis over barbariet. I såvel stort som småt er der mange rovdyr.

Der er lukket for kommentarer, da posten er mere end et år gammel.