/4 Kommentarer/i , /af ,

Lytter til Nota under Kulturministeriet

Lytter til Nota under Kulturministeriet

Nota

Lytter til Nota under Kulturministeriet

Jeg er godkendt til Nota, som er en institution under Kulturministeriet, hvor man kan høre 40.000 lydbøger. Nota hjælper mennesker med forskellige former for læsehandicap.

Nota producerer og udlåner tekster, der er gjort tilgængelige for mennesker med læsehandicap. Det gør Nota på vegne af staten som en institution under Kulturministeriet. Formålet med Nota er at sikre lige adgang til viden, samfundsdeltagelse og oplevelser for mennesker, der ikke kan læse almindelig trykt tekst.

På årsbasis udlåner de ca. 2,2 mio. titler til deres 168.000 medlemmer, hvoraf langt de fleste er ordblinde. Nota har 40.000 lydbøger. Og det hele er gratis!

Hidtil har jeg ikke kunnet bruge Nota, men nu lykkes det

Min vej til lydbøgerne har været lang. Den første bog, jeg forsøgte at lytte til, hed ‘I morgen var jeg altid en løve’. Det var i oktober/november 2017, og det gik slet ikke, for tankerne gik på langfart, og jeg fik intet ud af bogen. Herefter var jeg så trist over at jeg ikke kunne hamle op med lydbøger, at jeg bare gav op. Lagde det så at sige på (bog-)hylden.

For en uges tid siden besluttede jeg at prøve igen, og tænk dig, det går rigtig godt. Jeg hører krimier men forventer heller ikke stor litteratur. Et sted skal jeg jo starte. Det drejer sig om at træne hjernen lidt efter lidt. Jeg er så glad for at det lader sig gøre. Forskellen fra 2017 til nu er, at jeg kan holde koncentrationen; det kunne jeg ikke dengang, men det passer jo også fint nok med, at jeg nu kan se en TV avis godt nok bare den korte kl. 18:30, men alligevel er det en sejr pludselig at konstatere, at det har rykket sig ret markant på et par år. Helt som psykologen sagde det ville – så fik hun ret igen.

De dage, jeg skal på arbejde, har jeg i alt to timers transport, så der får jeg hørt “noget bog”, for turen er faktisk for lang og for dyr for mig.

 

 

 

/8 Kommentarer/i , , /af , ,

Alternativ skattelettelse

Medieforliget

Regeringen har med støtte fra DF (hvem ellers?) indgået et medieforlig, altså ikke et udspil, der skærer 20 pct. af DRs budgetter. Licensen afskaffes og beløbet opkræves via skatten. Jeg kan kun se én fordel ved det, og det er, at man fanger de 295.000 sortseere, der lige nu nasser på os, der betaler licensen, fordi vi har et eller flere apparater.

Ordmagi

“Fokusering”, “en gevinst for danskerne” og “effektivisering”. Det er disse ord, finansminister Kristian Jensen bruger i præsentationen af medieforliget på stengulvet uden for døren til Finansministeriet. Jeg kalder det hellere for “ordskvalder”.

Med Informations leder fra i dag undrer jeg mig over, at det er finansministeren og ikke kulturministeren, der præsenterer forliget. Er Danmarks Radio, nu bare et spørgsmål om penge og ikke om kultur?

Skattelettelserne

“Ifølge aftalen mellem regeringen og DF vil et almindeligt LO-par, et funktionærpar eller et pensionistpar uden nedsat licens få en besparelse på 166 kroner om året.

For enlige er den årlige besparelse ifølge Finansministeriets tal noget højere. En enlig LO-arbejder, en funktionær eller en pensionist står således til en årlig besparelse på 1.242 kroner.”

Som så mange andre skattelettelser er denne til at dø af grin over. Hvad skal “et almindeligt LO-par” med 166,- kr. om året? Jeg er single (og funktionær?), så jeg høster vist 1.242 kr. årligt. Da jeg ikke er vant til at have disse 100 kr. om måneden, kunne jeg fint blive ved at undvære dem. Jeg vil heller have godt fjernsyn og god public service.

Afskaffet ved (finans-)lov

Når public service skal produceres 700 millioner billigere, skal der selvfølgelig spares på det, der er kvalitet, idet kvalitet koster penge. Jeg gætter på, at følgende forsvinder, da det ikke understøtter borgerlig politik:

  • En stor del af TV-drama
  • Anders Aggers “Indefra”
  • “Magtesløs i systemet”
  • “Barndom på bistand”
  • Og meget andet, der viser virkeligheden, som den viser sig for alt for mange.

Jeg frygter, at vi vil blive tilbudt en masse billigt skrammel fra udenlandske giganter. Og det DR selv skal producere, bliver selvfølgelig mere af “syng en sang”, “dans en dans”, “bag en kage”, fodbold og andre ligegyldige ting.

ØV!

/2 Kommentarer/i , /af ,

Liberty afsnit 1

Liberty afsnit 1

Søndag aften kl. 20:00 på DR1

Sædvanligvis kan jeg godt lide DR1’s søndagsserier. Der har været mange gode og spændende med flotte optagelser og veldrejede portrætter af hovedpersonerne. Senest var der “Herrens veje”, som jeg vældig godt kunne lide.

Nu kom så første afsnit af “Liberty”, og jeg havde glædet mig til igen at se noget godt drama. Men jeg blev alvorligt skuffet.

Anker

  • For det første: Der er for meget liderlighed og sex til min smag. Måske er jeg snart en snerpet gammel kone, men det var som om, at scener, der involverede en eller anden for for sex (fx da Markus smører en af kvindernes ben ind i P20), fyldte ca. en tredjedel af sendetiden – eller i hvert fald en fjerdedel.
  • Afrikanerne er beskrevet som stereotyper.
  • Jeg har svært ved at tro, at expat-miljøet virkelig er så karikeret.
  • Det er ofte svært at høre, hvad der bliver sagt.
  • Alle karaktererne er usympatiske mennesker; måske lige med undtagelse af Sofie Graabøl, der spiller Kirsten, sygeplejersken.
  • Jeg bliver irriteret over den flommefede cliffhanger, den lille døde (formentlig) pige, i slutningen af dette afsnit.

Nogle anmeldelser er selvfølgelig positive, her er fx en fra Soundvenue.

Næste søndag?

Jeg føler mig slet ikke overbevist om, at jeg ser med næste søndag. Jeg plejer ellers at synes, at det er sådan en godt måde at slutte  ugen på.

Så hellere en begynder-opera 🙂

/4 Kommentarer/i , , , /af , , ,

Danflix og Danmarks Radio

Danflix og Danmarks Radio

Venstre har fået en (ny) idé

Hvis man slår op på adressen https://danflix.dk, får man ovenstående billede. Der er ikke noget indhold på siden, men domænet findes.

Det er optaget, allerede før Venstre går i gang med at rundbarbere Danmarks Radio med 400 millioner kr. årligt, som skal puttes i en særlig public service-pulje, så vi kan få meget mere public service. Puljen findes sådan set allerede i dag, men den tilføres kun ca. 35 millioner om året. Nu skal den altså mere end tidobles.

Danflix og Danmarks RadioMedieordfører Britt Bager vil straks i det nye år gå i gang med at se på, hvordan DR bedst kan slagtes. Bedømt på sine udtalelser i aftenens tv-avis virkede hun nu ellers ikke som den skarpeste kniv i skuffen, men det hindrer hende naturligvis ikke i at føre kniven.

Jeg undrer mig noget over, hvorfor man allerede på nuværende tidspunkt taler om, hvad platformen skal hedde. Det er inderligt ligegyldigt; kald den dog Anders And eller lignende. Vi har allerede opdaget det “fine” ordspil med Netflix.

Dansk Folkeparti er begejstret

Flere skarpe redskaber: Dansk Folkeparti har en stor del af efteråret raslet med sablerne, så de er begejstrede. De vil dog helst reducere DR’s budgetter med 25 pct. (og det må vel være procentpoint?) årligt med virkning fra 2019, når det kommende medieforlig træder i kraft. Jeg kan ikke lige regne ud, hvor hurtigt man på den måde kan få afskaffet DR, men det kan ikke vare længe. Det bekymrer mig, at de er begejstrede, for betyder det, at vi skal høre mere Richard Ragnvald og se flere tyske schlagershows?

Mastodonten Danmarks Radio

Der var i formiddag en sjov lille “forskrivelse” på dr.dk: Generaldirektøren udtalte sig om “ondemand-verden”, som jeg læste som “onde mand-verden”. Af sammenhængen fremgik dog, at hun mente “on demand-verden” 🙂

Jeg bryder mig slet ikke om den udvikling V og DF ønsker sig. For mig er der kun et seriøst medie, og det er DR. Jeg har ikke mulighed for at se så meget tv, men jeg “træner” med radioen. Orientering og P1-debat er fremragende, dybdegående journalistik, hvor der er styr på kilderne, kildekritik og tid til at fortælle historien. Før i tiden, når jeg hver dag skulle tidligt op og på arbejde, stod den altid på Københavns Radio på P4, også selvom jeg var ligeglad med på hvilken motorvej køen var længst. De sagde aldrig noget om forholdene på cykelstierne. Men P4 var en nødvendighed i mit morgenritual.

Hvis vi skal have mere public service, der er privatiseret, er det så ensbetydende med mere dans en dans, kog en klejne, bag en kage og flere auktionsprogrammer? Og mere Thomas Milsted og Svend Brinckman, der gør sig kloge på hvad som helst og mere i den dur?

Skal jeg give køb på Anders Aggers geniale “Indefra” for at få dette skrammel?

Jeg ser tv-avis hver dag 18:30, og jeg synes faktisk, at det er nyhedsformidling, der er i orden, også selvom jeg ikke får så pokkers meget ud af det. “U-bådssagen” blev dækket mere end rigeligt, men folk vil åbenbart gerne følge med i den minutiøse partering af en ung svensk kvinde. Det er vel det, der ligger i “public”?

Jeg frygter flere reklamer, flere studieværter, der ikke er tørre bag ørerne, og ikke har for meget mellem dem.