/14 Kommentarer/i , , /af , ,

DR.dk og sprog

DR har endnu ikke svaret på mine spørgsmål til dem, og de fire ugers svartid er for længst overskredet. Det undrer mig lidt.

I morges fandt jeg en temmelig fejlbehæftet artikel, og den gennemgår jeg her. Det kan være, du kan supplere, for jeg har med garanti overset en eller flere fejl. Det kan også sagtens være, jeg påpeger noget, der slet ikke er forkert, men det lever jeg så med, og jeg vil gerne høre om det.

Kom og vær med 🙂 Artiklen er her.

  1. “Det er jo meget nemt og spille julemand, så længe mand bare…”
    1. Både “og” og “at” udtales typisk som “å”, og derfor kan det være svært at sondre mellem de to. Reglen er imidlertid simpel: Hvis ”å” står foran en navneform (infinitiv) i sætningen, skrives det ”at”. Der er mange henvisninger til denne regel på nettet. Jeg fandt en velskrevet artikel her.
    2. “Mand”, der skulle have været “man”, taler vidst for sig selv.
  2. “For eksempel har Finansministeriet slet ikke taget højde for den flygtningeaftale Den Europæiske Union-landende har indgået med Tyrkiet, siger hun…“. De skriver som om “landende” er et verbum, men det passer jo slet ikke til sammenhængen. Der skulle selvfølgelig have stået “landene”. Jeg fandt denne side, hvor forfatteren opremser de forskellige muligheder, der er, når det er verbet, der menes.
  3. “…og fastholder derfor, at der er tale om en vildledelse fra Finansministeriet…”. Det jeg harcelerer over er ordet “vildledelse”, som jeg aldrig nogensinde kunne finde på at bruge. Jeg vil til enhver tid mene, at det hedder vildledning. Men jeg har desværre nok ikke ret. Sproget.dk viser, at det er et reelt ord. Slår man derimod op i Den Danske Ordbog, finder man ikke vildledelse. Altså må Sproget.dk tage fejl 🙂
  4. “Så i fremlægger et udspil, som i ikke har regnet på?“. I den lille sætning lykkes det at lave to fejl. Når “i” skal forstås som 2. person flertal, skal det skrives med stort. Jeg er helt klar over, at der næsten ikke er nogen, der gør det længere, men ikke desto mindre er lille i forkert.

Professionelle sprogbrugere burde kunne styre uden om disse banale fejl. Det er usandsynlig længe siden, jeg har gået i folkeskolen, men som jeg husker det, var ovenstående regler nogle, man lærte der. Igen spørger jeg DR, om de aldrig læser korrektur?

“Private sprogbrugere” kan tillade sig mere, men jeg synes alligevel, man bør prøve at gøre sig umage. Nu vil nogle sikkert besvare dette udsagn ved at hævde, at det er en hån mod de ordblinde. Så mange ordblinde er der imidlertid ikke. Socialstyrelsen oplyste i 2015 følgende:

I en dansk undersøgelse opfattede 7 procent af voksne danskere sig selv som ordblinde. Udenlandske undersøgelser vurderer, at 2 – 5 procent af befolkningen er ordblinde, alt efter hvor man sætter grænsen for ordblindhed.

 

/10 Kommentarer/i , , , /af , , ,

Danskhed mv.

Danskhed mv.

Danskhed mv. og indfødsretsprøven

Danskhed mv.: En af ugens kioskbaskere har været indfødsretsprøven – prøv den her – som man skal bestå for at blive dansk statsborger. Man har bestået, når man har 32 rigtige svar ud af 40 spørgsmål. Jeg har pakket kufferten, for jeg fik kun 30 rigtige. Jeg kan ikke blive. Det er ellers min egen opfattelse, at jeg er nogenlunde velfunderet i vores kultur og historie, men ak nej… Jeg dumpede på dem med skillingsviserne, Michelin-stjernerne Olsenbanden, stænderforsamlingen og et spørgsmål mere. Jeg spørger mig selv, hvad alt dette har med danskhed at gøre?

Der er masser af etniske danskere, der siger til udlændingene, at de jo bare kunne have læst lidt mere på pensum, for så havde de klaret alle spørgsmålene. Det er da nok muligt, men det gør dem vel ikke mere eller mindre danske? Så kan jeg bedre lide Bertel Haarders udlægning: Det drejer sig om at ville Danmark.

Bertels Danmarkskanon

Apropos samme Bertels Danmarkskanon: Jeg hørte ham sige i radioen, at det skal ende med en liste over det, vi opfatter som danske værdier. Det er da egentlig ikke så tosset. Lad det bare ikke blive en liste over “fortidsminder” så som højskolebevægelsen og andelsbevægelsen. Det er vigtige institutioner, som jeg holder af og er vel noget, der ligger dybt i sjælen, men de er ikke med til at tegne fremtiden.

I Danmark er vi formet af forskellige lokale, nationale og globale begivenheder, traditioner, bevægelser, strømninger, idéer mv. Kulturministeren samler en “Danmarkskanon” med eksempler på det, vi er formet af. Til Danmarkskanonen vil vi gerne have dit begrundede svar på følgende spørgsmål:

Hvilke samfundsværdier, traditioner eller bevægelser, der har formet os, vil du tage med ind i fremtidens Danmark?

Alle kan være med – uanset partifarve

En af styrkerne ved dette nye arbejde er, at alle kan være med via hjemmesiden. Der dannes en bruttoliste. Senere vil listen blive barberet af nogle eksperter… der herefter sender listen til en form for folkeafstemning. Befolkningen bliver altså hørt to gange.

Jeg stemmer ikke Venstre, men jeg har altid ment, at Bertel Haarder og Birthe Rønn var de eneste sande humanister i det parti.

Dansk Folkeparti glæder sig sikkert over kanonen, men det er ikke af samme årsager, som jeg glæder mig over den. Jeg synes, det drejer sig om noget større end juletræer og leverpostej.

God weekend.

/17 Kommentarer/i , , /af , ,

Sprog

Denne post er en opsamling af irriterende ord, vendinger og stavefejl, som jeg har samlet sammen fra TV, DR.DK, radio og Facebook gennem en uge.

Jeg præsenterer bare det hele ukritisk, så må I selv se, om I er enige:

Fremadrettet, gøre en forskel, det ligner at, udfordringer (når man mener problemer), syntes (hvor det skulle være i nutid), at vækste, omkring (hvor der menes om), forfordelt (hvor man ikke mener snydt), bjørnetjeneste (hvor man mener en stor tjeneste), dataer, nutids-r og mangel på samme, usikkerheden om nogen og nogle, Nogen her der kan…?, hvor man mener: Er der nogen her, der kan…?, lille i når det skal være stort I for at angive 2. person flertal, handle ind, varm temperatur, at gå til fods, ligge hvor det skulle være lægge og omvendt, usikkerheden om af eller ad, -agtigt som vedhæng til snart sagt hvad som helst, fucking, forskellen på vant og vandt og forskellen på vist og vidst, hun gik hendes vej i stedet for hun gik sin vej, jeg blev nød til i stedet for jeg blev nødt til, Jeg er personligt selv delt, nytårsfortsæt, irreterende, at trække kortet – fx at trække nazikortet.

Fortsæt selv gerne i kommentarerne.

God søndag.

/10 Kommentarer/i , , /af , ,

Dagens Sprogtip

Via Facebook abonnerer jeg på Dagens Sprogtip. Dagens Sprogtip udgives af aktieselskabet Tjeksproget.dk. De udsender hver dag kl. 9:00 en lille konkurrence på Facebook og Twitter, hvor man kan gætte med og sende sit svar på opgaven i kommentarfeltet. Løsningen kommer kl. 12:00, og så er det jo sjovt at se, om man har svaret rigtigt. For det meste er det ret let, jf. eksemplerne herunder, men af og til er det rigtig svært. Jeg kommer oftest til kort, der hvor begge former er korrekte. Jeg tror, jeg er en håbløst gammeldags sprogbruger, og derfor kender jeg ikke de nutidige alternative former.

De seneste Dagens Sprogtip:
DAGENS SPROGTIP: Skriver man “Den ene avis’ redaktør” eller “Den ene avis’s redaktør”? SVAR: “Den ene avis’ redaktør” . #sprogtip
DAGENS SPROGTIP: Skriver man “Det er Anderses fødselsdag” eller “Det er Anders’ fødselsdag”? SVAR: “Det er Anders’ fødselsdag”. #sprogtip
DAGENS SPROGTIP: Skriver man “Jeg ligger mig lige lidt” eller “Jeg lægger mig lige lidt”? SVAR: “Jeg lægger mig lige lidt”. #sprogtip

Lige i øjeblikket læser jeg alt med “korrekturøjne”, da jeg lige har læst korrektur på den næste historie til kriminalhistorie.dk. Ellen gik det heldigvis efter i sømmene og fandt en del, jeg havde overset. At læse alt med korrekturøjne er i virkeligheden ret anstrengende, for man ser kun fejl, men opdager så også hvor meget sludder, der skrives. Et eksempel er dr.dk, hold da op hvor skriver de meget sludder. Jeg er godt klar over, at det i den journalistiske verden sikkert skal gå stærkt med at få historierne ud; jeg ville bare forvente, at journalister kunne skrive ordentligt, da de jo er professionelle sprogbrugere.

De professionelle sprogbrugere skal sættes overfor de private sprogbrugere, der fx skriver på Facebook. Her kan man ikke stille krav om en høj grad af sproglig bevidsthed, men alligevel er jeg forundret over, hvor lavt niveauet er. Jamen lærer de da slet ikke at skrive i skolen i vore dage?

En grund til at det lave niveau kan overraske mig er, at der nu til dags findes så mange gode hjælpemidler til et bedre sprog eller i hvert fald til korrekt bogstavering. For det første er stavekontrollen opfundet og den kan fange langt det meste. For det andet findes der mange glimrende online-værktøjer. Et eksempel herpå er ordnet.dk, som jeg selv bruger rigtig meget. Her får man øjeblikkelig hjælp vha. opslag i Den Danske Ordbog. En af fordelene ved at bruge den elektroniske udgave er, at der sammen med det rigtige resultat samtidig kan vises synonymer, grammatik, beslægtede ord og eksempler på brug af ordet.

Jeg ved godt, at det er “farligt” at skrive indlæg om sprogbrug, for så sidder læserne bare og tror, at jeg tror, at jeg er perfekt. Det gør jeg på ingen måde, men sproget og brugen af det interesserer mig. Et eksempel på noget, jeg ved, jeg ikke kan, er de nye kommaregler – som måske slet ikke er så nye endda. Her skal der komma foran ledsætninger, og jeg har ikke fået sat mig ind i, hvad en ledsætning er. Jeg forsøger at sætte det gammeldags grammatiske kryds-og-bolle-komma og hvor det ikke går an, sætter jeg det der, hvor “det passer”, hvilket ikke er en særlig god regel.

Og nu kan du jo sætte dig ned og finde fejl i denne tekst 🙂