/4 Kommentarer/i , , , /af , , ,

Cowboyland

Cowboyland

Retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer

Ovenstående er det vi almindelige mennesker kalder funktionærloven. Af den fremgår:

§ 21. De i denne lov indeholdte bestemmelser kan ikke ved aftale mellem parterne fraviges til ugunst for funktionæren.

Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler, hvorefter bestemmelserne i §§ 2, 5 og 7, stk. 2, kan fraviges i særlige tilfælde, såfremt hensyn til funktionæren taler herfor.

(Mine fremhævninger.)

§ 2 handler om opsigelsesvarslerne.

§ 21 stk. 1 er temmelig klar, og der er ikke noget at rafle om. Loven er beskyttelsespræceptiv.

Rådgivning fra Djøf

  1. PL-reguleringen: Drop det. Det er småpenge, og det plejer ikke at stå i en kontrakt.
  2. Varslerne: Skriv under selv om deres udspil er noget vrøvl. Retspraksis er nemlig sådan, at domsstolene tager udgangspunkt i lovgivningen (ret naturligt 🙂 ) og lægger til grund, at medarbejderen ikke på tidspunktet for underskrivelsen kunne vide, hvad der burde stå i kontrakten. Det vil sige: det er risikofrit for mig at skrive under, for det gælder alligevel ikke. Det er selvfølgelig ikke til at vide, om retspraksis ændrer sig, men det lever jeg med.
  3. Det byder mig grundlæggende imod at skrive under på vrøvl, men på baggrund af Djøfs rådgivning, gør jeg det alligevel. Dette må have en ende.
  4. Hvis virksomheden ønsker det, stiller Djøf hjertens gerne op til en omgang “Læs og forstå” for ASE.

Virksomheden og ASE

Jeg har orienteret virksomheden om pkt. 4 herover. De vil – i dag – kontakte ASE og spørge, om de virkelig mener, at det skal være, som virksomheden har forstået det, nemlig at der kan aftales varsler, der er til ugunst for medarbejderen, når der ikke foreligger en overenskomst. Jeg kan ikke se andet, end at virksomheden har misforstået et eller andet. Og ellers træder Djøf gerne i karakter.

Jeg drøftede med Djøf, om det virkelig kunne være sandt, at arbejdsmarkedets parter kunne underkende lovgivningen ved en aftale dem imellem? Det kan naturligvis ikke være sandt – og da slet ikke, når det er til ugunst for medarbejderen. Det hedder ganske enkelt, at loven er “trinhøjere”.

En rigtig fagforening

Jeg er utrolig glad for Djøfs topkompetente rådgivning. Sådan er det, når man er medlem af en rigtig fagforening ctr. en “gul”. Jeg føler mig både taget alvorligt og lyttet til, også selv om det “bare” er et fleksjob på 8½ sølle ugentlige timer til 7.000 bittesmå kr. brutto pr. måned (i al evighed). Jeg er godt nok psykisk syg, men jeg kan stadig tænke, og faktisk er jeg lidt overrasket over, hvor meget af den “juridiske metode” jeg stadig har en vis føling med. Jeg havde dog ikke ret i det med nulliteten.

For mig er det naturligt at være organiseret, og det har jeg været i hele mit liv, selv da jeg stakkede kartofler i Irma efter studenterkurset og før universitetet. Da stod jeg selvfølgelig i HK.

Facebookgruppen “Bak op om de offentligt ansatte” har idelige diskussioner om dem, der lukrerer på det, vi andre via vores forbund har opnået. Må man gerne kalde dem “nassere”? Nej, det må man selvfølgelig ikke, for sådan hverken taler eller skriver man til/om andre mennesker, men selv face to face, kunne jeg sagtens forsvare at sige, at de hellere selv må forhandle deres overenskomster, når de nu ikke er med i en rigtig fagforening. Det er deres valg, men så må de også selv tage konsekvenserne af det valg.

Næste skridt

Når virksomheden har talt med ASE, kontakter de mig, hvorpå jeg fører tastaturet (for så bliver det nemlig tilnærmelsesvis rigtigt). Så skal fjerpennen frem, der skal scannes og sendes frem og tilbage, kommunen skal orienteres osv. Herefter kan vi vende tilbage til opgaverne. Det ser jeg frem til.

Og så noget helt andet

Cowboyland

Citrusbowl med Skyr

Man tager:

  1. En grapefrugt
  2. En appelsin
  3. En mandarin
  4. Et bundt mynte
  5. Et halvt bæger skyr

Findeler og hakker, arrangerer det lidt pænt i et stort glas og nyder det. Det er virkelig lækker morgenmad.

 

/5 Kommentarer/i , , /af , ,

Cowboyland

Cowboyland

Hvorfor “Cowboyland”?

Svaret er enkelt: Med hensyn til kontrakten med min nye arbejdsgiver har jeg det som i det vilde vesten – eller i hvert fald som jeg forestiller mig, der er/var i det vilde vesten. Og det er altså ikke mig, der er hverken John Wayne eller Sitting Bull!

Ny tilgang

Fredag fik jeg en fil med et udkast fra arbejdsgiver. Jeg kunne ikke se, at der skulle være ændret et komma. Jeg endte med at tænke, at de havde sendt den forkerte fil – altså den oprindelige fil.

Jeg udformede derfor selv et forslag til kontrakt og konfererede det med Djøf og min ven, der engang var min bisidder fra SIND. De var enige i langt det meste, og i fællesskab fik vi udryddet et par svipsere fra min side. Det sendte jeg afsted mandag formiddag.

Når jeg valgte den tilgang selv at skrive et udspil, skyldes det, at Djøf og jeg jo kunne blive ved med at modtage noget fra arbejdsgiver, i hvilket vi dernæst kunne skrive om alt det, vi ikke var enige i. Så var det faktisk noget nemmere at lave det selv!

Det vil sige, at vi sendte noget af sted, der var fagligt korrekt og tjekket af to kloge mennesker + mig selv.

Ny status

Arbejdsgiver er som hovedregel enig i det skrevne, bortset fra:

  1. CowboylandLønnen kan ikke PL-reguleres.
    • For det første fordi det bruger virksomheden ikke, og fordi de ikke interesserer sig for, at min købekraft over årene vil falde. Jeg har selvfølgelig sat mig ned og regnet ud, hvad de sædvanlige PL-reguleringer vil betyde i kr. pr. måned for virksomheden. Reguleringerne ligger typisk mellem 1,5 og 2,3 pct. Billedet viser resultaterne.
    • Hertil har jeg kun at sige, at jeg pr. time betaler 28,95 for at komme ind under funktionærloven. For at komme ind under den lovgivning, skal man være ansat mere end otte timer. Det er så blevet til otte og en halv time – jeg skal nemlig også have frokost, når jeg arbejder hjemme. Uden mad og drikke dur helten ikke! De har ikke flere penge at rutte med, så når jeg skal have flere timer, må min gennemsnitlige timeløn selvfølgelig falde. Sådan lidt hurtig hovedregning tilsiger, at jeg på hver arbejdsdag á fire timer taber minimum det beløb, det ville koste dem at PL-regulere med 1,5 pct. pr. måned! (Note: faktisk er det 123,04 kr. pr. arbejdsdag jeg betaler – altså svarende til en PL-regulering på 1, 5 pct. pr. måned for dem.)
  2. Virksomheden ønsker ikke at følge funktionærlovens bestemmelser om opsigelsesvarsler. De oplyser, at der ikke skal gøres forskel på de forskellige medarbejdere, og at de øvrige har gensidigt 14 dage uanset ansættelsesforholdets længde. Og ikke noget med “løbende måned plus 14 dage”, som man sædvanligvis formulerer den slags. Det er virksomhedens opfattelse, at ASE siger, at den slags er helt rigtigt, når der ikke foreligger en overenskomst, og sådan er det så for “alle” medarbejderne i virksomheden.
    • Jeg nægter at tro på, at ASE siger den slags vås! Jeg vælger at tro, virksomheden har misforstået et eller andet.
    • Det er simpelthen ikke rigtigt, at man som arbejdsgiver kan vælge dele af funktionærloven fra, når den ikke passer ind i ens kram. Fra min ungdom kunne jeg faktisk huske, at funktionærloven – på samme måde som fx købeloven og kreditaftaleloven – er “beskyttelsespræceptiv”, som betyder, at man ikke kan fravige den ved aftale. Enten følger man den lov, eller også gør man ikke.
    • Hvis jeg går ind på det og skriver under, så tror jeg faktisk at hele aftalen vil være ulovlig/ugyldig, som på juridisk kaldes en “nullitet”, altså skal aftalen behandles, som om den slet ikke eksisterede.

Cowboyland

Næste træk

Jeg skal tale med Djøf i morgen. Jeg vil foreslå, at de tager en direkte dialog med ASE for at afklare, hvad der egentlig er meddelt virksomheden. Lige p.t er både virksomheden og jeg “sendebude”, og der er for mange blinde spillere i dette her.

Tænk at det skal være så besværligt at nå til enighed om en bette kontrakt på et bette fleksjob med 8½ time om ugen til fastfrosne 7.000 kr. brutto pr. måned i al evighed.

Er jeg bare rigid?

Jeg kunne blæse højt og flot på PL, herregud de 105 kr. pr. md. brutto, når jeg alligevel taber 800 kr. om måneden (det helt rigtige tal er faktisk 984 kr.), og lade varsler være varsler ud fra en tankegang om, at dem får vi sikkert slet ikke brug for. Jeg har jo dog fået igennem, at jeg får løn under sygdom efter kommunen har tegnet og fortalt for dem; og i øvrigt får de refusion fra dag  et, da det er et fleksjob. Kunne jeg så ikke bare være glad og tilfreds?

Nej det kunne jeg ikke! Tingene skal gå ordentligt til. Jeg skriver ganske enkelt ikke under på en “nullitet”. Jeg er hysterisk med den slags. Jeg skriver aldrig under på noget, jeg ikke rent fagligt kan stå inde for.

Næste scenarie: De bliver så trætte af mig og alle mine regler, at de siger, at nu gider de ikke mere, og de gider ikke, at jeg skal have særstatus i forhold til de øvrige, smider mig på porten og ånder lettede op.

Hvad vil kommunen så sige til mig? At jeg en idiot, der bare kan lære at bøje nakken og være glad for i det hele taget at have fundet et fleksjob med drømmeopgaver? Kan jeg risikere sanktioner?

Jeg glæder mig meget til at få konkrete råd fra Djøf, for nu orker jeg simpelthen ikke dette cirkus længere.

Jeg vil sætte mig hen til mit Excelkursus for at lave noget sjovt, der peger fremad. Måske skal jeg snart ud og finde nyt job igen, igen, og så er det måske nyttigt at kende nogle (flere) af Excels krinkelkroge?

/2 Kommentarer/i , , /af , ,

Man tager en banan

Man tager en banan

Resten af opskriften

  • 1 banan (most – jeg stoppede den i stavblenderen)
  • 2 æg
  • ½ dl havregryn
  • 1 kiwi i tern
  • ½ bakke blåbær
  1. Mos bananen
  2. Rør æggene sammen med havregryn og 1/4 dl mælk
  3. Vend bananen i æggemassen
  4. Varm en pande godt op og bag to små pandekager. (Jeg fik altså tre pandekager ud af det, og de var ikke engang små. Det skyldes måske, at æggene var XL)
  5. Ved servering drys med blåbær og kiwi.

De smager virkelig godt. Havregryn og æg tilsammen giver en god mæthedsfornemmelse, uden at jeg føler mig fed. Jeg er virkelig glad for disse kasser “Slank 24/7”, og vægttabet gå indtil videre som planlagt. Og jeg morer mig med det regneark, jeg har udviklet til formålet.

En gæst

I næste uge skal jeg have en gæst, som så gerne vil smage al den spændende mad, jeg får nu og skriver om. Det var hende, der fik sat mig i gang med at få noget i køleskabet igen, og at begynde at lave mad igen. Hun er tusind gange bedre til at lave mad, end jeg er, men jeg vil alligevel gerne prøve, om jeg kan hitte ud af det, og hun har sagt. at om end ikke andet, laver vi det sammen. Og det er også bare en hurdle, jeg skal over, eftersom jeg før i tiden var ret ferm til at lave mad. Da jeg senest havde gæster, bagte jeg en rædselsfuld kage. Simpelthen komplet uspiselig.

Kasserne fra Aarstiderne er beregnet til én person, men så laver vi da bare fx to frokostretter og et aftensmåltid eller omvendt. Jeg vil plukke ud, så vi spiser det, der er allermest spændende for min ven. Det, der kan blive svært, er at styre tre opskrifter på én gang. Faktisk er det svært nok med én, for jeg skal hen at kigge på den mindst fem gange, selvom jeg prøver at indprente mig dens ord. Det er virkelig et af de områder, hvor jeg mærker den forringede kognitive kapacitet.

Arbejde

Jeg har lagt mig fast på, at mandage er arbejdsdage, så jeg vil gå i gang med at opgradere deres site til den nyeste version af WordPress, for det trænger det i høj grad til. Vi skal op på 4.9, så vi er klar til 5.0, der kommer inden for et par måneder. De siger, de ikke har opgraderet, fordi det plejer at gå galt med webshopdelen. Jeg bliver mere og mere glad for backup og mit testsite. Jeg ved ikke, hvad en times nedetid kan koste firmaet, men det er sikkert ikke billigt.

Måske kan jeg få det hele til at gå ned? 🙂

/6 Kommentarer/i , /af ,

Styr mig!

Styr mig!

Styr hvem?

Sædvanligvis siger man “styr dig”; til lejligheden har jeg dog opfundet “styr mig”, og regner med, at jeg kan selv, så du behøver ikke trække en hest af stald.

Distancearbejde

Jeg har besluttet at strukturere og skemalægge mine hjemmearbejdsdage, så de ligger fast på mandage fra 10:00 – 14:00. Dagen kan selvfølgelig flyttes, men jeg har et udgangspunkt, og det er oprettet i kalenderen til evig tid. Og hvorfor så det:

Sidste uge følte jeg hele tiden, at jeg da også liiige kunne logge på og lave noget, der er virkelig spændende, sjovt og medfører målbare resultater, hvis man pusler længe nok med det. Det drejer sig om optimering af hastighed. Min favoritdisciplin. Jeg havde hele tiden en lille smule dårlig samvittighed, og følte ikke, jeg havde ordentlig fri. Det går bare ikke i længden, så nu er der sat rammer for det. Jeg tror, det er godt for både arbejdsgiver og mig.

Netop sådanne ting er farerne ved distancearbejde. Jeg har læst en del om det, for nettet flyder over med artikler om emnet. Den mest præcise er her fra StepStone. Noget af det, de skriver om, er sammenblandingen mellem arbejde og privatliv. Opsplitningen skal gælde begge veje, så når jeg får en privat mail, besvarer jeg den først, når jeg har fri og “stempler ud”. Og omvendt får firmamails lov at ligge til enten mandag eller onsdag. Sidstnævnte dag befinder jeg mig fast i Farum – og er glad for at se nogle andre mennesker. For min egen skyld vil jeg prøve at holde mine stier rene – både den ene og den anden vej. Selvfølgelig kan der være undtagelser, og selvfølgelig er jeg fleksibel, men hovedreglen skal være klar.

Fordelene ved distancearbejdet

Nu har jeg jo mest opremset ulemperne. Det var slet ikke meningen, for jeg er meget glad for kun at skulle køre med S-tog og bus tre timer en gang om ugen. Det er så fint, at de er gået med til fifty fifty-ordningen.

  1. Meget bedre koncentration da her er musestille. I Farum står der en radio. Jeg skal tage mig sammen til at turde spørge, om den kan være tavs, når jeg er der.
  2. Jeg når meget mere herhjemme.
  3. Meget bedre PC.
  4. Meget bedre tastatur, hvor jeg ved, hvor tasterne sidder 🙂
  5. Jeg har alle de værktøjer, jeg skal bruge

Sikke en start

Da jeg havde lavet den anden kande kaffe i formiddag og ville logge på testsiden, som jeg selvfølgelig har oprettet, fortaltet Firefox, at hele domænet kørte i loop, ikke bare testsiden men hele domænet. Ups.

Denne uge er den første jeg får løn, og det var ikke nogen særlig fed start, når de nu har ansat mig som “webmaster og skribent”. Jeg blev noget hed om ørerne, for godt nok er jeg vant til et stort site, men jeg har ingen erfaring med sider til erhvervslivet, hvor rigtige kunder betaler med rigtige penge i fx en webshop. Gad vide hvad en times nedetid koster? Gad vide hvor længe det havde stået på?

Google er min ven, så jeg fik det på plads efter ca. 20 minutter. Herefter skænkede jeg lettet kaffen op og gik i gang med det sjove tålmodighedsarbejde, det er at optimere en side.