,

Sjov med Excel med Kasper fra Proximo

Bliv bedre til Excel

Sjov med Excel Med Kasper fra Proximo

Excel er – og har altid været – min “skarpe kniv” til både små og store datamængder. Jeg brugte Excel 23 år, da jeg var på arbejdsmarkedet, og nu, hvor jeg er udenfor arbejdsmarkedet, forsøger jeg altid at optimere alt muligt, dels fordi det er sjovt, dels fordi det sparer en masse tid. Og det er lærerigt. Herudover vil jeg gerne holde min hjerne i gang, ved at udskyde aldringprocesserne og påvirke neuroplasticiteten. Hjernen skal stilles opgaver!

Jeg bruger blandt andet Excel til:

  • at styre oprydningen slægtsdata i Legacy vha. en kombination af Excel og tags i Legacy.
    • Eksempelvis er det smart at kunne trække en liste over, hvilke personer i Legacy, jeg endnu ikke har gennemgået.
  • et “Sundhedsdata“-ark holder øje med fx vægt, aktivitet, blodtryk, puls osv.
    • Det sjove var at lave rapporten, som kan printes ud og drøftes med Distriktspsykiatrien.
  • at styre budgettet, der fx beregner, hvad saldoen på budgetkontoen skal være den 1. januar, for at kontoen kan “passe sig selv” hele året, fordi jeg ved, at der altid vil være nok også til de dyre måneder.
    • Jeg behøver i årets løb overhovedet ikke kigge på kontoen.
    • Alligevel kan jeg ikke lade være at kigge på regnearket og sammenholde det med saldoen i netbank for at se, om det nu også passer – men det gør det!
  • et par makroer, som ChatGPT har skrevet, hjælper med hurtigt at lave den månedlige budgetopfølgning.
  • ved hjælp af en kombination af forespørgsler på mit webhotel og et Excelark holder jeg øje med, hvor meget tid jeg i gennemsnit bruger på artikler her på hjemmesiden og hvor meget tid jeg gennemsnitligt bruger på en artikel.
    • Det er ingen videnskab, for af og til glemmer jeg at indsætte starttidspunktet i Excel, og andre gange glemmer jeg at indtaste sluttidspunktet. Men det er bedre end ingenting, og rammer nok gennemsnitligt godt nok til husholdningsbrug.
    • År til dato har jeg formentlig brugt ca. 274 timer på 170 artikler. Det giver et gennemsnit pr. artikel på 1:36.
  • Osv.

Egentlig synes jeg derfor, jeg er rimeligt god til Excel, men da jeg også elsker læreprocesser, besluttede jeg at købe et medlemskab hos Proximo. Det har jeg haft før, men det var i en periode (2020), hvor jeg ikke havde det ret godt, og så går det ikke godt med indlæringen. De kognitive funktioner er simpelthen nedsatte. Kognition betyder nærmest “tænkning”.

Billedet herunder er et udsnit fra rapporten “Sundhedsdata”. Som det ses har jeg en periode motioneret for lidt. Da jeg motiveres af data, er jeg begyndt at rette op på det! Jeg vil jo gerne have grønne prikker alle steder.

Det der er næsten nyt

Jeg var eksempelvis ikke blevet ret god til funktionerne LOPSLAG, HVIS eller SUM.HVIS og SUM.HVISER nåede jeg vist aldrig til.

Og så vil jeg så gerne kunne skrive nogle simple makroer. Hidtil har ChatGPT gjort det for mig, hvilket også har været både godt og fint, men jeg vil gerne lære bare lidt af det selv, da samarbejdet med ChatGPT af og til bliver for bøvlet, og den ødelægger de data, man allerede har. Det er jo bare en robot, selvom den er fantastisk.

Samarbejder du med ChatGPT, skal du i hvert fald sikre dig, at du har en backup af filen, du uploader.

Det er sindssyg sjovt

Jeg begyndte på kurset i går, og det er allerede gået op for mig, hvor meget tid jeg har spildt i mit liv ved eksempelvis ikke at mestre LOPSLAG, HVIS og SUM.HVIS.

Hvert delemne i et kursus indledes med en video, hvor Kasper fra Proximo forklarer Excels funktion, og hvad man skal være opmærksom på, og han gør det virkelig godt.

Han har udviklet kurserne meget, siden jeg senest havde et abonnement.

Et eksempel er SUM.HVIS, der kan se sådan ud: =SUM.HVIS(Data!K:K;1;Data!I:I), som han forklarer nogenlunde sådan:

  1. Hvor skal Excel lede efter data? Det er hele kolonne K i arket Data.
  2. Hvad er kriteriet? Det er de rækker, hvor der står et 1-tal.
  3. Hvor finder Excel de data (tal), der skal lægges sammen, når den først har fundet rækkerne med et 1-tal? Det er kolonne I.

Det er jo i virkeligheden ganske enkelt, når man altså først har lært det.

Jeg har gennemgået to eller tre af kurserne, og det er utrolig sjovt, hvis man er data-nørd. Hvis du også er data-nørd – eller bare gerne vil blive bedre til Excel – vil jeg varmt anbefale Proximo.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

, ,

Stavning eller kaos – afsnit 138

Kilderne næsten uddøde

Jeg kender ikke årsagen, men det er som om, kilderne er uddøde. Jeg falder stort set ikke over nye sjove eksempler – selv Facebook og Danmarks Radio er næsten uddøde. Det lykkedes dog til sidst …

Formularen skal udfyldes, når du indsender bidrag

Ved et tilfælde opdagede jeg, at der var indsendt et billede. Tak for det. Jeg er altid glad for bidrag.

Indsenderen har desværre ikke udfyldt formularen, så derfor har jeg ikke modtaget en mail om billedet. Når der indsendes billeder via formularen, gemmes de i en mappe på webhotellet. Jeg får kun besked om billedet, når formularen benyttes rigtigt. [Opdatering den 3/10: fejlen lå hos mig. Den er nu rettet.]

Pr. 30. september 2025 rummer Sprogdatabasen 1.467 eksempler på dårligt sprog, sære formuleringer, almindeligt sjusk og sjov. Denne måned får du 13 nye eksempler.


Stavning eller kaos – afsnit 138

1) Facebook den 4/8. Her har vi igen højrefløjen, der skriver dårligere end gennemsnittet, selvom vedkommende her har forsøgt sig med “fine” ord:

“Mønstret fra Mellemøsten reproduceres, og deres kultur har til formål at konvertere den værtslige kultur til islamisk kultur”.

Den ryger lukt i kategorien “Lydskrift”.

2) Facebook den 9/8. “… men jeg er altid meget forsikring”. Det var formentlig telefonen, der var på spil, for af konteksten fremgik, at der nok skulle have stået “forsigtig” og ikke “forsikring”.

3) TV2 News den 25/9. Gang i dronerne. Jeg havde ellers lovet mig selv, at der ikke fra mit tastatur ville udkomme et eneste ord om droner eller “kapaciteter”, men følgende stammer fra TV2 News den 25. september. Det er indsendt af Bjarne, der ganske rigtigt spørger, om der også var droner helt inde i Forsvarsministeriet?

“Pressemøde om droneaktiviteten i Forsvarsministeriet”

4) Man må spørge sig selv, hvad “snit blommer” er? Svaret er dog leveret i næste linje, hvor man kan se, at vi er i blomsterafdelingen hos alma madmarked. “Så har vi fået friske snit blommer igen”:

5) I min lokale Brugs hænger denne ret ubehjælpsomme reklame for Euro Jackpot både i loftet og der, hvor man – efter at have stået længe i kø – betaler for kioskvarerne: “Drøm størrere”. Det giver ingen mening.

6) Den 29/9. Journalisterne på dr.dk havde vist travlt, da de skulle skrive om justitsminister Peter Hummelgaards pressemøde: “Vi befinder os i en ny virkelighed i Danmark og i andre land, og vi kommer til at stå i sådan en situationen igen”.

7) Mere dr.dk den 29/9. “Rigspolitichef Thorkild Fogde fortæller, at politiet ikke har kunne skyde dronerne over lufthavnen i København ned”.

8) Endnu mere dr.dk den 29/9. Det mente August Olaf Jersild nok ikke, eller vil man anvende “andere Methoden” end knive og skalpeller til fjernelse af det administrative fedtlag? “Det er administrative stillinger, der hovedsageligt skal skæres væk”.

9) Facebook den 29/9. Jeg elsker pleonasmer: “… genoptager jeg måske x igen senere”.

10) Facebook den 29/9. En tråd, der var (over-)befolket af den yderste højrefløj, som sammen med Morten Messerschmidt gerne ville nedlægge RUC:

“Ja at nogle venstreorienterede idioter ikke kan se de bliver røvrendt af muslinger der bruger det som genvej til familie”.

  • Det er måske telefonen, der har været på spil, hvorfor “muslimer” er blevet til “muslinger”?
  • Og “familie” skulle måske have været “familiesammenføring”?

11) Facebook den 29/9. En tråd hvor en bidragyder mente, at de psykisk syge hjemløse, der af psykiatrien udskrives til gaden, bare kunne tage sig sammen og finde en bolig:

“Er skam uddannet socialt og importeret over, hvordan folk tolker efter egen mening”.

  • Mon ikke det igen var telefonen, der troede, at “imponeret” skulle være “importeret”?
  • Herudover kan man overveje, hvordan man bliver “uddannet socialt”.

12) Facebook den 29/9. “Hvor herre bevares”. Der mangler et spørgsmålstegn, og hvis det var sat, kunne svaret være: “i de højere luftlag sammen med dronerne”.

13) Facebook den 30/9. Diskussioner på Facebook tager ofte interessante drejninger. Tråden drejede sig om, at Israel endnu ikke er dømt for folkedrab; der er kun rejst tiltale. Uden tvivl månedens bedste, som falder i kategorien “Svære ord”:

“Jeg kalder da heller ikke Pedrofil uden du er dømt”.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

, , ,

Dataobservationer baseret på i alt 50 svar

Konklusioner på læserundersøgelsen

Dataobservationer baseret på 50 svar

For noget tid siden lancerede jeg en lille læserundersøgelse for at blive klogere på jer, der læser med her på siden. Først lavede jeg en opsamling baseret på 14 svar, og senere på 28 svar. Nu er vi oppe på 50 besvarelser, og derfor synes jeg, det er tid til en endelig status og en tak til jer, der har deltaget.

Det glæder mig, at så mange har taget sig tid – og jeg sætter pris på både ærlige, overraskende og eftertænksomme svar.

Demografi og livssituation

Af de 50 respondenter er 27 kvinder og 23 mænd. Det er en forholdsvis ligelig fordeling, hvilket overrasker mig lidt, da jeg havde forventet en overvægt af kvinder. Men det er jo stort set ligeligt …

Aldersmæssigt er der en klar overvægt af modne læsere. Størstedelen befinder sig i aldersgrupperne 61–65, 66–70 og 71–75 år, og enkelte er i 80’erne. Der er dog også nogle i fyrrerne og halvtredserne. Det vidner om, at hjemmesiden tiltrækker et publikum med livserfaring – og måske med mere tid og refleksion.

(Gruppen “Under 26” skulle selvfølgelig have stået forrest, men jeg kan ikke få Excel til at flytte den; så nu står den bagest). 

Ikke overraskende er de færreste på arbejdsmarkedet (30 pct.). Nogle er gået på pension, andre er førtidspensionister, og enkelte er stadig aktive på arbejdsmarkedet. Mange har tilkendegivet, at de er glade for nu at kunne bruge tiden på fordybelse i slægtsforskning og andre nørdede interesser.

Uddannelsesniveau

Uddannelsesbaggrunden blandt deltagerne er generelt ret høj. Mange har angivet, at de har en uddannelse på 3–5 år, og en pæn del har mere end 8 års uddannelse bag sig. Det forklarer måske den store interesse for sprog, struktur og dybde, som præger mange af de mails og kommentarer, jeg får.

Slægtsforskning og tekniske værktøjer

Langt størstedelen (72 pct.) af respondenterne angiver, at de er aktive inden for slægtsforskning. Det var også min fornemmelse – og det bekræfter, at mange finder min hjemmeside via mine artikler om TNG, originale kilder og tips til slægtsforskning med TNG og Legacy.

Til gengæld er det stadig kun et mindretal, der bruger TNG (The Next Generation of Genealogy Sitebuilding). Flere (34 pct.) svarer, at de bruger MyHeritage eller Ancestry, mens andre klarer det hele i hånden eller i Excel. Det fortæller mig, at mange gerne vil have overblik, men ikke nødvendigvis kaste sig ud i tekniske løsninger.

På spørgsmålet om, hvorfor min læsere ikke bruger TNG, fik jeg disse svar:
  1. Bruger andre DB
  2. Jeg er ikke interesseret i systematisk slægtsforskning. Jeg synes, jeg ved det, jeg har brug for at vide om min egen slægt. Min far slægtsforskede lidt. Men jeg bruger slægtsforskningens kilder – kirkebøger, folketællinger m.v. – stort set dagligt i andre historiske sammenhænge.
  3. MyHeritage. Og i hånden
  4. Har ikke data online.
  5. Kender det ikke
  6. Deler pt ikke – bruger et simpelt regneark til eget overblik / links til kb / ft / andre kilder
  7. Har ikke lyst
  8. Jeg vil have det hele off-line
  9. Jeg kender det ikke
  10. Har ikke prøvet det
  11. Har ikke overvejet det som en mulighed eller sat mig ind i, hvad det indebærer – men det burde jeg måske?
  12. Kender det ikke
  13. jeg bruger Legacy, og lægger det på nettet med Webtrees.
  14. Det ser indviklet ud
  15. Kender det ikke
  16. Påtænker at begynde
  17. Jeg har ikke tid nok med arbejde og bijob samt frivilligt arbejde
  18. Ancestry.com er til mine slægtstræer
  19. Fordi jeg først hører om det her. Skal lige tjekke det ud først, så måske.
  20. Ikke tænkt på det før
  21. Har ikke overskud til at skifte program.
  22. Kender ikke programmet/sigtet.
  23. Så meget interesserer jeg mig heller ikke for det.
  24. Overvejer det
  25. Jeg er lidt usikker på at dele mine slægtsdata via hjemmesider. Det virker som et stort arbejde.

Hjemmeside og digitale vaner

32 pct. af deltagerne har egen hjemmeside. Det kom en smule bag på mig, når man indtænker aldersprofilen, men det viser, at flere har mod på selv at publicere og/eller dokumentere deres projekter.

De fleste er stadig på sociale medier, men en del har skrevet, at de overvejer at forlade dem – især på grund af algoritmerne, den negative tone, den amerikanske indblanding og tidsforbruget. Flere nævner, at de allerede har forladt Facebook og ikke savner platformen. Selv overvejer jeg det stadig.

Sprog, AI og kode

Det glæder mig at se, hvor mange der lægger vægt på det danske sprog. 84 pct. svarer, at dansk i skrift og tale er vigtigt. Det er jo musik i mine ører – især fordi jeg ofte skriver indlæg om korrekt sprogbrug og sproglig klarhed. Sprogdatabasen, hvor der udkommer en ny artikel hver den første i måneden kl. 12:00, er et eksempel på det.

Hvad angår AI og ChatGPT, har mange prøvet det – men med blandede oplevelser. Nogle svarer, at de har brugt det en enkelt gang. Andre har haft sjove eksperimenter med at få genereret en sang eller noget kode. En del er nysgerrige men afventende – det forstår jeg godt. Det er en ny teknologi, og man skal selv finde balancen.

Der er kun få, der arbejder med kode som VBA eller PHP – men det gør det jo bare endnu sjovere for mig at nørde løs i mine egne små projekter og dele erfaringerne med jer. Generelt er jeg ikke særlig god til det, og jeg har lige opgivet at låse af for robotters indtrængen mine TNG-sider, selvom om jeg brugte tre dage på at prøve at lære det og faktisk prøvede at få beslutningsstøtte fra ChatGPT. Efter tre dage savnede jeg de originale kilder for meget … Jeg slapper først virkelig af, når jeg nørder med kirkebøger mv.

Og apropos nørdet, så angiver 66 pct. at de er lidt “nørdede”. Det er spændende, at mine læsere selvangiver sig sådan, for det er ikke mange år siden, “nørdet” var et skældsord. Vi er vist flere, der er glade forat

Autisme og psykiatri

Et mindre antal respondenter har angivet, at de er på autismespektret eller har en psykiatrisk diagnose. Jeg vil bare sige: Tak for jeres åbenhed. Det betyder meget for mig, at I har lyst til at dele det. Jeg skriver selv åbent om mine erfaringer med Aspergers syndrom og bipolar affektiv sindslidelse, og det gør godt at vide, at vi er flere herude. En enkelt svarede i et fritekstfelt, at hun var vældig glad for at læse om mine erfaringer med de to diagnoser. Jeg har skrevet min historie om Aspergers syndrom her..

Tak og perspektiv

Jeg er virkelig glad for den respons, jeg har fået. Besvarelserne bekræfter, at jeg skriver til mennesker med nysgerrighed, erfaring, respekt for sproget og interesse for slægten, livet og teknologien. Det passer perfekt til det, jeg gerne vil skabe med min hjemmeside.

Undersøgelsen er nu lukket, men du er som altid velkommen til at sende mig en mail eller en kommentar, hvis du har input eller idéer – eller bare tanker om dette eller hint. 

Og endnu en gang: tak fordi du er med!

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

, ,

Stavning eller kaos – afsnit 137

Ferietid

Kilderne har været så godt som uddøde i juli måned, så denne udgave af “Stavning eller kaos” er temmelig kortfattet.

Og så kan jeg i øvrigt fortælle, at “Stavning eller kaos” ikke er en stavefejl fra min side men et udslag af min måske lidt anderledes form for humor. Der skulle således ikke have stået “Stauning eller kaos”.

Pr. 31. juli 2025 rummer Sprogdatabasen 1.454 eksempler på dårligt sprog, sære formuleringer, almindeligt sjusk og sjov. Denne måned får du (kun) 11 nye eksempler.


Stavning eller kaos – afsnit 137

1) Fundet på Facebook den 3/7. Det stakkels barn og de stakkels forældre – her ser man virkelig betydningen af mellem rum: “Baby måtte sælges”.

2) Facebook den 4/7. Af og til undrer jeg mig over, hvordan man kan få idéerne til de svære ord. Det er meget mere kreativt, end noget jeg nogensinde selv kunne frembringe, og det er også meget sværere end det virkelige ord, som her selvfølgelig skulle have være “katolikker”: “Katolitiker i optog i varmen”.

3) Fundet på Facebook den 6/7. Jamen Pia dog – tilhører du ikke den generation, der havde staveord og lærte, at korrekturlæsning er en dyd?: “Vi er dog nogle, der ikke lader jyderne i stikker her …”

4) Facebook den 12/7. Jo længere til højre man befinder sig på det politiske spektrum, jo dårligere staver man: “186 anderkendte trossamfund i Danmark, og kun et volder problemer. Islam”.

5) Jeg opdagede pludselig, at også min netbank har problemer med mellem rum. Jeg købte lidt hurtig mad, da afrivningen af et knoglestykke på overarmsknoglen (tuberculum majus afrivning) forhindrede mig i at lave mad selv: “Take away og fast food”

 

6) Facebook den 12/7. I dag har de så stået op og støjet? “I morgen er det er igen tid til de mere stille siddende aktiviteter”.

7) Facebook den 17/7. Fra en korrekturlæsers dagbog: “Et andet sprængende punkt er finansieringen”.

8) Af og til er Googles resultater ikke ligefrem vanedannende. Skal jeg købe en Withings eller en Garmin?: “Hvilken vægt passer til min højde?”

9) Og mere fra søgning efter noget med vægt. Jeg tror, min badevægt har det fint: “Bemærk, at BMI ikke i sig selv er et endegyldigt resultat for, om din vægt er sund”.

10) Heller ikke Matas kan finde ud af det med mellem rum: “Hvis du er kommet til at udfylde dine bank oplysninger, så skal du kontakte din bank og få spærret dit kort”. Kilden har du her.

11) Den 23/7. En Facebookbruger faldt over dette skilt i en herreekvipering, hvor de har kropsdele til salg: “Testikler”.


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.