Link-Lives er uinteressant

Hvad er magien bag Link-Lives?

Link-Lives præsenterer sig selv som om, man kan finde livsforløb gennem 181 år (1787-1968) blot ved tryk på en knap eller to. De skriver fx

Link-Lives er et forskningsprojekt, der rekonstruerer simple livsforløb for (næsten) alle danskere ved at forbinde spredte historiske oplysninger fra folketællinger, kirkebøger og begravelsesprotokoller fra 1787-1968.

Det er et vældigt projekt med en vældig “hype”, og det er støttet af Carlsbergfondet.

Lige da det blev tilgængeligt, tænkte jeg, at det lød interessant og at det måtte jeg hellere huske at søge i. Og det gjorde jeg så den første måned eller to. Nu er jeg holdt op med at spilde tid med det.

Derfor er Link-Lives uinteressant for slægtsforskere

• I den periode, jeg brugte Link-Lives, lykkedes det mig ikke at finde noget, jeg ikke allerede vidste.
• Jeg fandt kun folketællinger med et væld af datafelter, som man skal være ingeniør for at finde rundt i (ikke et ondt ord om ingeniører).
• Link-Lives har data fra DDA (Dansk Dataarkiv).
• DDAs data stammer fra KIP-projektet, hvor slægtsforskere har indtastet ca. 34 millioner oplysninger fra folketællingerne, der startede i 1769. KIP står for KildeIndtastningsProjektet.
• DDA formidler sine data på en langt mere overskuelig måde og fornuftig måde. Eksempelvis viser de alle personerne i husstanden på en gang. Det er temmelig nyttigt, når man skal finde ud af, hvem tælllingskommissionærerne mødte i den enkelte husstand. Folk er jo altså typisk i familie med hinanden, når de deler husstand.

Der skal ikke mange tryk på tasterne med Notepad++, før man eksempelvis kan få noget som dette, der stammer fra folketællingen den 5te november 1930. Det er lige til at sætte ind i sit slægtsforskningsprogram – og så ser det endda pænt og overskueligt ud. Det ville være komplet umuligt med en person ad gangen fra Link-Lives:

“Piledamsvej 14, Kolding Købstad, Brusk Herred, Vejle Amt, Denmark

1) Stegemüller, Felix Rudolph Reinholdt. Bopæl året før: Kolding, Piledamsvej 14. 8/11 1891. Kg. Lyngby. G. Husfader. Textil – Driftsleder. Brd. Volkerts Fab. A/S, Kolding. Gift 1916. 2 levende børn i Ægteskabet.
2) Stegemüller, Karen. 11/12 1890. København. G. Husmoder.
3) Stegemüller, Kirsten. 14/5 1919. Kg. Lyngby. Barn.
4) Stegemüller, Jørgen. 17/5 1922. Kg. Lyngby. Barn.”

Det er tænkeligt, at Link-Lives er godt for andre forskere. Det skriver Link-Lives i hvert fald selv.

• Slægtsforskere med bare en smule erfaring vil ikke få nye brugbare data fra Link-Lives, da det er genbrug af allerede eksisterende data.
• Nye slægtsforskere vil ikke få et overblik over personer, der hører sammen, fordi de er i familie med hinanden.

Det kan være, projektet ad åre vil blive interessant, hvis der tilkobles andre arkivalier. Men hvor skal data komme fra? Det fungerer jo ikke via neurale netværk. Der skal sidde mennesker og taste ind.

Den dag alt er tastet ind og gjort søgbart, nedlægger jeg mit hverv som slægtsforsker. Men det sker nu næppe i min levetid. Jeg vil til min død – og lidt efter – påstå, at man ikke må snyde sig selv for eksempelvis denne sammentælling af “Liig” ctr. mennesker i Vor Frue Sogn, Sokkelund Herred fra 1769:

Tendens til at samme data findes adskillige steder

Link-Lives er ikke det første projekt, der genbruger data tilvejebragt af frivillige gennem årevis.

Også Danish Family Search genbruger folketællingerne. De gør det bare mere elegant, fordi man kan søge i fx både folketællinger og indtastede kirkebøger på en gang. Det kan jeg se en værditilvækst i – og heldigvis kan man fravælge folketællingerne, når man søger.

Selv finder jeg ganske vist aldrig noget i Danish Family Search, som jeg ikke allerede vidste, for “When the going gets tough, the tough get going”, som Billy Ocean sang allerede i 1986. Det nemme er tastet. Det vanskelige skal jeg (heldigvis) alligevel selv lede efter.

Jeg har intet imod databaser, men kildekritik er en forudsætning

Enhver, der har fulgt med her på siden gennem blot kort tid, vil vide, at jeg elsker databaser og validerede hjemmesider med slægtsdata i en eller anden form. Senest har jeg haft stor glæde af Erik Brejls “Næstved Byfoged – Skifteprotokol 1658-1803“. Jeg fik koblet en hel generation på mit slægtstræ blot ved at bruge Eriks dejlige data. Den slags er der en idé i. De yder værditilvækst!

Man skal selvfølgelig have været med i nogle år for at vide, hvilke hjemmesider, der er troværdige og hvilke, der ikke er. Men det kan man jo spørge nogle erfarne “kolleger” om.

Problemet med mange af de voldsomt store databaser er, at data ikke er validerede. Det gælder især data på MyHeritage. Og der er en mærkelig tendens til, at kildekritikken er omvendt proportional med de originale kilders tilgængelighed. Arbejder man bare en smule seriøst med sin slægt, ved man, at alverdens dejlige data i tabeller, skal holdes op mod de originale kilder.

Borgmester udi i Nestved – Heinrich Pohlman her under – er faktisk min 8*tipoldefar. Kilden er Erik Brejl, og der er tale om overskriften i Næstved Byfoged fra 1693:

---

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.