/i , /af ,

Hvis krigen kommer

Hvis krigen kommer

For 14 dage siden regnedes ikke med A-våben

Hvis krigen kommer

Jeg er meget bekymret for den aktuelle udvikling Ukraine ctr. Rusland, som måske ikke længere “bare” er en konflikt mellem dem, men som nu mere og mere er en konflikt mellem Nato-landene på den ene side og Putin på den anden side. Det ligner mest af alt lyn-oprustning:

  • Gasledninger, der sprænges
  • Såkaldte folkeafstemninger
  • Nato-landene samles og fordømmer
  • Danmark vil intensivere samarbejdet med Sverige, Norge og Tyskland
  • EU-landene samles og fordømmer
  • Danmark vil bidrage med yderligere 1,8 mia. i hjælp til Ukraine i form af våben

For 14 dage siden sagde man “Der kommer ikke en krig med anvendelse af A-våben, for Putin slår derved også sin egen befolkning ihjel”.

Nu siger man nærmere: “Det er ikke umuligt, at Putin trykker på knappen, men det bliver med anvendelse af taktiske A-våben, for der rammer han ikke sin egen befolkning”.

Hvis krigen kommer

Hvis krigen kommer

Min barndoms pamflet “Hvis krigen kommer …”

Det minder mig om min barndoms pamflet “Hvis krigen kommer”. Jeg tænker efterhånden “Når krigen kommer “. I min barndom fyldte frygten for tredie verdenskrig meget.

Min far havde været i modstandsbevægelsen kun 18 år før, jeg blev født og 21 år før, de hentede mig fra børnehjemmet “Dear Home” i Hellerup. Så gammel er jeg altså.

Selvfølgelig ville min far gerne beskytte sin familie, og derfor havde vi tjek på, hvor beskyttelsesrummene lå, da vi boede i Brande.

Jeg husker, at “min mor” og jeg var nede at se på et af dem. Der var fyldt med grøn mug på væggene, der var hårde træbænke langs væggene, og der lugtede grimt.

Der ville jeg ikke hen.

Peter Viggo Mortensen i TV Avisen 7:00

Jeg så Peter Viggo Mortensen 03:50 inde i TV Avisen kl. 07:00 til morgen. Og ham er jeg jo vild med.

Han sagde, at “”Moder Rusland” ikke har lært af sine nederlag i Donbas-regionen. De smider ikke flere soldater ind på kamppladsen, så de kan ikke forsvare det land, de gerne vil tage. Ukrainerne har fx taget den vigtige by Liman tilbage. Men har de tilstrækkeligt mange soldater til at blive ved at holde det? Det ved vi ikke.

Det hjælper ikke at mobilisere 300.000 russiske mænd, hvis man ikke er i stand til at smide dem ind på kamppladsen. Og det er de jo ikke. Hvis russerne vurderer, at de ikke kan klare sig med de konventionelle soldater, kan de måske finde på at gøre noget andet.”

Og så må vi som seere selv tænke os til, hvad “noget andet” er … Jeg er ikke i tvivl. Putins retorik er klippet ud i pap for os alle i Vesten. Selv de mest imbecile kan forhåbentlig forstå det.

Jeg kan alligevel ikke gøre noget

Mange (inkl. Distriktspsykiatrien) siger nærmest til mig: “Lad være at tænke på det, du kan alligevel ikke gøre noget. Kommer A-bomben, så komme den. Du kan højst gå indendørs og lukke alle vinduer. Sig til dig selv – som led i metakognitiv terapi – at du kun må tænke på det mellem 18 og 19.”

Og det har I alle selvfølgelig ret i. Sådan fungerer min hjerne bare slet ikke. Jeg ved, at mennesker fortsat slår hinanden på slagmarkerne – måske i henhold til det absurde begreb “Krigens love” – selv om jeg slukker for TV. Når jeg tænder næste gang kl. 21:00, er tabstallene på enten ukrainsk eller russisk side bare steget. Er de stagnerede, kan jeg glæde mig.

Har du en mening om hjemmesiden?

Hvis du mener noget om hjemmesiden, kan du blive hørt her. Du er fuldkommen anonym og alt vedr. GDPR overholdes.

[yop_poll id=”2″]

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt i bunden af denne side og ikke på Facebook. Jeg svarer dig også relation til artiklen og ikke på Facebook. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/i /af

Uddannelsesreformen interesserer ingen

Regeringens pressemøde

Uddannelsesreformen interesserer ingen

Jeg så regeringens pressemøde kl. 11:00, og jeg må sige, at jeg er lidt rystet over, at en så gennemgribende og markant reform af universitetsuddannelserne ikke var interessant for det samlede pressekorps – endsige regeringen.

Statsminister Mette Frederiksen startede med at sige, at det hele handler handler om at gøre Danmark stærkere. Det skal ske ad to veje:

  1. En frihedsreform for den offentlige sektor, der indebærer at flytte rundt på 2½ mia. kr. Ikke så mange ved computeren og flere “varme hænder”
  2. En uddannelsesreform, der indebærer at flytte rundt på 2,0 mia. kr.

Der blev næsten ikke talt om uddannelsesreformen

Uagtet uddannelsesreformen er det største indgreb i mange, mange år, til en værdi af to milliarder kr., var der stort set ingen, der havde lyst at gå i dybden med emnet, hverken regeringen eller journalisterne.

Jeg har ikke tal på det antal gange, man – og det gjaldt i særlig grad Nicolai Wammen – sagde “heldigvis” til, at der i 2030 vil være 125.000 flere ældre og 50.000 flere børn. Engang kaldte man det “et demografisk problem”, men den tid er ovre.

Formiddagspressen ville hellere tale om en forældet sag om nedslagtningen af mink og øllebrød end om det, vi skal leve af i fremtiden: kvalificerede unge mennesker, som erhvervslivet siges at “skrige efter”.

Tiden gik med, at regeringen sagde det samme mange gange, så de var sikre på, vi forstod det: for meget bureaukrati i ældreplejen, hvor der bruges minimum 59 klik på at registrere, at gamle Hr. Hansen alligevel ikke skal have den pille, der er hældt op i dosseringsæsken, hvis den praktiserende læge har anbefalet, at der skal holdes en pause. Og her var statsministeren på lidt dybt vand: Man lægger altså piller “tilbage i skabet”. De sendes til destruktion. Jeg føler mig sikker på, at der findes både regler og retningslinjer om dette. Og det skal der også, for Helvede er hedt, hvis der ikke er styr på medicin og medicinhåndtering. Man “genbruger” ikke medicin. Det kan ikke være ret svært at forstå.

Herudover gik tiden med at tale om, at samme gamle Hr. Hansen måske gerne ville have øllebrød til fløde til morgenmad og hvor mange registreringer, der krævedes til dokumentation af det.

Jeg har intet som helst belæg for at vurdere, om der er for megen administration i ældreplejen. Siger samtlige kommunale medarbejdere, at der er for meget administration, så har de jo nok ret.

En storsmilende Astrid Kragh sagde: “Vi har ikke været tilstrækkeligt opmærksomme på, at en regel medførte administration”. Herre Jemini … er hun og den samlede regering da ikke klar over, at når der vedtages en regel, skal forvaltningsenheden også kunne dokumentere, at man lever op til den. Det kan heller ikke være ret svært at forstå.

Regeringen foreslår tre typer af kandidatuddannelser (hentet fra DR’s side)

  1. Etårig kandidat
    • Regeringen vil indføre en ny etårig kandidat, der skal gøre det lettere for de studerende at komme ind på arbejdsmarkedet, så snart de er færdiguddannede.
    • Den vil bestå af mindst 15 timers undervisning og vejledning om ugen.
    • Målet er, at 35 procent af kandidaterne bliver etårige. Vil især blive oprettet inden for humaniora og samfundsvidenskab.
  2. Erhvervskandidat
    • Regeringen vil udvide erhvervskandidatordningen til at gælde alle uddannelser, så studerende kan tage en kandidat og arbejde mindst 25 timer om ugen ved siden af studiet.
    • Erhvervskandidaten er planlagt over to eller fire år.
    • Målet er, at 15 procent af kandidaterne er erhvervskandidater.
  3. Toårig kandidat
    • De toårige kandidatuddannelser målrettes studerende, der skal forske eller arbejde i mere specialiserede jobfunktioner.
    • Vil især fortsætte på de sundhedsvidenskabelige, naturvidenskabelige og tekniske områder.
    • Cirka 50 procent af kandidaterne vil fortsat være toårige.

Man søger at sælge nedslagtningen som en forbedring

Uddannelsesreformen interesserer ingen

35 pct. af kandidaterne fra humaniora og samfundsvidenskab skal fremover være etårige kandidater. Det er de “almindelige kandidatstuderende”, idet nummer 2 og 3 er “noget andet”, fx fordi de vil være forskere. Specifikt blev der nævnt læger. Bemærk at kun en smule mere end en tredjedel af de studerende i de kommende tid forventes at være helt almindelige kandidatstuderende. Hvordan det “gør Danmark stærkere” har jeg svært ved at se.

Hvordan det skal “blive lettere at komme ind på arbejdsmarkedet” må henstå i floskel-skabet, for det blev ikke nævnt, begrundet eller spurgt til. Vi holdt os til de 59 klik og øllebrøden. Det er også lettere at forstå – og det gælder da især, når det bliver sagt mange gange.

Om de 15 pct. erhvervskandidater: Hvor mange mennesker med minimum 25 timers erhvervsarbejde, og måske også børn/koner/mænd/kærester forestiller man sig dog vil starte på en kandidatuddannelse?

Det virker efterhånden som om, man (både i regeringen og andre steder) antager, at en kandidatuddannelse er noget, man trækker i en automat. I min barndom havde bageren henne om hjørnet automater, hvor man puttede fx fem kroner i foroven og herefter trak i et sort bakelithåndtag og kunne fiske 10 Prince ud til far. Det er ikke sådan en kandidatuddannelse fungerer. Det er ikke en automat.

Vil man fx være en ordentlig jurist (det eneste fag jeg kender til), der har lært forudsætningerne for lovgivningen, for folkeretten, for hvad der er hhv. god og dårlig forvaltningsskik, som basalt set handler om borgeren retssikkerhed, for nu slet ikke at tale om det floffy “retfærdighed”, så er det altså ikke noget, man lige gør i kaffepausen eller efter aftensmaden.

Jeg har meget svært ved at se regeringens udspil som noget, der øger kvaliteten i uddannelserne – snarere tvært imod. Suk. Jeg bliver ked af det på de kommende kandidaters vegne, og korser mig over, at jeg blev kandidat i forhistorisk tid (1990).

Har du en mening om hjemmesiden?

Hvis du mener noget om hjemmesiden, kan du blive hørt her:

[yop_poll id=”2″]

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt i bunden af denne side og ikke på Facebook. Jeg svarer dig også relation til artiklen og ikke på Facebook. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/11 Kommentarer/i /af

Universitetsreform: lær det hele på halv tid

Universitetsreform: lær det hele på halv tid

Kandidatstudiet halveres

Universitetsreform: lær det hele på halv tid

Jeg har lige set TV Avisen kl. 08:00 her søndag morgen. Regeringen lægger op til, at de unge i fremtiden skal tage en samfundsvidenskabelig eller humanistisk kandidatuddannelse på et år mod de nuværende to år. Statsminister Mette Frederiksen sagde, at baggrunden er, at der skal mere kvalitet i uddannelserne og at de skal gøres mere erhvervsrettede.

Besparelsen vil udgøre to milliarder kr.

Rektorernes formand kommenterede også og sagde blandt andet, at man ikke kan lære det hele på den halve tid.

Umiddelbart har jeg svært ved at forstå, hvordan kvaliteten øges, når den normerede tid halveres. Arbejdsgiverne er ivrige efter arbejdskraft; men de er formentlig mest interesserede i veluddannet arbejdskraft, ellers kunne de bare hive nogle unge ind fra gaden. Hvorfor gør de ikke det?

Beretning fra min egen studietid

Jeg er som bekendt jurist. En af årsagerne, til at jeg valgte netop det studie, var, at det kun var normeret til 4½ år, og jeg havde ikke råd til mere. Jeg havde ingen, der kunne støtte mig. Jeg valgte med hjernen.

Skulle jeg have valgt med hjertet, havde jeg valgt en humanistisk kandidatuddannelse (fx dansk og historie eller tysk og historie, samfundsfag eller måske noget med latin). På Statens Kursus til Studentereksamen havde vi lært refleksion, at stille spørgsmål og selvstændig tænkning. Lærerkollegiet var fantastisk. Det passede som fod i hose til en humanistisk kandidatgrad. Men dengang i starten af firserne var alle mine medkollegianeres frygt, at de med deres humanistiske kandidatuddannelse i hus kunne imødese langtidsarbejdsløshed. Dengang kunne man – som det hed sig – “fodre svin med humanister”.

En anden årsag til mit valg var, at der i min gård på Amagerkollegiet boede en ung mand med en fantastisk rolig udstråling. Han læste jura og røg pibe. Min tanke var, at hvis jeg valgte samme fag og begyndte at ryge pibe, ville jeg opnå den samme ro. Det er selvfølgelig latterligt, men det er ikke desto mindre sandt. Altså gjorde jeg begge dele.

Jeg overskred den normerede studietid med et år, fordi jeg havde for meget erhvervsarbejde. Det havde på den anden side to fordele:

  1. Studiegælden ville blive mindre, og
  2. det ville gøre det lettere at få arbejde efter studiet, for allerede dengang var arbejdsgiverne meget interesserede i erhvervserfaring. Man var altså af flere årsager tvunget til at arbejde samtidig med, at man skulle studere på fuld tid.

Jeg havde adskillige studenterjobs. Det var lige fra togstewardesse hos DSB, hvor man stod op og lavede kaffe hele vejen fra Kbh. H. til Frederikshavn, som da var en tur på ti timer, til forskningsassistent på universitetets Kriminalistisk Institut og som sagsbehandler i det, der dengang hed “Registertilsynet”. Pengene skulle tjenes ind på den ene eller den anden måde.

Det første år på jura inkluderede faget “Nationaløkonomi”, som de færreste jurastuderende bryder sig om.

Vores lærer hed Preben Etwill, og han var utrolig inspirerende. Jeg traf ham mange år senere, hvor han var kontorchef i Danmarks Statistik og jeg var specialkonsulent i administrationen der. Det var så “galt,” at jeg udover pensum også læste den amerikanske “Economics”. Amerikanske lærebøger forklarer ofte tingene grundigere, kommer med flere eksempler og lignende. Prøv fx også selv at sammenligne amerikanske YouTube-instruktionsvideoer med danske. Amerikanerne siger tingene syv gange, så de er sikre på, at det er sivet ind.

Jeg burde have reageret på, at jeg foretrak nationaløkonomien frem for fx person-, familie- og arveret. Jeg skulle ganske enkelt have skiftet studie, men jeg kunne ikke overskue det, og det var også et spørgsmål om min private økonomi.

Selvom jeg arbejdede meget, var det statsgaranterede banklån alligevel løbet op i 325.000 kr., som det tog 13 år at betale tilbage. Bankerne tjente godt på de studerende dengang, for der blev tilskrevet renter både i studietiden og mens man tilbagebetalte. Da jeg endelig havde tilbagebetalt det hele, følte jeg mig rig hver eneste måned. Så vidt jeg husker, var den månedlige ydelse 2.700 kr., der i nutidsværdi (godt nok 2020) svarer til ca. 4.500 kr. Gad nok vide hvor meget jeg i alt tilbagebetalte? Tager man nutidsværdien og ganger den op med de 13 år (13 * 12* 4.500) får man lige knap ¾ million.

Universitetsreform: lær det hele på den halve tid

Coelestem adspicit lucem

Oven over universitetets hovedindgang på Frue Plads i København sidder en ørn og nedenunder en indskrift, der lyder: Coelestem adspicit lucem, ordret: ”(den/ørnen) skuer det himmelske lys”. Skriften refererer til ørnen, der fra portalen på Københavns Universitets hovedbygning skuer imod det himmelske lys.

  • Jeg er nærmest stolt over at have studeret her, selvom meget af mit studie, manuduktionerne, var henlagt til elendige klasselokaler i Vestergade. Stolene var ganske vist et godt bytte for de hårde, fastmonterede træbænke på Frue Plads.
  • Jeg er glad for, at have studeret i en tid, hvor man kunne (og skulle) stille “de frække spørgsmål”, og hvor der vel at mærke var tid til at besvare dem.

Hvis de kandidatstuderende i fremtiden skal tage kandidatgraden på et år frem for to, bliver der ikke meget tid til selvstændig refleksion og frække spørgsmål. Men det er jo ofte det, arbejdsgiverne har brug for. De har da ikke behov for folk, der kun kan “automatsvarene”.

Vil man fx gerne have jurister, der har gennemført en kandidatuddannelse på tre år? Hvor meget juridisk metode og konkret lovstof kan man lære på den tid?

Et eksempel: P.t. hjælper jeg som led i frivilligt arbejde en lille NGO et par timer om ugen med at få styr på deres administrative processer. De har indgået en kontrakt om leverance af funktioner til deres hjemmeside. De bad mig kigge på kontrakten og se, om der var noget, der “stak ud”. Det mente de ikke selv, der var, men jeg fandt alligevel 19 punkter, man kunne stille spørgsmål ved. Kontrakten er for længst underskrevet, så der er i virkeligheden ikke meget idé i min gennemgang. NGO’en var alligevel glad for at have fået pillet kontrakten fra hinanden, så de nu har lidt bedre chancer, når de skal forhandle med leverandøren. Måske har jeg lært dem, at man skal læse det med småt, inden man skriver under?

Hvad betyder ens ophav?

Selvom det er 32 år siden, jeg blev kandidat, og selvom jeg nu er pensionist med et væld af kognitive problemer, kan jeg stadig tænke, være kritisk og stille spørgsmål, for det sidder på min rygrad. Det vil ikke være gældende for fremtidens kandidater. Man kan nemlig ikke lære det hele på den halve tid – og da slet ikke, når man skal arbejde ved siden af.

Venstre har foreslået, at man fjerner det sjette SU-år, så det kun er muligt at få SU i fem år. Det vil sige, at er man mere end fem år om sin kandidatuddannelse, skal man finansiere alt selv via erhvervsarbejde. Man studerer altså ikke hurtigere, når man skal arbejde på fuld tid. Den manglende SU vil så netop kunne føre til “evighedsstudenter”.

Jeg kommer selv af ingenting, hvor “min mors” længste uddannelse var, at hun havde været “i huset” som ca. 15-årig. Jeg kan faktisk kun huske hende i et job: morgenrengøring på lægehuset i Assens. Hendes mand var ganske vist folkeskolelærer, men der var ingen fokus på almendannelse. Min far var ganske vist veluddannet (en treårig uddannelse fra Den Danske Væveskole), men han var jo død mange år tidligere i 1972.

Var jeg derimod kommet af et rigmandshjem med to gode indkomster, opsparing, hus der var betalt osv. kunne de måske have hjulpet, når SU’en stoppede i Venstres model.

At gennemføre regeringens reformudspil samt barbere antallet af år, man kan få SU, vil cementere forskellen på unge, der komme fra øvre middelklasse og derover og på den anden side dem, der kommer fra alt derunder.

Klasseforskellene vil træde endnu tydeligere frem. Det er en farlig vej at gå, når vi har behov for masser af veluddannede unge.

Har du en mening om hjemmesiden?

Hvis du mener noget om hjemmesiden, kan du blive hørt her:

[yop_poll id=”2″]

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt i bunden af denne side og ikke på Facebook. Jeg svarer dig også relation til artiklen og ikke på Facebook. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/6 Kommentarer/i /af

Jeg er bange for Putin og atomkrig

Jeg er bange for Putin og atomkrig

Atomare trusler svirrer i luften

Jeg er bange for Putin og atomkrig

Når Putin siger “Det er ikke bluff”, så tror jeg ham. Jeg tiltror den mand hvad som helst. 300.000 ♂ vil nu få beskeder i e-Boks om, at de skal henvende sig på hvervningskontoret, eller hvad sådan noget nu hedder.

Når det er tilfældet, så har tossen vel også anerkendt, at der er tale om en egentlig krig og ikke en “specialoperation”, som han ellers hele tiden har påstået, at krigen i Ukraine er. Og som man kan få op til 15 års fængsel (eller en tur til Gulag Øhavet) for at sige, at det ikke er.

Mathilde Kimer stillede spørgsmålet skarpt og klart i TV Avisen 18:30: “Skal vi forstå hans tale fra i morges som en advarsel eller en trussel?” Vælg selv – der er i hvert fald tale om en eskalation. Talen og udskrivelsen af 300.000 soldater er en voldsom optrapning af konflikten.

Kampen er ikke længere kun en kamp mod Ukraine, måske begrænset (og det ord kan man ikke engang tillade sig at bruge, når der er tale om menneskers hjem og liv) til et område på størrelse med Portugal i det østlige Ukraine. Det er en kamp mod Nato. Ergo er årene efter 1991, hvor vi tænkte, at nu var det slut med det pjat med at slå i hinanden ihjel på slagmarkerne, i hvert fald i vores del af verden, forbi. Nu ville vi finde på noget mere fornuftigt at foretage os. Jeg var med i fredsbevægelsen i 80’erne. Det er som om, det er meget længe siden.

Og når den russiske bjørn skal kæmpe mod Nato, må den gribe til atomvåben, da dens forsvarsbudget og våbenarsenal ligger på et niveau langt under Natos ditto (vistnok ca. 20 pct.). Der er ikke andre muligheder. Jeg er meget bekymret for, hvor dette dog skal ende. Måske ikke i år eller i hverken første eller andet halvår 2023, men inden for en (u-)overskuelig fremtid. Uoverskuelig for hvem kan overskue et nyt våbenkapløb? Jeg kan ikke.

Russerne flygter

Nu må de, der allerede har fået brevene, erkende, at det er virkelighed. De har haft syv måneder til at melde sig frivilligt, men de har ikke gjort det, for de vil ikke slås og/eller dø for det store fædreland. Nu er der pres på rejsebureauerne og priserne på flybilletter er faret til himmels. Væk, væk, væk fra vanviddet. Jeg forstår dem godt.

Søndagsavisen havde et længere indslag med en afhopper fra den russiske hær. Han gemmer sig i Frankrig. Han hed noget med Pavlov. Han kunne fortælle om sommeruniformer om vinteren, om mangel på mad, om køretøjer, der ikke var pansrede og flere andre hårrejsende historier fra virkeligheden som russisk soldat i en hær, der slet ikke har de nødvendige forudsætninger for en angrebskrig. Det er sindssygt.

Krigens love og FN’s charter

Det har altid, så længe jeg kan huske, forekommet mig absurd, at der er noget, der kaldes “krigens love”. Tænk at der på skrift findes vedtagne regler for, hvordan vi slår hinanden ihjel.

I den aktuelle krig er der i øvrigt meget, der tyder på, at reglerne ikke overholdes. Men gør de nogensinde det? For hvad er risikoen for generaler og præsidenter? Krigsforbrydertribunalet i Haag? Jeg tror, Putin er ligeglad med Haag, folkeret og alle de andre fine ord, for ellers havde vi næppe set bagbundne lig i massegravene i Butja.

Biden henviste i sin tale til, at der var tale om overtrædelse af FN’s Charter, som Rusland selv har underskrevet. Det er endnu et tegn på Putins ligegyldighed.

For at være præcis er jeg faktisk i tvivl om, hvorvidt FN’s Charter er en del af krigens love, men i virkeligheden er præcisionen ligegyldig nu og her.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt i bunden af denne side og ikke på Facebook. Jeg svarer dig også relation til artiklen og ikke på Facebook. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Herefter vil du stryge lige igennem.