/9 Kommentarer/i , /af ,

Fremdrift

Fremdrift

I dag hos psykologen

Endelig var hendes ferie slut. Jeg synes, jeg har ventet (u)tålmodigt, så jeg kom med en lang dosmerseddel, hvor vi naturligvis ikke nåede det hele, selvom hun gav mig næsten 1½ time. Men vi nåede det vigtigste:

  1. Den 12. juli vågnede jeg op, og filmen var væk! Dagen efter det fallerede skrivekursus på Borups Højskole. Jeg har set og hørt filmen siden oktober 2016, altså ca. ti måneder, og det har været en stor belastning. Jeg kan slet ikke beskrive, hvor fantastisk det er, at den er slut. Mit synsfelt er nu alene mit, jeg skal ikke dele det med nogen eller noget. Det, jeg hører, er ikke noget, der trænger sig ind på mig, det er det, jeg selv gerne vil høre. Oplevelsen er fantastisk. Hvis du ikke har prøvet det, forstår du det ikke til fulde. Det ligner en psykose, men det er/var det ikke, for jeg har hele tiden vidst, at det ikke var rigtigt, og at det alene skete inde i mit hoved. Der er ingen psykiatere, der har turdet sætte navn på det. Psykologen turde.
  2. Angstanfaldene i forbindelse med kurset på Borups Højskole fik vi kigget på. Hendes tilgang var, at det faktisk var lidt af en sejr, at jeg prøvede hele to gange/dage, og at “nederlaget” ikke medførte en indlæggelse. Det var OK, at give op, når det viste sig ikke at kunne gå. Hun synes, det er naturligt, at jeg måtte bruge nogle timer under kugledynen efter de to dage, hvor jeg måtte give op. Læringen er, at jeg ikke skal ud i sammenhænge med så mange mennesker, for det går ikke. Det gik ikke med Vallekilde Højskole i julen, det gik ikke på Nyborg Strand og det gik ikke med Borups Højskole. Nu må jeg lære af det, hvis/når jeg vil videre.
  3. Siden 2015 er der sket mirakler. Det gamle dødsønske er fuldstændig væk. Selv den aktuelle usikkerhed mht. arbejdsmarkedet bringer mig ikke helt ud i tovene. Det ville det have gjort for et eller to år siden.
  4. Hvis det lykkes for min tidligere chef at skabe en kontakt i en anden NGO, vil det/jeg kræve:
    • Jeg skal have mit eget kontor – men det kan fint bare være et kosteskab. Jeg skal bare et sted hen, hvor jeg kan have et sted, som er mit alene, og hvor jeg kan arbejde i fred. I ca. tre uger i december 2016 delte jeg kontor med den søde Michelle; det var bare sådan, at når hun talte i telefon, kunne jeg kun kigge ud i luften. Jeg kan simpelthen ikke arbejde, når der er støj omkring mig.
    • Jeg skal have en fastansættelse, da det ellers bare bliver en chance, der udvider tidsfristen frem til den den 25. maj 2018, idet det er datoen for ikrafttræden af den nye persondataforordning. Jeg har læst om forordningen, og det er interessante processer, der skal gennemløbes – men det er bestemt heller ikke småting.
    • Jeg bliver nødt til at sige til dem, i en evt. samtale, at jeg ikke føler mig overbevist om, at det kan nås til den tid. Jeg er jo ikke troldmand, og det skal de vide allerede fra starten.
  5. Jeg er lidt bange for det med en ny NGO. Samtidig har jeg i FKN være fascineret af, at alle er drevet af missionen om at “Vi arbejder for verdens fattigste”. Missionen i en NGO er forskellig fra en karriere i staten.  Det har jeg holdt meget af!
  6. Jeg har styr på mine kognitive problemstillinger. Jeg er blevet enormt god til det, der kaldes de kompenserende strategier. Det meste er ret banalt. Fx bruger jeg, inden jeg går hjem mandag fem minutter på at notere, hvad jeg skal onsdag. Det kan være filnavn, opgave, række i et regneark osv. Det fungerer fint, og jeg skal ikke bruge 30 minutter onsdag på at komme i tanke om, hvor jeg var nået til.
  7. Samlet set: Det går klart fremad, og det glæder mig uendeligt meget. Måske ender jeg med at komme i mål?

Gamle adresser

Jeg har puslet lidt med et udtræk fra CPR-registeret, som man nu om dage kan tilgå vha. NemID. Jeg har lavet en lille tabel, hvor det fremgår, at det er naturligt, at jeg siden 1980 kun har flyttet ganske få gange. Det var på det tidspunkt, jeg fik foden under eget bord – så spinkelt det end var, og så dyrt det end var at få mine ting tilsendt pr. efterkrav. Adresseskiftene i min barndom var tilstrækkelige:

Adresse Kommune Gældende fra Gældende til Bemærkninger og stikord Skole Mormor
Åstrupgårdsvej Hvidovre 17.11.2007 ∞ P.t. knap 10 år
Vanløse Allé 35, 1, tv København 01.08.1990 17.11.2007 17 år
Hovmålvej 80, st, -13 København 09.06.1981 01.08.1990 9 år: Kollegiet
Dagmarsgade 5, 4, th København 01.08.1980 09.06.1981 10 måneder: Nørrebro & De Gamles By
Storegade 18, 1 Bornholm 11.12.1978 01.08.1980 1 år og 9 måneder: Svaneke 5) Åker skole
Vestermarievej 26 Bornholm 12.07.1978 11.12.1978 5 måneder 5) Åker skole
Nellemosevej 21 Assens 29.12.1975 12.07.1978 2 år og 8 måneder: Bindingsværket Sydfyn 4) Hårby skole +
Vollsmose Alle 672, 3, tv Odense 31.01.1974 29.12.1975 2 år. Psykopaten flytter ind. 3) Abildgårdsskolen
Prins Haralds Alle 184 Odense 24.05.1973 31.01.1974 8 måneder: Revisoren 2) Sanderumskolen
Martensensalle 2 Ikast-Brande 23.10.1963 (Datoen er usikker) * 24.05.1973 * CPR ved ikke, hvornår jeg ”flyttede” fra børnehjemmet. Det er deres note.

Fraflytning: seks mdr. efter min fars død.

 1) Dalgasskolen +

Indimellem har jeg tænkt på, om det virkelig var rigtig, når jeg sagde til psykologen, at jeg havde gået på fem forskellige folkeskoler, men den er god nok.

Jeg har også “bildt hende ind” (altså ikke med vilje), at min mormor altid boede i samme by som os. Det passer slet ikke. Det er en erindringsforskydning. Tabellen viser med al ønskelig tydelighed, at det var kun var på to adresser, mormor var med.

Summa summarum: jeg er så uendeligt glad for min psykolog. Hun er så dygtig, og hun styrer mig i den rigtige retning uanset hvad, Hun har aldrig “danset efter min pibe”, men har konstant udfordret mig. Det har lige præcis været min stil.

Det næste afskedsbrev

Det næste, der skal ske, er, at jeg får skrevet afskedsbrev til psykopaten, og at jeg måske får sat navn på ham. Det skal ske, for at den hemmelige pagt kan komme frem i lyset og blive brudt. Når den slags overgreb sker i en dysfunktionel familie, hvor skodderne både indadtil og udadtil er lukkede med syvtommersøm, og hvor der er uorden i forældresystemet og børnesystemet, vil barnet, der ikke kan sige navnet, på en måde vedblive at beskytte krænkeren, og vedblive at opretholde pagten. Uordenen viser sig fx ved at seksualitet, der burde forblive i forældresystemet, pludselig bliver rodet ind i børnesystemet. Der går simpelthen uorden i systemerne. De naturlige forældresystemer er kendetegnet af snakke med hinanden, sex med hinanden, fælles strategier osv.

Han hed Hugo Erik Ivan Aage Wagnholt! Nu har jeg brudt pagten! Det har taget mig 36 år… Det er da fremdrift! Ønsk mig gerne tillykke!

/4 Kommentarer/i , /af ,

Bare et par snørebånd

Verdens dyreste snørebånd 🙂

Da dagens opgaver i FKN var løst – plus mere til endda – var klokken bare blevet 11:00. Og hvad så? Jo jeg besluttede at finde et sted, jeg kunne få et par snørebånd. Vejen faldt nedad Store Kannikestræde og dernæst mod Kultorvet. Det er så rart at arbejde lige i midten af København og midt i middelalderbyen.

Lige på hjørnet overfor Rundetårn ligger en eccobutik.

Hrm… faktisk har jeg længe ønsket at forøge skobeholdningen med 100 pct. fra et par til to par. Det er jo ikke så fedt at gå rundt i den såkaldt danske sommer med efterårssko. Så jeg kiggede mig lidt omkring, og faldt for de her blå nogen i nubuck. Jeg synes, de er helt vildt fede, og mine fødder har altid passet godt til eeco. 850,00 kr. Det er dyrt, men kvalitet koster som bekendt penge. Ja og  så skulle jeg også lige have tre slags plejemidler, sagde damen. Det var et par hundrede oveni. Men hvad gør man ikke for at passe på nyerhvervelsen?

Ja og så til sidst snørebåndene til 30,00 kr.

 

/2 Kommentarer/i , , /af , ,

Egenomsorg

Gør noget godt…

Jeg har en rigtig kær ven, der er rigtig dygtig til at forkæle sig selv – fx med lækker mad. Hun har fx altid rejer i køleskabet. Nu er jeg  blevet inspireret, og vil til at udmønte det i lidt egenomsorg. I flere år har jeg ikke lavet ordentlig mad til mig selv. Jeg har ikke orket det, og har syntes, at det var for trist at spise alene. Egentlig var jeg tidligere ret ferm med potter og pander, men det er færdigheder, der skal holdes vedlige, og det har jeg ikke gjort, så nu er jeg lidt af et fjols derude.

Nu er det sådan, at jeg er single (og det er fint), hvilket jeg sikkert vil vedblive at være. Men jeg kan vel for søren ikke leve resten af mit liv af Nettos frosne pizzaer? 🙂  – selvom de er udmærkede.

Piben må have en anden lyd, og skeen tages i den anden hånd!

Irma på Nørrevold har ofte “Måltidsposer” – papirposer der indeholder to stykker godt oksekød, to * rösti, god hjemmelavet bearnaisesovs  i et lille glas og en ordentlig salat med fx grønkål eller kørvel. Det hele for en hund. Der har jeg mad til to – måske tre – dage. Størrelsen er passende og der bliver ikke noget, der skal smides ud. Det er nemlig ofte et problem, når man er single: portionerne er simpelthen så store, at jeg ikke kan nå at spise det. Jeg hader madspild, når der er 795 millioner i verden, der ikke får mad hver dag. Der er jo en grund til, at Folkekirkens Nødhjælp driver Wefood.Og vi har stor succes med det.

I dag havde Irma ikke poserne, så det blev i stedet til oksemørbrad, rösti, godt italiensk brød og øko jordbær med fløde. Jeg glæder mig faktisk til at lave det og spise det.

Jeg tror, der er noget sundt i at begynde at drage lidt omsorg for mig selv. Sådan lidt mentalhygiejne. Velbekomme.

God weekend til dig.

/2 Kommentarer/i /af

“Positivisme”

Det rykker

Jeg bruger med vilje ordet “Positivisme” helt forkert.

Positivisme: videnskabsteoretisk grundholdning som hævder, at al forskning og erkendelse bør være baseret på erfaring og empirisk observation. (Min egen erfaring med dette er primært Alf Ross, der skrev hovedværket “Ret og retfærdighed” – han var en ægte positivist).

Det, jeg derimod mener, er, at der er så mange positive ting p.t., og at jeg sætter stor pris på hver af dem.

P.t. synes jeg, det rykker, og hvis jeg ser et par år tilbage, er der kommet styr på:

  1. Økonomien.
  2. Boligen.
  3. Den bipolare lidelse.
  4. Fortiden. De seks år i helvede svinder langsomt. Jeg får fantastisk hjælp hos psykologen, og det er min fornemmelse, at det denne gang vil lykkes at rejse mig af ruinerne som en anden fugl Føniks. Det er svære emner, men hun følger mig på vej. Jeg stoler på hende, når hun siger, at vi aldrig mere skal betræde disse rum. Det vil være fantastisk, hvis det endelig kan lykkes. Jeg er 53, tænk hvis jeg kan nå at få 25 år i frihed.
  5. Og delvist på arbejdsmarkedet. Når dette kun er “delvist”, skyldes det, at FKN stadig ikke har nusset sig sammen til at finde ud af, om de vil beholde mig efter 31. december 2017. Det står at min kontrakt, at vi skal drøfte fremtiden efter sjette måned 2017, og det er jo lige om lidt. Jeg passer mine opgaver, jeg foreslår nye initiativer, der kan effektivisere arbejdsgange mv. Jeg prøver at gafle mig ind på opgaver, som jeg alene ejer, så de ikke kan undvære mig. Jeg synes ikke, jeg kan gøre mere. Bliver det til endnu en kontrakt på et år, vil jeg begynde at bruge mit (spinkle) netværk og begynde at lede efter noget andet. Indtil videre har de set mig an i 1½ år. Det må være nok! De får ret meget kvalificeret arbejde for brutto ca. 1.200 kr. om måneden.

Noget helt andet

Jeg er begyndt at høre en hel del musik på YouTube, og en af de geniale ting er, at man kan vælge et stykke og herefter vælger tjenesten derefter selv lignende stykker. Fx hvis jeg vælger “Kære linedanser” tilføjer de fx “Livstræet”, “Må din vej gå dig i møde”, “Du som har tændt millioner af stjerner” og “Hil dig frelser og forsoner (salme 192 – teksten er her)”. Det, der forbinder disse, er, et kristent livssyn; evt. står de i salmebogstillægget.

“Hil dig frelser og forsoner” er digtet af Grundtvig, som jeg ellers ikke er så begejstret for, da jeg ikke forstår hans tekster, endsige hvor han vil hen med dem. “Hil dig frelser og forsoner” er en undtagelse herfra. Han har sikkert digtet den en sen nattetime – han var også bipolar. Han må have mange maniske perioder, når han kunne nå at digte det halve af salmebogen 🙂