/16 Kommentarer/i , /af ,

Det mest stillede spørgsmål: “Hvor langt er du nået tilbage?”

Tal om tal og formskrift

Det mest stillede spørgsmål: “Hvor langt er du nået tilbage?”

Når jeg fortæller folk, at jeg slægtsforsker (hvis der skulle være nogen, der ikke var klar over det), er spørgsmål nummer et: “Hvor langt er du nået tilbage?”. Jeg kan nemt forstå, folk spørger, men det er ikke nemt at svare på. Mit forhåbentlig mest diplomatiske svar lyder: “Det er sådan et spørgsmål, man ikke kan svare på, for der er mange grene i en slægt – og da jeg er adopteret, har jeg dobbelt så mange.”

Det er sjovt, som “århundreder flytter sig”. Når man taler med ikke-slægtsforskere, synes de, at midten af 1800-tallet er meget længe siden. For mange af os er vi nærmest i nutiden efter 1814.

Spørger jeg Legacy, hvornår personerne i min database er født, fortæller programmet, at jeg har fem personer født i 1500-tallet og 187 personer født i 1600-tallet. Det skal nok passe.

Dem fra 1500-tallet er sikkert nogen af dem, jeg sletter, når jeg finder dem, for de er umulige at dokumentere, da kirkebøgerne først begynder i 1645, og jeg gider ikke have udokumenterede oplysninger, når jeg nu har gjort så meget for at sætte primære kilder på alt andet. Og jeg har brugt lang tid på at ændre de gamle henvisninger til mikrokortene til nye henvisninger til ao.salldata.dk.

Skråskrift ctr. formskrift

For få dage siden talte jeg med en anden slægtsforsker, der gjorde mig opmærksom på, at mit synspunkt om, at der ikke er grund til at taste kirkebøger efter 1814, for der er det jo bare at bladre, er fuldkommen forfejlet. Det skyldes, at bare en generation efter os ikke kan læse skråskrift. De har kun lært formskrift, og de skal jo ikke formenes adgang til vores hobby. Det har jeg aldrig tænkt på, men det er jo rigtigt nok.

Wikipedia oplyser, at formskrift blev introduceret i folkeskolen fra 1952. Det tog ca. 20 – 30 år før, det var slået rigtigt igennem. Jeg undrer mig lidt, for jeg startede i skolen i 1970 og har kun lært skråskrift, men det kan selvfølgelig skyldes de mange skoleskift, og at jeg kun har boet på landet. Udrulningen har formentlig været hurtigere i byerne.

Status for oprydningen

Bortset fra, at jeg ikke kan få alle mine skønne tal om oprydningen til at passe sammen, så har jeg indtil nu haft fat i 2.772 personer, hvoraf en ikke har et efternavn, og det er efternavne, jeg tæller op i graferne. Hvorfor har jeg fx ikke det samme antal personer i Legacy (3.386) og TNG (3.449), når jeg tømmer tabellerne i TNG, inden jeg importerer? Det rigtige tal er tallet i Legacy, hvor de 63 andre kommer fra, ved jeg simpelthen ikke.

Laver jeg lige nu en liste i Legacy over personer, der ikke har hashtagget “Oprydning”, rummer den 908 personer.

Jeg har også lavet en lille tabel, der fortæller noget om, hvad det egl. er, jeg foretager mig som led i oprydningen. Den skal tages med et gran salt, og det er virkelig ingen videnskab:

  • Eksempelvis var det først i juni 2024, jeg begyndte at registrere adresseforespørgslerne, og det var først i januar i år, jeg begyndte at registrere civilstandene, som der lige nu er 155 af.
  • Det vil i hvert fald sige, at antallet af adresseforespørgsler er større end de 124, der er vist her.
  • 190 personer har jeg simpelthen opgivet. Af og til må jeg sige, at nu gider jeg ikke bruge mere tid på en person, for det svarer sig ikke. Dog sker det ikke helt sjældent, at nogen, jeg har opgivet, alligevel lykkes, nu hvor jeg har været flere år om at rydde op.
  • Jeg er desværre ikke klar over, hvornår jeg begyndte at registrere lysninger til ægteskab. Jeg burde have noteret det. Indtil videre har jeg 186 af dem.

Om at registrere civilstande

At registrere civilstand er umådelig praktisk, når det er en oplysning, jeg aktivt skal bruge til noget.

  • Jeg registrerer ikke det utal af ungkarle og piger, der gifter sig, for oplysningen skal ikke bruges til noget.
  • Jeg registrerer derimod, hvis et brudepar fx består af en enke og en ungkarl, for så ved jeg, at hun har været gift før, og der skal ledes efter endnu en vielse samt stamdata på den afdøde.
  • Ved dødsfald registrerer jeg ofte vedkommendes civilstand, hvis det var noget, jeg ikke vidste i forvejen eller noget, der bekræfter tidligere notater vedr. ægtefællen.
    • Hvis hun er gift, står der måske at “Johanne Martine Götz er gift med bødkerformand Heinrich Friederich Lange, Monrads Allé 29 i Valby (Timotheus Sogn)”. Her får jeg altså hans beskæftigelse og bopæl på hendes dødsdato.
    • Hvis hun derimod er enke, bekræfter det, at han allerede er død.

På den måde kan man få meget ud af at uddrage samtlige oplysninger, der kan gøres til rå data.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/6 Kommentarer/i , , /af , ,

Stavning eller kaos – afsnit 139

Sproglige irritationsmomenter

I månedens løb har jeg samlet (på) irritationsmomenter, og der var så mange, at jeg ikke har orket at give dem en ledsagende tekst. Jeg har bare placeret dem i kategorien “Irriterende” pr. 31. oktober.

Noget af det, jeg har lagt mærke til, er den overdrevne brug af ordet “på”, der sniger sig ind alle vegne, hvor det ikke hører til. Det samme gælder ordet “lige”:

  1. Kan du gøre os klogere på
  2. Kommentere på
  3. Nysgerrig på
  4. Lytte på
  5. Hvad er det lige, der sker?
  6. Så ringede X lige i dag
  7. Spørge ind til
  8. Handle ind
  9. Gøre en forskel
  10. Fremadrettet
  11. Psykiske diagnoser
  12. Når det så er sagt
  13. Skriver i et skriftligt svar
  14. På Mette Frederiksens [eller en andens] vagt
  15. Yngstebarnet/ældstebarnet
  16. Manden/konen min
  17. Søge på Google
  18. Det ligner at
  19. Assistents Kirkegård
  20. Direkte ane (det sagde jeg også selv i 20 år! Heldigvis gjorde Anton mig klogere på, at det er noget sludder, eftersom der ikke eksisterer in-direkte aner. Enten er det aner, eller også er det familiemedlemmer).

Du har som altid den samlede database her

Husk at du selv kan bidrage til Sprogdatabasen.

  • Bidrag med billeddokumentation foretrækkes.
  • En af årsagerne er, at nogle udgivere senere finder og retter fejlen; derfor skal vi fange og dokumentere fejlen, mens den er der.

Pr. 31. oktober 2025 rummer Sprogdatabasen i alt 1.530 eksempler på dårligt sprog, sære formuleringer, almindeligt sjusk og sjov. Denne måned får du 43 nye eksempler plus de 20 irritationsmomenter.

Danskerne

Hvad med de 10,5 pct. af indbyggerne i Danmark, der ikke har dansk statsborgerskab? Skal de ikke forsikres og holdes sikre og trygge?

Prøv (lige) at lægge mærke til, hvor ofte politikere fra alle sider af spektret – og journalister – frasorterer vores udenlandske medborgere.

Her er Pelle Dragsted på Facebook den 20/10 med både “lige” og “danskere”:

“For selvom det er Lene Espersen, der er havnet på forsiden her, så er det jo Mette Frederiksen og regeringen, der holder hånden over sig selv, mens de lige – igen – har stemt for at hæve pensionsalderen for alle andre danskere”.

Jeg er klar over, at Pelle Dragsteds brug af “lige” her er i orden, da han bruger det i betydningen “lige netop”, dvs. for kort tid siden.

Den Danske Ordbog (DDO) er lukningstruet

Hvis du interesserer dig for sprogbrug, og det gør du sikkert, når du læser denne artikel, bør du støtte borgerforslaget “Den Danske Ordbog skal sikres politisk”. Fristen er den 11. marts 2026. I skrivende stund (den 31. oktober) er der kun opnået 15.030 støtter; der er langt til de krævede 50.000. Det undrer mig, når DDO har 130.000 daglige opslag. Hvis du ikke allerede har støttet, er det nu, du skal finde kuglepennen frem.

DDO mangler 8,5 millioner kr. årligt. Vi kan finde flercifrede milliarder til skattelettelser til de rigeste, forsvar m.v., men 18 øre pr. opslag i DDO kan vi åbenbart ikke finde.

Regnestykket er følgende:

  1. 130.000 daglige opslag * 365 dage = 47.450.000 opslag årligt.
  2. 8.500.000 kr./47.450.000 = 0,1791 kr.

Stavning eller kaos – afsnit 139

1) Facebook den 1/10. En medarbejder glæder sig over, at kollegerne fejrer ham på jubilæumsdagen: “Mine kolleger har været tidligt på fære”. Det er umuligt at høre forskel på rigtigt og forkert, så den lander i kategorien “Lydskrift”, men min stavekontrol fanger den nemt.

2) Facebook den 2/10. Den professionelle Facebookside “MigOgKbh” har samlet nogle citater, men man glemte at læse korrektur. Opslaget er fra den 30/9: “Vi har samlet 20 gyldne Jørgen Leth-citater – men hvilket ene synes du, at vi mangler på listen”.

3) dr.dk den 3/10. Indsendt af Charlotte – tak for både bidrag og for test.

Hun skriver: ‘Uforståelig sætning, “Mere end aldrig før” ‘. Det er jeg enig i. Gad vide hvornår det er?

4) Facebook den 4/10. Jeg er klar over, at min egen forståelse og brug af ordet “omkring” som i “rundt omkring” sikkert stammer fra urtiden. Følgende er dog en af de værre og henføres til kategorien “Irriterende”: “Borgermødet om problemerne omkring botilbuddet”.

5) Facebook den 4/10. Lydskrift er en herlig kategori, men noget som følgende gør mig utryg: “Er der ingen journalister hos de trygte medier der tør at lave research på …”

6) TV Avisen den 4/10 kl. 8:10 om stormvejret. Journalist Helle Smidstrup spurgte meteorologen “Hvor er det slemmest lige nu?”. Det er slemt ikke at kunne bøje et så almindeligt ord, når man er ansat på TV Avisen.

7) Facebook den 2/10. Mere lydskrift og jeg medgiver, at det kan være svært at vide, om man skal skrive “fonde” eller “fonte”, og da begge ord findes i ordbogen, reagerer stavekontrollen selvfølgelig ikke. I gruppe om WordPress, der er det program, de fleste bygger hjemmeside med: “hvilken Plugin til at skrive forskelige fonde og vælge farver på en side?”.

Jeg ser bort fra “forskelige”, der kan være en tastefejl. Her reagerer min stavekontrol dog.

8) Facebook den 5/10. Når man er professionel, som et politisk parti må anses for at være, burde nogen læse korrektur: “Vi vil fjerne momsen frugt og grønt”.

9) Facebook den 5/10. Hvad skal de mange “lige” lige, der proppes ind overalt?: “Så blev min bil lige proppet i en sandwich”.

10) Facebook den 5/10. “Så er dettte års løb vel overstået …”. Det må vedkommende da vide, når han lader sig fotografere ved målstregen. Humlen er, der skulle have stået “veloverstået”, så der er et mellem rum i overskud.

10) Facebook den 3/10-2022 (men gentaget den 3/10-2025). Ingen kommentarer: “Min gamle saglige fru moder”.

11) Facebook den 5/10. Selv svære ord kan blive endnu sværere: “Biuakratiet og levebrødspolitiker der undergraver den værdi, som var tænkt før i tiden”.

12) Facebook den 5/10. I forbindelse med at det blæste lidt den første weekend i oktober: “Der er virkelig gang i vejr systemerne i Kattengat”.

13) Danmarks Radio den 5/10. Indsendt af Charlotte, der skriver, at ordet kun findes i formen “Palet”. Der er således ikke noget, der hedder “Palette”: “… den mangfoldige palette af smags- og duftstoffer”.

14) Facebook den 5/10. Det er direkte pinligt, at en journalist på Berlingske overser denne fejl: “Hvordan landets vigtigste samfundsbærende institutioner indirekte sponsorer en erklæret trussel mod Europas stabilitet …”.

15) Facebook den 7/10. Åh, havde den dog bare varet lidt længere, men måske er kortfilm ikke ret lange?: “Fantastisk kort film fra min barndoms København N”.

16) Facebook den 8/10. Denne, der drejede sig om det israelske militærs tilbageholdelse af flere danske statsborgere, placeres vist bedst i kategorien “Lydskrift”: “… er Løkke defakto med til at blåstemple selve kidnapningen”.

17) Jeg fik acontoregning fra Hovedstadens Forsyningsselskab (Hofor). Jeg bruger altså lidt bygas, selvom de skrev: “Dine acontorater er beregnet ud fra følgende forbrug: 0”. Det skyldes, at jeg har en fastprisaftale.

Jeg lagde – inde i hovedet – trykket forkert på “ra” i ordet “acontorater”, da jeg første gang læste sætningen: acontorater. Det, jeg gjorde, var vel ikke helt skævt, når man fx sammenligner med ordene “professorater”, “defensorater”. “pastorater” og “rektorater”?

Hvis jeg selv skulle have forfattet Hofors skrivelse, ville jeg have fundet (på) en opdeling af sætningen og også inkluderet det med fastprisaftalen. Det kunne fx have været: “Du betaler aconto for din fastprisaftale, og dine rater udgør 475 kr.” Så ville sætningen have været umiddelbart tilgængelig og meningsfyldt.

18) Wikipedia den 9/10. Opslag Græse sogn. “I Græse Sogn ligger Græse Kirke med omkringliggende kirkegård, samt sognegården “kirkeladen” og præsegården, hvor man finder præstens kontor.”.

Hvis man er stringent og fjerner “t” fra “præstens”, får man “præsens”, og så bliver det til “nutids kontor”.

19) Facebook den 9/10 fra en professionel. Man kan ikke tjene profit; man kan tjene penge, eller man kan profitere:

“Kan diktaturstater tjene profit på sårbare børn og unge i København?”.

20) dr.dk den 10/10 kl. 20:01. Det er af flere årsager noget rod: “Man roder bod på fortidens sparesynder blandt andet i og omkring Grønland …”.

21) Facebook den 11/10. Når svære ord bliver endnu sværere: “X er uddannet i Y og er er en fantastisk Kiropraktiker, hvor kinosologi er en stor del”.

22) TV2 Nyheder den 12/10. Tilsendt af K.S. Det minder mig om filmen “Dead Man Walking” fra 1995. Susan Sarandon havde hovedrollen. “Død man stadig ikke identificeret”.

23) Facebook den 12/10 fra en professionel. Når man kan skrive det korrekt det ene sted hvorfor så ikke det andet sted? “Det store valgmøder – mød spidskandidaterne”.

24) Facebook den 12/10. Kirken må betragtes som en professionel bidragyder.

  • Når man kan skrive “Hellebæk” korrekt det ene sted hvorfor så ikke det andet sted?
  • “Tilmeldning” er nok nærmest lydskrift, men den fanges af min stavekontrol:

“Der er gratis adgang – tilmeldning via Hellbæk Kirkes hjemmeside”.

25 og 26) Facebook den 12/10. Også her er der tale om en professionel bidragyder i form af et firma, der sælger musikinstrumenter og lydudstyr. De har en flot hjemmeside, som der måske står en grafiker bag, og en sådan er ikke billig, men hvorfor har vedkommende ikke fanget disse:

“Hurtig lervering” og “Vil du vide mere om hvem af vores leverendører der komme, scan koden”.

 

27) dr.dk den 17/10. Denne er sjov, da der er flere muligheder:

“Grønlandske kvinder kan nu søge erstatning for spiral uden samtykke”.

  1. Betyder det: at spiralen ikke kræver samtykke? Nej, det er ikke så sandsynligt, men det er faktisk det, der står.
  2. Betyder det: kvinderne behøver ikke samtykke for at søge om erstatning? Ja, det kunne godt være, men hvem skulle i givet fald give samtykke til en sådan ansøgning?
  3. Det, der i virkeligheden menes, er formentlig: “Grønlandske kvinder kan nu søge erstatning, hvis de fik opsat en spiral uden at have givet samtykke til det”. Det kunne man jo så have skrevet.

28) Danmarks Radio den 18/10. Statsradiofonien går til makronerne: “Synes du, at der skal rasp eller markroner i?”.

29) Det er faktisk et problem, at man ikke længere kan finde et toilet, når man færdes i det offentlige rum. Og lykkes det, skal man frem med VISA-kortet for at komme ind. Det er trods alt et pudsigt tema i valgkampen. Hvis de ikke har andre problemer i Thy, går det jo egentlig ganske godt:

“Og åbent de offentlige toiletter”.

Jeg har placeret den i kategorien “Udenfor kategori”.

30) Det er desværre ikke mig selv, der har fundet billedet herunder. En anden bruger lagde det op på Facebook den 18/10, hvorfra jeg stjal det: “Zoo København – Altid et besøg vejr”.

I henhold til “Teorien om den største synder” burde den lande i kategorien med de øvrige professionelle, men jeg har alligevel valgt kategorien “Lydskrift”. Det er simpelthen for fristende for det skønne eksempel.

Har Zoo København ikke markedsføringsansvarlige, såkaldte “SoMe-eksperter” eller lignende, der kan fange noget som dette? Og hvis de har, burde den resterende ansættelsesperiode være kort.

31) Den 18/10. Pinligt Dansk Psykologisk Forlag. Jeg ville gerne læse bogen, men jeg bruger ikke penge hos professionelle, der ikke læser korrektur. Af samme årsag er jeg ikke med lem af “Ældre Sagen”.

“Kvinder & piger på autismespekret”.

Udover vrøvlet om autismespektret bruger man ikke ampersand (&-tegn) i sætninger, selvom det ser smart ud. Wikipedia skriver: “Tegnet kan ikke direkte erstatte en hvilken som helst brug af ordet ‘og’; tegnet indikerer et tættere bånd end et almindeligt og, og bør derfor på dansk kun anvendes, når det forener flere dele til et hele. Eksempelvis er “Bang & Olufsen” udtryk for et hele, mens “jeg så en hest og en hund” ikke er det”.

32) Facebook den 18/10. Det er til at blive bitter over. Det er som om, folk ikke læser, hvad de skriver. Hvis man læste dette højt for sig selv, ville man aldrig være i tvivl om, at her var et mellem rum i overskud: “Tid til en morgen bitter”.

33) Facebook den 19/10. Citatet stammer fra en kendt politiker. Man manipulerer med noget eller nogen: “Hvorfor manipulerer Mette Frederiksen om danskernes økonomi”. Det er herudover bemærkelsesværdigt, at en politiker på venstrefløjen også skriver om “danskerne”.

34) Facebook den 15/10. Her er en, der har styr på andelen af udlændinge – endda fordelt på hjemland – der modtager førtidspension. Der mangler derimod styr på stavekontrollen: “For ex jugodlavere er det 25 % og for tyrkere er det 18 %”.

35) Facebook den 20/10. En socialdemokratisk lokalpolitiker vil gerne “Ned vend ventelisterne til udredning”.

På forespørgsel viste det sig, at der skulle have stået “Ned med ventelisterne til udredning”, så kategorien er “Sjusk”.

36) Facebook den 22/10. Er det mon igen telefonen, der har været på spil? “Vi savner den gren over vi sidder på”.

37) Facebook den 23/10. Nej, det gør jeg helt sikkert ikke, selvom man lander fisk: “Spiser du Atlanderhavslaks”. Den bedste kategori er formentlig “Lydskrift”.

38) Find begge forfatterens fejl: “Den berører tusindevis af både københavnere og vestjydere”.

39) Facebook den 25/10. Hvorfor bruger de ikke stavekontrollen? “… den svenske trubadur Simon Ahlström besøger Thy!”.

40) Facebook den 25/10. De kan skrive “battle”, med de ved åbenbart ikke, at en “yngling” er en ung mand:

“Hør de to kandidater fortælle om deres politiske visioner, dele anekdoter og synge for på deres ynglingssange”.

41) dr.dk den 26/10. Indsendt af Charlotte. De sjusker meget hos Danmarks Radio: “Det her kommer til at stjæle folk”. Mener de virkelig, at der er tale om et medie, der stjæler mennesker?

Læser man teksten under hovedoverskriften samt den tilhørende artikel, skal det vist forstås som et medie, der stjæler folks tid.

42) Kendt politiker på Facebook den 29/10. Problemet er, at folk ikke kommer i tvivl om forskellige ord og slår op i en ordbog (så længe den eksisterer) for at finde løsningen: “Morten Messerschmidt siger normalt, at han kærer sig om hjemmehjælpen og de ældres pleje“.

43) Selv en politiker, der stiller op til regionsrådsvalget, må da vide, at vi ikke stemmer om medlemmer af regionen men af regionsrådet, hvorfor det selvfølgelig ikke hedder “regionsvalget” men “regionsrådsvalget”:

“Først som underviser i regionsvalget hos 2.Y på Kalundborg Gymnasium, så til livedebat på DR”.

Og afslutningsvist: Bemærk prisen – men så er det også inkl. fragt. Jeg tror, jeg tager to.

 

 

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/5 Kommentarer/i , /af ,

Sjov med Excel med Kasper fra Proximo

Bliv bedre til Excel

Sjov med Excel Med Kasper fra Proximo

Excel er – og har altid været – min “skarpe kniv” til både små og store datamængder. Jeg brugte Excel 23 år, da jeg var på arbejdsmarkedet, og nu, hvor jeg er udenfor arbejdsmarkedet, forsøger jeg altid at optimere alt muligt, dels fordi det er sjovt, dels fordi det sparer en masse tid. Og det er lærerigt. Herudover vil jeg gerne holde min hjerne i gang, ved at udskyde aldringprocesserne og påvirke neuroplasticiteten. Hjernen skal stilles opgaver!

Jeg bruger blandt andet Excel til:

  • at styre oprydningen slægtsdata i Legacy vha. en kombination af Excel og tags i Legacy.
    • Eksempelvis er det smart at kunne trække en liste over, hvilke personer i Legacy, jeg endnu ikke har gennemgået.
  • et “Sundhedsdata“-ark holder øje med fx vægt, aktivitet, blodtryk, puls osv.
    • Det sjove var at lave rapporten, som kan printes ud og drøftes med Distriktspsykiatrien.
  • at styre budgettet, der fx beregner, hvad saldoen på budgetkontoen skal være den 1. januar, for at kontoen kan “passe sig selv” hele året, fordi jeg ved, at der altid vil være nok også til de dyre måneder.
    • Jeg behøver i årets løb overhovedet ikke kigge på kontoen.
    • Alligevel kan jeg ikke lade være at kigge på regnearket og sammenholde det med saldoen i netbank for at se, om det nu også passer – men det gør det!
  • et par makroer, som ChatGPT har skrevet, hjælper med hurtigt at lave den månedlige budgetopfølgning.
  • ved hjælp af en kombination af forespørgsler på mit webhotel og et Excelark holder jeg øje med, hvor meget tid jeg i gennemsnit bruger på artikler her på hjemmesiden og hvor meget tid jeg gennemsnitligt bruger på en artikel.
    • Det er ingen videnskab, for af og til glemmer jeg at indsætte starttidspunktet i Excel, og andre gange glemmer jeg at indtaste sluttidspunktet. Men det er bedre end ingenting, og rammer nok gennemsnitligt godt nok til husholdningsbrug.
    • År til dato har jeg formentlig brugt ca. 274 timer på 170 artikler. Det giver et gennemsnit pr. artikel på 1:36.
  • Osv.

Egentlig synes jeg derfor, jeg er rimeligt god til Excel, men da jeg også elsker læreprocesser, besluttede jeg at købe et medlemskab hos Proximo. Det har jeg haft før, men det var i en periode (2020), hvor jeg ikke havde det ret godt, og så går det ikke godt med indlæringen. De kognitive funktioner er simpelthen nedsatte. Kognition betyder nærmest “tænkning”.

Billedet herunder er et udsnit fra rapporten “Sundhedsdata”. Som det ses har jeg en periode motioneret for lidt. Da jeg motiveres af data, er jeg begyndt at rette op på det! Jeg vil jo gerne have grønne prikker alle steder.

Det der er næsten nyt

Jeg var eksempelvis ikke blevet ret god til funktionerne LOPSLAG, HVIS eller SUM.HVIS og SUM.HVISER nåede jeg vist aldrig til.

Og så vil jeg så gerne kunne skrive nogle simple makroer. Hidtil har ChatGPT gjort det for mig, hvilket også har været både godt og fint, men jeg vil gerne lære bare lidt af det selv, da samarbejdet med ChatGPT af og til bliver for bøvlet, og den ødelægger de data, man allerede har. Det er jo bare en robot, selvom den er fantastisk.

Samarbejder du med ChatGPT, skal du i hvert fald sikre dig, at du har en backup af filen, du uploader.

Det er sindssyg sjovt

Jeg begyndte på kurset i går, og det er allerede gået op for mig, hvor meget tid jeg har spildt i mit liv ved eksempelvis ikke at mestre LOPSLAG, HVIS og SUM.HVIS.

Hvert delemne i et kursus indledes med en video, hvor Kasper fra Proximo forklarer Excels funktion, og hvad man skal være opmærksom på, og han gør det virkelig godt.

Han har udviklet kurserne meget, siden jeg senest havde et abonnement.

Et eksempel er SUM.HVIS, der kan se sådan ud: =SUM.HVIS(Data!K:K;1;Data!I:I), som han forklarer nogenlunde sådan:

  1. Hvor skal Excel lede efter data? Det er hele kolonne K i arket Data.
  2. Hvad er kriteriet? Det er de rækker, hvor der står et 1-tal.
  3. Hvor finder Excel de data (tal), der skal lægges sammen, når den først har fundet rækkerne med et 1-tal? Det er kolonne I.

Det er jo i virkeligheden ganske enkelt, når man altså først har lært det.

Jeg har gennemgået to eller tre af kurserne, og det er utrolig sjovt, hvis man er data-nørd. Hvis du også er data-nørd – eller bare gerne vil blive bedre til Excel – vil jeg varmt anbefale Proximo.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/4 Kommentarer/i , , /af , ,

Stavning eller kaos – afsnit 138

Kilderne næsten uddøde

Jeg kender ikke årsagen, men det er som om, kilderne er uddøde. Jeg falder stort set ikke over nye sjove eksempler – selv Facebook og Danmarks Radio er næsten uddøde. Det lykkedes dog til sidst …

Formularen skal udfyldes, når du indsender bidrag

Ved et tilfælde opdagede jeg, at der var indsendt et billede. Tak for det. Jeg er altid glad for bidrag.

Indsenderen har desværre ikke udfyldt formularen, så derfor har jeg ikke modtaget en mail om billedet. Når der indsendes billeder via formularen, gemmes de i en mappe på webhotellet. Jeg får kun besked om billedet, når formularen benyttes rigtigt. [Opdatering den 3/10: fejlen lå hos mig. Den er nu rettet.]

Pr. 30. september 2025 rummer Sprogdatabasen 1.467 eksempler på dårligt sprog, sære formuleringer, almindeligt sjusk og sjov. Denne måned får du 13 nye eksempler.

Stavning eller kaos – afsnit 138

1) Facebook den 4/8. Her har vi igen højrefløjen, der skriver dårligere end gennemsnittet, selvom vedkommende her har forsøgt sig med “fine” ord:

“Mønstret fra Mellemøsten reproduceres, og deres kultur har til formål at konvertere den værtslige kultur til islamisk kultur”.

Den ryger lukt i kategorien “Lydskrift”.

2) Facebook den 9/8. “… men jeg er altid meget forsikring”. Det var formentlig telefonen, der var på spil, for af konteksten fremgik, at der nok skulle have stået “forsigtig” og ikke “forsikring”.

3) TV2 News den 25/9. Gang i dronerne. Jeg havde ellers lovet mig selv, at der ikke fra mit tastatur ville udkomme et eneste ord om droner eller “kapaciteter”, men følgende stammer fra TV2 News den 25. september. Det er indsendt af Bjarne, der ganske rigtigt spørger, om der også var droner helt inde i Forsvarsministeriet?

“Pressemøde om droneaktiviteten i Forsvarsministeriet”

4) Man må spørge sig selv, hvad “snit blommer” er? Svaret er dog leveret i næste linje, hvor man kan se, at vi er i blomsterafdelingen hos alma madmarked. “Så har vi fået friske snit blommer igen”:

5) I min lokale Brugs hænger denne ret ubehjælpsomme reklame for Euro Jackpot både i loftet og der, hvor man – efter at have stået længe i kø – betaler for kioskvarerne: “Drøm størrere”. Det giver ingen mening.

6) Den 29/9. Journalisterne på dr.dk havde vist travlt, da de skulle skrive om justitsminister Peter Hummelgaards pressemøde: “Vi befinder os i en ny virkelighed i Danmark og i andre land, og vi kommer til at stå i sådan en situationen igen”.

7) Mere dr.dk den 29/9. “Rigspolitichef Thorkild Fogde fortæller, at politiet ikke har kunne skyde dronerne over lufthavnen i København ned”.

8) Endnu mere dr.dk den 29/9. Det mente August Olaf Jersild nok ikke, eller vil man anvende “andere Methoden” end knive og skalpeller til fjernelse af det administrative fedtlag? “Det er administrative stillinger, der hovedsageligt skal skæres væk”.

9) Facebook den 29/9. Jeg elsker pleonasmer: “… genoptager jeg måske x igen senere”.

10) Facebook den 29/9. En tråd, der var (over-)befolket af den yderste højrefløj, som sammen med Morten Messerschmidt gerne ville nedlægge RUC:

“Ja at nogle venstreorienterede idioter ikke kan se de bliver røvrendt af muslinger der bruger det som genvej til familie”.

  • Det er måske telefonen, der har været på spil, hvorfor “muslimer” er blevet til “muslinger”?
  • Og “familie” skulle måske have været “familiesammenføring”?

11) Facebook den 29/9. En tråd hvor en bidragyder mente, at de psykisk syge hjemløse, der af psykiatrien udskrives til gaden, bare kunne tage sig sammen og finde en bolig:

“Er skam uddannet socialt og importeret over, hvordan folk tolker efter egen mening”.

  • Mon ikke det igen var telefonen, der troede, at “imponeret” skulle være “importeret”?
  • Herudover kan man overveje, hvordan man bliver “uddannet socialt”.

12) Facebook den 29/9. “Hvor herre bevares”. Der mangler et spørgsmålstegn, og hvis det var sat, kunne svaret være: “i de højere luftlag sammen med dronerne”.

13) Facebook den 30/9. Diskussioner på Facebook tager ofte interessante drejninger. Tråden drejede sig om, at Israel endnu ikke er dømt for folkedrab; der er kun rejst tiltale. Uden tvivl månedens bedste, som falder i kategorien “Svære ord”:

“Jeg kalder da heller ikke Pedrofil uden du er dømt”.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.