December-minder

December-minder

Fortidens pakkekalendere

December-minder

Da jeg var barn og indtil november 1972, var verden god. Især december måned var god, for jeg fik altid to pakkekalendere. Den ene fra mine forældre og den anden fra tante Kis og onkel Sigvard i Aarhus. Det var en særlig dag, når de i slutningen af november kom fra Aarhus til Brande med pakkekalenderen.

Det var lange stykker af stof med broderede julemotiver (nisser, kaner, snemænd og den slags) og 24 plastikringe. På hver ring hang en lille pakke. De største pakker hang nederst, for der skulle jo ikke være plads til endnu en pakke nedenunder. Den 24. var det fuldbragt.

Jeg kunne næsten ikke sove i december, fordi jeg var så spændt på, hvad der ville være i morgendagens pakker. Jeg kan simpelthen ikke huske, hvad der var i pakkerne, men det har jo ikke været store ting af hensyn til pladsen. Dog må noget af det have været Matchbox-bilerne af metal, som jeg havde en stor samling af.

Til bilerne hørte skinner i gul, bøjelig plastik, som kunne stilles op hvor som helst, og eftersom skinnerne kunne bøjes, kunne de også sættes op i et loop. Skinnerne blev holdt sammen af røde plastikstykker på bagsiden. Havde bilerne tilstrækkelig meget fart på, kunne de køre rundt i loopet uden at falde ned.

December-minder

Julekalender i TV?

Selvom det er længe siden, var julekalenderen i TV dog opfundet. Det var dengang, det hjalp på TV-signalet, når man bankede lidt på siden af fjernsynet …

Til tider ser jeg folk skrive, at man skulle rejse sig for at skifte kanal. I den tid jeg lige sidder og mindes, var det ikke nødvendigt, for der var kun en kanal.

Jeg fandt denne herlige side om samtlige TV’s julekalendere genne årene. Både “Decembervej” med Magnus Tagmus, “Hos Ingrid og Lillebror” og “Hvad en møller kan komme ud for” sagde mig straks noget.

Det var nok ikke det vilde, der foregik i udsendelserne, men jeg sad hver aften klistret til skærmen, for det var god underholdning for børn efter middagen og inden sengetid. Som jeg husker det, sad Ingrid og Lillebror mest bare og talte sammen ved og på et bord. Lillebror var orkestreret af Bob Goldenbaums dybe, behagelige stemme.

Det sneede altid i december?

At det altid sneede i december er helt sikkert en erindringsforskydning. På den anden side husker jeg, at der var god brug for trækælken og at adskillige snemænd fik en gulerod som næse. Da jeg ikke var så stor, trak mine forældre mig tålmodigt rundt på kælken i vores temmelig store have. Senere fandt jeg nogle “bjerge” selv at køre ned ad.

Her i 2023 har slutningen af november og starten af december været temmelig kold og med sne. Det er selvfølgelig noget bøvl for de bilister, der kører fast i sneen, og for de bundfrosne buspassagerer, der må vente længe på en (aflyst) bus. Dem TV har interviewet har alligevel virket som om, de syntes, det var ret hyggeligt. Og så er det rigtig december, og det svarer til mine erindringsforskydninger.


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

,

Slægtsforskere er utrolig hjælpsomme

Slægtsforskere er utrolig hjælpsomme

En fantastisk tråd i AneEfterlysning

Slægtsforskere er utrolig hjælpsomme

Det er helt utroligt, når man får oprettet en tråd i Danske Slægtsforskeres forum, som folk af en eller anden årsag synes, det er interessant at åbne og at bidrage til.

Jeg ved ikke, hvad der gør et opslag indbydende, men jeg skrev: “Inspiration søges: Heinrich LICHT: Muligvis død 08/1718 i København” som overskrift, hvorefter det er væltet ind med hjælp, forslag, kilder, viden, erfaring og alt det andet, man kan have brug for, når man er kørt fast i en ane. Min tråd er i skrivende stund vist 334 gange. Det er ikke så ringe.

Efter overskriften skrev jeg

Inspiration søges: Heinrich LICHT: Muligvis død 08/1718 i København

Jeg leder efter min 6*tipoldefars dødsfald.

Herunder fortæller jeg, hvad jeg har forsøgt.

Har I forslag til, hvad jeg mere kan gøre?

Heinrich LICHT var formentlig gift med Margrethe Evers.

Der findes en fin bog om slægten: “Firmaet C. Licht 1875-1925”, (forfatter H. G. Olrik), og af den fremgår det side 12: “… Auktionsdirektør i Kjøbenhavn, hvor han antagelig er død i August 1718.”

Ikke fundet:
Garnison, 1706-1807, EM, Døde
Helligånd, 1713-1756, EM, Døde (dobbelttjekket for perioden fra 11/3-1722 (hvor konen er enke) og baglæns til kirkebogens start). Der findes ikke ældre kirkebøger med døde for Helligånds Sogn.
Hof og Slot (relevant idet han har arbejdet for Frederik d. 4. som hofbarberer, kammertjener og overkammertjener)
Sankt Nikolaj (har ingen døde før 1767)
Sankt Petri Tyske Kirke (har ikke “almindelige” kirkebøger med døde, kun registre)
Trinitatis, 1679-1740, EM, Døde
Vor Frelser, 1711-1736, EM, Døde
Vor Frue, 1704-1726, EM, Døde

Ikke fundet: FamilySearch

Ikke fundet: Adskillige sider på MyHeritage skriver “I københavn” og død 2. maj 1718. Det kan ikke verificeres i de forannævnte kirkebøger, og der er ikke angivet kilder eller sogne.

  1. Jeg har en fornemmelse af, at det hjælper, hvis man skriver, hvad man allerede selv har forsøgt, og som andre derfor ikke behøver hverken at forsøge eller at foreslå.
  2. En anden fornemmelse er, at hvis man er flittig til at svare på alle de henvendelser, man får, er bidragyderne endnu mere flittige til at bistå.
    • Så bliver der en dialog, og så er det sjovt for alle, der er med.
  3. En tredje fornemmelse er, at hvis man ikke er bleg for at lægge de transskriptioner ud, man selv har forsøgt sig med, er de skarpe tydere mere end villige til at lave rettelser. Som eksempel kom vi i fællesskab frem til følgende (og mit eget udkast var alligevel ikke helt Ander And). Jeg synes altid, det er svært at lægge mine egne transskriptioner ud, for det kan være, jeg udstiller min egen uvidenhed?:

88. Bevilling at afgangne Henrich Licht
forige Auctions Directeur i Kiøben-
havn, hans Liig maa begraves om afte-
nen med mere frihed end Forordningen
tillader.

F.4 (betyder Frederik 4.)

G. A. V.* at Vi, efter allerunderdanigste (betyder “Giøre Alle Vitterligt”)
ansøgning og begiering, allernaadigst ha-
ve bevilget og tilladt, saa og hermed bevil-
ge og tillade, at afgangne Henrich Licht
forige Auctions Directeur her i Vores
Kongelig residentz Stad Kiøbenhafn, hans
Liig maa efter den Kongel. Forordning,
som om Liigs begravelser Anno 1682 al-
lernaadigst er udgangen, om aftenen
begraves, dog maa Liig Kisten med soert
Day* overtreckes og Sang Klockerne ved (måske skriver han Baj)
Liig begengelsen* lade sig høre en time over
den i bemelte Forordning tilladte tid, hvil-
ket Vores Politiemester til efterret-
ning strax skal kundgiøres. Givet etc.
Hafn: den 29 April 1718

Lidt royal har man vel lov at være

Jeg interesserer mig i virkeligheden ikke videre meget for konger og dronninger eller koblinger tilbage til Gorm den Gamle, for der er så lidt af det, der kan dokumenteres. Det svarer en smule til, at kan man påvise en linje tilbage til Lolland, tror alle, at man hører til “roepolakker”. Jeg er mere vant til bønder på den jyske hede og arbejdsmænd og indsiddere i Nørvang Herred. Dem kender jeg ud og ind.

Men der er intet, af det, vi har fundet frem her, der ikke kan dokumenteres via originale kilder. Der er simpelthen kilder på alt. Der er nul “hören sagen” – og vil jeg meget gerne være med, og er det sjovt.

Min biologiske 6*tipoldefar Henrich LICHT arbejdede ganske enkelt for Frederik den 4., der regerede fra 1699 til 1730 uden at være videre skarpsindig. Men der var jo ikke andre, og nu var det så hans tur …

Så vidt jeg kan se, har vi i fællesskab frembragt oplysninger om slægten LICHT, som ingen tidligere har fundet. Det er fedt!

Nye kilder og oprydning i links

I processen er jeg blevet præsenteret for nye kilder og mange nye links. Sædvanligvis plejede jeg bare at smide dem i en bunke, idet jeg tænkte, at jeg nok kunne finde dem igen. Nu blev det bare tydeligt, at der var så mange gode kilder, som jeg gerne ville kunne genfinde og at der ganske enkelt var behov for en oprydning.

Så jeg er vældig stolt af nu at kunne præsentere en form for orden, andre måske kan lade sig inspirere af.

Nu er alt over stregen de almindeligt forekommende søgemidler m.v., og det under stregen er alfabetiserede mapper, hvor også indholdet inde i selve mapperne er sorteret i alfabetisk orden. Eksemplet viser links i mappen “Lovgivning”, hvor der sikkert vil komme mange nye til.

Jeg håber, det vil fungere godt.

Slægtsforskere er utrolig hjælpsomme


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

, ,

Jeg rydder stadig op – det er skønt

Jeg rydder stadig op - det er skønt

Oprydning i slægtsdata

Jeg rydder stadig op – det er skønt

Billedet herunder viser fremdriften i oprydningen, som man også kunne kalde en form for hovedrengøring. De gule rækker er direkte aner. LICHT’erne stammer fra min biologiske mormors side.

Jeg skal bare indtaste RIN-nr. (et ID fra Legacy), hvis der er tale om en direkte ane, og trykke på det lille orange ikon i Excel, så hentes fornavn(e), efternavne og kolonnen dir.anes tekst “Ja” fra en anden tabel, Legacy har genereret for mig med direkte aner i både min biologiske familie og min adoptivfamilie på en gang. Det er vældig praktisk.

Når oplysningerne er hentet, tilføjes den gule farve for at hjælpe med at bevare overblikket. Det sker alt sammen ved hjælp af en lille VBA-kode, som ChatGPT har skrevet for mig, idet jeg ikke selv kan og for 17. gang har opgivet at lære det. Min hjerne egner sig ikke til det.

Er det omvendt ikke en direkte ane, må jeg selv til tastaturet. Processen er dog efterhånden blevet ret effektiv.

Det er fascinerende, hvad man nu til dags kan sidde på hjemmekontoret og tilføje. Det holder jeg styr på i kolonnen “Stikord om ‘nyt'”, som også er data, der vælges fra en rulleliste/drop down-liste, for at de bliver konsistente. Tabellen med stikord og forklaring til dem, vises nederst i denne artikel.

Som det fremgår af kolonnen “Tilføjet nyt”, har jeg kunnet tilføje noget nyt om langt størstedelen af personerne.

Jeg rydder stadig op - det er skønt

Ikke at finde noget er også et resultat

Som det fremgår af billedet, går den aktuelle jagt på LICHT, og især Heinrich LICHT, der måske er slægtens ældste i Danmark.

Jeg har brugt meget tid på at lede efter hans død/begravelse, og jeg har fået uendeligt meget god hjælp og inspiration i Danske Slægtsforskeres forum, men det er ikke lykkedes, trods gennemgang af alle de relevante københavnske kirkebøger omkring det tidspunkt, hvor han, på baggrund af forskellige kilder, være død. Det mest sikre, vi nu kan sige er, at han er død før 11. marts 1722, idet konen da anføres som enke i forbindelse med en ejendomshandel.

I forbindelse med denne jagt har jeg lært flere nye søgemuligheder at kende.Og den evindelige læreproces er noget af det, der fascinerer mig ved genealogien. Man bliver aldrig færdig, og der er altid noget, man ikke vidste. Og da slægtsforskere er nogle meget hjælpsomme mennesker, vil de gerne lære fra sig.

Fx var jeg ikke klar over, hvordan man kunne komme fra de københavnske kvarterer til sogne via matrikelkortene på Stadsarkivets hjemmeside. Det er utrolig nyttigt, måske især når jeg aldrig har været gode venner med digdag.dk, fordi jeg aldrig har fundet noget, for jeg kan ikke finde ud af det. Jeg har rodet lidt med nogle lægedistrikter, men er aldrig blevet klogere.

Jeg var heller ikke klar over, at der findes en ordbog kaldet “HolbergOrdbog”, som rummer oplysningstidens ord fra 1700 til 1750. Heinrich Licht var nemlig “Hof Balbeer” i december 1699, og sådan en havde jeg ikke hørt om før, så jeg regnede med, at jeg læste det forkert. Det betyder i følge den nævnte ordbog “Hofbarber(er)”.

Ikke at finde noget er imidlertid også et resultat. Vi ved nu en masse om, hvor han ikke er død. Derfor er det en mulighed, at han med sit tyskklingende navn er begravet fra Sankt Petri Kirke, hvis kirkebøger om dødsfald/begravelser desværre gik tabt ved branden i 1728. Så nu må jeg i gang med at lede efter et skifte.

Der findes en fin bog om slægten, der fortæller, at Heinrich LICHT er slægtens ældste mand her i landet og at slægten stammer fra Tyskland. Bogens forfatter er H. G. Olrik og titlen er “Firmaet C. LICHT 1875-1925”. Bogen er udarbejdet i anledning af Murermester Christian Wilhelm Rask LICHTs 50 års jubilæum i 1925. Murermesteren er min biologiske tipoldefar (min biologiske mormors fars slægt).

Jeg har i flere år noteret mine ikke-fund. Først og fremmest af hensyn til mig selv, så jeg ikke om 20 nye år skal lede i de samme kirkebøger igen, men også af hensyn til de, der evt. måtte bruge mine data i TNG. Om de gør meget andet end at “høste” lidt datoer hist og her, ved jeg ikke, men de har i hvert fald chancen.


Data til rullelisten

Tabellen herunder viser de forskellige data til rullelisten og er altså de aktuelle stikord. Tabellen rummer ikke alt, og den har det også med at vokse lidt. Nu hvor jeg har gennemgået 1.163 personer, vil jeg dog tro, at jeg har fanget det meste af det, der er brug for.

Jeg rydder stadig op - det er skønt


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

, ,

Når der i 1718 begraves en “Plattenslager”

Når der i 1718 begraves en "Plattenslager"

Vi kalder sognet for Helliggejst – ikke Helligånd

Når der i 1718 begraves en “Plattenslager”

Slægtsnørder kan godt lide at kalde Helligånds Sogn her i Sokkelund Herred for Helliggejst. Det er nok lidt indforstået; men det kommer med årene.

Jeg ledte efter min biologiske 6*tipoldefar Heinrich LICHTs død i Helliggejst, som måske finder sted i august 1718. Jeg fandt den nu ikke, men stødte i stedet på en begravet “Plattenslagers” datter her: Københavns Amt, Sokkelund, Helligånd, 1713-1756, EM, Døde – opslag: 26 af 181 opslag (vil du se med, er det i højre side).

Det er ikke hver dag, jeg ser: “1718 Mandag d. 30 ditto (henviser til “Maji”) Anne Lisbeth Jeremias Johansens Plattenslagers Datter fra Graa Brødre Torv 1½ aar gl. død af mæslinger efter 13 dages sÿgd. begr. i Nordre Kgaard.”.

Kan/kunne man virkelig tillade sig at skrive “Plattenslager” i en kirkebog? Jeg prøver ellers at holde fokus, når jeg gennemgår en kirkebog, for ellers løber tiden (hurtigt), uden at jeg når mit egentlige mål, men af og til er der bare ord, der falder i øjnene, og hvor jeg er nødt til at standse op.

Det er helt utroligt, hvad man kan falde over, og det er noget af det, der er sjovt ved at gå til de originale kilder. En dag vil jeg påbegynde en database og simpelthen bare samle på forunderlige eksempler på, hvad der dog blev skrevet i fordums tid.

Lidt som jeg fører sprogdatabasen, hvor jeg samler på nutidigt, sjovt sprogbrug, så skal denne database bare rumme tidligere tiders forunderlige sprogbrug. Og læserne skal være mere end velkomne til at bidrage. Databasen kan nemt laves; det vil jo bare være at kopiere konceptet. Så kører det. Jeg kan så godt lide databaser, for de enkle og simple at bygge, de er nemme at forstå, og når man først har styr på konceptet, skal man bare fylde i. Der er stort set ingen begrænsninger. Jeg vil næppe støde på loftet i min levetid.

Ordbog over det danske sprog

Det er godt, vi har “Ordbog over det danske sprog – Historisk ordbog 1700-1950”. Den er bare alt for lidt udbredt. Jeg kan se, at mange (nye) slægtsforskere kunne have megen gavn af den, for den rummer svar på mange helt almindelige spørgsmål. Men selvfølgelig er vi alle startet et sted, hvor vi ikke vidste en brik om noget som helst.

Den forklarer følgende:

1) (nu arkais., foræld) pladeslager; blikkenslager; spec. om person, der forarbejder kakkelovnsrør olgn. EPont.Atlas.II.79. Kleinsmedene have tillige Plattenslagerne, som ikke gjøre andet end Kakkelovns-Rør . . i deres Laug. Hallager. 230. Gude.O.117. ombord (arbejdede) Tømmermænd, Smede . . Plattenslagere, Bolteslagere og Metalarbeidere. StBille.Gal.I.5. Krak.1865.480. MinT.1903.B.238.243. jf. bet. 2: Kandestøberne (delte) Skæbne med “Plattenslagerne” og flere andre hensygnende Bestillinger, hvis Navn lidt efter lidt antog en komisk Bibetydning. Troels L.V.129.

Så det var altså ikke nedsættende om Anne Lisbeth Jeremias Johansen, det var bare hendes beskæftigelse som pladeslager eller blikkenslager, og måske forarbejdede hun kakkelovnsrør for lidt mere end 300 år siden – og det kan jeg nu sidde på hjemmekontoret og more mig over …

Endnu engang lærte jeg noget via arkivalierne. Det er herligt.


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.