/5 Kommentarer/i , /af ,

Bekymringer

Folkekirkens Nødhjælp lakker mod enden og julen står for døren

Folkekirkens Nødhjælp:

Der er ni arbejdsdage tilbage. Jeg prøver at bevare gejsten og entusiasmen. Jeg har sat som mål, at jeg den 23. december gerne vil sende hende, der skal etablere subsystemet til økonomisystemet, som så kommer til at udgøre HR-systemet, en folder indeholdende alle nødvendige felter, beskrivelse af alle disse felter og værdier til alle dropdownlister. Det burde gøre hende i stand til at komme videre med hendes del af systemudviklingen.

Nyt fleksjob

Når jeg nu ikke skal være i FKN, skal jeg selvfølgelig et andet sted hen. I morgen skal jeg til møde med fleksjobkonsulenten fra Hvidovre Kommune og “anden aktør” nærmere bestemt “Jobøst”. Jeg har kigget lidt på hjemmesiden og ved såmænd ikke rigtig, hvad jeg synes. Måske sådan lidt konsulentgejl… Men kommunen har gode erfaringer med dem, og har brugt dem i mange år, så det er jo nok i orden.

Jeg bliver nødt til at sige til dem, at jeg ikke umiddelbart kan se, hvor jeg finder kræfterne til igen at være ny på en arbejdsplads. Man skal sætte sig ind i opgaverne, få en fornemmelse af chefen, af kollegerne mv. Hvordan er organisationen skruet sammen? Hvem har magten? IT plejer at være mine samarbejdspartnere, hvad er de for nogle? Vise at man kan noget, selvom det er et fleksjob osv. Jeg orker det bare ikke.

Jeg bliver også nødt til at sige, at det skal være noget mere varigt, da jeg har brug for fred og ro til at komme videre med mig selv.

Jeg ringede til fleksjobkonsulenten i dag, da der var noget, der nagede mig: “Kan man sige nej tak?” Det kan man gudskelov godt. Der er ikke noget, jeg hellere vil end at arbejde de der sølle 15 timer pr. uge, men det skal være ordentligt arbejde. Jeg kan ikke lave noget, der ikke er vigtigt/giver mening. Opgaven skal være væsentlig for virksomheden. Det må ikke være ligegyldigt, om det bliver lavet eller ej. Hvis jeg sagde ja tak til det, ville jeg holde to dage, og så var det slut. Fleksjobkonsulenten vil først undre sig, hvis der fx var fem – seks gode matches, som man blev ved at sige nej tak til. Det er jo helt OK.

I aften skal jeg lige have forberedt mig og printet diverse dokumenter ud, og så må det gå, som det kan. Heldigvis skal jeg til Pernille (lægen) i DPC kl. 13:00. Så må hun samle mig op, hvis det går ad h… til.

Julen 2016

Egentlig havde jeg tænkt mig at lade som om, den ikke var der. Men det går nok ikke – det er formentlig ikke godt for den psykiske sundhed. Det er det årlige problem, når man ikke har noget automatik. Jeg kom til at læse et par gamle blogindlæg om andre jul på højskole. Ud af dem kan jeg se, at det i hvert fald ikke skal være Haslev udvidede Højskole, hvor jeg var i 2008, og som var for indremissionsk for mig. Et par Googlesøgninger på “Højskolejul” afslørede adskillige muligheder. Det, der ser bedst ud, er Vallekilde Højskole. Jeg har ringet til dem, og på onsdag kan de komme med en tilbagemelding, om de har plads eller ej. Har de ikke plads, rummer internettet mange flere muligheder.

Det er en ret dyr løsning, men jeg er jo invalid, så det går nok 🙂

 

/19 Kommentarer/i , /af ,

Anbefaling

Jeg vover det; også selvom nogle vil opfatte det som pral og føren sig frem, hvilket er  meget usympatiske stikord! Pral passer slet ikke til mig og mine værdier – og jo gamlere jeg bliver, hvor mere betyder værdierne for mig. Men jeg gør det alligevel…

Jeg bringer det, fordi jeg glæder mig over, at jeg trods alvorlig psykisk sygdom stadig kan noget! Det er slet ikke nogen selvfølge. Jeg har formået at fylde jobbet i FKN ud, og nu skal jeg “bare” finde et lignende sted, hvor de kan bruge det, jeg kan. Jeg ønsker mig inderligt et andet sted i NGO-verdenen, fordi medarbejderne der har en mission og ikke bare kommer på arbejde for at tjene daglønnen.

Anbefaling fra HR-chef Sune Lyng, Folkekirkens Nødhjælp

Til Hanne Stegemüllers næste chef

Jeg skal hermed videregive mine varmeste anbefalinger af Hanne Stegemüller.

Hanne har under sin fleksansættelse fra 18. maj 2016 til 31. december 2016 arbejdet som HR-systemkonsulent, hvor hun har haft til opgave at igangsætte implementering af et HR system, der allerede var besluttet at tage i brug. Hanne startede indledningsvis i virksomhedspraktisk d. 13. januar 2016.

Hannes kontrakt bliver med stor beklagelse ikke forlænget udelukkende grundet opgavebortfald.

Hanne har vist sig særdeles flittig og loyal over for denne opgave.

Under arbejdet med implementeringen af systemet, blev det besluttet at forudsætningerne for det valgte system var ændret, og Hannes opgave ændrede sig således til at hjælpe med at finde et alternativ og bidrage til specifikationerne for det nye valg.

Det skal virkeligt understreges at Hanne under hele processen, som har været periodevis frustrerende, holdt sig positiv og konstruktiv.

Jeg vil varmt anbefale Hanne til stillinger indeholdende:

  • Opbygning af databaser og vedligehold.
  • Opbygning af hjemmesider i bl.a. CMS, eller teknisk optimering af indhold.
  • Korrekturlæsning af tekst og produktbeskrivelser.
  • Analysere og lave arbejdsgangsbeskrivelser, herunder brugervejledninger.
  • Webmasterfunktioner og indholdsredaktør af dialog på sociale medier.
  • Være projektleder på indføring af den kommende persondatalov, herunder udfylde rollen som data protection officer.

Som menneske er Hanne en omsorgsfuld person, som gør en dyd ud af at være en ordentlig kollega. Hun er fint opmærksom på sine kolleger, og er god til at hjælpe med store og små ting.

Som professionel er Hanne meget opsat på hele tiden at levere et solidt og gennemarbejdet produkt. Hun er ambitiøs omkring at bidrage bedst muligt til den givne opgaves løsning

Hun har en solid evne til at fokusere på sine opgaver, selvom de kan have en lang tidshorisont. Hendes tålmodighed er bestemt en styrke, hvor jeg som leder kan regne med at hun selvstændigt tager det lange seje træk, selvom jeg ofte har fokus andre steder.

Det er værdifuldt at have en medarbejder der ydmygt, men bestemt, insisterer på at afklare opgaver og få retningslinjer, så hun autonomt kan fortsætte med den opgave hun har fået ansvaret for.

Hun er fuldkommen ærlig om sig selv, uden at hun på nogen måde overskrider nogle grænser.

Tværtimod er hendes ærlighed medvirkende til at jeg kan bidrage til at afstemme hendes opgaver, og derved fungere optimalt som leder.

De omstændigheder, der gør at Hanne bedst ansættes i en fleksstilling, har hun formået at opbygge stærke personlige strategier for.

Hanne gør en særlig dyd ud af at det ikke skal have anden indvirkning på arbejdet end at hun arbejder på reduceret tid.

Som leder har det været en fornøjelse at have haft Hanne ansat.

Hun har uanset egne forhold haft fuld fokus på levere i forhold til de aftaler vi har indgået.

Hanne har mine stærkeste anbefalinger, og jeg vil naturligvis gerne stille mig til rådighed for spørgsmål.

Med venlig hilsen

Sune Lyng

HR Chef

 

suly@dca.dk

Tel +45 26 28 93 22

/34 Kommentarer/i , , , /af , , ,

Invalid

Invalid

Nu er jeg invalid

Det lyder absurd, men alligevel vil jeg dele glæden med alle mine trofaste læsere: Juristernes og Økonomernes Pensionskasse (JØP (Nu P+)) har i dag meddelt, at de tilkender mig invalidepension med virkning fra 1. august i år og til min død. Det skyldes, at deres lægekonsulent har vurderet, at jeg er 2/3 invalid. Altså det er vel lidt absurd at være glad over at blive erklæret invalid. Det handler bare om penge – mange penge – selv efter skat.

Jeg sendte JØP det samme materiale, som rehabiliteringsteamet havde til rådighed. Og det var åbenbart tilstrækkeligt.

Der er utrolig meget, der nu bliver lettere!

  1. Jeg kan betale tandbehandlingen selv og slipper for at bede om hjælp til det i Hvidovre Kommune. Jeg hader ikke at kunne klare mig selv.
  2. Hvis jeg står uden job 1. januar 2017, kan jeg vist nok klare mig for ledighedsydelsen sammenlagt med invalidepensionen.
  3. Jeg kan bringe min kassekredit i nul (den har jeg “levet af” i et par år), og derefter få det endelige overblik over økonomien igen. Før i tiden havde jeg fuldstændig styr på alting, men de seneste to år er det gledet mig af hænde. Jeg har overlevet fra dag til dag, og har ikke kunnet overskue at få styr på sagerne.
  4. Jeg kan tænke på at rejse igen. Jeg har ellers haft indstillet mig på, at rejserne tilhørte en svunden tid. Det er livskvalitet at kunne rejse.
  5. Rosinen i pølseenden: Jeg mangler faktisk et par nye sko.

Endelig kan jeg helt slippe bekymringerne om indtægt og bolig. Jeg har undersøgt om kommunen skal modregne. Det skal de ikke – pengene er mine.

Det er altså en stor dag, og jeg ville da lige dele den med jer.

Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.

/6 Kommentarer/i , , /af , ,

Værdi

Præstetanker – det var billig hvidvin i 70’ernes Irma

Det var “præstedag” i dag, og det er altid godt med præstetanker. I dag kom vi rundt om et stort eksistentielt emne, som fylder meget for mig p.t., og som vi startede lidt på sidste uge, men ikke blev færdige med.

Jeg tænker på, at jeg egentlig er lidt heldig, at kunne tage fat på livet en gang til, ja nærmest starte ved et nyt nulpunkt. Vejen hertil har været op ad bakke og ingen dans på roser. Så jeg er jo på sin vis nærmest lykkelig. Men jeg er 52, har levet over halvdelen af mit liv, og formentlig meget mere end det, da mennesker med bipolar affektiv sindslidelse dør ca. 14 år før gennemsnittet, og derfor er det naturligt at blive lidt tilbageskuende.

Det, der piner mig, er de 25 år jeg spildte med kun at arbejde. Det gav indflydelse og en eller anden form for diskret magt, ikke direkte over andre mennesker, men over systemer, processer og metoder. Jeg prøver at undlade at tænke, at det var temmelig talentløst ikke at kunne finde på noget andet.

Jeg kunne måske have stiftet en familie – og så alligevel nej det kunne jeg ikke, for det er jeg slet ikke typen på. Jeg er for nørdet og for meget enspænder til det.

Jeg kunne have etableret andre relationer og bevaret dem. Psykologen fra Psykiatrifonden sagde så ofte, at jeg var god til at etablere relationer men ikke god til at bevare dem. Jeg må give hende fuldstændig ret.

Og nu… hvad er det så jeg er i gang med? Gentager jeg bare mig selv: Jeg føler, jeg får værdi som menneske, når det går godt på arbejdet. Lige netop af den grund var de to års sygeperiode uden for arbejdsmarkedet to år i helvede for mig. Det vil måske ikke føles lige så slemt for andre mennesker, selv om jeg har en grundlæggende tro på, at alle mennesker er glade for at bidrage til samfundet på en eller anden måde.

Mette kunne nogle gode sentenser fra Prædikerens Bog, der passede fint, men jeg kan ikke finde dem igen.

Merværdi

For nu at køre videre i den samme fantasiforladte rille: Jeg skaber merværdi på arbejdet; jeg tror, de/Sune er tilfredse, og det glæder mig selvfølgelig, for i baghovedet er der den lille djævel, der spøger, hvis tema det er, at jeg kun har job til årsskiftet – og hvad så? Man finder ikke bare lige et fleksjob! Jeg brugte et år på at søge ordinære jobs uden så meget som at komme til samtale. Jeg konkluderede til sidst, at det var alderen, og den har jo ikke bevæget sig i nedadgående retning siden da. Hvis man ikke kan finde et ordinært job, kan man da slet ikke finde et fleksjob. Kommunen skal vist nok bistå på en eller anden måde, men det har jeg ikke så meget fidus til.

Jeg hyggede mig i aftes med Google og med at surfe rundt og kigge på andre HR-systemer (og sådan skaber jeg merværdi 🙂 ). Jeg fandt en masse interessante ting, som jeg har foreslået, at vi kigger nærmere på ud fra det princip om, at nu ved vi en masse om, hvad vi ikke vil have, ikke for meget “farvelade”, ikke så mange løfter om alt muligt smart, når vores initielle behov er på et helt andet niveau: Hvor mange er vi, hvor er folk ansat, hvem er chef, hvad er bankkontonummer og fødselsdato og i den dur. Selvfølgelig skal vi på sigt kunne mere, men man skal kravle, før man kan gå.

Det mest interessante jeg fandt, var to forskellige firmaer, der ikke var sælgere af HR-systemer, men som til dels levede af at sælge rådgivning om sådanne systemer. Der lå en lang rapport fra et af firmaerne, der sammenlignede 30 leverandører, det så spændende ud. Hvis, hvis, hvis vi skal skifte leverandør, vil jeg agitere stærkt for, at vi køber os til noget tværgående og uvildig rådgivning forud for beslutningen, nogen der ikke vil sælge men vil rådgive.

Det vil være en stor beslutning at skifte. Jeg har spildt min tid i et halvt år, bortset fra at kilderne til data nu er “kørt sammen”, så det kan genbruges. Vi har spildt penge, men det er kun 30.000 kr – Herregud. Vi taler faktisk om, at en af grundene til, at vi får så dårlig service måske er, at vi er en tabsgivende forretning for dem.

En af de ting Sune og jeg er meget enige om er, at skal vi skifte, skal den næste leverandør have en vis volumen. Det kan ikke være sandt, at vi skal “bestille tid” 3 – 4 uger før, for at komme ind i deres kalender, eller at vi er afhængige af, at en medarbejder har en infektion. Det behøver ikke være Oracle eller SAP, men de skal være mere end 5 – 6 medarbejdere.

JØP er også en værdi – faktisk ret stor

Jeg har fået alletiders pensionsrådgiver i JØP. Hun er lynhurtig, sød og effektiv. Jeg har udfyldt ansøgningsskemaet til invalidepension (lidt sær tanke måske at være invalid) og sendt alle de bilag, som Rehabiliteringsteamet også fik. Til morgen var der en lille besked om, at hun har sendt det videre til deres lægekonsulent, og det går der 2 – 3 uger med. Det er da helt OK.

Jeg havde selv prøvet at undersøge, om kommunen skal modregne i invalidepensionen, hvis jeg altså får den. Jeg kunne ikke finde et klart svar, min tidligere kollega kunne heller ikke, så derfor spurgte jeg i JØP. Hendes svar var kort og kontant: De skal/må ikke modregne.

Hvis jeg bliver erklæret 2/3 invalid, kan jeg leve som grever og baroner 🙂