Køleskabs-gate

Køleskabs-gate

Undgå “Skousen” i Taastrup

Køleskabs-gate

Herunder følger en fuldkommen vanvittig – og meget lang – historie om det at få et nyt køleskab. Det burde ikke være noget problem, men hedder leverandøren “Skousen” i Taastrup er det et stort problem. Mit bedste råd er at undgå dem, hvis du har mulighed for det.

Artiklen er med vilje forsøgt holdt i en lidt humoristisk stil, for det er altså til at dø af grin over.

Introduktion

For ca. et år siden spurgte jeg udlejer, Newsec (det er dem med standardsvaret “Nej, det kan ikke lade sig gøre”) om jeg kunne bruge nogen af de lige knapt 50.000 kr. på min vedligeholdelseskonto til et nyt og energirigtigt køleskab. Summen er så stor, da jeg har boet her siden 2007 og aldrig har brugt af kontoen. Svaret var (som ventet) “Nej, ikke så længe det gamle fungerer“.

Køleskabet begyndte at opsamle forholdvis store mængder af vand under grøntsagsskufferne. Karkluden skulle vrides flere gange, når jeg skulle tørre op under skufferne. Viceværten og jeg blev enige om, at det så ikke fungerede længere, og han bestilte straks et nyt. Og købet skulle naturligvis ikke finansieres af min vedligeholdelseskonto, da der hører køleskab til lejligheden. Jeg bor “bare” til leje. Køleskabet ville blive leveret af Skousen i Taastrup.

Firmaet kontaktede mig for at få målene. Jeg havde ikke lige en tommestok ved hånden, og jeg ville ikke hænge på at have opgivet forkerte mål. (Jeg har faktisk en tommestok.) I stedet gav jeg ham tre forskellige numre, der sad på en mærkat inde i skabet: serienummer, modelnummer og et tredje nummer. Så burde han kunne finde frem til det og aflæse de helt korrekte mål.

Stort skab – lille hul

Den 1. februar (dog i år) “mellem 8 og 16” kom en flink ung mand med det nye køleskab. Han fik slæbt det gamle ud og ned og kom op med det nye. Selv jeg, med al min inkompetence på området for køleskabe, kunne se, at det aldrig ville kunne passe ind. Det var helt sikkert for højt. Jeg har trods alt set på det gamle i 15 år …

Der skal naturligvis være “luft” over skabet og i siderne, så det kan komme af med den varme, der produceres, når kompressoren kører. Man kan jo bare tænke på sin computer. Den producerer også varme, og derfor har den (mindst?) en blæser og der monteres kølepasta, så man er sikker på, at den kan slippe af med varmen og ikke bliver overophedet, da det kan ødelægge komponenterne.

For at få skabet ind i hullet begyndte han med at flå risten af hullet øverst oppe. Den var i vejen, når køleskabet var for højt. Der var stadig ingen “luft” over køleskabet. Og det sagde jeg til ham, at jeg mente var problematisk. Han var helt ligeglad.

“En større kollega”

Han asede og masede men måtte til sidst give op. Han ringede til “en større kollega”, der muligvis kunne presse køleskabet helt ind, nu hvor han selv havde presset det halvt ind. Og så gik han.

Efter nogle timer, hvor jeg ikke havde hørt noget, ringede jeg til Skousen i Taastrup og spurgte til status. Jo, den var, at der “i morgen mellem 8 og 16” ville komme en anden og se, om det virkelig var for stort.

Jeg blev/var fortsat en “mokke” og sagde, at det behøvede de ikke sende en større mand for at se. Det kunne jeg fortælle dem, og der var jo en årsag til, at mand nummer 1 havde givet op. Og nu kunne jeg faktisk ikke bruge mit køkken, når der stod et halvt køleskab i vejen. På en eller anden måde fik jeg ham overbevist om, at der ingen idé var i at sende en større mand. Der ville være mere ræson i at sende et mindre køleskab.

Han spurgte til mål, model osv. på det gamle. Det kunne jeg ikke hjælpe med, for det havde nummer 1 jo taget med sig. De oplysninger, jeg tidligere havde afgivet, kendte han ikke til.

Tilfældigvis havde jeg haft en mandsperson her, som bekræftede mig i at det var helt åndssvagt at forsøge at presse det ind. Siderne på hullet bulede ud og der var ingen luft foroven. Det fortalte jeg Skousen i Taastrup. Det var som om, at det, at jeg sagde, at en mand havde set på det, fik det til at sive lettere ind. Jeg tænkte mit.

Mand nummer 1 kommer igen den 2. februar

“Mellem 8 og 16” den 2. februar kom nummer 1 med et mindre skab. Det var fint. Problemet var nu bare, at han nu ikke kunne få det for store skab ud af det for lille hul. Det er klart, når han ikke kunne få det helt ind. Med vold og magt lykkedes det dog for ham. Han vippede og rokkede det ud og til sidst lykkedes det for ham.

Omsider blev det nye, nye køleskab placeret i hullet. Strøm kom der ikke til, for ledningen, der nu er monteret nederst på køleskabet og ikke som på det gamle øverst, kunne ikke nå. Ca. fem gange måtte jeg svare benægtende til, om jeg havde en forlængerledning i overskud.

Opringning til viceværten: Han kunne godt se problemet og hans bedste bud var, at jeg måtte gå ned og købe en forlængerledning. Udlejer betaler. Jeg har stadig ikke fået de 60 kr., men pyt – i den samlede “Køleskabs-gate” fylder beløbet meget lidt.

Så gik nummer 1 igen. Formentlig lettet over at slippe for mig. Og det forstår man jo godt.

It rocks

Efter en tur i byen efter en forlængerledning kunne jeg placere mine varer. Det første, jeg lagde mærke til, var, at bare man åbner lågen, følger hele skabet med. Det står simpelthen ikke stabilt – det “rokker”. Endnu en gang havde jeg en mandsperson her, og han prøvede at dreje på stilleskruerne under skabet. Det hjalp lidt men ikke nok. Hans øjemål sagde ham, at skabet ikke er i vater.

Det næste var, at jeg de første par dage flere gange kiggede ud af vinduet for at se, om det virkelig regnede så meget, at der var “slagregn” på ruderne. Næh, det regnede overhovedet ikke. Muligvis er jeg en anelse tungt opfattende, men endelig gik det op for mig, at det er køleskabet, der siger sådan, når kompressoren kører. Det gamle køleskab hørte jeg aldrig.

I forbindelse med de mange skabe ind og ud af køkkenet, har nummer 1 lavet en skade på min ovnlåge. Den er ikke stor, men jeg vil ikke hænge på den, for det kan jo reducere værdien af mit dødsbo (jeg regner nemlig ikke med at flytte af egen fri vilje, da lejligheden er skøn).

Ny opringning til viceværten, der straks sagde: “Det er sjusk. Jeg ringer til dem. De må komme og gøre arbejdet færdigt.” Viceværten er helt fin. Det var forrige mandag. I mandags havde jeg stadig ikke hørt noget fra Skousen i Taastrup. Ny opringning til viceværten, der ville rykke. Jeg ringer igen på mandag!

Et lille sted i mit baghoved – eller et sted i mit lille baghoved? – lurer en mekanisme, der siger “Det er fordi, jeg “bare” bor til leje og bor i Hvidovre på Vestegnen. Havde jeg boet i en ejerlejlighed på Frederiksberg, havde historien muligvis været en helt anden?”.

Energimærkning

Det ustabile køleskab – et Hoover HOCT3L517EW – har energiklasse F, dvs. næstdårligst. Det vil bruge 267 kWh pr. år. Så forstår jeg bedre, at jeg ikke kan se en besparelse på mit el-forbrug. Jeg troede, at skalaen var vendt om pr. 1. marts 2021, hvor man afskaffede A+++ osv., så F var næstbedst, men det var forkert. Det korrekte findes her.

Energistyrelsen anbefaler her, at man går efter “D” eller bedre.

Tidligere havde et køle- og fryseskab to kompressorer: en til køleafdelingen og en til fryseafdelingen. Det betød blandt andet, at jeg kunne slukke for fryseren, som jeg alligevel ikke bruger. Det er slut med det, for nu har de kun en enkelt kompressor.

Summa summarum kan dette ende med at blive en dårlig forretning for mig. Var det sket i ejerlejligheden på Frederiksberg? Jeg tror det ikke.

 

Køleskabs-gate


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

5 Svar
  1. Charlotte
    Charlotte siger:

    Det er vanvittigt. Men min mor, der bor i en ejerlejlighed i en større by, og altså selv betaler, har oplevet noget lignende. Hun har haft køleskabsmontører – af begge køn – og barn og børnebørn til hjælp inde det blev godt – og der måtte også et nyt køleskab til.
    Så måske er det noget, der sker ret ofte? Service er mere og mere et gør-det-selv-projekt som jeg ser det.
    Jeg ved det ikke, for jeg bestemmer heldigvis også selv og går på køleskabsjagt bevæbnet med min tommestok og en lap med målene på hullet – som jeg har savet større første gang vi havde brug for et nyt.

    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Charlotte

      Jeg kan kun give dig ret i, at “Service er mere og mere et gør-det-selv-projekt”. Det er lidt som når KO-OP synes, jeg selv skal sørge for at få mine varer registreret og betalt og postvæsenet mener, at jeg selv skal hente pakkerne i en dagligvarebutik. Efterhånden er det absurd.

      Her ville jeg næppe blive populær, hvis jeg begyndte at save hul i det for lille hul til det for store køleskab. Det ville også gå ud over aktiverne i mit dødsbo, og så bliver der ikke meget til rest til Psykiatrifonden …

  2. Eric
    Eric siger:

    Du milde, sikken historie! Det var vel mere “naturligt”, at lejer selv stod for de hårde hvidevarer, så han/hun kunne købe energirigtigt og efter eget behov og ikke bare gå efter det billigste skrammel.
    Det sagt, har vi købt ny vaskemaskine, tørretumbler, køleskab og komfur/ovn i løbet af de sidste 1-3 år. Det hele købt hos Skousen i Aalborg, og vi har ikke noget at beklage os over. Tværtimod, rådgivningen var fin, og fyren, der installerede isenkrammet, var kompetent. Men vi betalte jo også selv …

    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Eric

      Lige præcis “Vi betalte jo også selv”. Det er forskellen.

      For tiden er det jo ellers så moderne med “fritvalgsordninger”, men det gælder åbenlyst ikke, når man bar bor til leje på Vestegnen. Jeg er ved at være temmelig træt af “Køleskabsgate”.

Trackbacks & Pingbacks

  1. […] Skabet blev leveret den 1. februar og omleveret den 2. februar (dog i år). Siden har jeg kæmpet med Skousen i Taastrup og viceværten for at få dem til at komme og: […]

Der er lukket for kommentarer, da posten er mere end et år gammel.