/14 Kommentarer/i , , /af , ,

Brexit

Alle taler om det – også jeg:

For så vidt angår det europæiske projekt – Den Europæiske Union, er jeg ikke på linje med Enhedslisten. Jeg har altid syntes, at staterne bedre kan løse problemerne (nej ikke “udfordringerne” 🙂 ) i fællesskab end hver for sig.

Jeg er derimod enig med statsministeren i, at der kan være en idé i at skabe et “slankere Den Europæiske Union”. Den Europæiske Union forekommer at være meget langt væk fra den menige vælger, og det er et alvorligt demokratisk problem! – eller måske ligefrem et demokratisk underskud? Det er uheldigt, og det bør der korrigeres for.

Ergo synes jeg også, at den britiske beslutning er meget trist, og bør mane til eftertanke. Marginen mellem de to poler er så lille, at det kan kaldes flertalstyranni og tilfældigheder.

Det vil være en mindre katastrofe, hvis og EL og DF kan opildne danskerne til også at kræve en afstemning om vores forbliven i samarbejdet, og det så resulterer i, at vi ikke vil være med længere. Sammenslutningen “Nyt Europa” har mange gode synspunkter, og jeg fandt denne gode og klare artikel, hvor det blandt andet fremgår at:

Det sker samtidig med, at vi i Europa står over for massive aktuelle problemer. Flygtninge og migrationskrisen, forholdet til Rusland efter annekteringen af Krim, risiko for terrorangreb, overvindelse af den økonomiske krise samtidig med grøn klimaomstilling og genopretning af økonomien i Sydeuropa. Alt sammen problemer, som vi kun kan håndtere i fællesskab.

Jeg synes, at der i citatet mangler noget om, at staterne i fællesskab også bedre kan styrke kampen mod nationalismen, som netop var noget af det, der fik briterne til at stemme “Leave”. Det må være vigtigt fortsat at sikre arbejdskraftens frie bevægelighed. Det er for let at mele sin egen kage og lade de andre rydde op. Det kommer i næste afsnit:

Dertil kan vi lægge en omfattende tillidskrise til det politiske system, der bare fik et hak opad i kampagnen i Storbritannien. Det var jo først og fremmest nationalistiske og nyliberalistiske kræfter, der vandt kampagnen med modstand mod immigration og fremmede som en helt afgørende motor. En helt uhellig alliance, men faktisk den, der præger den nye højrepopulisme overalt i verden. Når den så også forenes med dele af venstrefløjen, står vi som samfund et rigtigt farligt sted.

Noget af det, der samlede staterne i den spæde start kort efter 2. verdenskrig, var ønsket om fravær af krig og det især mellem Tyskland og Frankrig. Tanken var, at hvis de var forenede og forpligtede på et eller flere punkter, ville de ikke så let fare i totterne på hinanden, som det blev set i begge verdenskrige. Vi kan konstatere, at der ikke har været krig i Europa i ca. 70 år. Det tyder på, at medicinen har virket.

Det, der vil være interessant, er en grundig debat om, hvad det er, vil vi have ud af fællesskabet vel at mærke på den præmis, der hedder, at vi gerne fortsat vil være med.

/12 Kommentarer/i , /af ,

Puslespil

Indledningsvist: Mange tak til Lene for det inspirerende indlæg “Hvordan finder man en ny identitet?”

P.t anser jeg mit liv som en art puslespil med 1.000 brikker, der alle er faldet på gulvet. Selve temaet for puslespillet er mangefarvet og ret kompliceret, men også pænt, når det er lagt. Historien er, at jeg er i gang med at samle nogle brikker op og få dem sat sammen til noget, der ligner det rigtige motiv. Det vil nok tage noget tid, men opgaven synes ikke længere fuldstændig umulig efter mødet i rehabiliteringsteamet. (Jeg er stadig glad.)

Jeg har talt meget med psykologen om det, man kan kalde “transformationen” fra det gamle liv til det nye liv. Der er meget, der skal ændres; det synes lidt overvældende, og lige nu har jeg ikke kræfterne til det. Eller måske rettere sagt: Jeg prioriterer anderledes og fokus er andetsteds: FKN. På den anden side side kan jeg mærke, at det med indstillingen langsomt er ved at gå op for mig, og at der begynder at falde ro på. Så skønt!

Motivet på puslespillet skal være et andet eller brikkerne skal samles på en anden måde? Hrm… måske et helt andet puslespil? Det er jeg ikke rigtig blevet klar over endnu. Man kan vælge at anskue det negativt og mene, at alt er tabt på gulvet. Jeg tager – i hvert fald lige i dag – de positive briller på og tænker, at jeg står med en unik chance for at samle puslespillet på en ny måde. Alt er pludselig muligt inden for de rammer mit helbred og min kommende indkomst nu engang sætter. Jeg kan designe mit liv, som jeg vil. Det er vel ikke så mange forundt? jo måske hvis man i god tid jobstopper som Ellen har gjort det, men ellers kører mange rundt i “hamsterhjulet” til den dag, de går på pension.

Jeg er i gang med at kigge på hvilke frivillige aktiviteter jeg har lyst til og kan magte. Jeg har stor lyst til arbejdet i kirken. Fx har jeg i dag fået en forespørgsel, om jeg vil komme og tage billeder til en eller to af konfirmationerne. Selvfølgelig vil jeg det; det er en god afgrænset lille opgave på en time, måske to og så sikkert efterfølgende billedbehandling. Altså går der en dags tid (jeg er ikke så hurtig til det med billedbehandlingen). Jeg har skrevet til den pågældende præst, at jeg altid gerne vil hjælpe, og at hun bare skal henvende sig. Herudover er der et par længerevarende opgaver i kirken, jeg gerne vil gå ind i. Det kan give noget kontinuitet i mit liv og et samarbejde med dejlige mennesker.

Puslespillet afhænger naturligvis meget af, hvordan alting ser ud i FKN. Men indtil videre samler jeg brikkerne uden tanke på, at kontrakten kun løber i 10 måneder eller evt. kun til 31. december 2016, det står nemlig ikke klart for mig, så jeg har spurgt til det i dag.

Lenes indlæg hed “Hvordan finder man en ny identitet?”. Min situation er nøjagtig den samme så blogland er et skønt, inspirerende og udviklende sted at færdes.

/29 Kommentarer/i , /af ,

Overstået

Jeg er så lettet, at I slet ikke kan forestille jer det. Jeg er af Rehabiliteringsteamet i Hvidovre Kommune blevet indstillet til et fleksjob. Kommunens endelige afgørelse vil foreligge den 18. maj. Psykiatrifonden har aldrig oplevet at indstillingen ikke er blevet fulgt.

Jeg var hamrende nervøs forud for det – faktisk på grædestadiet, men da mødet gik i gang, lykkedes det alligevel at svare på alle deres spørgsmål. Det er mit indtryk, at de alle havde læst hele materialet, for de spørgsmål de stillede, drejede sig om emner, de ikke kunne have læst sig til.

De sad seks mennesker omkring bordet, og det virkede indledningsvist meget overvældende, og jeg blev endnu mere nervøs. Det var primært lægen, der stillede gode spørgsmål og så en anden som jeg ikke kan huske hvor var fra. Mange afdelinger i kommunen var repræsenterede. De var allesammen søde og flinke.

Jane fra Psykiatrifonden (min erhvervsrådgiver) var med som støtte, og det er jeg vældig glad for, for et par gange kunne jeg simpelthen ikke huske, hvad det var, jeg ville sige, så kunne hun tage over, men bortset fra det, klarede jeg faktisk mig selv. Jeg har holdt 1.000 møder i mit liv, men denne gang følte jeg mig ikke sikker på at kunne klare det selv. Det var trods alt min fremtid, der stod på spil. Nu er 2½ års uvished slut i hvert fald for en periode på 10 måneder i FKN. Jeg prøver at lade være med at tænke på, hvad der derefter skal ske. Men omend ikke andet får jeg noget til CV’et, får foden indenfor i NGO-verdenen og får 10 gode måneder, hvor der kan ske så meget. Jeg håber selvfølgelig på, at de kan finde på noget til mig bagefter; men hvis ikke har kommunen et fleksjobteam, der skal hjælpe. Jeg kunne ikke finde et normalt jo i 2013/14, og så er det nok endnu sværere at finde et fleksjob.

Omend ikke andet er det veloverstået for nu, og jeg kan ånde lettet op.

/10 Kommentarer/i , , /af , ,

Projektledelse og håb

I dag synes jeg selv, jeg har leveret et godt stykke arbejde. Jeg har lavet to planer for idriftsættelse af det HR-system, jeg arbejder på at implementere. Egentlig var planen for i dag, at jeg skulle rette basale stamdata på samtlige medarbejdere baseret på tilbagemeldingerne fra udetjenesten, men Gem-knappen virker ikke 🙂 . Regulært og dødssygt tastearbejde men jeg aner ikke, hvordan vi ellers skulle få data ind i systemet.

Jeg vil gerne efterlade FKN med et system, der er oppe at køre, når jeg efter planen forlader dem den 8. april. Systemet er ret omfattende, kan rigtig meget og vi brug for det alt sammen, men det er ikke realistisk at sætte det hele i drift inden den 8. april. Jeg har derfor siddet og “pillet det hele i stykker” og prøvet at pulje opgaverne og sætte dato på alle elementerne henholdsvis før og efter den magiske dato i april. Det er udtryk for mine prioriteringer, erfaringer og afhængigheder mellem data; FKN kan have helt andre ønsker, men dem må de så komme frem med. Det vil sikkert være nye tanker for dem; de har alle en mission se note, men administration er ikke en prioriteret opgave, hvilket faktisk er charmerende.  De fleste basale stamdata for udetjensten er fx forkerte. Alle elementerne kan puljes anderledes, afhængighederne kan anskues på andre måder og datoerne kan sættes anderledes. Alt er muligt – men det skal være realistisk, og her synes jeg selv, at mine mange år som projektleder kommer mig (og FKN) til gode. Jeg har titel af konsulent og/eller projektleder; det lyder lidt vel fornemt, når jeg nu ikke har nogen at lede og en del af opgaven er dødssygt tastearbejde 🙂

Det er lidt underligt at sidde og lægge planer for – potentielt – min efterfølger, hvem det så end måtte blive fx en student, som HR-gruppen har bevilling til. Det er underligt at kunne blive afløst af en student. Jeg har trods alt en langvarig universitetsuddannelse og 23 års erfaring fra adskillige departementer og styrelser herunder ca. otte år som projektleder. Men jeg blev syg, så gik det ned ad bakke, og jeg er havnet, hvor jeg er. Der er ikke andet at gøre end at acceptere tingenes tilstand.

Jeg tør ikke tro det, men jeg synes Sune (chefen), antyder, at der i det mindste kan blive tale om en forlængelse. Om det overhovedet kan lade sig gøre under hensyntagen til min sygedagpengesag og det frygtede møde i rehabiliteringsteamet vides ikke. Mine sygedagpenge løber (vist nok) ud den 8. april. Hvad der herefter skal ske er fuldstændig uafklaret.

Jeg synes også, der er tegn i sol, måne og stjerner på, at de vil give mig et fleksjob, men det tør jeg heller ikke tro på jfr. Psykiatrifondens erfaringer. Jeg presser ikke på for en afklaring – selvom jeg har lyst til det. Hvis de vil ansætte mig i et fleksjob ville det løse adskillige problemer for mig, og det er ikke småting: Indtægtsgrundlag, generel økonomi og boligsituation. Herudover er jeg faktisk ikke i tvivl om, at mit helbred har godt af at gå på arbejde. Det er dejligt at gøre nytte, arbejde med noget folk glæder sig til bare virker og at der bare er glade medarbejdere, der sige godmorgen og farvel. Generelt er medarbejderne glade og søde, og man kan mærke, at de har en mission. Jeg synes, det er den bedste arbejdsplads, jeg nogensinde har haft!

Note: Folkekirkens Nødhjælp styrker verdens fattigste i kampen for et værdigt liv. 
Hjælpen gives uden hensyn til tro, race eller politisk overbevisning.