, ,

Horisont: midtvejsvalget: DR når bedst

Horisont: midtvejsvalget: DR når bedst

Den amerikanske folkesjæl?

Horisont: midtvejsvalget: DR når bedst

I morges kl. 07:15 viste DR 1 “Horisont” en udsendelse om midtvejsvalget, som jeg har fulgt med i, fordi jeg er bekymret for Trumps tilbagekomst i 2024. Det vil være intet mindre end en international katastrofe. Jeg forstår lige så lidt mennesker, der stemmer på ham eller andre republikanere, som jeg forstår dem, der stemmer på Danmarksdemokraterne el.lign.

Studievært var Johannes Langkilde og i USA befandt ægteparret Kretz sig i hhv. Arizona og Washington. Det var simpelthen godt TV! Af og til kan Danmarks Radio bare noget. (Det kan jeg i virkeligheden ikke udtale mig om, da jeg ikke kender konkurrenterne. Så det er bare en “synsning”).

Derfor var det godt

  1. Ægteparret Kretz er dygtige formidlere. De kan få fortalt en nuanceret historie på ingen tid, og de virker oprigtigt interesserede i de mennesker, de interviewer.
  2. Der var dybdegående interviews med både republikanere og demokrater. Mest interessant var:
    • En demokratisk bibliotekar, der var blevet jaget ud fra sit job af en stærkt gudfrygtig politiker, far til syv (og hans proselytter), der anklagede hende for at have de “forkerte bøger” på biblioteket, og at bøgerne var placeret, så børn kunne finde dem og læse dem. Hun fortalte fx, at nogle amerikanere anser Harry Potter for at være “forkerte”. Det var jeg ikke klar over. Nu må hun flytte og se, om hun kan finde en stat, hvor hun kan få lov at have de “forkerte bøger” på hylderne.
    • En republikansk politiker, der efter valget i 2020 havde brudt med Trump-linjen og ikke så på valgets resultat som svindel, fordi man tabte til Biden. De fleste republikanere har holdningen: “Vi tror på resultaterne, hvis vi har vundet. Har vi tabt, er det svindel.” Efter bruddet anklages han vha. store lastbilreklamer for pædofili og incest fra en mere troende Trump-tilhænger.
  3. Johannes Langkilde er både kompetent og charmerende. Mere kan man ikke forlange af en studievært.

Jeg fik mine fordomme bekræftet: Amerikanere er mærkelige/anderledes. De tænker simpelthen på en anden måde, som jeg ikke forstår, hvilket får mig til at overveje, om de tænker. De interviewede personer var vel på en eller anden måde udtryk for den amerikanske folkesjæl (ellers ville man ikke interviewe dem), og den er uhyggelig. Så hellere det sære Danmark med et repræsentativt demokrati, hvor vi kunne stemme på 14 partier den 1. november.

En sommer engang midt i 80’erne havde jeg faktisk en amerikansk kæreste. Hun læste i San Francisco, Californien, der er kendt for at være meget liberal. Jeg kunne faktisk godt tænke mig at komme til USA. Der er meget fantastisk natur at se og kan man lide at vandre, er det ideelt. Men der er for mange amerikanere og for mange skydevåben. Og sikkert også for mange burgere og for få grøntsager …

På den anden side set: Når man møder amerikanere, enten ude i verden eller fordi de kommer til Danmark, findes der stort set ikke sødere mennesker. De taler godt nok højt, men det må man så leve med.

Hvis du vil give midtvejsvalget 30 minutters opmærksomhed, kan udsendelsen findes på Danmarks Radios TV-Guide.

Endelig ikke-ryger?

Vinduespudseren anbefalede bogen “Endelig ikke-ryger”, som han havde læst fem gange. Min kontaktperson i Distriktspsykiatrien bryder sig ikke om amerikanske selvhjælpsbøger, men syntes denne var en undtagelse. Jeg har købt den og læst det halve af forordet. Mere er det ikke blevet til. Det er vist mit tredje eller fjerde seriøse forsøg. Jeg lavede et udtræk fra netbanken og blev chokeret over, hvor meget jeg minimum har brugt på røg i år. Det er jeg altså for påholdende til. Eller måske rettere: Jeg vil hellere have noget andet for de penge!

Nu er det i det mindste fem dage siden, jeg sidst har røget, og egl. går det ret godt. Om det holder ved jeg ikke. Jeg må konstatere, at den psykiske afhængighed er langt større end den fysiske. I virkeligheden er det hemmeligt, for jeg gider ikke nederlaget, hvis jeg må give op. På den anden side så siger alle jo, at hvis man er motiveret, skal man bare blive ved at prøve, for på et eller andet tidspunkt lykkes det. Besparelsen er motiverende.

Jeg bruger ingen “afvænningsprodukter”, da de bare bilder kroppen ind, at den trænger til nikotin, det giver man den så, og på den måde udskyder man problemet = den egentlige afvænning. Så meget har jeg da læst. Jeg kan godt lide logikken. De første par dage gumlede jeg lidt tyggegummi, når det var værst, men jeg har aldrig brudt mig om det, det gør ved tændernes overflade. Og faktisk synes jeg ikke, det hjalp ret meget.

Nyt tastatur

Mit gamle Logitech K740-tastatur begyndte at miste tasterne, og jeg måtte konstatere, hvor meget man bruger både “e” og “4”. Det holdt selvfølgelig ikke i længden. Jeg ved ikke, hvor gammelt det var, men det har fyldt sin plads godt ud. Utilfreds er jeg ikke.

Det nye er også fra Logitech “Mx Keys” og trådløst, selvom jeg i virkeligheden er ved at blive vanvittig af ting, der skal lades op. Man kan bare ikke længere finde et ordentligt kvalitetstastatur, der ikke er trådløst. Nåh, men lækkert er det. Og køber man hos Proshop er prisen “kun” 759, – kr. = 1,15 ugers rygning.

Horisont: midtvejsvalget: DR når bedst


Har du en mening om hjemmesiden?

Hvis du mener noget om hjemmesiden, kan du blive hørt her. Din IP-adresse vil blive gemt og cookies gemmes, hvis du tillader det. Tillader du det ikke, kan besvarelsen ikke indsendes.

[yop_poll id=”2″]

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt i bunden af denne side og ikke på Facebook. Jeg svarer dig også relation til artiklen og ikke på Facebook. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

,

Børnene fra sorggruppen

Børnene fra sorggruppen

Fremragende Danmarks Radio!

Børnene fra sorggruppen

Om få dage og timer er det 50 år siden, jeg mistede min far. Som en anden idiot sidder jeg og tuder over en sorg, der aldrig går over. Et sted læste jeg “Sorg er en kærlighed, der aldrig forsvinder”. Det lyder rigtigt.

Min kontaktperson i Distriktspsykiatrien anbefalede Jes Diges “Børnene fra sorggruppen”, der kan ses på Danmarks Radios hjemmeside. Jeg har nu set samtlige episoder, og jeg har grædt snot sammen med børnene.

Det er godt fjernsyn, der zoomer ind på børn, der har mistet en forælder. For 50 år siden havde man bare ikke opfundet sorggrupper; man havde ikke opfundet voksne, der blev ved at spørge; man havde ikke opfundet børn, der blev ved at svare. I det hele taget var der meget, der ikke var opfundet. Man skulle tro, det var mere end en menneskealder siden. Og det er det også næsten. Man havde næsten ikke opfundet børn.

De mødes hver 14. dag i Aalborg

De bliver ved at mødes hver 14. dag med Jes Dige i Slotsgade 7 i Aalborg. I løbet af de seneste 30 år er han mødtes med lidt mere end 3.000 børn i krise.

Jes Dige fortæller fx, at man kan rejse sig ved at være stolt over at være barn af en eller anden. Det passer godt! Jeg er stolt over at være min fars datter. Det lyder tåbeligt 50 år efter, men sådan er det. Det næres af min fars ungdomskærestes fortællinger. Jeg fortalte hende i sommer, at jeg var “stolt af at være en Stegemüller”. Hun svarede: “Det kan du også roligt være”.

Der er ikke noget “quickfix”, siger Jes Dige til Jonathan, der sørger på årsdagen for sin mors død. Næh, det må man sige, siger jeg 50 år efter … Måske er jeg bare en del langsommere. Det kan man ikke vide.

Når den voksne er klar

Et interessant aspekt i udsendelserne er børnenes reaktion på, at den voksne er klar til et nyt forhold/en ny kæreste. Den voksne er klar ca. syv til otte måneder efter, og børnene må følge trop. Men de er ikke klar.

I forhistorisk tid, før opfindelsen af både børn og Jes Dige, flyttede “min mor” og jeg ind hos revisoren i Odense seks måneder og tre dage efter min fars død. Jeg tror sådan set ikke, hun var klar, men lejekontrakten i Brande løb ikke længere, og vi skulle jo have tag over hovedet. Bare en avanceret form for prostitution? Selv var jeg ikke klar til noget som helst. Men hvad gør et barn?

Jeg kunne faktisk ret godt lide revisoren, hans to børn, der var flyttet hjemmefra for længst, og Sanderumskolen. “Min mor” mente ikke, jeg kunne med ham, hvorfor vi rykkede videre til Vollsmose efter 0,7 år.

Hvornår psykopaten dukker op, er jeg ikke helt klar over, men de er viede i april 1975 i Rønne Kirke. Resten er historie.


Har du en mening om hjemmesiden?

Hvis du mener noget om hjemmesiden, kan du blive hørt her. Din IP-adresse vil blive gemt og cookies gemmes, hvis du tillader det. Tillader du det ikke, kan besvarelsen ikke indsendes.

[yop_poll id=”2″]

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt i bunden af denne side og ikke på Facebook. Jeg svarer dig også relation til artiklen og ikke på Facebook. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

Åbent brev til Danmarks Radios ledelse

Interview med Maria Rørbye Rønn m.v.

Åbent brev til Danmarks Radios ledelse

Sic transit gloria mundi betyder “Således forgår verdens herlighed”, og det er netop, hvad vi er vidne til på mediefronten lige nu.

Brevet kommer her: “Kære Danmarks Radio

Det kan I simpelthen ikke være bekendt. Jeg opsiger snart mit abonnement efter at have været en trofast støtte i næsten 50 år. Jeg har forsvaret jer, når I havde det svært. Jeg har betalt licensen med glæde og aldrig gidet at se med hos konkurrenterne; primært på grund af deres populisme og ringe kvalitet men også på grund af reklamer for produkter, jeg alligevel aldrig kunne finde på at købe.

Hvor er det trist, at I nu sænker både slagskibene og fyrtårnene. Jeg er mangeårig lytter af “Orientering” og “P1 Morgen”. Jeg elsker at gå i seng med “Deadline” og det analytiske “Detektor”. Alle er programmer, der hæver sig op og gør Danmarks Radio til noget, de øvrige ikke kan.

Public service burde dreje sig om at hæve overliggeren og gøre mig klogere. Nu bliver jeg i stedet dummere.

Bortset fra TV Avisen ser jeg ikke andet end de nævnte programmer, for jeg orker ikke “dans en dans”, “bag en kage”, “gå i tur – evt. i vildmarken – og fortær det, du måtte finde”, “brug færre penge”, “find en overvægtig kæreste, du evt. vil gifte dig med”, realityshows, sport og alt det andet pladderballe, som fylder mere og mere i sendefladen.

Vi har behov for, at I udfolder det, der gør jer bedre end de andre. Det er sådan, I bevarer jeres markedsandel. Det er nok ikke så væsentligt, om I sender nogle til Australien for at se og lytte, når de fleste danskere alligevel sover, for de nattevågne seere og lyttere kan få behovene dækket dels på udenlandske kanaler, dels på det væld af kanaler, de betaler ekstra for.

A propos betaling: Jeg betaler gerne til DR, også selv om der efterhånden ikke er mange “smalle” programmer tilbage. Hvis det er fordi, I mangler penge, betaler jeg også gerne mere.”

Jeg tilstår, at jeg (gennemsnitligt) er fire år for ung til “Deadline”

Endelig er jeg for ung til noget … Det sker ikke så ofte mere. Jeg synes, dropdownlisterne på diverse hjemmesider, hvor man skal vælge fødselsår, bliver længere og længere.

Af Berlingskes interview med generaldirektør Maria Rørbye Rønn fremgår blandt andet følgende:

Spørgsmål: Hvorfor er det nødvendigt at ændre på to programmer som “Orientering” og “Deadline”?

Svar: Det er begge formater, hvor der er tid og kræfter til at gå i dybden. Det skal Danmarks Radio kunne i journalistiske formater, der både er kritiske og perspektiverende. Men jeg må konstatere, at gennemsnitsalderen er 63 hos “Deadline”. Og seerne bliver ældre og ældre. Deadline egner sig ikke særlig godt til digitalt brug, så derfor er dette et udtryk for en ambition om at gøre det endnu bedre.

Spørgsmål: Der har været kritik af, at Danmarks Radio svigter de ældre borgere. Blandt andet fra Berlingskes Jakob Steen Olsen, der mener, at de ældre endnu en gang er på vej til at betale prisen. Er Danmarks Radio i gang med at glemme de ældre seere?

Svar: Vi kommer ikke til at svigte dem, der benytter vores flow-tilbud. Selvom Danmark er et af de mest gennemdigitaliserede lande i verden, er jeg helt med på, at der er nogen, som aldrig rigtig kommer til at være glad for den digitale udvikling.

Spørgsmål: Det skal de bare leve med?

Svar: Det er vigtigt, vi har et stærkt tilbud på flow. Det har vi i dag, og det kommer vi også til at have i fremtiden. Men det ville være manglende rettidig omhu, hvis Danmarks Radio ikke orienterer sig efter det digitale.

Gror der peber i Australien?

Hvad er egl. problemet i, at gennemsnitsalderen er 63 år hos “Deadline”? Når seerne bliver ældre og ældre, må det vel betyde, at kundegrundlaget vokser støt? Det er virksomheder da normalt ikke kede af.

Den 1. i 2. kvartal 2022 var 22,7 pct. af befolkningen 63 år eller mere. For de, der knapt tror mig, har jeg indsat dugfriske tal fra Danmarks Statistiks Statistikbank i bunden af denne artikel.

Det kan være, generaldirektør Maria Rørbye Rønn nu ønsker mig hen, hvor peberet gror, eftersom jeg har tændt for Deadline ca. fire år for tidligt, men jeg er ikke klar over, om der gror peber i Australien. Det må jeg så leve med. Men det kunne være sjovt med et svar!

Også andre har skrevet åbne breve

Åbent brev fra medarbejderne på P1 Orientering til DR’s ledelse

Det er med fortvivlelse og forundring, at vi som medarbejdere på P1 Orientering har modtaget meddelelsen om, at Orientering bliver nedlagt som live-udsendelse på P1, og antallet af medarbejdere på redaktionen bliver halveret.

DR’s ledelse har ved flere lejligheder omtalt P1 Orientering som et journalistisk flagskib og et vigtig public service tilbud for lytterne. Dette kan vi som medarbejdere kun være enige i. I en tid, hvor aviserne har tabt oplag, og danskernes forbrug af nyheder på TV er dalet, har Orientering med sine nyheder og analyser tiltrukket stadig flere lyttere. I dag lytter op mod 200.000 danskere til Orientering hver dag mellem kl. 16 og 18. Også i weekenden har lyttertallet været stigende.

Det betyder, at Orientering i dag er det næstmest lyttede taleradio-program i Danmark – kun overgået af søsterprogrammet P1 Morgen. Vi vinder priser for vores dybdeborende journalistik og kritiske interview, og må både hvad angår indhold og lyttertal siges at være en taleradio-succes – hvilket ledelsen også ved festlige lejligheder gerne fremhæver.

Derfor er det uforståeligt, at ledelsen har besluttet, at P1 Orientering ikke længere skal eksistere som det radio-tilbud, det har været for danskerne, siden det genopstod i 1991 – for over 30 år siden. Fra 1. januar må Orientering vinke farvel til halvdelen af de faste fagmedarbejdere, værter og freelancere, som har været med til at sikre den tyngde og kvalitet i journalistikken, som har gjort programmet til et stærkt DR-brand.

Samtidig vil P1 ikke længere have et aktuelt livetilbud, som kan give perspektiv på dagens nyheder, når de tænder for radioen i eftermiddagens primetime mellem kl. 16 og 18, fordi Orientering vil udkomme som en podcast i forkortet udgave og vil først senere blive sendt i radioen.

Som medarbejdere frygter vi dermed, at den succes, Orientering møjsommelig har skabt gennem mange års udvikling, vil blive ødelagt. Vi får at vide, at programmet fortsat skal ”fastholde sit DNA” og fortsat være et ”journalistisk fyrtårn”, men vi mangler svar på, hvordan det skal kunne lade sig gøre, når budgettet halveres og en stor del af de kolleger, som har skabt programmets DNA bliver fjernet.

Vi får også at vide, at omlægningen fra live til podcast er en ”proaktiv” beslutning, der skal sikre, at vi er klar, når lytterne en dag forsvinder fra P1 som flowkanal. Men den forklaring klinger hult, når P1 aldrig har stået stærkere, Orienterings lyttertal er stigende – og programmet allerede i dag er et af de mest streamede og downloadede programmer on demand.

Med andre ord har DR’s ledelse besluttet at lav en drastisk beskæring og omlægning af Orientering uden at tage hensyn til de mange lyttere, programmet har i dag – og uden at ane om det rent faktisk vil kunne sikre nogle nye eller flere lyttere i den digitale verden. Det er at spille hasard med et stærkt radiobrand og den kerne-public service programmet leverer.

Torsdag 8/9 – 2022 – Orienterings samlede medarbejdere

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt i bunden af denne side og ikke på Facebook. Jeg svarer dig også relation til artiklen og ikke på Facebook. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

Folketal den 1. i kvartalet efter alder

Enhed: Antal Alder 2022 2. kvartal
Hele landet 63 år                68.747
64 år                68.165
65 år                67.041
66 år                65.922
67 år                64.065
68 år                63.440
69 år                62.605
70 år                59.572
71 år                60.437
72 år                59.874
73 år                60.632
74 år                63.173
75 år                64.211
76 år                61.408
77 år                56.241
78 år                50.843
79 år                45.609
80 år                39.193
81 år                34.805
82 år                32.497
83 år                29.234
84 år                26.834
85 år                22.978
86 år                19.545
87 år                16.914
88 år                14.473
89 år                11.978
90 år                10.059
91 år                  8.377
92 år                  6.622
93 år                  5.501
94 år                  4.140
95 år                  3.163
96 år                  2.388
97 år                  1.744
98 år                  1.203
99 år                      766
100 år                      491
101 år                      321
102 år                      189
103 år                        93
104 år                        51
105 år                        23
106 år                        12
107 år                           6
108 år                           2
109 år                         –
110 år                         –
111 år                           1
Sum          1.335.588
Samlet befolkning          5.883.562
Andelen der er 63 år eller ældre:  22,7%

 

Har du en mening om hjemmesiden?

Hvis du mener noget om hjemmesiden, kan du blive hørt her. Din IP-adresse vil blive gemt og cookies gemmes, hvis du tillader det.

[yop_poll id=”2″]

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt i bunden af denne side og ikke på Facebook. Jeg svarer dig også relation til artiklen og ikke på Facebook. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

,

Kampen om magten: Hvem skal lede landet?

Mette Frederiksen var bedst

Kampen om magten: Hvem skal lede landet?

Lige så meget som jeg holder af data i tabeller og tal i Excelark, holder jeg af en god politisk debat. I aftes satte jeg mig derfor og så den første offentligt kendte debat på DR: “Kampen om magten: Hvem skal lede landet?”.

Sædvanligvis giver jeg op halvvejs, eller tænder måske ikke en gang, men i aftes holdt jeg ud, da der for en gangs skyld blev talt politik. Det var befriende, at der ikke blev talt indvandring, flygtninge eller tørklæder. Tak for det DR og Kim Bildsøe Lassen især.

Først da Jakob Ellemann-Jensen begyndte at sige sine foretrukne ord “Magtfuldkommen” og “Mink” om og til Mette Frederiksen, overvejede jeg at slukke. Det gjorde jeg dog ikke, idet jeg gerne ville se og høre Jens Ringbergs og Christine Cordsens analyser i det følgende program.

Jens Ringberg og Christine Cordsen sagde det selv: “Vi er jo nogle gamle nogle”. Det er nok derfor, jeg så godt kan lide dem; der er ikke meget sniksnak og smartness over dem. Kim Bildsøe Lassen og Johannes Langkilde er også dygtige journalister, der med både charme og vedholdenhed forsøger at holde politikerne fast på de stillede spørgsmål. Også de ubehagelige der ikke skaffer stemmer.

Klar tale fra Mette Frederiksen

Vi har en statsminister, der er en enormt dygtig retoriker. Jeg stemmer ikke på Socialdemokratiet længere, men derfor kan jeg jo godt se og høre det positive ved Mette Frederiksen. Da hun ankom til DR-byen, var hun klar med punchlines (korte effektfulde pointer eller overskrifter). De gik rent ind. Hun sagde blandt andet (jeg tog noter til hele udsendelsen):

Inflation, klima, ingen tanker om topskattelettelser, høj beskæftigelse, lav arbejdsløshed, danskerne skal komme godt gennem krisen, energiforsyning, inspireret af det nationale kompromis om forsvarsforbeholdet.

Det skaffer stemmer, og det er og skal også være hendes hendes prioritet nummer 1 p.t. Hun lød nærmest som en rigtig socialdemokrat i liga med Poul Nyrup Rasmussen, Svend Auken og Anker Jørgensen. Skulle jeg stemme på en af de tre, ville det helt sikkert blive på Mette Frederiksen.

Heldigvis er der flere muligheder. Jeg kan nemlig godt huske deres flygtningepolitik, der blandt andet har mantraet “En fast hånd i ryggen”, som handler om, hvordan politiet skal agere, når de følger en flygtning til lufthavnen og sidder ved siden af vedkommende på vej (evt. tilbage) til Syrien.

Søren Pape Poulsen med dannebrog i reverset

Det er lige før, jeg brækker mig, når jeg ser Søren Pape Poulsens dannebrog i reverset. Hvad pokker er det for et signal at sende til medborgere med en anden etnicitet end dansk?

Du behøver ikke svare, for jeg kan sagtens selv regne det ud. Det skaffer sikkert stemmer, og han vil jo så gerne være statsminister.  Jakob Ellemann-Jensen har også et eller andet i reverset, men det er mere afdæmpet, og i hvert fald kan jeg ikke se, hvad det forestiller.

Søren Pape Poulsen burde udelukkes fra transmissioner med lyd og billede. Han afbryder konstant og hans hovedrysten og smørrede grin er ikke til at holde ud at høre eller se på. Jeg mener ikke, man kan tillade sig den slags, bare fordi man er uenig i medkombattantens udsagn. Lad Pernille Vermund om det. Hun har perfektioneret det til fulde og gør det konstant. Hende kan jeg heller ikke holde ud, men hun deltog heldigvis ikke i aftes.

Debatten om skatten

Debatten om topskatten er en enorm gave fra Søren Pape Poulsen til Mette Frederiksen og resten af Socialdemokratiet. Hendes centrale budskab i den forbindelse er, at Søren Pape Poulsens økonomiske plan, der indebærer en fjernelse af topskatten, er et voldsomt eksperiment med velfærden. Jeg synes, hun har ret!

Mette Frederiksen spørger meget præcist til logikken bag en 0-vækst (0,1 pct. er meget tæt på 0), der ifølge Finansministeriet vil medføre afskedigelse af 40.000(!) medarbejdere i den offentlige sektor, og så det demografiske træk, som med Mette Frederiksens ord betyder flere børn og flere ældre. De ansatte på landets plejehjem løber allerede stærkt.

Ifølge Mette Frederiksen vil fjernelse af topskatten betyde, at de rige bliver rigere, og det skal de fattigste betale for. Igen synes jeg, hun har ret.

Hun erkender blankt, at der er alvorlige problemer med fastholdelse og rekruttering i både psykiatrien og resten af sundhedsvæsenet. Vikarerne er dyrere end det fastansatte personale, men det er sidstnævnte, der skal lære dem op, hvis det da ikke lige er de tidligere kolleger, der har søgt til et vikarbureau for at få større indflydelse på fx arbejdstiderne. De behøver ingen oplæring.

Desværre blev hun svag, da hun sagde, at nogle skulle have mere i løn, men hun ville ikke stå der og svare på, hvilke personalegrupper, hun tænkte på. Det var ikke godt tænkt rent strategisk, men egl. synes jeg, det var rigtigt. Selvfølgelig skal hun ikke stå i DR-byen og love lønløft til hverken den ene eller den anden gruppe, hvis Finansministeriet ikke er færdig med regnemaskinen og det derfor heller ikke er drøftet i folketingsgruppen, i regeringen og med støttepartierne.

Hun erkendte uden videre, at planen var at ansætte 1.000 flere medarbejder i sundhedsvæsenet, men at det ikke var lykkedes. Det er da klar tale, og ikke et forsøg på at smyge sig udenom ubehagelige kendsgerninger. Det kan jeg godt lide hende for.

De forbandede mink

Det er de forbandede mink, der gør, at Jakob Ellemann-Jensen elsker ordet “magtfuldkommen” og får ham til at sige, at når der kommer en borgerlig regering, er det ikke så vigtigt for ham, hvem der er statsminister (en underlig udmelding fra en statsministerkandidat), for han og Søren Pape Poulsen vil alligevel sidde og tale sammen. Det kom nærmest til at lyde som et kollektiv med fællesmøder, rundbordssamtaler og enstemmige beslutninger.

Mette Frederiksens replik var klar og skarp: Ja, regeringen traf en forkert beslutning, og jeg har fået en næse, men hvad ville du Søren Pape Poulsen have gjort, hvis det var dig, der havde modtaget en så klar risikovurdering fra Statens Seruminstitut i en krisesituation? Det fik vi intet svar på fra Søren Pape Poulsen.

Jakob Ellemann-Jensen havde til gengæld svar på rede hånd. Han ville, efter rundbordssamtalerne i kollektivet, have beordret aflivning af mink i risikozonerne, men ladet dem udenfor risikozonerne overleve. Det er vel svært at sige, at det er forkert? Men jeg ved ikke, hvad der stod i risikovurderingen, så det er bare et gæt. Og der er mange, der gætter – ikke mindst de tudende, forhenværende minkavlere.

Ud med unødigt bureaukrati og ind med produktivitetsstigninger i den offentlige sektor

Findes der mon et eneste menneske, der mener, at unødigt bureaukrati er noget positivt, vi skal bevare? Nej vel.

Grunden til, at mange i sundhedsvæsenet næsten bruger mere tid foran skærmen med at dokumentere end sammen med patienterne, er jo, at findes der ingen dokumentation, er Helvede hedt, hvis noget går galt. Og mennesker laver af og til fejl. Sådan er det. Patienterne skal kunne klage og evt. få erstatning og det kan de ikke få, hvis det ikke kan dokumenteres, at der skete en fejl begået af x, y eller z. Det er faktisk ret simpelt og vel ikke så svært at forstå selv for borgerlige vælgere, der er så glade for retssikkerhed?

Jeg har selv oplevet, at være enormt glad for, at “min” overlæge i Distriktspsykiatrien havde afsat 60 minutter til en samtale. Det gav jeg udtryk for. Han svarede, at de 20 minutter var til dokumentation. Hvis vilkårene er sådan i hele psykiatrien og måske også resten af sundhedsvæsenet, at en tredjedel af tiden er til dokumentation, forstår man kollapset.

Selv har jeg levet mange år med “2-procents-kravet”, dvs. at vi hvert år skulle reducere omkostningerne med 2 pct. men i øvrigt levere den samme service og de samme ydelser. Vi skulle selv opfinde metoderne til at få det til at lykkes. Jeg tror, kravet er fjernet, men nu er det på vej tilbage.

Jeg får kvalme, hver gang de borgerlige siger, at der er behov for effektivisering af den offentlige sektor og at den private sektor er meget dygtigere og billigere. Efter et decennium, hvor der kun var 98 pct. af ressourcerne tilbage året efter, tror jeg ganske enkelt ikke på, at man på en gang kan opretholde fx retsgarantierne og den samme service og samtidig være mere effektive. Der er skåret ind til benet. Nu er det nok.

Søren Pape Poulsen har været ude med noget pladder om, at vi kan lave koloenorme besparelser i hjemmeplejen ved at overgå til dosispakninger.

Jeg får selv hjælp fra hjemmeplejen til medicindossering. De kommer ca. 20 minutter hver anden uge og hælder op i æskerne, og det er jeg meget taknemmelig for, da jeg selv har problemer med overblik. Jeg kan godt ramme hullerne i æskerne, men jeg kan ikke overskue, om der vil være tilstrækkeligt med piller til de 14 dage, der følger efter de aktuelle 14 dage.

Dvs. at de bruger ca. 520 minutter på mig årligt. Jeg ved selvfølgelig ikke, hvor mange borgere, der får den hjælp, men jeg har svært ved at tro, at det virkelig vil forslå noget i den samlede samfundsøkonomi. Men det er så let at forstå den slags små regnestykker, og derfor tager man fat i dem. Sådan er politik desværre, når det drejer sig om kampen om magten og hvem, der skal lede landet.