Regnskab og budget fra en budgetbisse

Regnskab og budget fra en budgetbisse

Inflationen ses tydeligt

Regnskab og budget fra en budgetbisse

Jeg indrømmer blankt, at jeg er miljøskadet efter et anseeligt antal år som budgetbisse i staten: Jeg synes, det er både sjovt og nyttigt at lave såvel regnskab som budget.

Formålet med denne artikel er at dele tips til, hvordan du evt. kan få bedre overblik over din økonomi, hvilket lige nu er mere nødvendigt end nogensinde. Det kan faktisk være sjovt og hyggeligt at lave budget for det kommende år.

Fravalg af kontanter giver overblik

Det er mere end et år siden, jeg fravalgte kontantbetaling, fordi det giver et langt bedre overblik over, hvor pengene bliver af. Tidligere hævede jeg altid over beløbet, når jeg betalte i supermarkedet, for at have kontanter. Jeg gider ikke betale 12 kr. for at hæve i en automat, da det nemt kan blive over 600 kr. om året, hvis man fx hæver en gang om ugen (12 * 52 = 624). Nu betaler jeg alt med Visa/Dankortet på beløbet. Før var det umuligt at vide, hvor kontanterne blev af.

Når kontanterne er fravalgt, giver det god mening at lave en nem og overskuelig månedlig budgetopfølgning. I min bank, som er Skjern Bank, kan man danne en CSV-fil pr. konto for en selvvalgt periode og derefter summere og lave al den anden talgymnastik, man måtte have lyst til.

Regnskabstallene afspejler med al ønskelig tydelighed inflationen, og den skal indregnes i budgettet for det kommende år, hvis det overhovedet skal give mening at lave et budget. Det er hurtigt afsløret, at mine dagligvarer er steget med 27,9 pct. siden januar. Indtægterne er med steget 0,4 pct.

Budgetarket danner (næsten) sig selv

Hvis man har et godt regnskab i fx Excel, er det let at generere et budget for det kommende år (B-tal). Mit regnskab har tal (R-tal) pr. måned, gennemsnittet pr. måned og summen år til dato (ÅTD). Sædvanligvis henter jeg fx bare det gennemsnitlige R-tal for dagligvarer pr. måned ind i det kommende års budget. Det klarer Excel nemt for dig.

Det går bare ikke denne gang, for så bliver tallet for lavt, da det så ikke medtager inflationen i de seneste måneder. Altså må man finde på noget andet, der kan give tallet mening. Indtil videre henter jeg den seneste måneds R-tal. Det kan da godt være, det er forkert, men det fås ikke bedre. Ser tallet helt skævt ud i forhold til måneden før, må man endnu en gang ind i netbanken og se efter, hvad skævheden skyldes. Var der en ekstraordinær post, der gjorde, at det blev så skævt? Hvis svaret er “ja”, er det nemt at korrigere for skævheden.

Jeg sorterer hver måned R-tallene efter bankens underkategorier. Er der et eller andet særligt, tilføjer jeg en note både i banken og i Excel. Det kan fx være at et abonnement er opsagt og at udgiften derfor ikke skal medtages det kommende år. Det kan fx også være en særlig dyr togrejse, der gør, at udgiften til transport ikke er reel.

Det lyder omstændeligt, men er det ikke. Når man først har fundet en metode, klarer resten næsten sig selv. Det er klart, at posterne på Visa/Dankortet er de mest bøvlede, da der er flere af dem, end der er på budgetkontoen. Samlet set bruger jeg 20 – 30 minutter på den månedlige budgetopfølgning. Den tid har alle.

Alle taler om udgifterne til el, gas og vand

El

Jeg har været bekymret for el-regningen, men har sørget for at spare mest muligt på strømmen. 1. kvartal udviste en besparelse på 15 pct. I 2. kvartal var den 33 pct., mens den i 3. kvartal var 27 pct. Det kan man nemt aflæse med appen “Watts”. Den når selvfølgelig frem til de samme tal som el-selskabet, da den henter dem fra målernummeret.

På kvartalbasis er appen fin. På løbende basis forstår jeg ikke, hvad den foretager sig. Et eksempel er, at den lige nu fortæller, at jeg ligger 2 pct. under budgettet. Det kan jo ikke passe. Enten har man slukket for alle standby-funktioner samt fryser eller også har man ikke. Besparelsen i procent bliver større og større; det er som om, den lægger procenterne sammen for at nå kvartalet. Jeg kan ikke få det til at give mening, men det er også ligegyldigt.

Besparelsen i kWh ses tydeligt på regningen. Der var en stigning, men den var ikke så stor som frygtet. Hvordan det skal se ud i budgettet er så godt som umuligt at vide noget om. Der er nok ikke andet at gøre end at tage det seneste R-tal og lægge “et eller andet” til. Hvad det skal være, er der vist ingen, der kan udtale sig klogt om. For at være på den sikre side har jeg ganget med 2.

Gas

Gas-regningen er også kommet. Den viste en stigning på 46,7 pct. Og man skal ikke lade sig snyde af, at man har en såkaldt “fastpris-aftale”, for den kan også stige … Det “faste” ligger i, at man ikke betaler for forbruget men for “noget andet”. Hvad det er, ved jeg ikke.

Vand

I min ejendom har vi ikke individuelle vandmålere. Jeg har bedt min udlejer svare på, om vi kan få individuelle vandmålere? Svaret er sikkert nej, da det er deres automatsvar/standardsvar, ligegyldigt hvad man spørger om. Det kunne være servicekat eller at bruge noget af saldoen på mere end 48.000 kr. på vedligeholdelseskontoen til et nyt energirigtigt køleskab.

Jeg kunne bare godt tænke mig selv at høste gevinsten af korte bade, opvask i balje og konsekvent brug af lavt skyl i toilettet, m.m. andet “tilsiges af omstændighederne” i stedet for at betale for, at de øvrige lejere måske ikke sparer på vandet.

Der vil selvfølgelig være en etableringomkostning, men den vil formentlig være tjent ind i løbet af et par år. Det ville være godt for både klimaet og min budgetkonto.

De store poster på budgetkontoen må gennemgås

Det giver et fantastisk overblik at se på, hvordan forbruget har været og spørge sig selv, om man virkelig vil betale for det samme næste år? Det kan give anledning til fx at opsige medlemskaber og abonnementer, man alligevel ikke har glæde af. Det kan medføre store besparelser.

Jeg har nedgraderet mit webhotel, da jeg alligevel ikke brugte mere end 20 pct. af den plads, jeg betalte for. Selv med en halvering har jeg rigeligt med “luft” målt i GB. Jeg har opsagt noget software, jeg alligevel ikke udnyttede tilstrækkeligt. Jeg har opsagt medlemskaberne af både SIND og Depressionsforeningen, fordi de har været usynlige i debatten om 10-årsplanen for psykiatrien og fordi jeg faktisk ikke følte, jeg fik noget for pengene.

Der er lavet en politisk aftale om, at huslejen i private udlejningsboliger ikke må stige mere end 4 pct. Når de har lov at hæve prisen med 4 pct., gør de det sikkert også. B-tal er derfor seneste R-tal tillagt 4 pct.

Alle store poster må gennemgås, hvis budgettet skal give mening. Man må tage det seneste R-tal og vurdere, om man tror, det vil give mening som B-tal, eller hvad der vil være et bedre gæt på fremtiden.

Et budget består af kvalificerede gæt.

Afrundinger i budgettet skaber “luft” og en lille opsparing hver måned

Min husleje for det kommende ser fx sådan ud =AFRUND.LOFT(‘[Regnskab.xlsx]R-tal 2022’!$I$34*1,04;100)

Formlen gør dette:

  1. Den henter seneste måneds R-tal.
  2. Den lægger de tilladte 4 pct. til.
  3. Den runder op til nærmeste 100.

Afrundingen gør, at jeg sætter 25 kr. for meget af hver måned på denne post. Det skaber lidt luft til uforudsete udgifter (hvis mit gæt er forkert) og det skaber en lille opsparing, der ikke føles som en udgift.

Jeg runder konsekvent alle poster i budgettet op til nærmeste hundrede, hvis det vel at mærke giver mening, for det giver jo ingen mening at budgettere med fx 173 kr.

Alle måneder er lige “store”

Jeg foretrækker, at alle måneder på budgetkontoen er lige store.

Maj er i realiteten vildt dyr, for der forfalder forsikringen. Omvendt er både januar og juli billige. For at undgå udsvingene beregner jeg selvfølgelig et gennemsnit. Og for at budgetkontoen kan “klare sig selv” året igennem, sørger jeg for, at der er en primosaldo, der sikrer, at der aldrig er et akkumuleret underskud på kontoen.

Skulle der alligevel være underskud, er det selvfølgelig en fejl og Excel farver tallet rødt, så det er let at få øje på og så må primoen øges.

Jeg følger op på den nødvendige akkumulerede saldo hver måned. Er der det tilbage, som jeg har beregnet, der skal være, for at det “går op”?

Jeg har brugt metoden en del år efterhånden, og det fungerer godt. Regnearket er blevet temmelig smart og af og til også så indviklet, at jeg dårlig selv kan finde ud af det.

Slutresultatet

Jeg ender med følgende:

+ Samlede indtægter
– udgifter via budgetkonto
– udgifter via Visa/Dankort
– hobby
= Er der noget til rest pr. måned?

Det er ikke alene hyggeligt at lave både budget og regnskab; det er også nødvendigt under en inflation.

Hænger det sammen eller gør det ikke, når man har medregnet alt det, man gerne vil bruge penge på i det kommende år? Hvis det ikke hænger sammen, gør et godt budgetark det let at se, hvor man kan spare.

God fornøjelse.

Har du en mening om hjemmesiden?

Hvis du mener noget om hjemmesiden, kan du blive hørt her. Din IP-adresse vil blive gemt og cookies gemmes, hvis du tillader det.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt i bunden af denne side og ikke på Facebook. Jeg svarer dig også relation til artiklen og ikke på Facebook. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

4 Svar
  1. Lone Ebbesen
    Lone Ebbesen siger:

    Har du overset (tror jeg nu ikke), at i netbank kan man lave et budget ud fra eksisterende tal og så ændre efter behov?

    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Lone

      Tak for tilliden!

      Ja og nej. Det er årevis siden, jeg valgte netbankens muligheder fra, idet det ikke var helt fintmasket nok til mig. Men jeg har ikke tjekket, om det evt. er blevet bedre med årene. Mit eget “setup” gør, at regnskab og budget hænger sammen.

      Jeg er ikke sikker på, om alle netbanker er ens. Min virker fx temmelig oldnordisk.

Trackbacks & Pingbacks

  1. […] Jeg skylder ikke hverken en lige eller en bøjet femøre nogen steder. Jeg har ikke fast ejendom. Jeg skal ikke forny en bil. I det hele taget er alting enormt simpelt. og kan rummes i to Excelark (et til budget og et til regnskab baseret på den månedlige budgetopfølgning). […]

  2. […] i hvert fald i min husholdning, for jeg bruger allerede mange penge på mad. Det kan jeg se af min månedlige budgetopfølgning. Men lad os i stedet gå i kødet på den næstsidste […]

Der er lukket for kommentarer, da posten er mere end et år gammel.