/2 Kommentarer/i /af

Matador

Så flot

Jeg har nu nydt den restaurerede version af Matador afsnit 1 på DR1. Det er så flot, der er ingen uldne hjørner, alting står klart, flot og skarpt! Det er en stor fornøjelse. Jeg har nydt den før i den gamle udgave.

Klassesamfundet viser sig allerede i dette afsnit 1. Den rejsende må til enhver en tid bevise sit værd. Han og Daniel sover på trappen og venter på, at der kan åbne sig muligheder for dem. Næste nat sover de hos grisehandler Larsen, hvor der er ly og husrum – og ikke mindst hjerterum. Alt imens fester de hos bankdirektør Varnæs med Maudes håndmalede bordkort, mens Elisabeth spiller de gamle valse på pianoet.

Klassesamfund eller ej: det er en pragtfuld serie – og det er så dejligt at se frem til mange nye restaurerede lørdage!

/10 Kommentarer/i , /af ,

Den Korte Avis

I virkeligheden fortjener de overhovedet ikke et indlæg.

Avisen bestyres af Ralf Pittelkow og Karen Jespersen, og der er intet, der er ekstremt nok for dem. Jeg husker Karen Jespersen fra dengang Venstresocialisterne (VS) var nogen, man skulle regne med. Det er der intet tilbage af.

Den korte avis er pludselig dukket op i medierne, fordi store annoncører har sagt, at de ikke vil lege med længere. Den første virksomhed, der sagde fra, var Nordea, dernæst Mc Donald og siden har mange fulgt dem. Det betyder samlet set, at der ikke er kroner i kassen til “Den korte avis” længere. Personligt kommer jeg ikke til at savne dem.

De må anses som værende hadprædikanter med fx følgende tanker: ”De dødbringende sten mod tysk familie fra motorvejsbro har krævet organiseret forberedelse – måske er der endda inspiration fra Islamisk Stat.” Det er under alle omstændigheder en ugerning at smide sten fra en motorvejsbro! Den slags skal naturligvis straffes! Men at rode Islamisk Stat ind i det forekommer mig at være rablende galt.

David Trads har en fin artikel i Jyllands Posten her om emnet her. Han skriver blandt andet:

Slå selv op på deres site, hvis du orker. Det er det post-faktuelle samfund i den yderste potens, hvor Pittelkows og Jespersens fantasier, manipulationer og uvidenhed på overfladen kamufleres som journalistik. Det er det bare ikke. Det er slet og ret propaganda.

Det er lige til at gå tidligt i seng på! Verden er sgu da af lave.

/6 Kommentarer/i , /af ,

Anders Agger

Anders Agger

Jeg ser næsten aldrig TV, fordi jeg stort set ikke kan, men Anders Agger kan fastholde på min koncentration. Jeg glæder mig til at fortælle det til Pernille i DPC.

Jeg har altid godt kunnet lide Anders Agger, der med skjorten ud over bukserne og det halvlange hår forstår at spørge mennesker om det allersværeste – og så endda også få et svar! Det er der ikke mange, der evner.

Han har tiden og roen til at lave godt fjernsyn!

Her til aften faldt jeg over serien “Indefra med Anders Agger”, som starter med historien om en kvinde med en kræfttumor i hjernen. Det var værd at se. Livets store spørgsmål: død eller levende? Hendes og familiens overvejelser om, hvorvidt hun skulle lade sig operere eller ej. Ville hun efter operation nummer to vågne op og have mistet talens brug og ikke kunne gå?; for sådan gik det efter den første operation. Dø af kræften eller ende på hospice uden at kunne noget. Det er ikke noget let spørgsmål. Det fine ved udsendelsen var blandt andet, at børnene og ægtefællen deltog med alle deres tvivl og al deres angst. Hvordan beslutter man dog den slags?

Afsnit to var knap så interessant, idet vi var på besøg hos Lars Rebien Sørensen fra Novo Nordisk. Virksomheden er veldrevet, får fine børsnoteringer mv. – men der er selvfølgelig ikke den samme inderlighed over den slags, som over en tumor i hjernen.

Men jeg vil smutte videre til tredje afsnit…

/10 Kommentarer/i , , /af , ,

Gentagelser

Det kan sagtens være, at jeg er langt bagud, og så kan I bare ryste på hovedet, men på det seneste har jeg lagt mærke til, hvor meget interviewofre gentager sig selv.

Jeg ser altid TV-avisen 18:30, og i dag var den indledende satsning lagt på flygtningebørn under 18, der ikke kan finde ud af at begå sig på en festivalplads på Langeland.

Ask Rostrup spurgte Inger Støjberg, hvordan hun forholdt sig til forslaget om en slags “stuearrest” til de unge mennesker. Forslaget kommer fra S og DF. Inger gentog sig selv intet mindre end tre gange, og det var ikke engang forskellige drejninger, ord eller vendinger, nej det var nøjagtige kopier, som man vidst også kan betegne som papegøjesnak. Og selvfølgelig er hun begejstret for forslaget og er åben for alle muligheder.

Hun er blandt dem, der gentager sig selv allermest, men bare rolig – de andre kan også være med. Det er mest markant med politikerne, så det må være noget, de lærer på retorik-skolen. Men andre interviewofre kan bestemt også være med.

Budskaberne bliver altså ikke bedre af at blive gentaget, men det kan selvfølgelig være, folk fatter det lettere efter tredje gang.