/6 Kommentarer/i , , /af , ,

Smileys og emoticons

Jeg bryder mig ikke om dem

Folk skriver og skriver, og det er selvfølgelig fint og godt, men jeg bryder mig ikke om smileys og emoticons (humørikoner), for det virker som om, de ikke står ved, hvad de skriver. 🙂 🙂 🙂 🙂

Folk kan sværte hinanden til og så afslutte med en smiley, som om det skrevne alligevel ikke gælder. Mener de det, eller mener de det ikke? Kan man sige alt mulig grimt og så opbløde det med en smiley? 🙂

Jeg bruger dem også engang imellem, da de jo er søde nok, men efter min opfattelse bør det skrevne ord kunne stå alene. Hvis man ikke kan skrive med ord, hvilket budskab man har, så burde man måske hellere tie stille? 🙂 🙂 🙂

Her er en liste over de mest populære emojis.

/2 Kommentarer/i , , /af , ,

Ord der skal dø

Dagbladet Information havde forleden en pragtfuld liste over de ord, læserne mener skal uddø. Listen er her, og den er god at få forstand af. Jeg skal også rette ind på følgende punkter:

  • Angiveligt: Avanceret ord for at løbe med sladder.
  • Eliten: “Et amorft fjendebillede, som er vanskeligt at definere præcist, men tilsyneladende er en slags hybrid mellem Claus Meyer, Fritz Schur og Margrethe Vestager.” Hvis du heller ikke ved, hvad “amorf” er, så er det “uden bestemt form”.
  • Interessetimer: Et andet ord for gratis arbejde. I 2017 leverer jeg 14 af den slags pr. uge.
  • Populisme: Nedsættende om jævne folk.
  • På daglig basis: Bare et andet ord for det vi gør hver dag.
  • Qua: Det lyder godt men er dumt.

Avisen havde den 17. december 2016 også en liste på 21 ord, der bør uddø. Jeg synes ikke, den er helt så god, men den er her.

/11 Kommentarer/i , , , /af , , ,

Vås

Drillenissen er her:

Selvom de er mægtig flinke og fremkommelige i Hvidovre Kommune, vil jeg alligevel gerne “drille” dem lidt:

Jeg ringede til fleksjobkonsulenten og spurgte, om ikke ovenstående vrøvletekst kunne blive rettet. Det kunne det ikke, og den havde været i brug i mange år. Jeg kan ikke lige huske, om det var ham selv, der havde designet det.

I forbindelse med den øverste del af teksten spurgte jeg, om jeg kunne blive holdt op på det, når jeg havde skrevet under. Han garanterede, at jeg ikke ville blive hængt op på det. Videre kunne jeg ikke komme. Jeg synes, det er noget mærkeligt noget.

Min plan

På Jobnet.dk findes noget, der hedder “Min plan”. Jeg fik en af de sædvanlige trussels-beskeder som SMS. Jeg skulle gå ind på den side og sætte et flueben, som bevis for, at jeg havde læst og forstået det. Jeg gør altid hvad det system siger, da de truer med alt muligt.

Da jeg havde sat fluebenet, tjekkede jeg lige, hvad det egl. var, jeg havde skrevet under på. Siden var tom… Jeg fatter ganske enkelt ikke det system. Hvorfor kommer der en SMS, når siden er tom?

Jeg er jo ikke ledig (endnu), så jeg forstår ikke, hvorfor jeg overhovedet skal rodes ind i den der plan. Jeg er sikker på, at hvis jeg ringer til Mickey (fleksjobkonsulenten), vil han  sige, at det skal jeg bare se bort fra.

Samlet set

Jeg forstår udmærket, at der er mange mennesker, der ikke fatter den kommunale sagsbehandling. Det gør jeg heller ikke. Jeg er nok bare bedre end mange til at få sendt en mail eller få ringet om de her vrøvle-ting. Hvordan skal man vide, hvad der gælder, og hvad man bare kan se bort fra? Det typiske – hvis det altså gælder – er, at man kan blive frataget alle mulige rettigheder.

Hvis man forestiller sig, at alle 98 kommuner vrøvler ligeså meget som Hvidovre Kommune, må der gå mange ressourcer til mundtligt og skriftligt at fortælle borgeren, at det ikke er noget, der berører ham/hende. Gad vide hvad det koster i kroner og øre? Jeg tror ikke, det er helt billigt.

Min sidste kommentar (i denne omgang) er, at det virker uprofessionelt. Min fleksjobkonsulent er, som skrevet adskillige gange, vældig flink og vil hjertens gerne hjælpe mig. Det er jeg slet ikke i tvivl om. Men jeg mister tilliden til hele systemet på denne måde, og jeg bryder mig ikke om pligten til at underskrive vrøvletekster.

/18 Kommentarer/i , , /af , ,

Svar fra DR

Der er sørme kommet et positivt svar fra DR som reaktion på min mail fra den 24. maj. Mailen, som de betragtede som en klage, og som drejede sig om teksterne på deres små videoer og om deres skriftsprog på dr.dk.

Mailen er signeret af Christian Lindhardt, Redaktionschef, DR Nyheder mobil & web

Herunder viser jeg mine oprindelige spørgsmål i kursiv, svaret fra DR lige nedenunder og endelig min replik også i kursiv.

Hej DR
Jeg har to emner, som jeg gerne vil have en dialog med jer om:

1) Når jeg ser DR Nyheder eller DR Politik via Facebook-appen på min iPad, er teksterne på jeres små videoer meget irriterende. De fylder en tredjedel af skærmen, så man næsten ikke kan se billedet. Kan teksten ikke gøres mindre? Hvorfor overhovedet tekste, når klippet er på dansk? Det er distraherende, at teksten vises i forskellige farver. Hvorfor har ordene forskellige farver? Alt dette fjerner fokus fra selve indslaget, og det må trods alt være det, der er det mest væsentlige.

Kære Stegemüller
Tak for din henvendelse. Jeg skal beklage det sene svar
Ad 1) Med hensyn til vores tekstede videoer, så er det noget vi er begyndt på for ikke så længe siden for at vores video-artikler også kan ses uden lyd. Rigtig mange af vores brugere ser videoerne på deres mobiltelefon, og mange hører derfor ikke lyden.
Vi kan konstatere, at de er blevet meget populære og fungerer rigtig godt både på vores side og på Facebook.

Kære Christian Lindhardt

Du skal have mange tak for dit svar af d.d.

Min replik: Ad 1) Med hensyn til det med videoerne forstår jeg fuldt ud jeres prioriteringer, når målgruppen er mobil- og tabletejere. Jeg forstår dog ikke helt, hvorfor dette segment ikke hører lyden på deres mobile enhed. Men pyt med det, jeg kan jo bare lade være at se dem.

2) Jeg kommer meget på DR.DK med tilhørende undersider, men det irriterer mig, at I har så mange sætninger med fejl i. Det er ikke så meget deciderede stavefejl (dem fanger stavekontrollen sikkert) som bare fejlagtige formuleringer, ord der er byttet rundt eller ikke har de rigtige endelser. Der er stort set fejl i alle jeres tekster. Det får mig til at spørge: Læser I ikke korrektur på jeres tekster? Alle fejlene fjerner igen fokus fra indholdet.

Ad 2) Med hensyn til de mange fejl, så er det selvfølgelig noget vi beklager.
Vi har gjort meget for at mindske antallet – blandt andet ny stavekontrol og sidemandslæsning, men på et medie som vores, hvor tingene ofte går stærkt, så kan det være svært at undgå felt.
Antallet af fejl i den konkrete artikel, du henviser til, er dog uacceptabelt, hvilket tyder på, at der ikke har været ordentlig tid til sidemandslæsning. Det vil jeg tage op med den konkrete redaktion.

Min replik: Ad 2) For så vidt angår det sproglige: Tak for din positive indstilling overfor de ting jeg gerne vil have en dialog med jer om:

  • Det er min erfaring, at jeres stavekontrol fungerer udmærket. Det skrev jeg faktisk også til jer i min oprindelige mail: “Det er ikke så meget deciderede stavefejl, (dem fanger stavekontrollen sikkert) som bare fejlagtige formuleringer, ord der er byttet rundt eller ikke har de rigtige endelser. ” Kort sagt alt det andet man skal være opmærksom på, ikke mindst når man er professionel sprogbruger og har en enorm “kundekreds”
  • Jeg kan sagtens forstå, at I har travlt. Jeg har også travlt på mit arbejde, men alligevel læser jeg mine tekster igennem og fjerner de smuttere, der altid dukker op.
  • Godt sprog er noget, der skal ofres ressourcer på, hvis man vil virke professionel og troværdig, og det gætter jeg på, at I gerne vil. Med andre ord skal der prioriteres mellem de forskellige kundegrupper, og det er en udpræget ledelsesopgave. Før ledelsen begynder at prioritere dette område, er det svært for jer at gøre noget ved problemet.
  • Idéen med sidemandslæsning er rigtig fin. Jeg gætter på, at man skriver en tekst, og så rækker den over til sidemanden, og får ham/hende til at læse den igennem. Her må jeg som slutbruger sige, at det ikke fungerer særlig godt. Der er altid større eller mindre fejl i jeres tekster. Hvis det skal fungere godt, må man sikre, at sidemanden kan sit stof, og det er der tilsyneladende mange, der ikke kan.
  • Det glæder mig, at du er enig i, at det var uacceptable fejl, der var, i artiklen jeg henviste til.

Jeg glæder mig over, at det var muligt at råbe mastodonten op. Jeg synes, hans svar lyder meget plausibelt og ærligt. Der er måske håb forude?