Få overblik over økonomien

Det skal være sjovt at budgettere

Det er ved de tider, hvor jeg gerne vil have overblik over min økonomi for det kommende år. I går brugte jeg derfor et par timer i selskab med regnskabet for årets første ti måneder og så budgettet for 2024. Tilfældigvis fandt jeg samme dag en podcast ved navn “Råd til penge” og deres “#2 Budget: Fra kaos til kassekontrol”.

At have et budget giver tryghed, ro i maven og bedre søvn. Det er ikke en sjov proces, hvis man er i tvivl om, hvorvidt man har råd til fx de faste udgifter.

• De fortæller en masse om, at budgettet er et billede af, hvad man gerne vil bruge penge på. Det er ingen overraskelse. Hvem vil ikke gerne “prioritere” husleje og dagligvarer? Det er ikke videre valgfrit.
• De taler om, at man bør justere budgettet, hvis der sker uforudsete ændringer. Det, synes jeg, er forkert, da det skaber mere u-klarhed end klarhed. Man bør i stedet have en buffer samt indrette sit budget, så man ved, der er “luft” til uforudsete stigninger og udgifter.
• Det undrer mig, at de ikke talte om at have en månedlig budgetopfølgning, da det gør budgetlægningen meget nemmere. Vil jeg bruge penge på det samme næste år, som jeg brugte penge på i år? En budgetopfølgning sikrer også, at man husker alle betydende poster.

Selvfølgelig er jeg miljøskadet efter mange år med økonomistyring, men jeg har det vældig hyggeligt med at lægge budgettet. Excelarket har eksisteret i årevis, og jeg laver små forbedringer hvert år, således at det for det første følger med tiden og for det andet bliver lidt bedre hvert år.

Et eksempel på årets forbedring er, at jeg har lavet et par felter til valutakurserne for henholdsvis Dollars og Euro, da jeg efterhånden har en del poster, der betales i andet end danske kroner.

Tidligere tastede jeg kursen ind ved hver af disse poster. Det var dumt og tidskrævende – og jeg overså nemt noget. Med de to nye felter refererer jeg blot til dem og kan nemt ændre dem i den endelige version af budgettet sidst i december. Det har nu næppe den store betydning i praksis, da jeg alligevel runder alle poster op til nærmeste hundrede kroner. Men det er sjovt at få det til at fungere …

Her er et eksempel på en post på $ 54,99 “=AFRUND.LOFT(54,99*B10;100)”. Cellen tager tallet på 54,99, henter valutakursen og afrunder til nærmeste hundrede. Jeg omtaler funktionen “afrund.loft” i afsnittet om at skabe “luft” i budgettet.

Celle B10 (og B11) ser sådan ud:

Man må have en budgetopfølgning

En anden udsendelse i podcastserien drejer sig om ikke at følge med i netbanken sidst på måneden. De kalder det for “finansfobi”. Den slags forstår jeg ikke. Uanset om man har mange eller få penge, må man da kende status. Kender man ikke status, kan man ikke rette skuden op, hvis den er ved at synke.

Selv kigger jeg i netbanken hver dag. For det første for at kende status og for det andet for at supplere med noter til alt det, banken bare kalder “Anden udgift”, hvilket er komplet uanvendeligt, når budgettet for det kommende år skal lægges. Budgetopfølgningen leverer input til det kommende år. Og går der en uge eller måske en måned, har jeg glemt alt om, hvad det gik ud på.

Jeg laver en egentlig budgetopfølgning hver den 2. i måneden, hvor jeg er nogenlunde sikker på, at hele forbruget fra den foregående måned er med. Regnskabsarket har også eksisteret i årevis, så nu er det bare at plotte de nye tal ind. Og når jeg finder ud af at lave den nødvendige makro, der sletter alle de overflødige kolonner i filen fra banken og sorterer i alfabetisk orden, kan det ikke tage mere end et par minutter. Men det overblik, det giver, er guld værd.

Tilføjelse 17:42: Nu har jeg fået lavet de to makroer, der klarer alt det trivielle. Budgetopfølgningen vil for fremtiden tage to minutter. Jeg glæder mig allerede.

Hvis/når banken laver vrøvleposter fx. “Elektronik og gadgets”, der er et vidt begreb, skal beløbet selvfølgelig blive stående i den kategori; men jeg tilføjer en note i Excel, som gerne skulle give klarhed til det kommende år. Det kunne fx være “Antivirusprogram”, som skal med næste år som en fast udgift eller “Ny skærm”, der omvendt ikke skal med næste år. Noterne er med til at give overblik, og det er det, det hele drejer sig om.

Sådan skaber jeg “luft” i budgettet og sikrer, at der er penge nok

Excel har en meget fin funktion, der kaldes “afrund.loft”. Den tager et tal og runder op til fx nærmeste hundrede.

Et praktisk eksempel fra huslejen er “=AFRUND.LOFT(‘[Regnskab.xlsx]R-tal 2023’!$K$38*1,04;100)”.

Helt konkret gør formlen dette:

1. Den henter et tal fra regnskabet for i år – her tallet for oktober, da gennemsnittet ikke kan bruges, når beløbet er steget flere gange i årets løb. Det må altså være det seneste tal, der er det bedste.
2. Den lægger den tilladte maksimale stigning på 4 pct. til. Jeg ved ikke, om den regel stadig gælder, men så er jeg på den sikre side.
3. Resultatet rundes op til nærmeste hundrede vha. “;100”. Ville jeg runde op til fx nærmeste tusinde, skulle der stå “; 1000” til slut.

Et andet eksempel er dette “=AFRUND.LOFT(549;100)”.

Her har jeg et beløb på 549 kr., som jeg runder op til nærmeste hundrede og får ikke overraskende 600 kr. som resultat.

Alle poster rundes op til nærmeste 100, hvilket skaber “luft” og opsuger de mindre stigninger, der selvfølgelig kommer men ikke kan forudsiges. Det samlede tal for året i alt divideres med 12, resultatet af det tal rundes også op til nærmeste 100 kr.

Samlet set bevirker det, at budgetkontoen passer sig selv, uden jeg behøver holde øje med den. Det skaber også en pæn lille opsparing ved årets udgang. Og så kan jeg jo sidde og glæde mig over den i december.

Man må også have en primosaldo

Budgetarket tager højde for, at ikke alle måneder er lige dyre. Nogle er billigere end gennemsnittet og nogle er meget dyrere. Eksempelvis er min maj måned enormt dyr, da både forsikringen og webhotellet skal betales der.

Jeg “fortæller” hvert år i december netbanken, hvor meget der månedligt skal overføres til budgetkontoen i det kommende år. Det er gennemsnittet pr. måned. Budgettet beregner derpå, hvor meget der skal stå på kontoen den 1. januar, for at jeg kan være sikker på, at den aldrig går i minus. Er primoen for lille, farves cellerne automatisk røde, så det springer i øjnene. Det lyder måske avanceret, men det er ret simpelt.

I eksemplet herunder har jeg sat primosaldoen til 0 kr., så det er tydeligt, at netop den femte måned er enormt dyr, og for at kontoen aldrig går i minus og passer sig selv, skal primoen altså være 2.400 kr.

Måske har du fået inspiration til dit eget budget – eller var det bare for nørdet?

Hvis jeg med ovenstående har inspireret dig til at lægge dit eget budget og at lave en månedlig budgetopfølgning, vil det glæde mig. Har du spørgsmål til, hvordan du kan bruge Excel, forsøger jeg gerne at besvare dem.

Det er vigtigt at fremhæve, at et budget selvfølgelig afhænger fuldstændig af din egen livssituation. Et budget vil aldrig være en “one-size-fits-all løsning”. Et budget er noget meget personligt.

Jeg havde det selv ret sjovt og hyggeligt med at skabe overblikket over det kommende års økonomi. Det kan virke noget nørdet, men et godt budget og en månedlig budgetopfølgning kan give meget ro og bedre søvn.

Selv kommer jeg fra et sted, hvor man ikke havde et budget, men i de billige måneder glædede sig over alle de penge, man havde og i de kolde måneder ikke havde råd til at fylde olietanken op. Den slags er for mig fuldkommen uforståeligt. Det vil aldrig ske her. Men det fremgår jo nok 🙂

---

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.