Forbundne, forpligtet, for Kongeriget Danmark

Vi har nu kong Frederik den 10.

Forbundne, forpligtet, for Kongeriget Danmark

Jeg kan godt lide kongens valgsprog “Forbundne, forpligtet, for Kongeriget Danmark”.

(Det er desværre for langt, til at min forside er pæn, som jeg ellers går meget op i. Jeg bruger altid lang tid på at finde titler, der kan være på en linje. Men der er ikke jo ikke rigtig noget at gøre ved det. Jeg kan jo ikke sådan lave om på kongens valgsprog.)

Måske fordi jeg er sprogrøgter og detaljerytter af natur, har flere spurgt, hvorfor pluralis og singularis er blandet sammen. Jeg tror, det hænger sådan sammen:

“Forbundne” i pluralis fordi folket og kongen er “forbundne”.
“forpligtet” i singularis, fordi kongen selv er forpligtet.
Flot ordspil med “for-” der leder til “for Kongeriget Danmark”.

Det vildeste jeg har oplevet

Jeg fældede op til flere tårer, for det var helt fantastisk. Et gribende farvel til dronning Margrethe som vores regent gennem 52 år – folk elsker hende – og en helt vild modtagelse af kong Frederik den 10. og dronning Mary. En sand folkefest i København. Der må have været 100.000 fremmødte. Adskillige mennesker blev sendt hjem igen, fordi der simpelthen ikke var flere pladser. Jeg har aldrig set noget lignende, og jeg glemmer det aldrig.

I formiddag slukkede jeg ganske vist, da tomgangssnakken nåede dronningens kollegieværelse i Aarhus engang i 1960’erne. Åh nej, det havde de nu ikke behøvet at tale om.

Da hun blev udråbt til dronning den 15. januar 1972 sendte Statsradiofonien en halv times tid, for der skulle blandt andet være plads til styrtløb fra Kitzbühl og tipsfodbold bagefter. I morges startede løjerne (og en del tomgangssnak) kl. 7:00, og jeg har ikke haft mod til at se efter hvor længe, de/det bliver ved.

Jeg tændte igen, da dronning Margrethe kørte mod statsrådet i kareten gennem min by gennem lige knap 44 år. Folk var ellevilde. Det viser noget om hendes popularitet. Der er ikke noget at sige til, at hun vinkede og vinkede.

Selve statsrådet kl. 14:00

Vi fik ca. otte minutter inde billederne derfra. Koreografien er der helt sikkert tænkt længe over!

Dronningen underskriver abdikationen i op til flere eksemplarer.
Giver dem til Mette Frederiksen.
Rejser sig fra stolen.
Viger pladsen, og træder også fysisk faktisk et skridt tilbage.
Kronprins Christian giver sin farmor stokken.
Kong Frederik den 10. sætter sig efter at dronning Margrethe har “anvist” ham den nu ledige plads med en inviterende håndbevægelse.
Kronprins Christian tager plads og er nu rykket en tak opad i hierarkiet.
Dronning Margrethe siger “Gud bevare kongen”.
Dronning Margrethe forlader statsrådet.

Sådan sluttede 52 år som regent oven på en klog beslutning om at træde tilbage.

Herunder har jeg samlet otte billeder, jeg synes beskriver en spændende og rørerende dag i Kongeriget Danmarks historie:

[ngg src=”galleries” ids=”5″ display=”slideshow” transition=”flash” slideshow_speed=”3″ border_color=”#dd9933″]

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

23. december 2023/i Historie, Slægt /af StegemüllerHistorie, Slægt

Man skal ikke tolke resultater fra kilderne

Kilderne skal være, som de er

Man skal ikke tolke resultater fra kilderne

Meget ofte ser jeg, at andre slægtsforskere tolker kilderne i datafelterne. Det, mener jeg, er forkert. I denne artikel prøver jeg at forklare, hvorfor jeg synes, det er forkert.

Hvad er nu datafelter?

I min egen lille ordbog for slægtsforskere er datafeltet i diverse slægtsprogrammer det sted, man skriver, hvad man har fundet i de originale kilder. Det kan eksempelvis være transskriptioner af det, der står i kirkebøger og folketællinger mv. Det skal ikke være det, man kan udlede af beslægtede kilder. Det skriver man i “historier” eller hvad programmet nu end kalder det. I Legacy er der to muligheder for sådanne noter:

Generelle noter
Forskningsnoter

Man må tage hver kilde for sig og behandle den, som den nu er. Det kan fx være, at en person kaldes noget andet, end det vedkommende er døbt. Man hedder det, man er døbt, med mindre man er adopteret og får nyt slægtsnavn/efternavn ved adoptionen (jeg skulle fx have heddet Nielsen) eller man tager navneforandring. Flere muligheder er der ikke. Jeg bruger Legacy som mit primære program og her er det muligt at angive flere navne.

Jeg har fx en person, der hele sit voksenliv kaldes “Christence PEDERSDATTER”, men hun er i realiteten og uden tvivl døbt “Chrestens PEDERSDATTER”, hvilket selvfølgelig virker underligt for en kvinde, men jeg er ikke i tvivl om, at det er, hvad der står. Jeg går ikke i gang med at fortolke det, jeg skriver det, hun er døbt, trods det at det er underligt. Mit mantra er: “Det kan være, det er forkert, men det fås ikke bedre”.

Nogle online programmer, blandt andet MyHeritage, ændrer eksempelvis kvinders efternavn til deres giftenavn. Det er forkert, da det ikke er en genealogisk standard.

Et datafelt er fx angivelsen af stedet. Her mener jeg, at det er i orden at angive stedet, som det er angivet i krabsen.dk, bare man gør det konsekvent og fortæller, hvad man gør. Eksempelvis angiver krabsen.dk stederne indtil kommunalreformen 1970, så man får både herred og amt med. Når disse to oplysninger er med, er det nemt at “gå baglæns”. Postnumre, regioner o.lign. har intet at gøre her. “7330 Brande” eller “Region Syddanmark”giver ingen mening i 1789.

Skrev man her, hvad der står i kilden, ville eksempel Thyregod kunne skrives på mange “interessante” måder. For ikke at havne med adskillige steder, der reelt er det samme sted, må man standardisere det – eksempelvis ud fra krabsen.dk eller noget andet, hvor man ved, hvad der foregår. Herunder er eksempler på, hvordan det samme sted kan skrives på mange måder.

Tÿregod
Tÿregoed
Tyregod
Tyregoed
osv.

I selve transskriptionen skriver man det, den skriftkloge præst, degn mv. skrev altså fx Tÿregod. I datafeltet skriver man det standardiserede stednavn, fx Thyregod.

Angivelser af kilder

Hvor ville jeg dog ønske, at alle slægtsforskere angav deres kilder. Der er så mange informationer på fx MyHeritage, hvor kilden ikke er angivet. Måske er oplysningerne sande, men det er umuligt at vide, når der ikke er angivet kilder. Folk har vel deres oplysninger et sted fra – så hvorfor ikke skrive hvorfra?

Et sjovt eksempel er en tipoldemors bror ved navn “Niels IVERSEN BAGER”. Hvordan “BAGER” kommer ind i billedet, er jeg ikke klar over, men det er helt sikkert, at det ikke var hans beskæftigelse, eftersom denne mand, der idømmes dødsstraf for at have ombragt aftægtsmanden Mikkel Nielsen, men senere benådes, var husmand.

Hvordan mange på MyHeritage er kommet frem til, at han skulle være bager, ved jeg ikke, men jeg har et gæt: Nogle angiver beskæftigelsen som en del af det datafelt, der er beregnet til navnet fx “Husmand Niels HANSEN”. Det vil sige, at nogle måske har forventet, at det var det samme, der gjorde sig gældende for så vidt angår Niels IVERSEN BAGER. Tænk hvis der var angivet en kilde …

Her kommer endnu en genealogisk standard dog til hjælp: Efternavne skrives med versaler. Så ville det være nemt at se, at BAGER var et navn og ikke en stillingsbetegnelse.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

9. december 2023/4 Kommentarer/i Historie, Slægt /af StegemüllerHistorie, Slægt

På gotisk skriftkursus hos Rigsarkivet

Vi skrev gotisk til 1875

På gotisk skriftkursus hos Rigsarkivet

Jeg faldt over en virkelig nyttig side på Rigsarkivets hjemmeside, hvor man kan tage et onlinekursus i gotisk skriftlæsning.

At kunne læse gotisk er utrolig nyttigt, eftersom det var den officielle skrifttype her i landet ind til 1875. I praksis blev skrifttypen brugt i mange år efter, idet en så stor ændring ikke blev implementeret “Mette Vuns”. Præster, degne og andre skriftkloge kunne selvfølgelig ikke uden videre gå fra det, de selv havde lært og måske brugt i 50 år, og så over til den latinske skrift, vi bruger i dag. Udbredelsen af ændringer tog lang tid dengang.

Rigsarkivet har en utrolig god og nyttig indledning, hvor de blandt andet giver tips til, hvad man kan gøre med drilagtige ord.
De har også generelle forklaringer om, hvad man skal lægge mærke til ved de enkelte bogstaver, der ofte forveksles. Jeg lærte flere ting, jeg aldrig havde overvejet.
De forklarer de mest anvendte latinske ord og vendinger i kirkebøger – inkl. disses forkortelser.
Nu skal jeg naturligvis ikke gøre mig klogere end Rigsarkivet, og det er slet ikke det, jeg forsøger på, men jeg er ikke helt enig i nedenstående forklaring. “Sammesteds” hedder “ibidem” på latin, og at det så kan forkortes “ibid.” eller “idb”.
- Sidstnævnte forkortelse undrer mig, da bogstaverne så kommer i den forkerte rækkefølge. Men der er sikkert et eller andet, jeg bare ikke har lært endnu. Og sådan er det med slægtsforskning: der er altid mere at lære. Det er en del af det sjove.

Man skal træne sit gotiske og man skal holde det vedlige

Grundet sygdom holdt jeg nogle års pause fra min slægtsforskning. Da jeg vendte tilbage, var det som at begynde forfra med det gotiske. Det var som om, det hele var glemt og jeg sad bare og stirrede på skærmen. Men det vendte heldigvis hurtigere tilbage, end da jeg skulle lære det fra grunden og første gang.

Det er en proces at lære at læse gotisk, og processen tager tid. Herudover er der det problem, at den enkelte præst/degn eller tællingskommissær (dem der udfyldte folketællingerne) opfandt egne forkortelser.

Når man arbejder med et bestemt sogn i en længere periode, lærer man deres (u-)vaner at kende, og man lærer de enkelte familier at kende. Når der en gang har stået fx “Tobaksspinder”, så er der stor sandsynlighed for, at der også står “Tobaksspinder” næste gang. Sådan kan man hjælpe sig selv.

Jeg har en del tyske relationer, og der døjer jeg med diverse hjemmelavede forkortelser. For det første skal man kende det tyske ord; og når man først har en fornemmelse for, hvad der evt. kan stå, kan man begynde at overveje forkortelsen. Heldigvis er der nu til dags fine steder at spørge. I Danske Slægtsforskeres forum er der en bestemt hjælper, der er utrolig dygtig til tysk. For at fange hendes opmærksomhed skriver jeg altid ordet “Tysk” i overskriften. Og det slår aldrig fejl. Hun bider altid på. Tak Inger!

For at træne prøver jeg altid selv, inden jeg beder om hjælp, og jeg offentliggør mit eget foreløbige resultat. Det kan selvfølgelig være svært, hvis min fornemmelse er, at det, jeg selv har, er det rene Anders And. Så udstiller jeg jo min egen uformåenhed. Men sådan må det være. For det er sådan, jeg lærer.

Når man ikke kan skrive og læse skråskrift

Det er så dejligt, at så mange unge begynder at dyrke slægtsforskning. Når vi gamle dør, er der nogle, der er parate til at tage over efter os.

Jeg følger med i Facebookgruppen “Slægtsforskning”, hvor jeg kan se, at mange ikke en gang kan læse de ret nye kirkebøger op til 1960/1970, fordi de aldrig har lært skråskrift men kun formskrift. Der er sørme langt fra formskrift til gotisk. Heldigvis har de steder at spørge, men de skulle jo gerne kunne få erfaring og med tiden kunne klare sig selv. Men der er langt, og det må være svært …

Gotisk i 1600-tallet

Når jeg kommer til gotisk skrift skrevet i 1600-tallet (det sker ikke så ofte), kommer jeg virkelig til kort. Det siger mig ikke ret meget, og jeg kan næsten ikke nogen af bogstaver. Det er som om, det er et helt andet alfabet. Det skyldes selvfølgelig, at jeg kun har ganske lidt erfaring med de år.

Der nyder jeg virkelig godt af Danske Slægtsforskeres forum, hvor folk er utrolig dygtige og ditto hjælpsomme.

Jeg fører mig lige frem

Billedet herunder stammer fra onlinekurset hos Rigsarkivet. Jeg skulle gerne kunne det, men det er nu alligevel rart at få det bekræftet.

Gå selv i gang med kurset. Det er vældig sjovt. Du kan også komme til kurset ved at klikke på billedet.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

5. december 2023/i Historie, Medier, Økonomi /af StegemüllerHistorie, Medier, Økonomi

Slægt skal følge slægters gang

Kærligheden på Havklev og om at budgettere

Slægt skal følge slægters gang

Strofen “Slægt skal følge slægters gang” stammer selvfølgelig fra salmen “Dejlig er jorden”, men den kan også bruges om udsendelsen “Kærligheden på Havklev. De unge overtager slægtsgården”, der kan ses gratis her på DR’s Bonanza. Jeg faldt over udsendelsen, fordi en skrev om den på Facebook. Den er bestemt værd at se.

Udsendelsen, der er fra marts 2020, varer 59 minutter, og på den tid hører man om, hvordan det er at overtage – og bo på – en gård, der har været i slægtens eje gennem syv generationer. Sædvanligvis siger man, at der går tre generationer på 100 år, så det vil sige, at gården har været i slægtens eje i ca. 233 år. Der bygges aftægtsbolig og de gamle går på aftægt helt som i gamle dage. Det troede jeg ikke, man gjorde i 2020.

Man vælger ikke at overtage en slægtsgård; det er en forpligtelse, man har. Det må være specielt, at ens fremtid ligger i faste rammer, og at man ikke kan vælge sin egen karrierevej. På den anden side set må der være en vældig tryghed over det. Tænk ikke at stå med barndommens frygt for fremtiden.

Svigerdatteren på gården læser medicin, og det er af naturlige årsager hendes primære fokus. Hun drømmer selvfølgelig om en karriere som læge. Svigermoderen derimod har været hjemme på gården og tjent sine “lommepenge” ved at åbne hjemmet for turister siden 1963. Tænk at kvinder bare i min levetid (jeg er fra 1963) tid har tjent “lommepenge”. Jeg kan slet ikke forestille mig, hvordan det er ikke at have min egen økonomi. Udgifterne kunne det selvfølgelig være rart nok at slippe for.

Og apropos økonomi

Efter artiklen om at lægge og overholde et budget har jeg fået et par forespørgsler om, hvorvidt jeg ville dele mit budgetark. Det vil jeg naturligvis ikke, idet et ordentligt budget kobler sig til regnskabet, og det kommer ingen ved, hvad jeg bruger penge på. Budget og regnskab er en uhyre privat sag.

Jeg har også fået forespørgsler fra helt fremmede mennesker, om jeg ville lave et budgetark til dem. Svaret til de helt fremmede er, at det kan jeg ikke, netop fordi regnskabet mangler. Jeg ved jo ikke, hvad fremmede bruger penge på.

Det er bare selv at gå i gang med at få overblikket over regnskabet via netbankens (under-)kategorier og så begynde at opbygge et budget. Det er jo ingen videnskab.

Nogle banker tilbyder også et budgetmodul, så det kunne være en løsning. Min bank (Skjern Bank) tilbyder et budgetmodul, men det er utrolig uoverskueligt, og det giver ikke giver mening for mig.

Kun fsva. en enkelt nær veninde har jeg sagt “Ja” til at hjælpe – og det skyldes, at hun er klar over, at hun selv skal finde (under-)kategorierne, som jeg så kan lægge ind i Excel uden større besvær. Hendes tal gider jeg ikke se på, dem må hun selv fylde i. Men jeg kan selvfølgelig sagtens lave et eller andet, hvor budgetarket fx. henter R-tallene fra hele 2023 og dividerer dem med 12. Og det må hun så selv rette i budgettet alle de steder, hvor det ikke giver mening, fordi alle måneder ikke er lige dyre. Der skal nok mange rettelser til …

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

Archive for category: Historie

Her bor jeg