/i , , , /af , , ,

Tæt på lykkelig

lykkelig

En god følelse

Jeg føler mig tæt på lykkelig og nyder det, så længe det varer. Det kører for mig lige i øjeblikket, for jeg sammenligner med de to mareridtsår, hvor alt var uklart: hvad skulle jeg leve af, hvor skulle jeg bo, ville jeg dø eller leve, hvorfor kunne jeg ikke huske noget, hvornår skulle jeg indlægges igen osv.? 2014 og 2015 er helt væk fra erindringen, men måske gør det ikke noget, for det var alligevel et helvede af depressioner, manier, angst, frygt og dødslyst. Egentlig ønsker jeg heller ikke at huske det.

Hvad fremkalder lykkefølelsen?

Patientfeedbackmøde

De ringede fra afdelingen og spurgte, om jeg ville deltage i et patientfeedbackmøde den 19. juni om patientstyrede indlæggelser (PSI). Selvfølgelig vil jeg hjælpe, og det første ord der falder mig ind i forbindelse med PSI er ‘tryghed’. Det gør mig nærmest lykkelig at blive spurgt. Jeg har en kontrakt med afdelingen, der går ud på, at jeg til enhver tid kan komme og være på PSI-pladsen i op til fem dage. Idéen er at man skal komme, inden man har behov for en fx fire uger lang indlæggelse, fordi det er gået galt. Konceptet er genialt. Selvfølgelig er der store besparelser forbundet med PSI-kontrakterne, men jeg kan ikke se det som andet end en fordel for patienterne.

Udfordringen er at huske, at man har pladsen, når man er på vej til at blive dårlig. Det glemte jeg selv sidst, så jeg gik rundt hjemme og fik det værre og værre, og det endte med en tre ugers indlæggelse. Det var ikke godt. Måske kan jeg finde en smart anordning,, der bipper, inden det går galt, så jeg husker PSI-pladsen? 🙂

Arbejdet

Jeg arbejder som webudvikler i en lille IT-virksomhed. Det er et fleksjob, hvor jeg er ansat 5-15 timer om ugen, og jeg er meget glad for det. Efterhånden kan jeg bidrage med ret meget, og jeg kan lære chefen meget, hvilket er en stor tilfredsstillelse for mig; det gør mig nærmets lykkelig. Jeg elsker at lave hjemmesider, og jeg er ved at være god til det. Jeg tænker på at tilbyde ‘Linux for begyndere’ at lave en hjemmeside for dem, så vi kunne lave en systematiseret erfaringsopsamling.

Mit firma mangler opgaver p.t., men jeg prøver at have is i maven, for jeg er den af os to, der sidder yderst på grenen. Jeg vil kæmpe med næb og klør for at bevare jobbet, nu hvor jeg endelig har fundet drømmejobbet. Jeg finder aldrig noget, der er lige så godt.

Med arbejdet følger en lille løn, som suppleres af fleksløntilskuddet fra Hvidovre Kommune og min invalidepension fra JØP som samlet set gør min økonomi ret sund. Dette er også til forskel for de år, hvor verden var kaotisk.

Linux

Linux er leg, og jeg leger godt. Jeg elsker læreprocesserne, og jeg lærer noget nyt hver dag. Det gør mig nærmest lykkelig. Jeg kan ikke finde ud af om indlæringskurven er stejl eller mere flad. Jeg er jo halvgammel (55 år), så det er sin sag, at begynde forfra med et nyt styresystem, men jeg synes egentlig selv, det går ret godt. Der er meget at lære, og google er min ven, så jeg googler svar på alle mine spørgsmål. Og det jeg ikke kan google mig til, spørger jeg om i Facebookgruppen ‘Linux for begyndere‘, som er en fantastisk gruppe fyldt med hjælpsomme mennesker.

Konklusion

Det tegner til at blive et godt liv!

/i , /af ,

Barndommens fodbold

fodbold

En tur i Kvickly satte gang i minderne

I Kvickly i dag havde en dreng fundet en lækker læderfodbold, som han spillede med op og ned ad den lange gang mellem mejeri og gulerødder. Han måtte bare ikke få den, for den kostede 89 kr. Han blev henvist til en fodbold af plastik, og det satte gang i minderne.

Fodbold hos mormor

Jeg tilbragte mange sommerferier hos mormor, og som jeg husker det, var det tre uger ad gangen. I hvert fald var det dengang en sommerferie var meget lang. Pengene var små hos hende, men der var altid råd til en fodbold – af plastik. Det gjorde ikke noget, for jeg vidste ikke, at der fandtes andre. På tre uger kan man blive ret god til at drible, til at spille med et ben (jeg ved ikke engang, hvad det hedder), til at score mål osv. Der var ingen at spille med, men det generede mig ikke, for jeg har altid været en enspænder.

Mormor Mary Christensen

Mormor Mary Christensen

En plastikbold har en yderst begrænset levetid, for ryger den ind i hækken, får den nemt så store skader, at den punkterer og er færdig. Mormor var en dejlig mormor, for hun købte bare en ny fodbold. Jeg kunne jo ikke gøre for det. Hun boede i en periode lidt uden for Nykøbing Sj. overfor Nordstrand, så hos købmanden, hvor vi købte den nye fodbold, var der fyldt med turistragelse og ting til børn, de kunne tage med til stranden. Vi tog vist ikke på stranden, for jeg brød mig ikke om det. I det hele taget tog hun meget hensyn til mig.

Noget andet hun købte til mig hvert år var tre kulørte bolde, som det var meningen, jeg skulle jonglere med. Det lykkedes nogenlunde at lære at jonglere med den røde og den blå. Den grønne kom aldrig i spil. Jeg var for klodset. Hun elskede mig, selvom jeg ikke kunne finde ud af det.

Andre beskæftigelser hos mormor

Hun havde det så hyggeligt og var et kærligt menneske, så vi hyggede os utrolig meget gennem de tre uger. Noget af det, jeg husker, er, at når fodbolden var lagt til side for dagen, kom de gamle Familiejournaler frem sammen med en saks og noget papir. Så sad jeg og klippede ud og limede fast, mens hun så TV. Alt sammen uden noget formål; det var bare trygt og hyggeligt – og det kostede ikke noget.

Fodbold i Vollsmose

I min barndom boede jeg i Vollsmose fra januar 1974 til december 1975. Lejligheden var rigtig god og udendørsfaciliteterne for børn var suveræne. Lige nedenfor min opgang lå en kæmpe fodboldbane, og der blev spillet meget fodbold efter skoletid. I modsætning til rundbold og højdespring, som jeg overhovedet ikke kunne finde ud af, kunne jeg give drengene kamp til stregen her. Jeg var en suveræn målmand, og mig kom de ikke forbi med deres driblinger. Al træningen hos mormor viste sig ikke at være forgæves.

Har du den form for mindre fra dine bedsteforældres tid?

/2 Kommentarer/i /af

Bord og mus

Bord og mus

Nyt bord og den nye mus

Det er snart et stykke tid siden, jeg købte det nye bord, og i går havde min dejlige ven tid til at hjælpe mig med at sætte det op. Vi skulle have det gamle ned, boret adskillige ting ud af væggene (kabelbakker mv.). Det var mest ham, der arbejdede…

Det gamle modem blev hængt op på væggen, højtalerne blev smidt ud osv. Der er alligevel højtalere i skærmen. Alt sammen for at kompensere for, at det nye bord er lidt kortere end det gamle.

Til gengæld har jeg nu fået et bord, der giver en god arbejdsstilling, fordi jeg kan lægge underarmene på bordet, som man skal, når man arbejder med mus og tastatur. Jeg har fået 80 cm. i dybden mod tidligere 60 cm. Det gør en verden til forskel. I virkeligheden har jeg siddet dårligt i årevis, men det er først nu, skaderne viser sig.

Det er blevet så pænt, og jeg sidder så godt. Ergonomi når det er bedst.

Hurra for en ven der ville hjælpe i flere timer.

Mere ergonomi

Jeg købte en ny mus, da smerterne fra armen var værst, men jeg stillede den hurtigt væk, idet jeg ikke kunne styre den. Jeg kunne ikke lave præcisionsarbejde så som at beskære billeder, hvilket jeg har meget brug for, både i mit arbejde og privat.

Nu har jeg fundet den frem igen og giver den et nyt forsøg. De kan begge være tilsluttede på en gang, så jeg kan let skifte. Den kostede trods alt 7-800 kr., så den skal ikke bare stilles hen. Af ergonomiske hensyn skal den have en chance. Min cyberven  oppe på Mors bliver ved at sige, at det handler om træning, træning, træning… Han har nok ret.

Du må have en god weekend

ergonomi

/4 Kommentarer/i /af

Jeg er glad

Jeg er glad

Jeg er bare så glad af flere årsager

Opringning fra kommunen

I går ringede min fleksjobkonsulent for at høre, hvordan det gik med arbejdet, og det var umådelig rart at kunne sige til ham, at det går rigtig godt. Jeg har jo gjort min hobby til mit arbejde. Jeg er glad for min chef/kollega, vi har det utrolig hyggeligt, og jeg står glad op 05:45 tre morgener om ugen – når der eller ikke er alle de pokkers helligdage. Jeg vil nemlig hellere på arbejde!

Hvordan har du det

I dag spurgte chefen så, hvordan jeg havde det, og jeg kunne kun sige, at jeg har det rigtig, rigtig godt. Jeg ville gerne arbejde mere og yde mere, men han bremser lidt, fordi han er bange for, at jeg ikke kan holde til det. Det synes jeg nu ikke, han behøver, men det er utrolig omsorgsfuldt. Jeg har mest interne opgaver indtil videre, men de har også værdi, for ellers skulle han jo løse dem selv. Jeg fortalte ham, at jeg måler på det med at være glad, når vækkeuret ringer. Flere ord synes jeg ikke, vi behøver bruge på dette emne. Jeg er glad, og jeg tror også, han er glad.

Videreudvikling på hjemmesiden

Det er nu en uge siden kurset sluttede, og jeg sidder herhjemme og øver mig på det lærte på min egen hjemmeside, for det er der ikke helt tid til på arbejdet, når jeg indimellem bruger vildt lang tid på at eksperimentere for at få det til at fungere. Nedennævnte er kodet i hånden med CSS, der er helt nyt land for mig. Der er rigtig meget, der er lykkedes, og jeg er pavestolt af mig selv:

  1. På forsiden har titel og uddrag fra hver post nu en lysegrå baggrund ligesom de to elementer har ‘luft’ i siderne, men billedet står uden ‘luft’ omkring sig, for sådan skal det være for at så helt skarpt.
  2. Der er ikke længere så meget ‘luft’ mellem bogstaverne i titlen, for jeg har haft problemer med at få overskrifterne til at være på en enkelt linje.
  3. Der er kommet styr på billedernes størrelse (16:9), så forsiden ikke længere hopper og danser. På slægtssiden er der også kommet styr på det lille galleri, som tidligere var helt håbløst.
  4. Der er indsat nye headerbilleder på de fleste sider, hvor farveskemaet passer bedre til logoet. Dette er dog ikke konsekvent. Det er svært at finde billeder, der passer i farverne. Selvfølgelig kan man gå i gang med fx GIMP, men jeg er ikke ret god til det.
  5. Teksten på headerbilledet har fået tilføjet en ganske lille hvid skygge, så den er lettere at se, hvis den af og til står på en mørk baggrund.

Jeg har fået ros af min guru Michael! Det er også med til at gør mig glad. Det er ham, der har ‘stillet opgaverne’ og åbnet mine øjne for de små detaljer, jeg kunne arbejde videre med. Han er også kommet med hints, når jeg er gået i stå. Jeg har brugt virkelig meget tid, men for søren hvor har jeg lært meget. For mig er det bedste altså selv at sidde med tastaturet fremfor at sidde ved siden af.

Musearmen blev ikke en musearm

Jeg var så bange for, at jeg havde reddet mig en museskade, og to eller tre uger havde jeg virkelig ondt og levede stort set af cocktails med Ipren og Paracetamol. Jeg gik til lægen, som ikke fandt noget usædvanligt, men henviste mig til en fysioterapeut, hvor jeg ikke har været endnu. I søndags opdagede jeg så, at jeg ikke havde ondt længere, og det har jeg ikke haft siden. Nu snurrer det kun. Det kan man også blive glad af. Jeg går trods alt til fysioterapeuten for lige at få et tjek og så for at få nogle råd om gode arbejdsstillinger både her og på arbejdet. Jeg har købt nyt bord – med 20 cm. større dybde så armen kan hviles – som arbejdsbord og på torsdag kommer en ven og hjælper med at sætte det op. Jeg glæder mig meget.

Hvad man ikke bliver så glad af

Min chef har behov for daglig tidsregistrering fra min side, og jeg har ikke kunnet finde på andet end et simpelt regneark, som jeg herefter mailer til ham. Helt håbløst… især når man har levet mange år af at implementere effektive løsninger til tidsregistrering.

Jeg indgik derfor den 29. marts en aftale med en fyr fra Amino (en platform hvor freelancere tilbyder deres bistand). I hele forløbet har han holdt mig hen, ikke orienteret om status/næste skridt mv. Nu er jeg træt af hans syge undskyldninger og har opsagt aftalen pr. omgående. Og krævet at få mine penge tilbage omgående – ja jeg har været så idiotisk at betale forud, og jeg kan ikke huske hvorfor det forekom rimeligt på det tidspunkt. Jeg har sendt en mail, der ikke kan misforstås, men jeg hører sikkert ikke en lyd. Pokkers også!