Indlæg

/i /af

Svindelmails er ikke svære at genkende

Svindelmails er ikke svære at genkende

De IT-kriminelle har travlt

Svindelmails er ikke svære at genkende

Også de IT-kriminelle har juletravlt. Jeg har haft en periode, hvor de IT-kriminelle lod mig være lidt i fred, men nu har de atter sat tempoet op. Sygeforsikringen danmark, Nets osv. er er blandt de store bidragydere.

Af og til læser og hører man om mennesker, der falder i fælden. Det er ofte ældre mennesker, der er i tvivl om, hvordan de håndterer skidtet. Og det er på en måde forståeligt. Jeg har også selv været ved at falde i en fælde, hvor jeg trykkede på et link fra “Proshop”, hvor jeg har handlet i mange år. Så da “de” sendte et link til en undersøgelse af deres kunders tilfredshed, hoppede jeg på den. Heldigvis var min iPad kvikkere, end jeg selv var – så den spærrede øjeblikkeligt linket, og der skete ikke noget. Men det var lidt af en lærestreg for mig.

På den anden side, synes jeg, der er så meget oplysning om, hvad man aldrig må gøre, hvis man er det mindste i tvivl. Vi må da efterhånden have lært, at banken aldrig ringer med en hasteforespørgsel om at overføre et beløb fra en konto til en anden. Eller at den “flinke” politibetjent heller ikke lige ringer og vil fortælle dig, at dit MitID skal opdateres el.lign.

Det er ikke længe siden, jeg så en kvinde i TV Avisen, der havde mistet flere hundrede tusinde kr., fordi hun havde opgivet kontonumre, pinkoder osv. Jeg fik medlidenhed, samtidig med at jeg undrede mig over, at det kunne ske.

Enhver bør fatte mistanke til følgende

Det sjove ved disse er blandt andet, at de er så sjusket lavede.

  • I den første har svindlerne ikke en gang gidet at bruge det rigtige tegnsæt. Derfor er alle vores danske specialtegn blev noget vås.
  • Og MobilePay (sic!) ved, hvad jeg hedder, så de skriver ikke “Kære kunde”.
  • Den næste mangler mellemrum mellem ordene. Hvor der skulle have været et mellemrum, er der i stedet indsat bogstavet “i”.
  • Herudover skriver de “sygesikring” i emnefeltet men underskriver sig “Sygeforsikringen”. Den slags sker kun for svindlere.

Svindelmails er ikke svære at genkende

 

Svindelmails er ikke svære at genkende

Denne er også nem, eftersom jeg ikke har et abonnement hos Spotify

Svindelmails er ikke svære at genkende

 

Her vil “Nets” gerne have et par tusinde, men de skriver heller ikke “Kære kunde”.

De skriver heller ikke “Vi modtog en transaktionsanmodning fra med kreditkort 4571-xxxx-xxxx-xxxx på site RCG.se med en ip-adresse uden for Danmark. Af denne grund har vi forsinket debitering i 24 timer.” Og i øvrigt starter alle danske dankort med 4571.

Når man holdermusen over “Annullere Transkationen”, kan man se at det fører til ham her “Dennis638”, hvem han så end er.

Svindelmails er ikke svære at genkende

Svindelmails er ikke svære at genkende

 

Her har jeg ikke sagt “Ja tak” til at blive formuende på ingen tid. “Når noget er for godt til at være sandt, er det det nok også”:

Svindelmails er ikke svære at genkende

Forbrugerrådets lille program (app): “Mit digitale selvforsvar”

En periode havde jeg installeret programmet “Mit digitale selvforsvar”. De skriver blandt andet:

Føler du dig utryg i forhold til at beskytte dit privatliv på nettet, og mangler du konkret viden til at undgå it-kriminalitet? Appen Mit digitale Selvforsvar hjælper dig til en tryggere digital hverdag.

Den er nem at bruge, og giver dig råd og vejledning til uheldige situationer, du kan komme ud for, når du er online.

Med Mit digitale selvforsvar-appen er du opdateret om fup-mails i omløb, falske konkurrencer, registrerede vira-trusler og andet skadelig software.

Er skaden sket, guider appen med konkrete tips til at løse problemet. Du kan også finde gode råd, hvis du opdager mystisk aktivitet i din netbank, eller hvis varerne, du købte på nettet, aldrig dukker op.

Idéen er helt sikkert god, men jeg blev træt af de mange digitale afbrydelser fra programmet i form af pop ups og bip, bip.

Mindst 10 gange om dagen fortalte det om, hvad man skulle passe på, og at der nu var denne eller hine digitale trussel. Truslerne var hele tiden af en type, enhver burde kunne gennemskue. Så jeg fjernede det igen.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/6 Kommentarer/i , /af ,

Jeg har ingen planer, og det er helt fint

Jeg har ingen planer, og det er helt fint

Decembervej

Jeg har ingen planer, og det er helt fint

Jeg har det som Dan Turèll (bortset fra at jeg ikke har en familie):

Jeg holder af hverdagen
Mest af alt holder jeg af hverdagen
Den langsomme opvågnen til den kendte udsigt
Der alligevel ikke er helt så kendt
Familiens på en gang fortrolige og efter søvnens fjernhed fremmede ansigter

Juleaften 2022 hyggede jeg mig med at installere en server, som var gaven til mig selv. Jeg spiste and og risalamande med det hele fra Aarstiderne. Og det var i det hele taget vældig hyggeligt.

Juleaften 2021 var jeg sammen med en veninde og hendes ægtefælle, to brødre og en svigerinde. Det var vældig hyggeligt men også så utrolig anstrengende, at jeg sov 15½ time bagefter og var meget forvirret, da jeg vågnede til TV Avisen 18:30 første juledag.

Nytårsaften ser jeg Hendes Majestæt Dronningens nytårstale, drikker champagnen og glæder mig til det er overstået. Jeg bor på den skønneste affyringsrampe i form af Hvidovre Torv, hvor der er liv og glade dage til ca. kl. 02, og det kan man jo godt forstå. Jeg bryder mig bare ikke om støjen og har altid været bange for fyrværkeriet, selvom det er pænt at se på. Selv er jeg aldrig nået længere end til stjernekasterne. Jeg har mine øjne for kære.

Af de årsager har jeg ingen planer, og det er fint.

Jeg har altid haft det svært med kulminationen

Jeg har intet imod julen, og jeg kan godt lide de fine traditioner. Det er eksempelvis vældig hyggeligt at tænde adventskransen og at finde julekrybben frem. Det skal bare ikke være i november.

Der bygges imidlertid op til juleaften fra ca. den 1. november, mange skal nå mest muligt på kortest mulig tid, og så kulminerer det hele i tidsrummet fra ca. kl. 17 til kl. 21 den 24. december. Vupti – slut – færdig – forbi. Det, har jeg altid syntes, var svært. Der opstår sådan et underligt tomrum kl. 21:30 eller deromkring. En flad fornemmelse. Hvad så bagefter? Jo, bagefter er der selvfølgelig julefrokosten 1. juledag og måske også 2. juledag. 3. juledag orker folk ikke at spise mere.

Herefter går det mod nytår, som også er en kulmination, nemlig på året der gik. Og det er fint nok. Jeg kan godt lide både at tænke tilbage og frem. Men jeg har altid syntes, at bordbomber, “sjove” hatte, konfetti og serpentiner var dybt åndssvage og ikke videre pæne. Faktisk bidrager en del af det blot til, at støvsugeren må frem den 1. januar.

En “ikke-fin” tradition

Da jeg stadig var på arbejdsmarkedet, udvikledes med årene en tradition, hvor der til arbejdspladsens julefrokost skulle leges “pakkeleg”. Slog man en sekser med terningen, måtte man tage en af de andres latterlige pakker, eftersom det ikke måtte være dyre ting.

Jeg har aldrig brudt mig om at udveksle den slags unyttige tåbeligheder. Det er udelukkende forbrugersamfundet, der viser sig. Men alle de andre syntes vist, det var sjovt.

En blandt mange fordele ved ikke længere at være på arbejdsmarkedet er så afgjort at slippe for julefrokosten, som man ikke kunne sige “Nej tak” til uden at bekræfte sin egenart.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/i , , /af , ,

Slægt skal følge slægters gang

Slægt skal følge slægters gang

Kærligheden på Havklev og om at budgettere

Slægt skal følge slægters gang

Strofen “Slægt skal følge slægters gang” stammer selvfølgelig fra salmen “Dejlig er jorden”, men den kan også bruges om udsendelsen “Kærligheden på Havklev. De unge overtager slægtsgården”, der kan ses gratis her på DR’s Bonanza. Jeg faldt over udsendelsen, fordi en skrev om den på Facebook. Den er bestemt værd at se.

Udsendelsen, der er fra marts 2020, varer 59 minutter, og på den tid hører man om, hvordan det er at overtage – og bo på – en gård, der har været i slægtens eje gennem syv generationer. Sædvanligvis siger man, at der går tre generationer på 100 år, så det vil sige, at gården har været i slægtens eje i ca. 233 år. Der bygges aftægtsbolig og de gamle går på aftægt helt som i gamle dage. Det troede jeg ikke, man gjorde i 2020.

Man vælger ikke at overtage en slægtsgård; det er en forpligtelse, man har. Det må være specielt, at ens fremtid ligger i faste rammer, og at man ikke kan vælge sin egen karrierevej. På den anden side set må der være en vældig tryghed over det. Tænk ikke at stå med barndommens frygt for fremtiden.

Svigerdatteren på gården læser medicin, og det er af naturlige årsager hendes primære fokus. Hun drømmer selvfølgelig om en karriere som læge. Svigermoderen derimod har været hjemme på gården og tjent sine “lommepenge” ved at åbne hjemmet for turister siden 1963. Tænk at kvinder bare i min levetid (jeg er fra 1963) tid har tjent “lommepenge”. Jeg kan slet ikke forestille mig, hvordan det er ikke at have min egen økonomi. Udgifterne kunne det selvfølgelig være rart nok at slippe for.

Og apropos økonomi

Efter artiklen om at lægge og overholde et budget har jeg fået et par forespørgsler om, hvorvidt jeg ville dele mit budgetark. Det vil jeg naturligvis ikke, idet et ordentligt budget kobler sig til regnskabet, og det kommer ingen ved, hvad jeg bruger penge på. Budget og regnskab er en uhyre privat sag.

Jeg har også fået forespørgsler fra helt fremmede mennesker, om jeg ville lave et budgetark til dem. Svaret til de helt fremmede er, at det kan jeg ikke, netop fordi regnskabet mangler. Jeg ved jo ikke, hvad fremmede bruger penge på.

Det er bare selv at gå i gang med at få overblikket over regnskabet via netbankens (under-)kategorier og så begynde at opbygge et budget. Det er jo ingen videnskab.

Nogle banker tilbyder også et budgetmodul, så det kunne være en løsning. Min bank (Skjern Bank) tilbyder et budgetmodul, men det er utrolig uoverskueligt, og det giver ikke giver mening for mig.

Kun fsva. en enkelt nær veninde har jeg sagt “Ja” til at hjælpe – og det skyldes, at hun er klar over, at hun selv skal finde (under-)kategorierne, som jeg så kan lægge ind i Excel uden større besvær. Hendes tal gider jeg ikke se på, dem må hun selv fylde i. Men jeg kan selvfølgelig sagtens lave et eller andet, hvor budgetarket fx. henter R-tallene fra hele 2023 og dividerer dem med 12. Og det må hun så selv rette i budgettet alle de steder, hvor det ikke giver mening, fordi alle måneder ikke er lige dyre. Der skal nok mange rettelser til …

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/2 Kommentarer/i /af

Kan vi snart få julefred

Kan vi snart få julefred

Salig fred, himmelsk fred?

Kan vi snart få julefred

B.S. Ingemann skrev allerede i 1850 i “Glade jul, dejlige jul”:

Salig fred, himmelsk fred
toner julenat herned!
Engle bringer til store og små
bud om ham, som i krybben lå;
fryd dig, hver sjæl, han har frelst,
– fryd dig, hver sjæl, han har frelst!

Knapt 175 år senere har vi ikke fået teksten “implementeret”. Der kommer ikke mange engle herned i år.

Svaret på spørgsmålene ser ud til at være et rungende “Nej”. De slår hinanden ihjel i Israel, og de slår hinanden ihjel i Ukraine. Sidstnævnte hører vi dog ikke meget om for tiden, idet konflikten i Israel har overtaget scenen. Og det bidrager jeg så selv til med denne post …

Konflikten i Israel udvikler sig konstant til det værre. Syv dages våbenhvile blev indstillet, og begge parter siger, det er den anden parts skyld. Jeg har absolut ingen mening om, hvem der taler sandt, idet det første offer i enhver krig er sandheden.

De mærkelige demonstrationer i Aarhus og København foregår tilsyneladende, uden at nogen har tænkt sig om eller tænkt på konsekvenserne af at deltage. Hvad er det, man fortæller, når man stiller sig op i enten den ene eller den anden lejr? Svaret er nemt: Slå de andre ihjel; lad de andre betale den højeste pris.

Jeg skal ikke til demonstration.

Bekymringer

  • Jeg er alvorligt bekymret over de mange jøder i Danmark, der får tegnet davidsstjerner og hagekors på deres vinduer og døre. Det minder mig alt for meget om krystalnatten den 9. november 1938 i Tyskland.
  • Jeg er alvorligt bekymret over manglen på dialog og den manglende forståelse for, at ikke alle jøder er zionister. Manglende forståelse tillader jeg mig at omskrive til det, det er nemlig: dumhed.
  • Jeg er alvorligt bekymret over, at Israeli Defence Forces (IDF) nu bomber massivt også i Sydgaza, når det var der, man rådede civilbefolkningen at tage til. Hvor kan de næsten to millioner mennesker snart være? Hvor kan de lægge sig til at sove og forvente at vågne op næste morgen?
  • Jeg er alvorligt bekymret over de mange børn, der bliver dræbt, eftersom næsten halvdelen af Gazas befolkning består af børn. Børnene støtter sikkert hverken Hamas eller IDF. De vil måske hellere ud at lege?
  • Jeg er alvorligt bekymret over den manglende overholdelse af krigens love og antallet af krigsforbrydelser, der begås af begge parter. Sikke et krigsforbrydertribunal der skal sammensættes, når dette en gang er slut.

Af og til får jeg tårer i øjnene og gråd i stemmen (selvom jeg ikke taler med mig selv), når jeg ser TV Avisen. Jeg synes, det er forfærdeligt, at to nabofolk ikke kan finde frem til en løsning, der er acceptabel for begge parter. Det er, som om der altid har været krig i Mellemøsten.

Når jeg tænker tilbage, kan jeg svagt huske billederne fra Seksdageskrigen. Krigen mellem Israel og de arabiske stater Syrien, Jordan, Egypten og Irak blev udkæmpet i 1967. Israel vandt krigen og besatte Sinaihalvøen, Vestbredden, Gaza og dele af Golanhøjderne.

Når man synes, at der altid har været krig i Mellemøsten, forfalder nogle til at tænke: “Nu slås de igen”. Det er en farlig tankegang, som gør os blinde for alle dem, der betaler den højeste pris.

Kan vi snart få julefred

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.