/4 Kommentarer/i , , /af , ,

Hos psykologen 2

Hos psykologen

Jeg er så glad

Jeg har været hos psykologen her i formiddag, og jeg kan mærke, at alt går den rigtige vej. Når den aktuelle henvisning med 12 henvisninger er “brugt op”, tror jeg, at jeg er “færdigbehandlet”. Så har vi talt om alting, der er kigget på det hele, og der er ikke mere at komme efter. Jeg havde aldrig troet, jeg skulle komme så langt. Jeg vovede i dag at sige, at jeg synes, der er en vis inderlighed i vores relation. Den slags er jo altid farligt at sige, for man kan så let blive misforstået. Jeg vovede at nævne det, da jeg regnede med, at hun kunne håndtere det, eftersom vi har kendt hinanden siden foråret 2015. Det kunne hun!

Vi er kun nået så langt, som vi er, fordi samarbejdet er perfekt, og fordi hun favner mig som det lidt sære menneske, jeg nu engang er. Hvis det skal rykke, skal der være et fint samspil mellem behandler og klient, og det har vi. Hun har båret mig på hænder og fødder, hun har forstået mig, hun har skubbet til mig, og hun har ikke danset efter min pibe. Når vi er færdige, vil jeg savne hende, men så har vi nået målet.

Det “rykker”

Lige for tiden er der meget, der “rykker”.

Mit liv gik i stå i sommeren 2013, og nu er jeg i gang med et genoplivningsforsøg, der ser ud til at lykkes. Mange ting kommer pludselig af sig selv:

  • Egenomsorg: Ordentlig mad, måltidskasser fra Årstiderne, potentielt rygestop (der er ingen grunde til ikke at prøve), ny stegepande (intet mindre…) Mit nuværende grydesæt er fra før 1990 – det må være OK at købe nyt.
  • Det sociale: Jeg mødes med
    • min tidligere bisidder,
    • to tidligere kolleger,
    • formanden for menighedsrådet og
    • præsten fra psykiatrisk afdeling.
    • Det er rigtig dejligt at arbejde med denne del af livet, når det lykkes.
  • Jeg har fået ordnet mine tænder. Jeg følger alle tandlægens råd. Alting er fint, og jeg har fået ros.
  • Fortiden er ved at blive lagt død. Vi mangler et farvel til psykopaten, men det skal jeg nok få taget fat om. Jeg føler mig parat, men det kommer, når det kommer.
  • Der sker muligvis noget på jobfronten, nu hvor tingene i Folkekirkens Nødhjælp er blevet svære. Af diskretionshensyn kan jeg ikke komme nærmere ind på det nu. Måske kan jeg fortælle mere efter på tirsdag den 12. september kl. 12:00, hvor jeg skal tale med en potentiel ny arbejdsgiver.
  • Hvidovre Kommune er inde over på jobfronten. Min fleksjobkonsulent er virkelig hjælpsom, konstruktiv og fleksibel. Samlet set synes jeg, at jeg bor i en rigtig god kommune. De har hele tiden bakket mig op.
  • Jeg har fået styr på min invalidepension fra pensionskassen.

Jeg er så glad for, at mit liv er på vej til at komme på skinner igen. Som bipolar lever man gennemsnitligt 14 år mindre end gennemsnittet. Jeg er 53 år, så hvis jeg kan leve 25 år længere – i frihed – vil jeg blive en rigtig glad 78-årig.

Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.

/6 Kommentarer/i , /af ,

Årstiderne

Egenomsorg

Mit liv gik i stå for fire år siden, og nu kæmper jeg for at få det sat i gang igen. Og det går faktisk rigtig fint, når jeg tager et skridt ad gangen.

En del af egenomsorgen er at få noget ordentlig mad, og det er jeg allerede begyndt på; jeg har sågar købt en ny pande… Mine gryder og pander er købt, mens jeg boede på kollegiet, hvilket medfører, at de er over 27 år gamle. Jeg kan vist godt tillade mig at købe nyt 🙂

Fantasi

Jeg er egentlig ret fantasiforladt med det der mad. Det bliver let til et stykke (godt) kød på panden, fine kartofler, champignonsauce og en tomatsalat. I længden er det ikke så spændende og nok heller ikke særlig sundt.

Det ser ud som om, https://www.aarstiderne.com/ er løsningen for mig. De har fx en “kvikkasse” med lækre ting og sager til én person, og der følger opskrifter med. Alt er økologisk. De leverer lige til døren tre dage om ugen blandt andet søndage.

En kvikkasse til én person i tre dage – inklusiv frugt – koster pr. måltid 101 kr. Umiddelbart synes jeg, det er dyrt, men det er altid dyrere at lave mad til en person. Alligevel:

  • jeg kan sikkert have det til seks dage,
  • der er 500 gr. frugt, som jeg aldrig ville købe selv,
  • det leveres ved hoveddøren,
  • det er 100 pct. økologisk bortset fra fisken, der lever vildt i havet, ikke i bure hos kvotekonger, og
  • de har en side, der hedder “Tøm køleskabet“. Her taster man de varer ind, som man fx har fået til overs efter nogle dage. Siden viser så hvilke retter, man kan lave med de ingredienser. Jeg kan ikke holde madspild ud, så dette er perfekt, når 800 millioner mennesker lever i den dybeste armod og kæmper for at opleve dagen i morgen.

På den måde kommer prisen for et måltid ned på ca. 50 kr. eller mindre, og det er egentlig rimeligt nok for alt det.

Jeg ser frem til at komme i gang med det, men det kræver, at jeg får cyklen frem og kører ned og giver dem en nøgle, så de kan komme ind i opgangen. Måske allerede på søndag…

/4 Kommentarer/i /af

Så stolt

Barnlig stolthed

Jeg har været hos tandlægen til det første rigtige/almindelige eftersyn siden det store arbejde blev færdigt. Jeg kom ind hos den søde, søde Nadia, som er den samme, der lavede de indledende undersøgelser i januar i år. Jeg kom barnligt stolt ud derfra.

Hun var meget tilfreds med alt det, hun så! Det er det, der gør mig så glad. Tænk at få at vide af en tandlæge, at man børster fornemt, og at tandtråden er den fineste følgesvend. Jeg havde faktisk gået og været lidt nervøs for, om jeg gjorde det godt nok, men det behøver jeg så ikke bekymre mig om længere. I et godt stykke tid har jeg med jævne mellemrum brugt de cyanfarvede tabletter, der kan afsløre, om der er belægninger efter tandbørstningen. De har aldrig vist noget. Og så passer det hele jo sammen.

I virkeligheden er det fjollet af mig at være så begejstret over disse ting, for problemet har jo aldrig været, at jeg var en idiot, der ikke kunne finde ud af at pleje mine tænder ordentligt. Problemet er medicinen. Jeg var rigtig glad, da Ammar – klinikejeren – på et tidspunkt sagde, at al mit caries sad steder, hvor det ikke ville sidde, hvis jeg nu var sådan en idiot.

Nadia rensede og polerede, og så var det færdigt. 500,- kr. Jamen det er da rørende…

Hun mente, næste eftersyn skal være om fem måneder, men jeg holder mig til tre måneder. Jeg skal ikke risikere noget som helst.

/10 Kommentarer/i , , , , , /af , , , , ,

Eventuelt

Kontorfællesskab?

Søndag faldt jeg over KBHBASE, da jeg ledte efter noget helt andet, nærmere bestemt hvem en WordPressdesigner havde leveret hjemmesider til. De skriver sådan om sig selv:

KBHBASE er et kreativt og udviklende kontorfællesskab for designere, arkitekter, byggefolk og kreative iværksættere.

 

Jeg sendte dem en kort præsentation, mit CV og en anbefaling, og egentlig regnede jeg ikke med at høre noget som helst. Bare et skud i tågen. Jeg skrev:

Kære KBHBASE

Ved et tilfælde faldt jeg over jeres flotte hjemmeside, og jeg skriver til jer, fordi jeg tror, vi kan få et værdifuldt samarbejde.

Jeg tilbyder mig som en slags “altmuligmand” for en eller flere af virksomhederne i jeres kontorfællesskab. Jeg er især skarp på sproglige opgaver fx korrekturlæsning, på webservices og på al mulig software. I har specialisterne, og jeg kan tilbyde den sidste finish på utallige ydelser.

Mit tilbud til en eller flere af jer er, at I betaler for én times arbejde men får 15 timers arbejde. Denne mulighed bygger på en aftale med Hvidovre Kommune, hvor jeg er tilkendt et fleksjob efter psykisk sygdom. Siden januar 2016 har jeg arbejdet i Folkekirkens Nødhjælps hovedkvarter i København og har været rigtig glad for det. Organisationen har desværre ikke flere opgaver, og min kontrakt udløber til årsskiftet. Det er ikke min natur at læne mig tilbage og se, hvad der sker. Derfor undersøger jeg allerede nu markedet.

Jeg vedlægger mit CV og en udtalelse fra min tidligere chef i Folkekirkens Nødhjælp. I disse dokumenter vil I blandt andet se, at min uddannelsesmæssige baggrund er en juridisk kandidateksamen fra 1990, en 23-årig karriere i staten med henholdsvis resultat- og økonomistyring og ledelse af større IT-projekter. Udtalelsen fra min tidligere chef taler vist for sig selv.

Med disse få ord håber jeg at have skabt en interesse hos en eller flere af jer, så vi kan få en snak i løbet af kort tid.

Anette (psykologen) har flere gang haft talt om, at jeg kunne virke i den slags landskab, hvor flere mindre firmaer kunne deles om mig fx fire/fem/seks psykologer, der havde behov for lidt lækre og opdaterede hjemmesider. Af den grund turde jeg byde ind på det.

Hun har banket ind i hovedet på mig, at der er to ufravigelige krav:

  1. Fastansættelse da jeg nu skal have noget stabilitet.
  2. Eget kontor da udefrakommende støj er for stressende for mig. Bipolar lidelse og stress passer overhovedet ikke sammen.

Respons

De skrev – til min store overraskelse – tilbage i dag. Det lyder rigtig godt:

Tak for din henvendelse,

Vi syntes dit tilbud lyder meget interessant,

Vores bekymring er om vi kan levere arbejde nok som er interessant for dig.

Vi har en hjemmeside der skal holdes ved lige samt profiler på facebook og Linkedin som også skal holdes ved lige og gerne have nogle opdateringer løbende.

Derudover vil der være mulighed for at hjælpe nogle af firmaerne på kontoret med for eks. deres hjemmesider, tekster og andre lignede opgaver. Vi kan måske også finde andre praktiske opgaver.

Uden at bruge meget tid på at forklare vores set up vil jeg tilbyde at du kommer forbi og ser stedet, får en kop kaffe og så kan vi snakke om mulighederne hvis det fortsat har din interesse.

Vi har aftalt at tage en snak i morgen formiddag. Det glæder jeg mig vældig meget til, da deres mail rammer mine kernekompetencer og ditto interesser. Det kunne da være så fedt…