/4 Kommentarer/i , /af ,

I anledning af 80-året for befrielsen

I anledning af 80-året for befrielsen

Om værdirelativisme

I anledning af 80-året for befrielsen

Det var en særlig dag i går. I år havde vi en særlig anledning til at sætte lys i vinduerne den 4. maj. Det har jeg altid gjort, for jeg har altid ment, det er vigtigt at mindes.

Jeg tudede mig igennem “Hvidstengruppen”, hvilket jeg også gjorde første gang, jeg så den.

Jeg lavede et kort opslag på Facebook, hvor jeg skrev

I taknemmelig erindring om min elskede far Jørgen Stegemüller og den modstandskamp, han deltog i.

Måske er det vigtigere end nogensinde at sætte lys i vinduerne i aften?

Hidtil har 41 mennesker reageret på det. Jeg er ikke forvænt med, at så mange reagerer på mine opslag, da jeg ikke – med alle mine ord og ingen figurer – passer ind på platformen, men jeg må jo have ramt en åre el.lign.

Da jeg var barn, var jeg fuldstændig overbevist om, at hvis der atter blev krig i Danmark, ville jeg gå ind i modstandsbevægelsen. Og sådan har jeg det stadig, hvis der nu skulle opstå en krig og en modstand.

Jeg har bare gået og tænkt på, at min far – Jørgen Stegemüller – måske ikke var så fornuftig, for han må jo have fortalt noget om det, da jeg ikke ellers kunne have fået den tanke. Måske skal man ikke fortælle et barn, der end ikke er fyldt ni år, om sådan noget? Jeg husker ikke, hvad han fortalte.

I anledning af 80-året for befrielsenOm at videregive værdier

Jeg kan derimod huske, at min “mor” og han talte om, at han havde en pistol “fra krigens tid”, og det brød hun sig ikke om, hvilket vel egentlig er forståeligt nok, når man har et barn i huset.

Det var noget, de talte om, når de troede, jeg ikke hørte det, men små krukker har store ører. Jeg så aldrig pistolen, der hed en Mauser, [udtales “Movser”] og jeg ved ikke, hvad der blev af den, efter hans død. Man kan i øvrigt købe en sådan på nettet for 769,00 kr. og betale i op til ti rater med Viabill …

Ja, måske var det forkert, men jeg kan på den anden side set godt forstå, han gjorde det. Han har villet videregive sine værdier. Og jeg er stolt af ham, for han gjorde det rigtige.

Vers to i “Det haver så nyligen regnet” lyder:

Det har regnet – men regnen gav grøde,
det har stormet – men stormen gjorde stærk.
Som de tro’de, at skoven alt var øde,
så de vårkraftens spirende værk.
For de gamle, som faldt,
er der ny overalt,
de vil møde, hver gang der bliver kaldt.

Måske er det nationalromantisk, men jeg identificerer mig med den sidste linje.

Der er forskel på værdier

I flere år har jeg i relation til politik tænkt på, at jeg er mindre interesseret i partipolitik end i partiernes værdier. Jeg er snart hverken “blå” eller “rød”, hvilket er nogle ret tåbelige etiketter. Faktisk kan jeg se noget fornuftigt hos både Det Konservative Folkeparti (men ikke længere mod højre!), Socialdemokratiet, De Radikale og Enhedslisten. Den dag, de laver “Værdipartiet” med det rette udvalg af værdier, stemmer jeg på det parti.

Alting er ikke lige godt.

Jeg synes efterhånden, der hersker en form for værdirelativisme, der gør, at man ikke behøver at tage stilling, og hvor alle værdier er lige gode. Nej de er ej. Der er stadig noget at kæmpe for. Der er stadig noget, der er rigtigt og noget, der er forkert.

Værdirelativismen medfører en rodløshed, hvor man ikke hører til nogen steder. Det tror jeg ikke er særlig sundt. Man har brug for at høre til et sted, for hvad skal man ellers?

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/4 Kommentarer/i , /af ,

Hor, dødsstraf og Bodil Sørensdatter

Hor, dødsstraf og Bodil Sørensdatter

Artikel til “Slægtsforskeren” 2/2025

Hor, dødsstraf og Bodil Sørensdatter

Der kommer en artikel om sagen mod Bodil Sørensdatter i “Slægtsforskeren” 2/2025 med titlen “Hor, dødsstraf og Bodil Sørensdatter”. “Slægtsforskeren” er bladet til medlemmer af Danske Slægtsforskere, der udkommer i juni 2025. Da jeg på ingen måde er hurtig, har jeg arbejdet på artiklen i 1½ dag og tror, den er i orden nu. Jeg sidder og bytter rundt på ord, finder synonymer, klargør og forklarer, udvider lidt, sletter lidt osv. Derfor tager det sin tid. Andre kunne sikkert gøre det hurtigere; men jeg elsker det jo, som det er.

Jeg har haft den i høring hos redaktøren Kathrine Tobiasen, og det er altid en fornøjelse, for hun er simpelthen så god til at komme med inspirerende kommentarer og forslag til, hvad der kan udbygges lidt eller måske forklares lidt bedre. Hun forholder sig virkelig til det, man forelægger hende.

Der vil være en del jura i artiklen, men jeg skriver jo også om en retssag, så det er der ikke noget at gøre ved. Jeg har prøvet at forklare det hele efter bedste evne. Da jeg læste – da man skød med bue og pil – gik jeg faktisk til retshistorie hos professor Ditlev Tamm for allerede dengang, var jeg interesseret i både jura og historie, men sagen mod Bodil Sørensdatter har gjort det tydeligt for mig, at jeg desværre har glemt langt det meste. Ditlev Tamm var en fantastisk underviser, og i forbindelse med artiklen har jeg fundet flere af hans gamle artikler frem og skrevet lidt af hist og her. Så er det i hvert fald ikke forkert.

En ting kunne jeg dog huske, og det er, at vi først i 1866 får den første egentlige straffelov, der afløser de barbariske bestemmelser i Danske Lovs sjette kapitel.

Nu er artiklen i høring hos mine samarbejdspartnere, Ole og John, der skal pudse det sidste af og tjekke, om alt er, som det skal være. Derefter er den klar.

Hvis du har lyst til at læse sagen eller bare brudstykker fra den, kan du begynde her. Alle siderne har i højre fjerdedel en bunke knapper, der fører til samtlige transskriberede sider og artikler om sagen. Det er tydeligt, hvad der er transskriptioner, og hvad der er artikler, idet artiklerne begynder med “Om …”. Du kan også fange artiklerne her.

Et humant folkefærd?

Vi danskere bryster os af, at vi er – og altid har været – et humant folkefærd med retssikkerhed og humane straffe. Det er simpelthen løgn.

  • Hvori ligger det humane i at få hugget hovedet af “… miste sin hals …”?
  • Hvori ligger det humane i, at man – hvis man fødte uden jordemoder, og barnet uheldigvis døde under fødslen – selv skulle bevise, at man ikke havde dræbt barnet med vilje (forsæt)?
  • Hvori ligger det humane i, at ved en birkeret (og sikkert også andre steder), brugte man ikke tredeling af magten (lovgivende, udøvende og dømmende), som vi kender det i dag overalt i retsplejen? Birkedommeren fungerede nemlig både som dommer og politimester på godsets område. Retssikkerhed var i vidt omfang et ukendt begreb.

Og hvad siger du fx til en bestemmelse som denne fra Danske Lovs 6-13-25, der handler om mennesker, der er gift, men ikke med hinanden, og som flere gange har sex sammen:

6-13-25
Befindis nogen Egtemand at have med anden Egtemands Hustrue aabenbarlig og Ubluelig Omgængelse, og de ikke efter Advarsel sig entholde fra hinanden, men blive fremturende i deris skammelige og forargelige Levnet, da bør hand at miste sin Hals, og hun at stoppis i en Sæk og druknis.

Vores metoder har lignet dem, vi i dag kender fra Mellemøsten og nogle måske endda lidt værre. Det kan vi ikke være stolte af.

Er 1854 længe siden?

Jeg fortalte telefonisk en veninde om sagen, der selvfølgelig har optaget mig meget. Det var så sjovt, at hun syntes, at 1854 er utrolig længe siden.

Som slægtsforskere synes vi næsten, at når vi når til 1814, er vi i vor tid.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/3 Kommentarer/i , /af ,

Barnelig i mose 1854 – om dommen i Dragsholm Birk

Barnelig i mose 1854 – om dommen i Dragsholm Birk

Om juraen i sagskomplekset

Barnelig i mose 1854 – om dommen i Dragsholm Birk

Dødfødsler var en sædvanlig kendsgerning.

Når man læser dokumenterne i sagskomplekset mod Bodil Sørensdatter, der i juli 1854 føder sit og svogerens barn, er der en ting, der er slående: vil barnet ved fødslen være levende eller dødt?

I dag forventer vi altid, at det kommende barn er levende, og vi kan gribe ind, hvis det modsatte synes at være tilfældet, men ud af de mange udsagn om “hvis det er levende”, kan man måske udlede, at dødfødsler var nærmest forventelige. Det er selvfølgelig ikke overraskende, at der var mange dødfødsler. Det skal man ikke have set ret mange kirkebøger for at være klar over, men jeg har ikke tidligere set udsagn fra datidens levende mennesker om det.

De mange hjemmedåb vidner om de mange levendefødte børn, man skyndte sig at få døbt, for at de skulle være beskyttede mod fortabelsen og kunne blive begravet i indviet jord, hvis de døde kort efter fødslen. Bogen “Find din slægt – og gør den levende” har side 64 en rigtig fin fremstilling af fristerne for barnedåb, og hvad der førte til de mange hjemmedåb.

Livsstraf eller forbedringshusarbejde?

Barnelig i mose 1854 – om dommen i Dragsholm BirkVed Dragsholm Birk kommer dommer Svanenskjold og hans fire meddomsmænd frem til, at Bodil Sørensdatter skal idømmes 1 års forbedringshusarbejde.

Landsoverretten samt Hof- og Stadsretten samt Højesteret kommer frem til, at hun skal miste sin hals (dvs. livet) og hovedet sættes på en stage. Jeg er ikke helt klar over, hvad en “stage” er men tror bare, det er en ganske almindelig pæl.

Man må selvfølgelig spørge sig selv, hvordan de involverede instanser kan komme frem til så forskellige resultater for den samme “forbrydelse”. Lad os dykke ned i det.

Lidt om juraen

Udgangspunktet er 6-6-7- og 6-6-8 i kapitlet om manddrab i Christian den femtes Danske Lov (DL) fra 1783, der lyder:

6-6-7
Letfærdige Qvindfolk, som deris Foster ombringe, skulle miste deris Hals, og deris Hovet sættis paa en Stage.

6-6-8
Vorder noget letfærdigt Qvindfolk med Barn, og med sin Barnefødsel i Dølsmaal omgaar, og ikke bruger de ordentlige beskikkede Midler, som hende og Fosteret i saadant Tilfald kunde betiene, og samme Barn borte bliver, eller paaskydis at være dødt født, eller i andre Maader forkommet, da skal hun agtis saasom hun sit Foster med Villie hafde ombragt.

  • Den første bestemmelse (DL 6-6-7) drejer sig om kvinder, der decideret dræber deres børn
    • Letfærdig: en kvinde, der er blevet gravid udenfor ægteskab
    • Foster: der skelnes ikke mellem ufødte og nyfødte, men barnet skal være levende ved fødslen (eller kunne hun jo heller ikke ombringe det)
    • Kvinden skal have forsæt til drab
  • Den anden bestemmelse (DL 6-6-8) drejer sig om hemmelige graviditeter og fødsler
    • At omgå sin fødsel i dølgsmål betyder, at kvinden har holdt sin graviditet hemmelig og forsøgt at skjule den, og at hun har født et afsidesliggende og øde sted
    • “De ordentligt beskikkede midler” drejer sig først og fremmest om at søge hjælp fra en jordemor (eller evt. en anden)

I dag er vores udgangspunkt “uskyldsformodningsreglen” (“… uskyldig indtil det modsatte er bevist”), som ganske vist ikke fremgår af nogen lov, men som uden tvivl er gældende. Sådan var det også under DL, hvor anklageren skulle bevise gerningsmandens skyld, lige bortset fra sager om fødsel i dølgsmål … Når det var klarlagt, at et barn var født, måtte kvinden selv bevise, at hun ikke selv forsætligt havde ombragt det.

Bestemmelserne er jo egentlig klare, så hvordan kommer birkeretten frem til andet end livsstraf?

Landsoverretten og Hof- og Stadsretten læser bestemmelserne meget tekstnært men siger ligefrem

Hun vil saaledes ikke undgaae at ansees efter L.(Lovens) 6-6-8, cfr. Art. 7.

Jeg læser det nærmest, som om de siger: “Vi kan desværre ikke komme frem til andet resultat”.

Svanenskjold og de fire domsmænd er selvfølgelig klar over, at hun har holdt graviditeten hemmelig men hvorfor? Ja fordi barnefaderen har pålagt hende det, og fordi hun var bange for sin søsters (hans kones) reaktion. Hun ved ikke, at svogeren har tænkt på at fortælle sin kone om fødslen, og at han er barnefader, og at det er hans hensigt at lade barnet vokse op blandt deres egne børn, hvis barnet i det hele taget lever. Med andre ord bliver hun under hele graviditeten presset til at holde den hemmelig.

naar tillige hensees til den aandelige Tvang, hun saavel paa Grund af Medtiltaltes Paalæg om at dølge Svangerskabet som ligeover for sin Frygt for Søsteren

Hun har født hjemme i sin seng, der står midt i stuen og altså ikke et afsides liggende sted. Hun har ganske vist ikke tilkaldte jordemoderen, og hun tilkalder ganske vist ikke hjælp fra sin far, der er tilstede i fødselsøjeblikket, men hun fortæller, at det skyldes, hun ikke tør.

Så hun

drages til Ansvar for den uforsvarlige Ligegyldighed for sit Fosters Frelse

Sagt på en anden måde:

  • Svanenskiold og hans fire meddomsmænd tolker DL forstående overfor den tiltalte, idet de vurderer, at der ikke er noget bevis for, at hun har foretaget sig noget i den hensigt at berøve sit nyfødte barn livet, hvis det i det hele taget har været i live ved fødslen.
  • Og de forholder sig til, at den tiltalte har været under et meget stort pres fra barnefaderen for at skjule svangerskab og fødsel, samt hendes frygt for søsterens reaktion på hele forløbet.

Billedet af DL 6-6-8 fra 1683 herunder stammer fra Ole Westermanns originale udgave af loven, som er gået i arv i hans familie – lidt medtaget af tidens tand og af og til mangler der nogle sider – og som hans far fik indbundet på ny. I sandhed et klenodie.

Barnelig i mose 1854 – om dommen i Dragsholm Birk

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/3 Kommentarer/i , /af ,

Barnelig i mose 1854 – om de fortsatte forhør

Barnelig i mose 1854 - om de fortsatte forhør

Svanenskjolds tanker om Bodil Sørensdatter

Barnelig i mose 1854 – om de fortsatte forhør

Der er dukket flere forhør op, for man kan ikke bare bladre. Der er ikke register eller sidetal, så man må selv gennemtrævle alle sider for at finde dem.

Det arbejde har Ole Westermann gjort, og han har også tydet, hvad han har fundet. Derfor har vi nu de forsatte – og afsluttende – forhør i sagen om barneliget i mosen fra 1854.

Det omfattende sagskompleks drejer sig om, at man den 2. august 1854 finder liget af en lille pige i en græsmose. Barnemoderen er den 30-årige Bodil Sørensdatter, der idømmes en livsstraf, hvilket med vore dages ord er en dødsstraf (men benådes af Kong Frederik den 7.). Barnefaderen er Gårdmand Lars Larsen, der er gift med hendes søster … Vi bryder os ikke rigtig om ham.

Om læsbarhed

Selv efter dokumenterne er tydet, kan de være vanskelige at læse. Ikke alene på grund af de gamle ord men også på grund af den omvendte ordstilling, de indskudte sætninger og de manglende kommaer. Hvis du ikke er vant til gamle retssager, men alligevel gerne vil følge med i sagskomplekset, kan det anbefales først at skimme og dernæst at læse langsomt. Så giver det pludselig mening.

Når man redigerer og sætter hjemmesiden op, står man man med et valg: skal man følge det, som egentlig er det “rigtige”, nemlig at bruge den oprindelige linjedeling, eller skal man lave nutidig linjedeling? Af hensyn til læsbarheden har jeg valgt det sidste.

Hvis du oplever fejl eller problemer, er du velkommen til at kontakte mig.

Jeg lagde især mærke til:

Fornøjelser

Pigerne på Odden gik til dans, indtil de blev 30 år gamle. Derefter ansås de at være for gamle til den slags.

Om at argumentere sig ud af varetægtsfængslingen

Selvom gårdmand Lars Larsen sidder i arresten, bliver han løsladt, da han argumenterer som følger: “… da det for ham som Familiefader og Forsørger er af stor Vigtighed, navnlig i denne Tid, da Høsten er i Gang og det af Mangel paa Arbeidskraft er høist vanskeligt i det for Tiden stedfindende ustadige Veir, at faae Sæden bjerget, om muligt at kunne blive løsladt …”.

Han lover at blive på sin bopæl, og at han nok skal møde, når retten kalder. Han udpeger et par betroede mænd, der skal love (cavere) for ham. Jeg kan ikke på nogen måde forestille mig, at man i dag kan argumentere sig ud af en varetægtsarrest.

Det fortæller selvfølgelig om høstens vigtighed i en tid, hvor der ikke var langt til fattighuset og måske også om, at der er en højkonjunktur, når der åbenbart mangler arbejdskraft?

Bodil Sørensdatter ændrer forklaring

Under de første forhør fortæller Bodil Sørensdatter, at hun bærer det døde barn ud i haven i sit forklæde og begraver det der.

Under forhøret den 4. september 1854 fortæller hun, at hun forklarede sig på den måde, fordi hun var bange for, at man – når man havde fundet et lig uden arme og skulderblade – skulle tro, at det var hende selv, der havde lemlæstet barnet.

Har Svanenskjold medlidenhed med Bodil Sørensdatter?

Barnelig i mose 1854Jeg tror, dommer Svanenskjold, som er vist på billedet til højre, kan lide Bodil Sørensdatter og måske endda har medlidenhed med hende på grund af den frygtelige situation, hun befinder sig i.

Således skriver han den 15. september 1854 blandt andet:

“Dommeren bemærkede, at Arstden under samtlige Forhører har udviist —– en phlegmatisk Rolighed; men hun har derhos tillige i den Maade hvorpaa hun ved et afgiven Forklaring har udtrykt sig, — viist at hun vel forstod og opfattede de til hende rettede Spørgsmaale, og har hun i det Hele lagt for Dagen, at hendes Forstandsevner ere af en saadan Beskaffenhed at hun er fuldkommen istand til at reflectere over hvad hun siger og foretager sig — —-.”

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.