, , ,

Sprog

Kald nu bare dette indlæg for brok, det generer mig ikke, men det generer mig voldsomt, at der er så mange mennesker i Danmark, der ikke behersker modersmålet bare nogenlunde. Derom handler dette indlæg. Jeg færdes en del på Facebook og har bemærket, at der blandt de stærkt indvandrerfjendtlige personager er en markant større andel, der ikke behersker modersmålet. Hvilken sammenhæng der er, må man selv tænke sig til.

Herunder kommer en række eksempler på hvad jeg mener og generes af:

  • “Fremadrettet”: I stort set hvert eneste interview der gives, indgår ordet fremadrettet; det er som om, det for enhver pris skal med. Det ses ikke så ofte i skriftsproget.
  • Bandeord: Jeg synes ikke, det ser videre kønt ud med bandeord i fx indlæg på Facebook. Det er som om, folk tror, at deres indlæg får større vægt, hvis de inkluderer et “fuck” eller lignende. På mig har det den stik modsatte virkning. Jeg opfatter indlægget som useriøst.
  • i eller I: Det er som om, ingen længere kan finde ud af, at tiltaler man flere personer, skriver man “I” og ikke “i”.
  • “afvide”: Denne afart ses oftere og oftere, og man kunne tro, det var en vits. Det hedder altså “at vide”
  • Versaler: Til tider ser man hele indlæg forfattet kun med store bogstaver; bortset fra at det er næsten umuligt at læse, så er det at skrive med store bogstaver som at råbe, og på mig virker indlægget useriøst.
  • Synes eller syntes: Mange kan ikke længere finde ud af, at “synes” er nutid og “syntes” er datid – de anvendes næsten konsekvent forkert. I går stødte jeg faktisk på en like-knap, hvor der stod “syntes godt om”; så er målet fuldt. Hvis man forfatter forskellige former for hjemmesider, burde man have de mest basale sprogfærdigheder, og har man dem ikke selv, må man bede en anden om hjælp.
  • Mange indlæg forfattes uden hverken kommaer eller punktummer, og det gør dem fuldstændig ulæselige. Det kan godt være, man ikke er nogen komma-haj, men så prøv dog i det mindste at sætte bare et par stykker et eller andet sted, for at øge chancen for at indlægget kan blive læst og forstået.

Apropos “Læs og forstå”: Kan du huske de små hæfter? Det var små opgavebøger, der blev brugt, da jeg gik i de mindre klasser (i starten af 70’erne). Med bøgerne kom man godt rundt i det danske sprog og blev trænet i at stave. Der var noget sund konkurrencementalitet over bøgerne, for der gik lidt sport i at komme hurtigt igennem alle opgaverne i en bog for at komme videre til den næste. Måske var det upædagogisk, men det virkede 🙂 De bruges vist ikke mere, og jeg har end ikke kunnet finde netop dem med Google – men jeg er nu heller ikke videre skrap til at Google.

Tillæg:

  • “Omkring”: Ordet “Omkring” benyttes i flæng, og oftest skulle der bare have stået “Om”. Omkring betyder rundt om. Man kan fx ikke have en mening omkring noget. Man har en mening om.
  • Nutids-r: Næsten ingen kan finde ud af at sætte nutids-r rigtigt på. Da jeg var barn, lærte vi, at hvis det skulle hedde løber, skulle der r på, ellers skulle der ikke.
, , , ,

At blogge

Jeg har tænkt på det så tit, så nu materialiserer tankerne sig i en post: Jeg er så glad for at færdes i blogland. Jeg synes, jeg får så meget relevant feedback på mine poster, og så har jeg nået et af mine mål med bloggen. Da jeg oprettede den, var målet at skrive et ugentligt nyhedsbrev om centrale fund i min slægtsforskning. Det blev nu aldrig rigtig til noget. Med tiden har min blog udviklet sig til at blive meget personlig, og af og til kan jeg tænke på, om det nu også er fornuftigt. Min konklusion er hver gang, at sådan er jeg nu engang, og det afspejler sig så i mine poster.

Bloggen fylder 10 år den 9. december 2015, og det skal på en eller anden måde fejres. Lige om lidt har I også sendt 8.000 kommentarer (der mangler kun 60), og det skal også markeres. Min hovedside er blegnet noget, for det er meget sjovere at skrive på noget, hvor man får feedback. Man kan gå alene rundt med tanker om dette eller hint, hvor det så er godt at få andre øjne på fx et problem. I skal vide, at jeg er glad for alle jeres kommentarer.

Et er min egen blog, noget andet er jeres blogs: jeg synes, jeg bliver klogere af at læse med hos jer fx hos Lene, hvor jeg lærer noget om både sygepleje og landmandslivet i kartoffelmarkerne, og hos Ellen, hvor jeg lærer en masse om blandt andet godt sprog. Jeg gør mig umage med at lægge kommentarer hos alle jer, jeg følger, da det er lidt “give and take”; vil man selv have kommentarer, må man også selv lægge nogle.

Apropos godt sprog: Jeg glæder mig over det gode sprog, som alle de bloggere, jeg følger, har. Der bliver både sat kommaer og læst korrektur. Det er en fornøjelse. Ikke at jeg selv er perfekt, slet ikke, men jeg gør mig i hvert fald umage, og det glæder mig at se, at sproget på nettet kan være meget bedre end på Facebook, hvor jeg også færdes en del. Jeg krummer ofte tæer, når jeg ser, hvad folk skriver der. Det er sikkert en art snobberi, men jeg kan altså ikke tage folk, der laver bunkevis af fejl, særlig seriøst.

Og så er der kun tilbage at ønske jer alle sammen god weekend og god ferie.

, ,

Hadeord og -vendinger

Træt af at høre dem

Jeg har besluttet at lave en generisk liste over hadeord og -vendinger, og hvis du har lyst til at være med så skriv dine hadeord og -vendinger i kommentarfeltet; måske kan vi så lave en meget (mega 🙂 ) lang liste i fællesskab.

Jeg er først begyndt i dag og har bare lige noteret, hvad der faldt mig ind, så listen er ikke ret lang endnu. Kom og vær med – måske kan vi i fællesskab generere noget unikt?

Mine egne bidrag:

  • Gøre en forskel
  • Fremadrettet
  • Mega foran alting fx megalang liste 🙂
  • Det ligner at. Det hedder: “Det ser ud som om” eller “det ligner”
  • Win-win-situation
  • Italesætte
  • “Omkring” er meget misbrugt. Fx han læste en bog omkring emnet
  • “Nybegynder” sludder, det hedder bare “Begynder”

Bidrag fra mine læsere – alle modtaget med stor tak:

  • Kanon
  • Reform
  • Spritny
  • Lige præcis
  • Fuck
  • Rigtig – i betydningen rigtig, rigtig stort
  • Fed/fedt/superfedt
  • Jo, men altså …
  • Jeg er ikke racist, men …
  • Und Alles
  • Über nice
  • Jeg takker og bukker
  • Omstillingsparat
  • På sigt
  • Når det så er sagt
  • Kvalitetstid
  • Lige to sekunder
  • Jeg lytter til dig
  • Det er modtaget
  • I min optik
  • Overnight. Kunne erstattes af “På ingen tid”
  • Kommentere på
  • Jeg hører, hvad du siger, men…
  • “Et eller andet sted” synes jeg …
  • “Det , jeg hører dig sige, er ….”
  • Når det så er sagt, så synes jeg, det går rigtig, rigtig godt.
  • Lige om lidt, når det bruges om “inden længe”
  • Armslængdeprincip
  • Spotte (i betydningen få øje på)
  • Udfordringer når der er tale om problemer. Sidstnævnte findes næsten ikke mere
  • Fordi at
  • Kontekst i stedet for sammenhæng
  • Et kopi – det hedder en kopi
  • “Det jeg tænker er” og “Hvad tænker du om det
  • Super
  • Ildsjæl
  • På den lange bane
  • På den korte bane
  • starte op i stedet for starte eller begynde
  • handle ind i stedet for handle eller købe ind
  • åbne op i stedet for åbne
  • “op til 2 graders varme”. 2 plus grader er dælme ikke varme.
  • “jeg har nu været ansat her i femten år, og det har været en spændende rejse”. Det er spændende rejse, der er problemet.
  • “Går ind”. Især frisører går ind og f.eks. klipper
  • af helveds til.
  • Fremadrettet
, , ,

Kvalitet på nettet

Jeg synes, jeg læser så meget sludder på nettet: der er enormt mange stave- og andre sjuskefejl, og teksterne bærer generelt tegn på ikke at være ordentligt gennemarbejdet. Jeg kan næsten ikke holde ud at læse på Facebook, da der her er utrolig meget sjusk.

kriminalhistorie.dk prøver vi at gøre meget ud af kvaliteten – det, vi præsenterer, skal simpelthen være i orden:

  • Leif Sepstrup tager gode billeder af de originale arkivalier i Viborg.
  • Jeg laver første udkast til transskription af de originale dokumenter.
  • Alice Sachse og Jytte Hammerich kontrollerer mine udkast eller starter selv dokumenterne op.
  • Mona Lillelund Hamann kontrollerer læsbarheden og har de formidlingsmæssige briller på; Mona har rollen som den uvildige læser og melder tilbage, hvis der er afsnit i teksterne, der ikke er til at forstå, da de så skal rettes til. Generelt prøver vi at skrive til alle – ikke bare til slægtsforskere.
  • Ellen Nielsen læser den sidste korrektur og sørger for, at alle kommaer er sat korrekt; man bliver jo blind på det, man selv har skrevet, og det er meget svært at læse korrektur på egne dokumenter.

Som det fremgår har alle vores dokumenter gennemgået en længere proces, inden de bliver lagt ud på nettet, og det er jeg rigtig stolt af. Leif og jeg er simpelthen så glade for at have et korps af gode hjælpere. En af de bedste ting er næsten, at hjælperne alle har meldt sig selv til at deltage i projektet – vi har altså ikke været ude at spørge om hjælp. Lige nu har projektet således seks deltagere, så der er en del at koordinere, hvilket er min opgave.

Vi har afsluttet historien om Tislumbunken og har nu taget fat på Hans Peter Knudsen, der drukner sine to børn i Aarhus Mølleå. Han dømmes til døden i tre retsinstanser og har i en måned udsigten til at få hovedet skilt fra kroppen; heldigvis benådes han af kongen. Det er en historie, vi glæder os meget til at kunne præsentere inden så længe.