Tag Archive for: Budget

/0 Kommentarer/i , , /af , ,

Slægt skal følge slægters gang

Slægt skal følge slægters gang

Kærligheden på Havklev og om at budgettere

Slægt skal følge slægters gang

Strofen “Slægt skal følge slægters gang” stammer selvfølgelig fra salmen “Dejlig er jorden”, men den kan også bruges om udsendelsen “Kærligheden på Havklev. De unge overtager slægtsgården”, der kan ses gratis her på DR’s Bonanza. Jeg faldt over udsendelsen, fordi en skrev om den på Facebook. Den er bestemt værd at se.

Udsendelsen, der er fra marts 2020, varer 59 minutter, og på den tid hører man om, hvordan det er at overtage – og bo på – en gård, der har været i slægtens eje gennem syv generationer. Sædvanligvis siger man, at der går tre generationer på 100 år, så det vil sige, at gården har været i slægtens eje i ca. 233 år. Der bygges aftægtsbolig og de gamle går på aftægt helt som i gamle dage. Det troede jeg ikke, man gjorde i 2020.

Man vælger ikke at overtage en slægtsgård; det er en forpligtelse, man har. Det må være specielt, at ens fremtid ligger i faste rammer, og at man ikke kan vælge sin egen karrierevej. På den anden side set må der være en vældig tryghed over det. Tænk ikke at stå med barndommens frygt for fremtiden.

Svigerdatteren på gården læser medicin, og det er af naturlige årsager hendes primære fokus. Hun drømmer selvfølgelig om en karriere som læge. Svigermoderen derimod har været hjemme på gården og tjent sine “lommepenge” ved at åbne hjemmet for turister siden 1963. Tænk at kvinder bare i min levetid (jeg er fra 1963) tid har tjent “lommepenge”. Jeg kan slet ikke forestille mig, hvordan det er ikke at have min egen økonomi. Udgifterne kunne det selvfølgelig være rart nok at slippe for.

Og apropos økonomi

Efter artiklen om at lægge og overholde et budget har jeg fået et par forespørgsler om, hvorvidt jeg ville dele mit budgetark. Det vil jeg naturligvis ikke, idet et ordentligt budget kobler sig til regnskabet, og det kommer ingen ved, hvad jeg bruger penge på. Budget og regnskab er en uhyre privat sag.

Jeg har også fået forespørgsler fra helt fremmede mennesker, om jeg ville lave et budgetark til dem. Svaret til de helt fremmede er, at det kan jeg ikke, netop fordi regnskabet mangler. Jeg ved jo ikke, hvad fremmede bruger penge på.

Det er bare selv at gå i gang med at få overblikket over regnskabet via netbankens (under-)kategorier og så begynde at opbygge et budget. Det er jo ingen videnskab.

Nogle banker tilbyder også et budgetmodul, så det kunne være en løsning. Min bank (Skjern Bank) tilbyder et budgetmodul, men det er utrolig uoverskueligt, og det giver ikke giver mening for mig.

Kun fsva. en enkelt nær veninde har jeg sagt “Ja” til at hjælpe – og det skyldes, at hun er klar over, at hun selv skal finde (under-)kategorierne, som jeg så kan lægge ind i Excel uden større besvær. Hendes tal gider jeg ikke se på, dem må hun selv fylde i. Men jeg kan selvfølgelig sagtens lave et eller andet, hvor budgetarket fx. henter R-tallene fra hele 2023 og dividerer dem med 12. Og det må hun så selv rette i budgettet alle de steder, hvor det ikke giver mening, fordi alle måneder ikke er lige dyre. Der skal nok mange rettelser til …

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/0 Kommentarer/i , , /af , ,

Jeg elsker at komme hos Hvidovre Tandklinik

Jeg elsker at komme hos Hvidovre Tandklinik

Vi taler det halve af tiden

Jeg elsker at komme hos Hvidovre Tandklinik

Jeg har Københavns bedste tandlæge i Amar Al Moalem hos Hvidovre Tandklinik lige på den anden side ad gaden. Han har en super holistisk tilgang til mund og tænder. Munden – og dermed tænderne – er en del af kroppen. Tingene hænger jo sammen.

I dag sagde han noget, der er logik for perlehøns, og som burde kunne beregnes af selv en letbegavet gymnasieelev, men som jeg aldrig har tænkt over: “Munden er indgangen til kroppen”.

Derfor starter han altid med at spørge: “Hvordan har du det?”. Og det er mig en glæde altid at kunne sige: “Jeg har det rigtig godt”. Jeg er jo blevet pensionist; jeg kan bruge al min tid på det, der optager mig mest. Jeg har nul sorger og nul bekymringer. Intet kunne være bedre.

  • Amar fortalte, at den nyeste forskning viser, at en medvirkende årsag til Alzheimers sygdom kan være dårlig mundhygiejne. Det vidste jeg ikke. Det er selvfølgelig ikke altid sådan, men i nogle tilfælde hænger det sammen.
  • Jeg vidste heller ikke, at 1 milliliter spyt rummer 1010 bakterier, og det svarer til 10.000.000.000 bakterier. Med menneskeord er det 10 milliarder bakterier i en milliliter spyt. Det er godt nok mange.
  • Når jeg har det godt, har mine tænder og min mund det også godt.

Jeg kommer hver tredie måned

Jeg er en vældig god kunde i butikken. Jeg kunne nøjes med at komme en gang om året, da jeg er “grøn”, men jeg kommer hver tredje måned, for det gør mig tryg. Og egl. er det jo bare at lægge gennemsnitprisen ind i budgettet, så jeg ved, at jeg har råd til det.

Efter de mange år på antipsykotisk medicin med mundtørhed til følge, der endte med at koste mig lidt over 100.000 kr., lignede jeg en taber. Alle mine tænder startede med en brun “kant”. Havde jeg ikke grebet ind, var tænderne sikkert faldet ud en efter en. Det er en forfærdelig tanke. Så ligner/er man da for alvor en taber.

På et tidspunkt for flere år siden, sad jeg i venteværelset til ECT sammen med en lidt ældre mand, der klagede over, at ECT-behandlingerne bevirkede, at hans tænder faldt ud. Jeg blev enormt forskrækket og spurgte den bedste sygeplejerske, om jeg skulle være bekymret for det, når jeg nu lige havde ofret mere end 100.000 kr. på ikke at ligne en taber. Hun kunne heldigvis fortælle, at jeg ikke skulle være bange, og at manden i forvejen havde meget dårlige tænder.

Politik i sundhed

I mit budget ligger selvfølgelig udgiften til tandlægen, og når man bare ser de store linjer og gennemsnitstallene, betyder det ikke noget. Jeg har råd til at komme fire gange årligt, fordi jeg prioriterer det. Men for at prioritere en udgift, skal man have noget at prioritere med!

Men når jeg kigger på regningen, synes jeg, den er “skæv”. Min andel er ca. 570 kr. for 18 minutters tilstedeværelse i klinikken, mens sygesikringens andel er ca. 300 kr. For det første burde det være omvendt og for det andet burde det være gratis!

Hvis man tænker bare lidt i et samfundsmæssigt metaperspektiv: Hvor meget tand- og mundsundhed kunne vi ikke få for det beløb, vi kunne spare på behandlingen af Alzheimers sygdom i de tilfælde, hvor der er kausalitet? Måske kunne det gå lige op ?

Det er helt Anders And, at tandpleje ikke betales over skatten på linje med andre sundhedsydelser.

Det kan ikke være sandt, at man kan se folks evne til – og mulighed for – at lægge et budget, når de åbner munden.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/1 Kommentar/i , /af ,

Det skal være sjovt at budgettere

Det skal være sjovt at budgettere

Få overblik over økonomien

Det skal være sjovt at budgettere

Det er ved de tider, hvor jeg gerne vil have overblik over min økonomi for det kommende år. I går brugte jeg derfor et par timer i selskab med regnskabet for årets første ti måneder og så budgettet for 2024. Tilfældigvis fandt jeg samme dag en podcast ved navn “Råd til penge” og deres “#2 Budget: Fra kaos til kassekontrol”.

At have et budget giver tryghed, ro i maven og bedre søvn. Det er ikke en sjov proces, hvis man er i tvivl om, hvorvidt man har råd til fx de faste udgifter.

  • De fortæller en masse om, at budgettet er et billede af, hvad man gerne vil bruge penge på. Det er ingen overraskelse. Hvem vil ikke gerne “prioritere” husleje og dagligvarer? Det er ikke videre valgfrit.
  • De taler om, at man bør justere budgettet, hvis der sker uforudsete ændringer. Det, synes jeg, er forkert, da det skaber mere u-klarhed end klarhed. Man bør i stedet have en buffer samt indrette sit budget, så man ved, der er “luft” til uforudsete stigninger og udgifter.
  • Det undrer mig, at de ikke talte om at have en månedlig budgetopfølgning, da det gør budgetlægningen meget nemmere. Vil jeg bruge penge på det samme næste år, som jeg brugte penge på i år? En budgetopfølgning sikrer også, at man husker alle betydende poster.

Selvfølgelig er jeg miljøskadet efter mange år med økonomistyring, men jeg har det vældig hyggeligt med at lægge budgettet. Excelarket har eksisteret i årevis, og jeg laver små forbedringer hvert år, således at det for det første følger med tiden og for det andet bliver lidt bedre hvert år.

Et eksempel på årets forbedring er, at jeg har lavet et par felter til valutakurserne for henholdsvis Dollars og Euro, da jeg efterhånden har en del poster, der betales i andet end danske kroner.

Tidligere tastede jeg kursen ind ved hver af disse poster. Det var dumt og tidskrævende – og jeg overså nemt noget. Med de to nye felter refererer jeg blot til dem og kan nemt ændre dem i den endelige version af budgettet sidst i december. Det har nu næppe den store betydning i praksis, da jeg alligevel runder alle poster op til nærmeste hundrede kroner. Men det er sjovt at få det til at fungere …

Her er et eksempel på en post på $ 54,99 “=AFRUND.LOFT(54,99*B10;100)”. Cellen tager tallet på 54,99, henter valutakursen og afrunder til nærmeste hundrede. Jeg omtaler funktionen “afrund.loft” i afsnittet om at skabe “luft” i budgettet.

Celle B10 (og B11) ser sådan ud:

Det skal være sjovt at budgettere

Man må have en budgetopfølgning

En anden udsendelse i podcastserien drejer sig om ikke at følge med i netbanken sidst på måneden. De kalder det for “finansfobi”. Den slags forstår jeg ikke. Uanset om man har mange eller få penge, må man da kende status. Kender man ikke status, kan man ikke rette skuden op, hvis den er ved at synke.

Selv kigger jeg i netbanken hver dag. For det første for at kende status og for det andet for at supplere med noter til alt det, banken bare kalder “Anden udgift”, hvilket er komplet uanvendeligt, når budgettet for det kommende år skal lægges. Budgetopfølgningen leverer input til det kommende år. Og går der en uge eller måske en måned, har jeg glemt alt om, hvad det gik ud på.

Jeg laver en egentlig budgetopfølgning hver den 2. i måneden, hvor jeg er nogenlunde sikker på, at hele forbruget fra den foregående måned er med. Regnskabsarket har også eksisteret i årevis, så nu er det bare at plotte de nye tal ind. Og når jeg finder ud af at lave den nødvendige makro, der sletter alle de overflødige kolonner i filen fra banken og sorterer i alfabetisk orden, kan det ikke tage mere end et par minutter. Men det overblik, det giver, er guld værd.

Tilføjelse 17:42: Nu har jeg fået lavet de to makroer, der klarer alt det trivielle. Budgetopfølgningen vil for fremtiden tage to minutter. Jeg glæder mig allerede.

Hvis/når banken laver vrøvleposter fx. “Elektronik og gadgets”, der er et vidt begreb, skal beløbet selvfølgelig blive stående i den kategori; men jeg tilføjer en note i Excel, som gerne skulle give klarhed til det kommende år. Det kunne fx være “Antivirusprogram”, som skal med næste år som en fast udgift eller “Ny skærm”, der omvendt ikke skal med næste år. Noterne er med til at give overblik, og det er det, det hele drejer sig om.

Sådan skaber jeg “luft” i budgettet og sikrer, at der er penge nok

Det skal være sjovt at budgettere

Excel har en meget fin funktion, der kaldes “afrund.loft”. Den tager et tal og runder op til fx nærmeste hundrede.

Et praktisk eksempel fra huslejen er “=AFRUND.LOFT(‘[Regnskab.xlsx]R-tal 2023’!$K$38*1,04;100)”.

Helt konkret gør formlen dette:

  1. Den henter et tal fra regnskabet for i år – her tallet for oktober, da gennemsnittet ikke kan bruges, når beløbet er steget flere gange i årets løb. Det må altså være det seneste tal, der er det bedste.
  2. Den lægger den tilladte maksimale stigning på 4 pct. til. Jeg ved ikke, om den regel stadig gælder, men så er jeg på den sikre side.
  3. Resultatet rundes op til nærmeste hundrede vha. “;100”. Ville jeg runde op til fx nærmeste tusinde, skulle der stå “; 1000” til slut.

Et andet eksempel er dette “=AFRUND.LOFT(549;100)”.

Her har jeg et beløb på 549 kr., som jeg runder op til nærmeste hundrede og får ikke overraskende 600 kr. som resultat.

Alle poster rundes op til nærmeste 100, hvilket skaber “luft” og opsuger de mindre stigninger, der selvfølgelig kommer men ikke kan forudsiges. Det samlede tal for året i alt divideres med 12, resultatet af det tal rundes også op til nærmeste 100 kr.

Samlet set bevirker det, at budgetkontoen passer sig selv, uden jeg behøver holde øje med den. Det skaber også en pæn lille opsparing ved årets udgang. Og så kan jeg jo sidde og glæde mig over den i december.

Man må også have en primosaldo

Budgetarket tager højde for, at ikke alle måneder er lige dyre. Nogle er billigere end gennemsnittet og nogle er meget dyrere. Eksempelvis er min maj måned enormt dyr, da både forsikringen og webhotellet skal betales der.

Jeg “fortæller” hvert år i december netbanken, hvor meget der månedligt skal overføres til budgetkontoen i det kommende år. Det er gennemsnittet pr. måned. Budgettet beregner derpå, hvor meget der skal stå på kontoen den 1. januar, for at jeg kan være sikker på, at den aldrig går i minus. Er primoen for lille, farves cellerne automatisk røde, så det springer i øjnene. Det lyder måske avanceret, men det er ret simpelt.

I eksemplet herunder har jeg sat primosaldoen til 0 kr., så det er tydeligt, at netop den femte måned er enormt dyr, og for at kontoen aldrig går i minus og passer sig selv, skal primoen altså være 2.400 kr.

Det skal være sjovt at budgettere

Måske har du fået inspiration til dit eget budget – eller var det bare for nørdet?

Hvis jeg med ovenstående har inspireret dig til at lægge dit eget budget og at lave en månedlig budgetopfølgning, vil det glæde mig. Har du spørgsmål til, hvordan du kan bruge Excel, forsøger jeg gerne at besvare dem.

Det er vigtigt at fremhæve, at et budget selvfølgelig afhænger fuldstændig af din egen livssituation. Et budget vil aldrig være en “one-size-fits-all løsning”. Et budget er noget meget personligt.

Jeg havde det selv ret sjovt og hyggeligt med at skabe overblikket over det kommende års økonomi. Det kan virke noget nørdet, men et godt budget og en månedlig budgetopfølgning kan give meget ro og bedre søvn.

Selv kommer jeg fra et sted, hvor man ikke havde et budget, men i de billige måneder glædede sig over alle de penge, man havde og i de kolde måneder ikke havde råd til at fylde olietanken op. Den slags er for mig fuldkommen uforståeligt. Det vil aldrig ske her. Men det fremgår jo nok 🙂

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/4 Kommentarer/i /af

Regnskab og budget fra en budgetbisse

Regnskab og budget fra en budgetbisse

Inflationen ses tydeligt

Regnskab og budget fra en budgetbisse

Jeg indrømmer blankt, at jeg er miljøskadet efter et anseeligt antal år som budgetbisse i staten: Jeg synes, det er både sjovt og nyttigt at lave såvel regnskab som budget.

Formålet med denne artikel er at dele tips til, hvordan du evt. kan få bedre overblik over din økonomi, hvilket lige nu er mere nødvendigt end nogensinde. Det kan faktisk være sjovt og hyggeligt at lave budget for det kommende år.

Fravalg af kontanter giver overblik

Det er mere end et år siden, jeg fravalgte kontantbetaling, fordi det giver et langt bedre overblik over, hvor pengene bliver af. Tidligere hævede jeg altid over beløbet, når jeg betalte i supermarkedet, for at have kontanter. Jeg gider ikke betale 12 kr. for at hæve i en automat, da det nemt kan blive over 600 kr. om året, hvis man fx hæver en gang om ugen (12 * 52 = 624). Nu betaler jeg alt med Visa/Dankortet på beløbet. Før var det umuligt at vide, hvor kontanterne blev af.

Når kontanterne er fravalgt, giver det god mening at lave en nem og overskuelig månedlig budgetopfølgning. I min bank, som er Skjern Bank, kan man danne en CSV-fil pr. konto for en selvvalgt periode og derefter summere og lave al den anden talgymnastik, man måtte have lyst til.

Regnskabstallene afspejler med al ønskelig tydelighed inflationen, og den skal indregnes i budgettet for det kommende år, hvis det overhovedet skal give mening at lave et budget. Det er hurtigt afsløret, at mine dagligvarer er steget med 27,9 pct. siden januar. Indtægterne er med steget 0,4 pct.

Budgetarket danner (næsten) sig selv

Hvis man har et godt regnskab i fx Excel, er det let at generere et budget for det kommende år (B-tal). Mit regnskab har tal (R-tal) pr. måned, gennemsnittet pr. måned og summen år til dato (ÅTD). Sædvanligvis henter jeg fx bare det gennemsnitlige R-tal for dagligvarer pr. måned ind i det kommende års budget. Det klarer Excel nemt for dig.

Det går bare ikke denne gang, for så bliver tallet for lavt, da det så ikke medtager inflationen i de seneste måneder. Altså må man finde på noget andet, der kan give tallet mening. Indtil videre henter jeg den seneste måneds R-tal. Det kan da godt være, det er forkert, men det fås ikke bedre. Ser tallet helt skævt ud i forhold til måneden før, må man endnu en gang ind i netbanken og se efter, hvad skævheden skyldes. Var der en ekstraordinær post, der gjorde, at det blev så skævt? Hvis svaret er “ja”, er det nemt at korrigere for skævheden.

Jeg sorterer hver måned R-tallene efter bankens underkategorier. Er der et eller andet særligt, tilføjer jeg en note både i banken og i Excel. Det kan fx være at et abonnement er opsagt og at udgiften derfor ikke skal medtages det kommende år. Det kan fx også være en særlig dyr togrejse, der gør, at udgiften til transport ikke er reel.

Det lyder omstændeligt, men er det ikke. Når man først har fundet en metode, klarer resten næsten sig selv. Det er klart, at posterne på Visa/Dankortet er de mest bøvlede, da der er flere af dem, end der er på budgetkontoen. Samlet set bruger jeg 20 – 30 minutter på den månedlige budgetopfølgning. Den tid har alle.

Alle taler om udgifterne til el, gas og vand

El

Jeg har været bekymret for el-regningen, men har sørget for at spare mest muligt på strømmen. 1. kvartal udviste en besparelse på 15 pct. I 2. kvartal var den 33 pct., mens den i 3. kvartal var 27 pct. Det kan man nemt aflæse med appen “Watts”. Den når selvfølgelig frem til de samme tal som el-selskabet, da den henter dem fra målernummeret.

På kvartalbasis er appen fin. På løbende basis forstår jeg ikke, hvad den foretager sig. Et eksempel er, at den lige nu fortæller, at jeg ligger 2 pct. under budgettet. Det kan jo ikke passe. Enten har man slukket for alle standby-funktioner samt fryser eller også har man ikke. Besparelsen i procent bliver større og større; det er som om, den lægger procenterne sammen for at nå kvartalet. Jeg kan ikke få det til at give mening, men det er også ligegyldigt.

Besparelsen i kWh ses tydeligt på regningen. Der var en stigning, men den var ikke så stor som frygtet. Hvordan det skal se ud i budgettet er så godt som umuligt at vide noget om. Der er nok ikke andet at gøre end at tage det seneste R-tal og lægge “et eller andet” til. Hvad det skal være, er der vist ingen, der kan udtale sig klogt om. For at være på den sikre side har jeg ganget med 2.

Gas

Gas-regningen er også kommet. Den viste en stigning på 46,7 pct. Og man skal ikke lade sig snyde af, at man har en såkaldt “fastpris-aftale”, for den kan også stige … Det “faste” ligger i, at man ikke betaler for forbruget men for “noget andet”. Hvad det er, ved jeg ikke.

Vand

I min ejendom har vi ikke individuelle vandmålere. Jeg har bedt min udlejer svare på, om vi kan få individuelle vandmålere? Svaret er sikkert nej, da det er deres automatsvar/standardsvar, ligegyldigt hvad man spørger om. Det kunne være servicekat eller at bruge noget af saldoen på mere end 48.000 kr. på vedligeholdelseskontoen til et nyt energirigtigt køleskab.

Jeg kunne bare godt tænke mig selv at høste gevinsten af korte bade, opvask i balje og konsekvent brug af lavt skyl i toilettet, m.m. andet “tilsiges af omstændighederne” i stedet for at betale for, at de øvrige lejere måske ikke sparer på vandet.

Der vil selvfølgelig være en etableringomkostning, men den vil formentlig være tjent ind i løbet af et par år. Det ville være godt for både klimaet og min budgetkonto.

De store poster på budgetkontoen må gennemgås

Det giver et fantastisk overblik at se på, hvordan forbruget har været og spørge sig selv, om man virkelig vil betale for det samme næste år? Det kan give anledning til fx at opsige medlemskaber og abonnementer, man alligevel ikke har glæde af. Det kan medføre store besparelser.

Jeg har nedgraderet mit webhotel, da jeg alligevel ikke brugte mere end 20 pct. af den plads, jeg betalte for. Selv med en halvering har jeg rigeligt med “luft” målt i GB. Jeg har opsagt noget software, jeg alligevel ikke udnyttede tilstrækkeligt. Jeg har opsagt medlemskaberne af både SIND og Depressionsforeningen, fordi de har været usynlige i debatten om 10-årsplanen for psykiatrien og fordi jeg faktisk ikke følte, jeg fik noget for pengene.

Der er lavet en politisk aftale om, at huslejen i private udlejningsboliger ikke må stige mere end 4 pct. Når de har lov at hæve prisen med 4 pct., gør de det sikkert også. B-tal er derfor seneste R-tal tillagt 4 pct.

Alle store poster må gennemgås, hvis budgettet skal give mening. Man må tage det seneste R-tal og vurdere, om man tror, det vil give mening som B-tal, eller hvad der vil være et bedre gæt på fremtiden.

Et budget består af kvalificerede gæt.

Afrundinger i budgettet skaber “luft” og en lille opsparing hver måned

Min husleje for det kommende ser fx sådan ud =AFRUND.LOFT(‘[Regnskab.xlsx]R-tal 2022’!$I$34*1,04;100)

Formlen gør dette:

  1. Den henter seneste måneds R-tal.
  2. Den lægger de tilladte 4 pct. til.
  3. Den runder op til nærmeste 100.

Afrundingen gør, at jeg sætter 25 kr. for meget af hver måned på denne post. Det skaber lidt luft til uforudsete udgifter (hvis mit gæt er forkert) og det skaber en lille opsparing, der ikke føles som en udgift.

Jeg runder konsekvent alle poster i budgettet op til nærmeste hundrede, hvis det vel at mærke giver mening, for det giver jo ingen mening at budgettere med fx 173 kr.

Alle måneder er lige “store”

Jeg foretrækker, at alle måneder på budgetkontoen er lige store.

Maj er i realiteten vildt dyr, for der forfalder forsikringen. Omvendt er både januar og juli billige. For at undgå udsvingene beregner jeg selvfølgelig et gennemsnit. Og for at budgetkontoen kan “klare sig selv” året igennem, sørger jeg for, at der er en primosaldo, der sikrer, at der aldrig er et akkumuleret underskud på kontoen.

Skulle der alligevel være underskud, er det selvfølgelig en fejl og Excel farver tallet rødt, så det er let at få øje på og så må primoen øges.

Jeg følger op på den nødvendige akkumulerede saldo hver måned. Er der det tilbage, som jeg har beregnet, der skal være, for at det “går op”?

Jeg har brugt metoden en del år efterhånden, og det fungerer godt. Regnearket er blevet temmelig smart og af og til også så indviklet, at jeg dårlig selv kan finde ud af det.

Slutresultatet

Jeg ender med følgende:

+ Samlede indtægter
– udgifter via budgetkonto
– udgifter via Visa/Dankort
– hobby
= Er der noget til rest pr. måned?

Det er ikke alene hyggeligt at lave både budget og regnskab; det er også nødvendigt under en inflation.

Hænger det sammen eller gør det ikke, når man har medregnet alt det, man gerne vil bruge penge på i det kommende år? Hvis det ikke hænger sammen, gør et godt budgetark det let at se, hvor man kan spare.

God fornøjelse.

Har du en mening om hjemmesiden?

Hvis du mener noget om hjemmesiden, kan du blive hørt her. Din IP-adresse vil blive gemt og cookies gemmes, hvis du tillader det.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt i bunden af denne side og ikke på Facebook. Jeg svarer dig også relation til artiklen og ikke på Facebook. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Herefter vil du stryge lige igennem.