Home sweet home
Udskrevet
Jeg kom hjem til mig selv i går kl. 14:00, og jeg har nydt det lige siden. Jeg nyder freden, at der ikke er nogen, der følger efter mig (altså virkelige personer 🙂 ), og at der ikke er støj, så jeg må isolere mig i en seng.
Jeg elsker min bolig og mine ting. Det er skønt at være hjemme ved mit eget rigtige tastatur og en skærm på 32″ i stedet for 12,1″ på iPadden.
Jeg sagde “På gensyn” og ikke “Farvel” til medarbejderne. Det er det eneste realistiske. Der kan gå fem måneder eller der kan gå fem år, men vi ses igen. Det er trist, at det er sådan, men sådan er mit liv, og det har jeg erkendt for længst. Jeg kan godt leve med det.
Jeg har mistet overblikke over medicinen. Jeg sluger det, de giver mig, og på mandag kan jeg gå ned på apoteket og hente de første dosispakninger. Afsnittet har ordnet alt, så nu skulle det bare køre. Selv medarbejderne siger, at de godt forstår, at jeg vil have de pakninger, fordi de også synes, det er en stor og kompleks mængde, jeg får.
Jobcenteret
Jobcenteret har bevilget mig de 2.000 kr. til VBA-kurset, så nu glæder jeg mig helt vildt til at komme videre med den 1. del for at “kvalificere” mig til VBA-delen.
Jeg har lavet aftale med fleksjobkonsulenten til på mandag. Vi skal i gang igen, og det kan kun gå for langsomt, for der er en lang “latenstid”, fra vi går i gang, til der er en eller anden form for job.
Jeg kan godt blive noget træt ved tanken om, at det er femte gang siden 1. januar 2016, at jeg skal ud at starte på noget nyt… Denne gang skal det altså være noget ordentligt. Jeg gider ikke være et sted, hvor de end ikke har et skrivebord til mig, eller hvor jeg kan blive ringet op om morgenen og få at vide, at jeg ikke skal komme den dag! Jeg synes, jeg – trods alt – er for god til det.
Når jeg er så ivrig, skyldes det blandt andet, at et arbejde vil sikre en ordentlig struktur på hverdagene. Indtil videre klarer jeg mig med ugeskemaet, som er blevet lidt sejt. Det er med en makro, men den er ikke “farlig”.
En gave til mig
Af en eller anden grund syntes jeg, at jeg skulle give mig selv en gave. Længe har min knivblok trængt til en udskiftning, da den var min. 28 år gammel. Det blev til et YAXELL i bøg til fem knive. Fordelen ved udformningen af det er, at man kan vende knivene, så skæret vender opad, så de forbliver skarpe i længere tid. Det er bare så pænt, og jeg er virkelig glad for det.
