Moderne pakning
Der var engang…
Når jeg tidligere skulle pakke til en rejse, uanset rejsens varighed, startede jeg altid med sokker, trusser og rene T-shirts; herefter kom tandbørsten og lignende grej.
Det er der i nyere tid vendt godt rundt på: Først opladeren til telefon og tablet, så iPhonen, iPadden og AirPods. Så medicinen. Så opladeren til tandbørsten. Så kugledynen som er stort set umulig at få pakket ned i den tilhørende rejsetaske. Først derefter kommer turen til det med sokkerne. Når jeg kigger på denne opremsning, er det tydeligt, at jeg er blevet gammel. Men pyt med det jeg har det jo ganske udmærket.
Egentlig ville jeg have haft mit rigtige kamera – et Nikon D40 – med, men der er ikke plads i tasken. Så det må blive ved telefonens kamera, selvom billederne bliver mere “flade”.
Turen går til
Turen går til Bornholm. Jeg er spændt på det, men det skal nok blive godt. Vi lægger programmet efter dagsformen. Det er god planlægning. Jeg ser frem til at se på øen med de øjne, andre også ser den med. Som 14 – 16-årig havde jeg ikke sans for natur og den slags pjat, og derved adskilte jeg mig vist ikke fra andre teenager.
Min ønskeliste
- At få nogle gode snakke
- At hygge
- At få en længere forklaring på en slowjuicer
- At være udendørs
- Saltstegte sild med sennep, bløde løg og rødbeder. Mine værter bryder sig heldigvis heller ikke om røgede sild 🙂
- Christiansø som jeg undrer mig over aldrig at have besøgt. Postbåden Peter sejler ikke længere fra Svaneke. Nu tager man afsted fra Gudhjem.
- Hammerhavn og Hammerknuden
- Se på hotel Østersøen i Svaneke, hvor jeg vaskede op en eller to somre. Der var vist også noget med at stege noget kød på en kippande. Hende der stod for køkkenet var temmelig humørsvingende. Man vidste aldrig rigtig, hvor man havde hende. Også det afhang af dagsformen.
- Se huset jeg boede i i Svaneke.
- Måske også huset i Vestermarie.
Bornholm, Bornholm, Bornholm
Dengang da…
Billetten til “Rute 700” er købt med afgang på mandag den 14. maj kl. 16:15. Destinationen er “Bornholm, Bornholm, Bornholm, du er min dejlige ferieø”. Sangen stammer fra filmen “Far til fire på Bornholm” fra 1959. Bussen standser præcist i Aakirkeby, hvor jeg skal af. Her bor mine værter.
Jeg boede på øen fra 12. juli 1978 til 1. august 1980, hvor jeg var 16 år; 9 måneder; 1 uge; 2 dage 🙂 Den dag flyttede jeg til København. Det var et kulturchok af dimensioner at komme fra klipperne i Svaneke og pludselig at stå af linje fem på Nørrebros Runddel og tage bolig på femte sal ud mod en baggård med lokum på trappen, som “kusinen” og jeg delte med naboen. Det var kun mig, der gjorde rent på lokummet. Bad tog vi i De gamles By, hvor vi begge gjorde rent.
Dengang stod man af bornholmerbåden i Københavns inderhavn. Det vil sige, at man stort set stod af på Kongens Nytorv. Jeg husker tydeligt følelsen af at være som en fugl, der kom ud af et bur. Pludselig fik jeg min frihed og kom ud af rollen som Askepot og/eller tjenestepige.
Muligvis var jeg på Bornholm i 2003, men jeg er usikker. Måske husker jeg at sidde i en bus i venstre side på vej til Svaneke fra Rønne kigge ud af vinduet og lægge mærke til den middelalderlige skønhed. Den skønhed var ny for mig, for den ser man selvfølgelig ikke som barn. Hvis dette ikke er sandt, har jeg altså ikke været der i 38 år.
Jeg skal besøge de mennesker, der var mine arbejdsgivere dengang. De havde en stor isenkram på torvet i Aakirkeby. Jeg har truffet dem igen i november 2017, og det gik fint. De er skønne mennesker med overskud, og det var de også dengang. De tog sig meget af mig, og jeg var meget ofte hos dem et par dage ad gangen. Jeg havde vist nærmest mit eget værelse hos dem. De udgjorde et meget vigtigt fristed. De så mig.
De synes ikke, de gjorde noget særligt. Jeg synes, at det, de ikke synes var noget særligt, udgjorde en enorm forskel for mig. Det er svært at være 15 – 16 år og alene.
Salomon xa pro 3d trail shoes
Kønne er de ikke – altså skoene!
Vi skal ud at vandre mest muligt, og jeg vil gerne have det rigtige grej. Jeg elsker grej. Jeg havde kun “bysko”, og de egner sig ikke til vandreturen “Hammerknuden rundt” eller til noget som helst andet end turen til Hvidovre Torv nedenfor mine vinduer. Derfor har jeg investeret i et par ordentlige vandresko. De er ikke kønne endsige sexede, men de føles rigtige i størrelse 41½. Sko skal ikke gås til. De skal passe med det samme. Jeg kan heldigvis ikke selv se de fluorisende striber på siden. Ekspedienten mente, de var fine, hvis man vil gå aften/nat. Det er ikke så relevant, men ellers var ekspedient og service fremragende.
Jeg har svigtet turene omkring Damhussøen, fordi jeg ikke havde relevante sko; jeg fik simpelthen ondt i forfoden efter en kilometer i mine ganske fine eccosko. Nu skal jeg have genoptaget min ture!
Det er svært for mig at købe sko, da jeg har nogle ret besværlige fødder. Min (adoptiv-)mor sagde altid, at børnehjemmet gav børnene for små sko på, at det er baggrunden for besværet. Knoglerne formes i vidt omfang i de første leveår, så historien passer sådan set meget godt, idet jeg var på børnehjemmet “Dear Home” i Hellerup fra fødslen, og til jeg var 2½ og kom til mine nye forældre, der på det tidspunkt boede i Skjern i Vestjylland.
Men altså det åbne “program” byder på:
- Hammerknuden
- Andre steder – måske Almindingen eller et andet smukt sted
- Saltstegte sild med rødbeder og vist nok sennep. Jeg er noget mere forbeholden overfor de røgede sild. Jeg husker dem som havende millioner af ben.
- Christiansø med postbåden Peter fra Svaneke. Jeg har boet i Svaneke fra 1. december 1978 til 1. august 1980 men har absurd nok aldrig været på Christiansø.
- Hotel Østersøen i Svaneke hvor jeg vaskede op et par somre. Måske kunne jeg også stege nogle frikadeller eller lignende. Jeg ved i hvert fald ret præcist, hvad en “kippande” er.
- Hvad vi har lyst til. Mine dejlige værter er åbne overfor alt det, jeg måtte have lyst til!
Jeg tager min kugledyne med – og jeg glæder mig helt vildt. Det skal nok gå!
Æbledimser fra Apple™
Jeg tilstår
Jeg kan godt lide æbledimser, dvs. enheder fra Apple™. Det hele er lækkert – selv æskerne. Alt er gennemført og stinker af kvalitet.
Jeg har – og har haft – mange æbledimser, og der aldrig bøvl med dem. De virker, virker, virker osv. Min gamle iPad Air holdt lidt mere end fem år, og da den nærmest har været en del af min krop, synes jeg, det er en rimelig tid. Jeg bruger min iPad på samme måde, som de fleste andre bruger deres telefon; jeg ser bare ikke godt nok til det. Øjenlægen synes ganske vist, at jeg ser udmærket, men det synes jeg ikke, for det er da ikke naturligt konstant at skulle have en lup frem! Jeg kan fx ikke bruge SMS’er, for jeg kan ikke se dem.
iPad Pro 12,9”
Jeg er i dag blevet den lykkelige ejer af en iPad Pro 12,9”. De 12,9” betyder i praksis, at skærmen er som et stykke A4-papir.
Jeg har set TV-avisen 18:30, og nu kan jeg få øje på Klaus Bundgaard Poulsen. Min iPad fungerer i meget høj grad som et TV, idet jeg foretrækker at sidde under min kugledyne og blive fodret med good and bad news (der er flest “bad”). Det er flere år siden, jeg har set fjernsyn inde i stuen. Det hænger der efterhånden mest til pynt.
Dette blogindlæg bliver til nede på caféen ud for mine vinduer ud til Hvidovre Torv. Jeg sidder i aftensolen, men der er ingen problemer med at se skærmen. I løbet af installationsprocessen skulle man tage stilling til et eller andet med skærmen. Jeg ved ikke hvad det var, men valgte det mest vidtgående. Det var åbenbart det rette valg. Slut med at sidde og skygge med den ene hånd.
Installation
Jeg havde på forhånd dannet friske backups både i iTunes og iCloud. Maskineriet kom af sig selv og spurgte, om jeg ville hente en backup et af de to steder. Jeg valgte backuppen fra iCloud. Efter maksimalt fem minutter havde jeg alle mine ting på den nye maskine. Det, der tog længst tid, var, at den på en eller anden måde skulle hente og installere alle mine apps igen. “Lang tid” er lig 10 – 15 minutter. Og så var der selvfølgelig “glæden” ved at skulle indtaste alle mulige passwords igen, og da jeg bruger ordentlige koder, tog det selvfølgelig lidt tid – men noget nemmere med tastaturet end vha. touch på skærmen
Hele installationen tog maksimalt 30 minutter.
Der stilles en del spørgsmål undervejs. De fleste af dem svarede jeg nej til. Jeg vil fx kun meget sjældent dele mine kontakter eller lokationer med alle mulige apps. Af og til er det selvfølgelig en forudsætning for, at appen kan gøre sit arbejde (fx Messenger og Google Maps), men temmelig ofte forekommer det mig at være lidt spooky. Jeg tager aktivt stilling til hver eneste. Kan jeg ikke se idéen, er svaret “nej tak”.
Tastatur og cover
Efter fem dårlige oplevelser med at finde et tastatur til min iPad Air, har jeg købt et ordentligt Appletastatur, iPad Pro Smart Keyboard”, der også udgør cover. Det er vildt fedt. Det er som at skrive på en bærbar – altså et rigtigt tastatur, ikke noget kinesisk plastikpjat her (bortset fra at det sikkert er lavet i Kina 🙂 ). Det skal ikke sluttes til på nogen måde. Man sætter det bare på, eller rettere: man sætter iPadden på tastaturet, og så virker det bare. Det får sin strøm fra iPadden, så det er slut med Bluetoothpjat og særskilte kabler til opladning. De holder det hele meget simpelt.
Pris
Jeg kunne have fået ca. tre billige bærbare i Elgiganten for det, jeg har betalt for iPad Pro, tastatur/cover samt tre års forsikring. For mig står det bare ikke som en mulighed at købe elektronik sådanne steder, hvor jeg også kan købe en vaskemaskine. Har jeg ikke råd til god kvalitet, undlader jeg og venter til pengene på et tidspunkt er større, og hvor jeg ikke kan “få udgifterne til at slå til” (citat Eric Bentzen).
Konklusion
Jeg er allerede vældig glad for “dyret” med tilbehør.
