Tag Archive for: El-forbrug

Kun en tåbe frygter ikke el-regningen

Kun en tåbe frygter ikke el-regningen

Inflationen ruller “deropad”

Kun en tåbe frygter ikke el-regningen

Inspireret af Eric:

Eric skriver om “Dyrtid og uvished”, og selv synes jeg, der for en gangs skyld er et ord, der fortjener at blive delt i to; det gælder ordet “Dyrtid”, der fuldt berettiget kunne skrives som “Dyr tid”.

Egentlig hedder udtrykket:

Kun en tåbe frygter ikke havet.

Udtrykket stammer fra de OBS-udsendelser, der for mange, mange år siden blev sendt ud til landets tv-seere, når den stod på fem minutters “Oplysning til Borgerne om Samfundet.”

Jeg går og frygter både el- og varmeregning og har sat ekstra til side for at få budgettet til fortsat at balancere, for det går jeg meget op i. Generelt bryder jeg mig ikke om ubalancer og slet ikke i budgettet, der helst bare skal passe sig selv og gå op i nul ved årets slutning.

Lade-stå-til-funktioner

Man kan vist ikke oversætte standbyfunktioner, men i følge min ven DDO drejer det sig typisk om elektriske apparater, der er klar til øjeblikkelig at blive aktiverede.

Jeg har gennemgået alle mine elektriske “apparater” og slukket for alle standbyfunktioner. Det geniale program (en “app”) “Watts”, man kan installere på telefonen/tabletten, viser, at jeg nu ligger 13 pct. under budgettet. Den reduktion er dukket op, efter jeg slukkede for alt, der stod på standby.

Hvad Watts helt præcist forstår ved “budget”, er jeg ikke klar over, men jeg gætter på, de mener, den sammenlignelige periode sidste år, da de jo ikke kender mit budget for el i kWh (det gør jeg ikke engang selv, jeg kender det kun i kroner).

13 pct. er meget – men hvad hjælper det, hvis priserne er steget 25 pct.? Jo det hjælper selvfølgelig med, at regningen ikke bliver de 25 pct. højere. Om man så kan sige, at jeg sparer otte procentpoint, kan jeg ikke lige finde ud af.

Der skulle ikke meget til:

  • Jeg slukkede for TV og den tilhørende boks, som jeg alligevel ikke har brugt i fem år, da jeg ser TV på min iPad og
  • jeg slukkede helt for den bærbare nød-PC, der alligevel kun skal tændes, hvis min stationære PC går i udu. Sidstnævnte slukkes helt hver dag,
  • jeg slukkede for el-kedlens standby.

Andre besparelser

Jeg har for længst slukket for fryseren, som jeg alligevel aldrig brugte, og som kun indeholdt en del tre år gamle koteletter og nogle grønærter mv. Om jeg slukkede før eller efter 1. januar i år, som Watts måler på lige nu, kan jeg desværre ikke huske, men jeg tror faktisk, det var før.

Watts gætter på, at mit kvartalsforbrug for første kvartal i år vil bliver 351 kWh.

I skrivende stund koster en kWh 3,42 kr. hos Seas. Kl. 19:00 – 20:00 vil den koste 4,77 kr. pr. kWh. Prisen vil falde lidt ved midnat. I morgen søndag vil den falde til 3,55 kr. kl. 03:00, så det er om at holde mig vågen. Det er fuldkommen vanvittigt. Jeg husker ikke, at jeg har set så høje priser på el før – men jeg synes, jeg betaler store el-regninger konstant.

Mere end halvdelen af prisen er “transport og afgifter”. Det samlede statslige provenu af afgifter på elektricitet udgjorde i 2021 11,9 mia. kr., mens det i 2020 udgjorde 11,2 mia. kr. Tallene er hentet i Danmarks Statistiks geniale “Statistikbank“. Jeg kan ikke finde ud af, om det er løbende eller faste priser.

 

Kun en tåbe frygter ikke el-regningen

Kun en tåbe frygter ikke el-regningen

 

Normalt sender udlejer kun breve, når de skal varsle en huslejestigning, men for et par uger siden kom der brev om, at jeg har lidt over 48.000 kr. på vedligeholdelseskontoen. Jeg spurgte dem, om jeg måtte bruge noget af beløbet på et nyt energirigtigt køleskab. Det måtte jeg desværre ikke, da det nuværende er funktionsdygtigt. Det ville sikkert ellers batte noget i energiregnskabet.

Jeg kunne selvfølgelig købe et lille energirigtigt køleskab selv, og det er ikke særlig dyrt, men så ville jeg stå med problemet, at der mangler en fryser, hvis jeg en dag skulle finde på at flytte. Det tror jeg ikke, jeg gør, men man kan aldrig vide.

Jeg har halogenspots over det hele, men bruger dem stort set ikke, da de er meget dyre i drift. Jeg har stort set kun lys over skrivebordet, da det er her, jeg er. Hvilken type pærer, det er, ved jeg ikke.

Hvad med varmen?

El-regningen kan man følge med i på mange forskellige måder, men hvad med varmen? Det er lige gået op for mig, at jeg faktisk har individuelle målere på alle radiatorerne. Det bliver næste indsatsområde. Jeg har ingen idé om, hvad det koster – men jeg vil ikke fryse. Det har jeg prøvet tilstrækkeligt i mit liv, så indtil videre betaler jeg, hvad det koster – men måske får piben en anden lyd, når regningen en dag kommer?

Sådan sparer du nemt på el-regningen

Sådan sparer du nemt på el-regningen

En veninde gjorde mig opmærksom på elforbundet.dk

Siden hun gjorde mig opmærksom på denne side, elforbundet.dk, har jeg brugt en del (grøn) energi og tid på at prøve at forstå, hvad det er, jeg nu betaler sådan ca. 860 kr. i kvartalet for hos SEAS. Egl. har jeg altid troet, at ens elselskab nærmest var en del af huslejekontrakten, og at man i hvert fald ikke uden videre kunne vælge et andet selskab. Men det kan man – og der er lidt penge at spare. Jeg har simpelthen bare betalt og set glad ud, hver gang SEAS-NVE sendte en ny regning, for så var jeg klar over, der i hvertfald var et alternativ til høkassen det næste kvartal.

Alle i branchen siger, at et skifte sker uden bøvl. Der skal fx ikke komme nogen og aflæse den gamle måler, man skal ikke skifte måler, have nye kabler osv. Faktisk skal man bare logge ind med NemID, så er man på den grønne gren.

Kan du gennemskue din el-regning?

Selskaberne gør meget for at forklare, hvad det er, man betaler for, og det tager ikke lang tid at finde ud af, at langt størstedelen af prisen er omkostningerne til “transport”.

Det er et vanskeligt gennemskueligt marked, og man kan ikke uden videre regne ud, hvad man kan spare ved at skifte selskab. Derfor har jeg måttet stille Morten Sinding, forbrugerjuristen hos elforbundet.dk, flere supplerende spørgsmål for at vurdere, om det virkelig kunne betale sig for mig.

Han er sikkert godt træt af mig. I dag kom dog hans endelige svar, som viser, at jeg årligt vil kunne spare ca. 800 kr. ved at skifte til et selskab, der kalder sig Vindstød, hvor al strømmen kommer fra den i Danmark fremherskende vestenvind. Det er der da en idé i at støtte, og når de nu garanterer, at man ikke skal have høkassen parat, og at det er helt uden besvær at få opsagt den gl. aftale hos SEAS og indgået en ny med dem, har jeg besluttet at prøve. Herregud fungerer det ikke, er jeg sikkert velkommen hos SEAS igen.

Nu er 800 kr. årligt jo ikke noget særligt, faktisk er det kun knapt 67 kr. pr. måned, ved et forbrug på 1.300 kWh årligt, men det betaler langt det min forsikring er blevet dyrere af, at jeg ikke længere ønsker en selvrisiko.