/4 Kommentarer/i , /af ,

Skønne landsogne efter 1814

Skønne landsogne efter 1814

Så er det bare at slå op og at ræsonnere

Skønne landsogne efter 1814

Jeg elsker de skønne landsogne efter 1814. Efter 1814 kommer der styr på tingene. Der er det jo bare at slå op … Måske skal man bladre lidt, men det er en del af sporten og tilfredsstillelsen. Slægtsforskning handler ikke om at søge i databaser og da slet ikke om SmartMatch fra MyHeritage. Det handler om at bruge sin logiske sans og om at tænke sig (godt) om. Det er udfordringen.

Og kan man evt. ikke læse, hvad der står, er der nu til dags så mange fine muligheder for at få hjælp. Man skal først gøre sig umage og prøve selv, for det er sådan, man lærer og bliver bedre – og det resterende kan man så bede om hjælp til.

Mit foretrukne sted er blevet Danske Slægtsforskeres forum i undergruppen “Hjælp til tydning af tekster m.v.“, fordi jeg oplever, at jeg her gør mig mere umage med mine opslag der end i Facebookgruppen “Slægtsforskning”, som også er rigtig fin. De hjælpere, der sidder begge steder, er simpelthen så dygtige, og det er så dejligt at have et sted at spørge, uden at man føler sig dum.

I aftes sad jeg fx med en tysk tekst fra Sankt Petri Kirche her i Sokkelund Herred, som jeg bare ikke kunne greje. Jeg var ikke klar over, at et andet ord for “Konditor” var “Kuchenbecker” ~ altså at man kunne være “Kagebager”. Jeg vil slet ikke fortælle, hvad jeg selv fik det til 🙂 Det er det, jeg elsker: Jeg lærer hele tiden noget nyt, når jeg roder med arkivalierne.

For hvert eneste svar fra de dygtigere hjælpere lærer jeg noget nyt. I dag har jeg fx lært, at man kunne dø af “Nervefeber”. “Feber” kunne jeg klare, og jeg var da klar over, at Nicolai NISSON (1763-1808) næppe døde af barselsfeber, og “Hastig feber” stod der i hvert fald heller ikke. Jeg kendte ikke ordet “Nervefeber”, så nu er mit vokabularium blevet udvidet igen.

Min LICHT-slægt

Jeg rydder stadig op og filosoferer over, om jeg nogensinde bliver færdig … Det gør jeg nu nok, eftersom jeg er kommet til nr. 1.155, men der er lang vej frem – og jeg elsker det! Jeg glæder mig over hver en detalje, jeg finder og hver en af mine egne fejl, jeg får rettet. Jeg elsker detaljerne og ræsonnementerne. Det er sådan, jeg er mig selv.

Min biologiske mormor hed Agnes Bente LICHT (1912-1980), og jeg trevler stille og roligt den slægt op. Allerede i 2007 købte jeg bogen “Firmaet C. Licht 1875-1925” af H. G. Olrik om murermester Christian Wilhelm Rask LICHT (1843-1902), (min tipoldefar), der var en stor en kanon, som opbyggede et dynasti på Philippavej 5 på Frederiksberg. Jeg har haft adskillige LICHT i databasen, som jeg sletter, fordi jeg nu hellere vil “lidt men godt”. Efterhånden synes jeg, det begynder at ligne noget, jeg kan være bekendt at præsentere. Du kan jo følge links’ene og se, om du kan lide, hvad du ser. Men færdig er jeg på ingen måde. Når du tjekker kilderne i de nederste sektioner, vil du se en dato, hvor du kan se, om det er gammelt eller nyt.

Alle begivenhederne skal med

Nu, hvor man kan sidde hjemme i kontoret og læse de originale kilder, er der ingen undskyldninger for ikke at gøre det “ordentligt”. Så jeg gør mig umage for at finde enhver persons:

  • Dåb,
  • Vaccination,
  • Konfirmation,
  • Vielse(r),
  • Adskillige beskæftigelser livet igennem, og
  • Dødsfald.

Selvfølgelig kan det ikke altid lade sige gøre, og af og til må man bare give op, men jeg har det nu bedst, når det lykkes. Så synes jeg, jeg har gjort det “ordentligt”. Og slægtsforskning handler (også) om ordentlighed.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/3 Kommentarer/i , , , /af , , ,

Er uddannelse vejen til fred?

Er uddannelse vejen til fred?

Interessant samtale med en taxachauffør

Er uddannelse vejen til fred?

I går var jeg ude til frokost. Det blev sent, så jeg tog en vogn hjem. Vi talte undervejs om krigen i Gaza, der både optager og bekymrer mig meget. Jeg frygter, at om tre måneder står Mellemøsten i brand, og at om tre år er vi midt i tredje verdenskrig.

Vi var enige om alt, fx at det ikke er en sportskamp, hvor der er en vinder og en taber. Begge parter er tabere, og de største tabere er de civile ofre. Begge parters allerstørste tabere er imidlertid alle de dræbte børn. Hvordan kan man mene, at det er i orden at slå hinandens uskyldige børn ihjel? Ingen af os kunne begribe det. Og det er i hvert fald ikke i overensstemmelse med det absurde regelsæt kaldet “krigens love” (om disse sidst i artiklen). Absurd fordi der er en grad af vanvid over, at vi har nedfældet regler for, hvordan vi slår hinanden ihjel.

Chaufføren og jeg var også enige om, at det er nemt at sidde i Danmark og mene, at dialog er vejen frem (selv om det selvfølgelig er sandt!), når det gensidige had er kodet ind i ens DNA gennem generationer. At den ene part hævner sin døde farmor, faster, søn eller datter, bringer bare ikke disse til live igen. Det gør kun, at voldsspiralen eskalerer.

Chaufføren havde et interessant perspektiv. For at komme væk fra det omfattende, dræbende had er der kun tre veje: Uddannelse, uddannelse og atter uddannelse. Jeg har aldrig tænkt over det, men jeg giver ham ret. Det må være vejen at gå. Jeg kan ikke få øje på andre veje.

Hvad kan uddannelse bevirke?

De slår hinanden ihjel, fordi de hader hinanden, og had er som bekendt en følelse. Med uddannelse bliver man forhåbentlig i stand til at hæve sig op over sine følelser og se situationen i et metaperspektiv. Det må være muligt for ethvert tænkende og veluddannet menneske at se, at det ikke er en løsning at slå hinanden ihjel.

Med øje på den igangværende krig og alle de krige, der, bare i min levetid, er udkæmpet i Mellemøsten, kan man spørge “Har nogle af alle ofrene nogensinde ført parterne tættere på hinanden og været en vej til varig fred?”. Det er ikke vanskelig at vide, at svaret er et rungende “Nej” og at uhyggeligt mange børn har ofret livet til ingen verdens nytte. Endu en gang er det mantraet om, at intelligens er evnen til at lære af sin erfaring.

Krigens love

Set fra min beskedne plads i verden, er der ingen tvivl om, at begge parter overtræder “krigens love”, og at begge parter er inderligt ligeglade med dem, men i virkeligheden vidste jeg ikke, hvad dette højt besungne og p.t. ofte omtalte begreb går ud på. Endelig fik jeg taget mig sammen til/”tid til” at læse om dem.

Jeg fandt ud af følgende:

“Krigens love”, som også kaldes “krigens folkeret” eller “den humanitære folkeret”, er et sæt internationale regler, der sigter mod at begrænse effekterne af væbnet konflikt. Reglerne er – samlet set – blevet til over en 141-årig periode startende med den første Genève-konvention i 1864 og den seneste udvidelse i 2005 med protokol III til Genevekonventionen i 2005. Det har altså taget os 141 år at vedtage, hvordan vi ønsker at slå hinanden ihjel!

1864 er ikke et tilfældigt årstal … og nu hvor jeg satte mig til at læse op på emnet, faldt jeg selvfølgelig over oprettelsen af Røde Kors indstiftet af Henri Dunant. Pludselig husker jeg en stil, fra da jeg gik i ca. syvende klasse, og hvor jeg skrev om, at netop Henri Dunant stod og og kiggede ud over slagmarken med tusinder af døde og sårede. Børn har vist ikke godt af for meget input om krig.

Reglerne beskytter personer, der ikke deltager i fjendtlighederne (som civile, sundhedspersonale og hjælpearbejdere) og dem, der ikke længere deltager (fx fordi de er sårede, skibbrudne eller krigsfanger). Principperne er nedskrevet i en række internationale aftaler, herunder Haagerkonventionen og Genève-konventionerne sammen med de tilhørende protokoller (en slags tillægsaftaler)

Hovedprincipperne i krigens love er:
  1. Distinktion: De krigende parter skal altid skelne mellem civile og militære mål og må kun angribe sidstnævnte. Det skal forhindre vilkårlige angreb og beskytte civile liv og ejendom.
  2. Proportionalitet: Skader på civile og ødelæggelse af civile “objekter” må ikke være uforholdsmæssige i forhold til den forventede militære fordel.
    • Modsætningsslutning: Er der proportionalitet, må man altså gerne gå efter civile …
  3. Unødvendig lidelse: Det er forbudt at bruge våben og metoder, der forårsager unødvendig lidelse eller skade.
    • Modsætningsslutning: Der er altså noget, der kaldes nødvendig lidelse …
  4. Human behandling: Alle, der ikke (længere) deltager i kampene, har ret til respekt for deres fysiske og mentale integritet, ære og religiøse overbevisninger. Det omfatter forbud mod tortur, henrettelser uden rettergang og dårlig behandling af krigsfanger.
Genève-konventionerne og de tilhørende protokoller er de mest omfattende retlige dokumenter, der dækker krigens love

De indeholder bestemmelser, som:

  • Genève-konvention I om forbedring af sårede og syge i væbnede styrker i marken (Artikel 12: Beskyttelse af sårede og syge).
  • Genève-konvention II om forbedring af sårede, syge og skibbrudne medlemmer af væbnede styrker til søs (Artikel 12: Beskyttelse).
  • Genève-konvention III om behandling af krigsfanger (Artikel 13: Human behandling af krigsfanger).
  • Genève-konvention IV om beskyttelse af civile personer i krigstid (Artikel 27: Beskyttelse af civile).

Et eksempel på en bestemmelse fra Genève-konventionerne er Artikel 3, som er fælles for alle fire konventioner og beskriver de minimumsrettigheder, som personer, der ikke (længere) deltager i fjendtligheder, skal have under en intern konflikt, herunder beskyttelse mod vold, gidseltagning, ydmygende og nedværdigende behandling og retten til en retfærdig rettergang.

Hvem håndhæver krigens love?

Krigens love håndhæves af nationale og internationale domstole, herunder Den Internationale Straffedomstol, og overtrædelse af disse love kan føre til retsforfølgelse for krigsforbrydelser.

Konklusion

Man kan sige, at krigens love er regler, der prøver at gøre krig mindre brutal og beskytte dem, der ikke kæmper, eller dem, der ikke kan kæmpe længere. Selv i krig er der regler, og disse regler skal følges for at beskytte menneskelig værdighed og begrænse lidelsen.

Desværre har jeg bare en ubehagelig fornemmelse af, at de stridende parter i enhver konflikt er tindrende ligeglade med ovenstående juristeri!

Og der er en yderligere absurditet i reglen om “proportionalitet” (hovedprincip nr. 2) “Skader på civile og ødelæggelse af civile “objekter” må ikke være uforholdsmæssige i forhold til den forventede militære fordel.” For hvem vurderer, om et angreb er proportionalt? Det gør “krigsministeren”. Og vil han ikke altid påberåbe sig proportionalitet?

Er uddannelse vejen til fred?

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/i , /af ,

Læringsmål er ikke en ny opfindelse

Læringsmål er ikke en ny opfindelse

Søren JENSEN SNEDKER blev far 15 gange …

Læringsmål er ikke en ny opfindelse

På min lange, trange, pragtfulde vej med at rydde op i slægtsdata er jeg nået til en tre * tipoldefar Søren JENSEN SNEDKER (1763 – 1838), der blev far intet mindre end 15 gange med tre forskellige kvinder … så der er børn og ægtefæller nok at tage af.

Jeg er (heldigvis) kun nået til og med Mette Kjerstine SØRENSDATTER (1813 – 1897), men hun og manden blev også “gode”.

I dag har det bare trillet. Jeg har fundet nogle dødsfald, jeg ellers opgav for mange år siden. Nu er meget blevet så nemt. Men heldigvis er det ikke alt, der er nemt, for så ville det jo bare være at sidde og slå op og transskribere. Så ville der ikke være brug for logikken – og det er jo blandt andet den, der er sjov at bringe i spil, når puslespillet skal lægges.

Noget af det spændende ved slægtsforskning er også at sammenligne nutid med datid og at prøve at blive klogere på dem begge. Jeg stødte fx ind i denne konfirmationsindførsel for Søren JESPERSEN (1814 – 1874) fra 1830:

Viborg Amt, Houlbjerg Herred, Granslev Sogn, 1813-1842, KM, Konfirmerede drenge – opslag: 7 af 12 opslag

1830 Konfirmerede i Granslev Kirke den 18 April – nr. 3. Søren Jespersen Wrangstrup. Fader Jesper Nielsen. 15½. Disse havde lært de befalede Lærebøger og havde megen Øvelse i Skrivning og Regning, samt viste Opmærksomhed, Flid og Sædelighed. Vaccineret: 1817.

Prøv at sammenligne indførslen med nutidens forhadte læringsmål. Det var noget andet børn/unge skulle lære, men der var da masser af mål for, hvad de skulle lære, og der var befalede lærebøger. Dog skrev forældre og lærere ikke sammen i det forhadte “Aula”.

Tolkninger skal ikke ligge i transskriptionerne

Jeg har opstillet nogle regler for mig selv. En af dem er, at jeg skriver kilderne af så nøjagtigt, jeg overhovedet kan i de dertil indrettede felter i mit slægtsprogram – og jeg bruger Legacy, da det arbejder formidabelt sammen med The Next Generation of Genealogy Sitebuildning (TNG). Og herudover orker jeg ikke at skifte program en gang mere, for der går altid noget tabt ved en konvertering. (Jeg startede med WinFamily, så Family Tree Maker, så Brother Keeper og nu bliver jeg vist, hvor jeg er, selvom Legacy ikke er ufejlbarligt).

Skulle du en dag beslutte dig for at lave en hjemmeside med TNG, giver jeg gerne en hånd med. Det er i virkelighed ganske simpelt, når du først har forstået idéen bag en database. Jeg har lavet en FAQ til TNG, der yder den første starthjælp.

Af og til falder jeg over, hvad jeg engang for mange år siden kopierede fra andre slægtsforskere, og der kan jeg se, at flere tolker inskriptionerne. Det, synes jeg, er forkert. Jeg er sikker på, at alle slægtsprogrammer rummer felter, hvor man kan skrive sine “romaner”, og det er fint, for det er jo at sætte “kød på slægten”, men giver man sig først til at fortolke kilderne i selve transskriptionerne, bliver det nemt noget værre rod: Om 10, 15 eller 20 år ved man ikke, hvad der stammer fra kilden, og hvad der er ens egen frie fantasi.

Helt banalt synes jeg fx ikke:

  • man må springe over at skrive navneordene med stort, hvis de altså er skrevet med stort i kilden,
  • man må ikke bruges apostrof-s, blot fordi man synes, det ser smart ud,
  • og man må ikke rette præstens/degnens stavefejl. Der skal stå “Ænkemand” eller “ung Karl Søren Sneker”, hvis han ikke stavede bedre. Eksemplerne stammer fra i dag.

Når jeg er i tvivl, om jeg læser korrekt sætter jeg et spørgsmålstegn i en parentes efter ordet fx “Nielsdatter(?)”. Kan jeg slet ikke få noget brugbart ud af det, sætter jeg tre underscores: ___. Så ved jeg da i hvert fald selv, hvad jeg mener.

En sjælden gravsten

Gravstenen fra Hvorslev Kirkegård på billedet herunder stammer fra Søren JENSEN SNEDKERs 15. barn Birthe Cathrine SØRENSDATTER (1828 – 1892).

Læringsmål er ikke en ny opfindelse

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/i , /af ,

De første 1.003 personer er færdige

De første 1.003 personer er færdige

Oprydning i slægtsdatabasen

De første 1.003 personer er færdigeDe første 1.003 personer er færdige

Som lovet en kort virtuel fejring af, at jeg er forbi de første 1.000 personer. Så vidt jeg kan se, begyndte jeg at rydde op den 4. august 2022. På et tidspunkt beregnede jeg, at det ville tage mellem 1 og 1½ år. Jeg husker ikke, hvordan jeg kom frem til det, og det holder vist ikke. Det vil tage længere tid.

Nøgletal

  • 106 direkte aner er bearbejdede.
  • 75 nye personer er kommet til (typisk en ekstra ægtefælle).
  • Mere end 106 personer er slettet.
  • 142 fik ikke tilføjet nye data. Når man trækker de 106 slettede fra, betyder det omvendt, at 84 pct. af de 897 resterende har fået tilføjet nye data. Det er helt fantastisk, hvad man kan finde online nu til dags.
  • Regnearket rummer 71 forskellige stikord at vælge mellem for at beskrive, hvad der er tilføjet den enkelte person. Hændelserne er vist til højre.
    • Og selvfølgelig er det ingen videnskab, men jeg synes, det har en vis værdi at vide, hvad jeg har foretaget mig – fx er det rart at vide om Statstidende er tjekket for død, så jeg ikke behøver gøre det igen.
  • Databasen rummer lige nu 4.373 personer.

Det halve Viborg Amt … Mormors mors slægt

Niels Pedersen (1803 – 1866) og Karen Sørensdatter (1806 – 1852) fik seks døtre i Viborg Amt. Jeg starter altid med den ældste og arbejder mig fremad/nedad.

Familien forærede mig en herlig søndag i går, så jeg har fået styr på de tre ældste inkl. disses utallige ægtefæller, og ægtefællernes tidligere ægtefæller, da jeg synes, de hører med til beskrivelsen af et menneske. Her er adskillige fattiggårde, almisselemmer, uægte børn osv. Jeg er ikke af god familie.

Det var slet ikke nemt, for de flytter og flytter, men når jeg så endelig finder noget, er det, jeg højt ud i det tomme rum siger “Yes!” Dopamincenteret danser.

Jeg har en eller anden idé om, at jeg først har løst opgaven ordentligt, når jeg har dåb, konfirmation, vaccination, flere beskæftigelser for at vise livets sociale op- og nedture, vielse og død. Det kan selvfølgelig ikke altid lade sig gøre, men stædighed belønner sig.

Efterkommere

Jeg har aldrig interesseret mig for efterkommere, måske fordi jeg ikke selv har nogen. Så mange af de mennesker, der opstod via folketællingerne vil blive slettet, med mindre jeg har en eller anden relation til dem. Dem er der sikkert adskillige af. De stammer fra dengang, jeg samlede på så mange personer som muligt.

Mange født i fx 50’erne, 60’erne og 70’erne er opstået ved bearbejdning af diverse slægtsbøger. Jeg vil aldrig kunne verificere data, så de ryger også ud. Hvad skal jeg med dem, når TNG-siden heller ikke viser nulevende?

Et muligt tip til dig

Jeg sidder ofte og overvejer, hvornår jeg har tilføjet det ene og det andet. TNG kan vise, hvornår en transskription er tilføjet. Det kan Legacy også, men det kræver lidt flere tastetryk, og det er ikke muligt at se det, når der er tale om fritekstfelter. Jeg er begyndt at gøre noget simpelt i disse felter. Jeg skriver simpelthen dato og initialer:

16/10-2023
HBS

Om 20 år vil det sikkert være rart at vide.

De første 1.003 personer er færdige

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.