Ord der skal dø
Dagbladet Information havde forleden en pragtfuld liste over de ord, læserne mener skal uddø. Listen er her, og den er god at få forstand af. Jeg skal også rette ind på følgende punkter:
- Angiveligt: Avanceret ord for at løbe med sladder.
- Eliten: “Et amorft fjendebillede, som er vanskeligt at definere præcist, men tilsyneladende er en slags hybrid mellem Claus Meyer, Fritz Schur og Margrethe Vestager.” Hvis du heller ikke ved, hvad “amorf” er, så er det “uden bestemt form”.
- Interessetimer: Et andet ord for gratis arbejde. I 2017 leverer jeg 14 af den slags pr. uge.
- Populisme: Nedsættende om jævne folk.
- På daglig basis: Bare et andet ord for det vi gør hver dag.
- Qua: Det lyder godt men er dumt.
Avisen havde den 17. december 2016 også en liste på 21 ord, der bør uddø. Jeg synes ikke, den er helt så god, men den er her.
Kort fortalt: Kvinde, født 1963. Cand. jur. 1990. Statslig økonomi- og projektstyring i 23 år. Bipolar lidelse: 2014. Aspergers Syndrom: 2019. Pension: 2021.
Interesser: webudvikling og læreprocesser. Forfatter til flere artikler på POV International.
Ja, lad de nævnte ord – og en masse andre – afgå ved en stille død. Hvor ville det være godt med lidt sprog selvkritik, i alle tilfælde i medierne. Lad i øvrigt også TV-speakernes ulidelige, forkerte, udanske brug af tryk afgå ved en hurtig død. Det er jo ikke til at høre hvad de siger, når de forstyrrer kommunikationen med den absurde måde at læse op på.
@ Jørgen
Nemlig – stille død!
Jeg forstår ikke helt, hvad du mener med: “Lad i øvrigt også TV-speakernes ulidelige, forkerte, udanske brug af tryk afgå ved en hurtig død.” Har du nogle eksempler?