December-minder
Fortidens pakkekalendere
Indholdsfortegnelse
December-minder
Da jeg var barn og indtil november 1972, var verden god. Især december måned var god, for jeg fik altid to pakkekalendere. Den ene fra mine forældre og den anden fra tante Kis og onkel Sigvard i Aarhus. Det var en særlig dag, når de i slutningen af november kom fra Aarhus til Brande med pakkekalenderen.
Det var lange stykker af stof med broderede julemotiver (nisser, kaner, snemænd og den slags) og 24 plastikringe. På hver ring hang en lille pakke. De største pakker hang nederst, for der skulle jo ikke være plads til endnu en pakke nedenunder. Den 24. var det fuldbragt.
Jeg kunne næsten ikke sove i december, fordi jeg var så spændt på, hvad der ville være i morgendagens pakker. Jeg kan simpelthen ikke huske, hvad der var i pakkerne, men det har jo ikke været store ting af hensyn til pladsen. Dog må noget af det have været Matchbox-bilerne af metal, som jeg havde en stor samling af.
Til bilerne hørte skinner i gul, bøjelig plastik, som kunne stilles op hvor som helst, og eftersom skinnerne kunne bøjes, kunne de også sættes op i et loop. Skinnerne blev holdt sammen af røde plastikstykker på bagsiden. Havde bilerne tilstrækkelig meget fart på, kunne de køre rundt i loopet uden at falde ned.
Julekalender i TV?
Selvom det er længe siden, var julekalenderen i TV dog opfundet. Det var dengang, det hjalp på TV-signalet, når man bankede lidt på siden af fjernsynet …
Til tider ser jeg folk skrive, at man skulle rejse sig for at skifte kanal. I den tid jeg lige sidder og mindes, var det ikke nødvendigt, for der var kun en kanal.
Jeg fandt denne herlige side om samtlige TV’s julekalendere genne årene. Både “Decembervej” med Magnus Tagmus, “Hos Ingrid og Lillebror” og “Hvad en møller kan komme ud for” sagde mig straks noget.
Det var nok ikke det vilde, der foregik i udsendelserne, men jeg sad hver aften klistret til skærmen, for det var god underholdning for børn efter middagen og inden sengetid. Som jeg husker det, sad Ingrid og Lillebror mest bare og talte sammen ved og på et bord. Lillebror var orkestreret af Bob Goldenbaums dybe, behagelige stemme.
Det sneede altid i december?
At det altid sneede i december er helt sikkert en erindringsforskydning. På den anden side husker jeg, at der var god brug for trækælken og at adskillige snemænd fik en gulerod som næse. Da jeg ikke var så stor, trak mine forældre mig tålmodigt rundt på kælken i vores temmelig store have. Senere fandt jeg nogle “bjerge” selv at køre ned ad.
Her i 2023 har slutningen af november og starten af december været temmelig kold og med sne. Det er selvfølgelig noget bøvl for de bilister, der kører fast i sneen, og for de bundfrosne buspassagerer, der må vente længe på en (aflyst) bus. Dem TV har interviewet har alligevel virket som om, de syntes, det var ret hyggeligt. Og så er det rigtig december, og det svarer til mine erindringsforskydninger.
Har du kommentarer til artiklen?
Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.
Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.
Skriv en kommentar
Vil du deltage i debatten?Du er mere end velkommen!
Jeg kan godt se på dine minder at vi er jævnaldrende. Små pakkekalendere – der vel i alt indeholdt mindre slik, end vi nu spiser på en søndag eftermiddag – DRs julekalender og sne om vinteren er også sådan, jeg husker den tid. Jeg tænker tit om der faktisk var mere sne, eller om vi bare greb lejligheden. I hvert fald løb jeg på skøjter på en sø i nærheden, og den har ikke været til at løbe på hvert år i de seneste mange år, så lidt er der nok om snakken med mere sne og frost dengang. Jeg siger ofte at da jeg var lille, var der sne om vinteren, mælk i flasker og huller i 25-ørerne 🙂
@ Charlotte
Det er sjovt at være jævnaldrende og at udveksle minder.
Ja, du har helt ret! Som jeg husker det, var der overhovedet ikke slik i mine pakkekalendere; men hvad der så var – ud over Matchbox-bilerne – husker jeg ikke. Men jeg tror ikke, det var hjernedøde ting.
Et af de (utallige) steder, jeg boede som barn, lå der en mose lige overfor. Og den frøs om vinteren, så jeg kunne løbe på skøjter der. Jeg havde ikke rigtige skøjter; kun sådan nogle tåbelige tingester man spændte på det almindelige fodtøj.
Jeg har talt med en ven på 78 år om det med, at det var koldere og at der var mere sne også i hendes barndom. Hun boede lidt ude på landet og fortæller, at det om vinteren kunne være temmelig vanskeligt at komme til skole. En kammerat, der boede endnu længere ude, blev kørt i en jumpe (en lille “hestevogn”), og så kunne min ven til tider køre med, når de alligevel kom forbi hende.
Det, du siger, når du beskriver din barndom, er helt rigtigt. Jeg husker dog ikke selv mælk i flasker.