, ,

Sprogdatabasen ønsker glædeligt nytår

Sprogdatabasen ønsker glædeligt nytår

Det var så det (år)

Sprogdatabasen ønsker glædeligt nytår

Endnu et år rinder år ud, og vi er blevet et år ældre. Selv synes jeg, at der bliver længere og længere “baglæns” på diverse internet-ting, hvor man i rullelister skal angive sit fødselsår. Der er efterhånden langt tilbage til 1963, som er mit fødselsår.

2022 var i et metaperspektiv ikke noget godt år.

Det, der fylder mest, er Putins invasion af Ukraine, inflationen, der gør livet både ondt og umuligt for mange, klimaforandringerne, der lagde en tredjedel af Pakistan under vand, opstanden i Iran med tilfældige hængninger og endelig resultatet af det hjemlige valg til Folketinget. “Endelig” er ikke det helt rigtige ord, for der er flere katastrofer, men dem vil jeg ikke spolere din nytårsaften med.

Nu til sagen:


Hvorfor ikke få hjælp af en ven?

En del af månedens eksempler (21 – 25) stammer fra internetbutikker, ofte små eller mellemstore virksomheder, hvor jeg har forsøgt at handle; af og til er det endda lykkedes.

Det er slående, at de fleste butikker sikkert er meget dygtige til deres håndværk, men skrive kan de ikke. Og det er selvfølgelig helt i orden; vi kan alle noget forskelligt, jeg ville fx være en katastrofal tømrer, og vi glæder os ikke over det samme – jeg begriber bare ikke, at de ikke kender deres (in-)kompetencer og spørger en ven, om han/hun vil se hjemmesiden igennem og rette de værste brølere. Mit gæt er, at en bare nogenlunde fornuftig hjemmeside genererer mere salg end en hjemmeside fyldt med vrøvl og sjusk.

Den er ofte også helt gal med handelsbetingelser og privatlivspolitik. De skriver op og ned ad døre og stolper i et kancellisprog, de ikke behersker, med et lixtal værre end en bekendtgørelse. Resultatet er i bedste fald volapyk. Det ville en ven nok også kunne hjælpe med.

SMS-sproget dræber pronomenerne (stedordene)

I månedens skriblerier samt billedet fra den forhenværende, forhenværende forsvarsministers Twitter-konto findes eksempler på, at pronomenerne er på vej ud. Det drejer sig om nr. 15 og 18 – der tydeligvis også hører til i andre kategorier:

  • 15: “Har hørt på vandrørende at Jacob Ellemann bliver Mink Minister” og
  • 18: “Så pakkede det ind i gennemsigtigt selofan”

Jeg gætter på, at det skyldes SMS-sprogets afsmitning på det øvrige skriftsprog. Det kan også skyldes, at det er besværligt at skrive på en telefon, og at mange derfor undlader at skrive disse ord. Endnu er talesproget uberørt af drabet, men det kan jo komme.

Jeg har medtaget billedet herunder, dels fordi der mangler et pronomen, dels fordi jeg troede, det var en vittighed:

Sprogdatabasen ønsker glædeligt nytår

Dansk Sprognævn skriver blandt andet om pronomenerne

Pronomener (stedord) er vigtige småord som fx han, den, vores, min osv. De henviser til personer, genstande eller forhold uden at bruge et navn eller en beskrivelse.

Fremhævningen af ordet “vigtige” er min, for det er vigtige ord, som man i en omsorgsfuld og ordentlig sprogbehandling ikke bare kan undlade uden at ende med et meningsløst babysprog. Hvis min fireårige sagde sådan, ville jeg ikke blinke, men når en 50-årig skriver sådan, overvejer jeg, hvorfor det skal gå så hurtigt, at der ikke er tid til at skrive de tre bogstaver i det lille ord “jeg”?

Opsamlet i december 2022 – det var ikke vanskeligt at finde de 41 eksempler

Databasen er opdateret og findes som vanligt her.

1. “Tag med til gratis festival i Søndermarken, når Bloom krydsbefrugter talks, vandringer og …”. Gad vide hvad det betyder. Jeg troede “Talk” betød foredrag, men det er nok forkert, for man kan ikke befrugte et foredrag og da slet ikke “krydsbefrugte” det. Bortset fra det lyder foredraget interessant.

2.  Jeg kom til at tænke på Grundtvigs skønne “Er lyset for de lærde blot“. Han skrev den i 1839, og den har stadig værdi knapt 200 år senere. Sangen står i Højskolesangbogen og på YouTube findes en herlig rytmisk, vuggende version med Sankt Annæ Gymnasiekor. For Grundtvig handlede “oplysning” om at blive klogere på livet. Livsoplysning og dannelse er ikke kun forbeholdt den lærde, men retter sig også mod bonden: “Jeg lærde at holde ferie da jeg var ca. 22 år”. Har man lært, bliver man (måske) lærd.

3. Hvis man laver en simpel sætningsanalyse, sætter man trekant Δ under “specialfremstillede plastikkugler”, og trekanten Δ indikerer, at der skal stå “lægger”, fordi lægger tager genstandsled (sådan hed det, da jeg havde latin; det er en god huskeregel): “Kugledynen skaber en øget kropsbevidsthed, da den er fyldt med specialfremstillede plastikkugler, der ligger sig tæt til kroppen”. Man kan have den holdning, at det er besværligt at lave en sætningsanalyse, men gør man det konsekvent, er det kun besværligt de første 500 gange. Når man tager hul på den 501. runde, gør hjernen det helt af sig selv.

4. Jeg orker ikke at komme krybende, så jeg tjekkede med DDO, hvor mange b’er, der skal være: “Så kom krybespillet op”. Hverken Excels eller WordPress’ stavekontroller reagerer. Det er lidt underligt.

5. Og så er der ikke meget vundet, selv når dette stammer fra en, der er næsten-professionel: “De stigende priser presser mange flere mennesker end vi er vandt til at se”.

6. Gad vide hvor det ligger: “Wellington Nyzeland”.

7. “Bagværk afhentes i Bageren” skriver [email protected] Det lyder ret indvortes og drejer sig om bagermesterens krop; det ville være over mit døde lig at skrive sådan. Det hedder “hos bageren”.

8. Man kunne muligvis henregne denne til kategorien “lydskrift”, men så alligevel ikke …: “Men husk på, at det ikke ER vaccinen, der er oversagen til dette. Et par af de ting, som medierne nok mener, at der kan være oversagen til dette”.

9. Her kunne stavekontrollen have hjulpet: “Kan man finde seperetioner eller skilsmisser fra 1940”.

10. Herre Jemini – sådan kan man da ikke skrive. “Såfremt du har bestilt flere produkter fremsendes ordren først når alle produkter er ankommet til vores lager”. Lixtallet er 52, der betyder “Svær”. Her kunne også have stået: “Hvis du har bestilt flere varer, sender vi dem først, når vi har dem alle på lager”.

11. Styrelsen for patientsikkerhed havde dette på deres hjemmeside: “Husk det blå EU-sygesikringsbevis på rejser i ef-terårsferien”:

Sprogdatabasen ønsker glædeligt nytår

12. Denne er jo skøn og illustrerer til fulde, at der må et menneske til at kigge tingene igennem, når tekster skal give mening. Denne stammer fra en udbyder af sundhedsforsikringer, og det er ufatteligt, at der kan skrives så meget vrøvl på så lidt plads:

  • “Behandlings garanti” mangler bindestregen.
  • Krav om offentlig hvafforn’en?
  • “Frit valg af behandler/belin-gssted” …
  • Her skal man åbenbart købe medarbejderne.
  • “Karens tid” skal i et ord, med mindre der menes kvinden Karens tid.

Sprogdatabasen ønsker glædeligt nytår

 

13. “Sundhedsforsikringer” er altså i et ord! Punktum.Sprogdatabasen ønsker glædeligt nytår

14. Den niende december skrev en: “I dag har jeg åbnet den niende advendsgave”. Det er godt klaret, eftersom vi kun har fire søndage i advent.

15. Hvis det ikke var så trist, ville jeg finde det rørende: “Har hørt på vandrørende at Jacob Ellemann bliver Mink Minister”. Jeg nøjes med at stoppe det i æsken med de øvrige om præsens participium.

16. Hvis man er udlænding, er det i orden; men når man er pæredansk, burde man allerede i folkeskolen have lært om forskellen på vende og vænne: “Jeg har vendet mig til det”.

17. Tyvene har (igen) stjålet et “d”: “I anledning af min niogtredsindstyvene tur om solen”.

18. Her ville mange kategorier have været mulige. Jeg endte med at beslutte mig for “Sjusk”, eftersom det hedder “cellofan”: “Så pakkede det ind i gennemsigtigt selofan”.

19. Det er lige før, det nærmer sig “Halløj på badehotellet” (som jeg ikke ser): “En af dem du nævner, ser ikke anden halej”.

20. Her er en professionel, der havde for travlt til at læse korrektur: “Det fylder rigtig meget, at de penge, som de har, ikke slår nær så langt, som de gjorde før”.

21. Fra en internetbutik, hvor jeg købte en lampe, som er en vare og ikke en ordre. Ingen køber en ordre: “Alle ordrer købt i november og december måned, kan byttes frem til 16. januar 2023”

22. Fra den samme butik, der kunne have gavn af at læse “Skriv så det fænger”: “Såfremt man ikke er hjemme ved levering og ikke har afgivet fuldmagt til at den må stilles går pakken tilbage til den nærmeste central – der vil derfor være en ekstra omkostning for genudkørsel”. Lixtallet, beregnet med Niels Gamborgs Lixberegner, er 63, som betyder “Meget svær”.

Et forslag til forbedring kunne være: “Hvis du ikke er hjemme, når pakken bliver leveret, og du ikke har tilladt, at vi stiller den et sted, bliver den taget med tilbage til centralen. Du skal betale for at få den bragt ud igen”. Lixtallet er 32, som betyder “Let”, og jeg synes selv, betydningsindholdet er helt det samme.

23. Jeg har ledt længe efter et skrædderi, der gider tjene på at hjælpe mig, men det synes ikke at være tilfældet. Her kommer (23 – 25) i stedet nogle af de skønne ting, de skriver:

“Varer som skal færdiglaves indenfor et par timer eller samme dag tilfalder et ekspres-tillæg, som du vil blive oplyst om inden arbejdet påbegyndes.” Lixtallet er 49, der betyder, at teksten er svær.

24. Det kan man altså ikke skrive: “Hos [virksomhed] laver vi alle typer omforandringer og reparationer”. Hvis det var min hjemmeside, ville jeg skifte “omforandringer” ud med “ændringer”.

25. Denne er skøn: “Anette er dame skrædder og syerske”. Nu til dags siger vi altså kvinde og sætter et komma efter dame; men det er slet ikke problemet, for af sammenhængen fremgik det, at hun er dameskrædder, så “mellem rummet” fik stor betydning.

26. Når man gerne vil kalde det for et universitet, må man da i det mindste kunne stave institutionens navn: “Copenhagen Buisness School”.

Sprogdatabasen ønsker glædeligt nytår

27. Danmarks Radio har endnu ikke fået råd til et program, der kan hjælpe med orddelinger: “Sveriges regering forbereder borgerne på strø-mafbrydelser”. (dr.dk den 21. december).

Sprogdatabasen ønsker glædeligt nytår

28. C More bruger helt sikkert også maskinoversættelser og der er helt sikkert ikke et menneske, der tjekker resultaterne, inden de bliver brugt på hjemmesiden. Det kan man se ud af fx “Der går du!”, som måske stammer fra “There you go”. Jeg går overhovedet ingen steder!

Sprogdatabasen ønsker glædeligt nytår

29. Hvis “Jer” skulle med stort, skulle “Jeres” også; men det skal det ikke! Stavning er typisk en logisk “videnskab”. Herudover hedder det “Familie”: “Jeg ønskerJer alle og jeres famile en glædelig jul”.

30. Vi tager lige den med trekant Δ under genstandsled i en simpel sætningsanalyse en gang mere: “Hvordan man vender og drejer det, så ligger man med en online løsning i skyen sine billeder og og filer i hænderne på andre”. Se evt. under dagens nummer 3.

31. Lyst det er at se derpå, hvor de smile, hvor de vinke: “Vi fejrer julen som en lystfest, hvor vi med sikkerhed ved at mørket langsomt viger”.

32. Her skulle vist have stået noget med opposition og opførsel, uden at jeg helt kan finde meningen med det: “Prøv lige at kikke indad på jeres egen opinions opførelse”.

33. Syddansk Universitet burde holde sig for god til dette. Man kan (for-)bruge psykofarmaka, men man kan ikke forbruge en diagnose: “Forbruget af psykofarmaka og psykiatriske diagnoser blandt danske børn og unge er steget i tiden efter COVID …”.

34. Desværre kan jeg ikke huske, hvor jeg opsnappede denne: “Utroligt, så glade alle arabere har været over Marokkos præsentationer i WM i Qatar”.

35. Hrm … denne fanger min stavekontrol i hvert fald, men jeg har alligevel lagt den i lydskrift-kassen: “Husk det, føtex på Hvidovrevej er lukket i dag 24 desember”.

36. og 37. Nogle ord er bøvlede at udtale, og måske er det grunden til, at mange sparer et par bogstaver hist og pist? Et eksempel er, at selv statsminister Mette Frederiksen siger “Socialmokratiet”. Et andet eksempel er, at mange siger “Organition”. Det lyder ikke ret godt og havner i kategorien “Sjusk”.

38. Politiken kan 1. juledag ikke kende forskel på substantivet Skadefryd og adjektivet Skadefro: “Corydon kan næsten ikke skjule sin skadefro”. Det er pinligt for “Organet for den højeste oplysning i det danske folk”. Det var min Facebookven Gretelise Holm, der gjorde opmærksom på vrøvlet.

Sprogdatabasen ønsker glædeligt nytår

39. Kommentaren drejede sig om Løgumkloster Kirke: “Og så er interiøret smukt restitueret i 2015”.

40. Det er unødvendigt at fortælle om opha-vsmanden (alias gern-ingsmanden): “… men som pædagog har han nult-olerance over for vold”.

Sprogdatabasen ønsker glædeligt nytår

41. Det udtryk havde jeg aldrig hørt før. “Bingede de fire afsnit på DR TV i går aftes”. At binge betyder ifølge DDO nærmest noget med at sidde klistret til skærmen eller at stene til TV. DDO angiver flere interessante betydninger. Udtrykket er (af andre) kendt siden 2013.

Godt nytår!


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt i bunden af denne side og ikke på Facebook. Jeg svarer dig også relation til artiklen og ikke på Facebook. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

, ,

Sproglaboratoriet er tilbage

Sproglaboratoriet er tilbage

Efter valget til Folketinget

Sproglaboratoriet er tilbage

Det er en lettelse, at valget er overstået. Jeg kunne snart ikke udholde mere personhetz, “mink” og “magtfuldkommenhed”. Det er afløst af noget med noget bold i en ørkenstat, som fylder det hele. Jeg glæder mig til slutfløjtet.

Vi ved endnu ikke, hvad valghandlingen vil føre med sig. Nu er Moderaterne vist ganske vist ude af slutspillet, men jeg læste en, der skrev “Hvis det ender med en SM-regering, så skal det jo gøre ondt”. Det var godt set.

Herunder finder du lidt lettere læsning, der vil gøre din dag (endnu) bedre og måske også lidt sjovere?

Der er sket noget uhyre interessant og sjældent forekommende denne måned: Jeg har “opfundet” en ny kategori, der fik nr. 23 og hedder “Idiomer”. Lidt hurtigt læst kan man få det til “Idioter”, men det er forkert. Et idiom er et “fast udtryk med en samlet betydning der ikke kan udledes af de enkelte ords betydning fx træde i spinaten, der betyder ‘dumme sig'” jfr. Den Danske Ordbog.

Nummer 19 og 20 på listen herunder er årsagen til den nye kategori.

Databasen er på sin vante plads. Denne måned har kun betydet 20 nye poster, for jeg har haft travlt med andre ting. Alligevel rummer databasen nu 588 poster.


1. Dette er en reaktion fra Enhedslisten-vælger, der kommenterer partiets tilbagegang således: “Set fra en helt almindelig sofa kartoffels side, så er det et sacrifice for the greater good”. Det giver ingen mening.

Hvad der heller ikke giver mening, er Mai Villadsens “undskyldning” for at bruge 423 ord på en opdatering om det ringe valg. Kan partiets vælgere ikke rumme 423 ord, skulle de ikke have stemmeret.

2. Dette er også en reaktion fra en Enhedslisten-vælger og er måske endnu et eksempel på, at det automatiske et-eller-andet på telefonen burde deaktiveres: “På et trudspumlt er mannogså nødt til at rejse sig og gå hvis lugten i bageriet bliver for stram”. Det rene, pure vrøvl.

3. En illustrator og børnebogsforfatter promoverer sin deltagelse på Bogforum: “I morgen deler jeg tanker og erfaringer omkring, at lave børnebøger om svære emner”. Det er godt, vedkommende forhåbentlig skal illustrere mere end skrive.

4. Gad vide om ikke denne blanding af sauce og sovs hører til i “Svære ord”? “Kirsebær saus ( 12 kirsebær sausdoneret)”. I mange af de arkivalier, jeg læser, er det ganske vist sådan, at “u” faktisk “også var et “v”. Der var ingen forskel på de to, men “saus” har man nu aldrig kunnet skrive.

5. For så vidt angår den ældre pleje, ville jeg tage en nyere, og så ville jeg undlade alle de underlige versaler og bindestreger: “De penge kunne skabe mere gavn til vores psykiatri- Hospitaler- uddannelser – Børneinstitutioner og Ældre pleje”.

6. Denne var vist henvendt til (fungerende) statsminister Mette Frederiksen, der må finde sig i konstant at blive svinet til. Utroligt at folk ikke kan debattere på bare lidt mere saglig vis: “Hun er krimenell, og diskremenere dele af befolkningen med at udsende hjælp kun til någen”.

7. Ud af de 500 kr., der er tilbage, er der naturligvis ikke råd til den luksus, en stavekontrol kan udgøre. Korrekturlæsning er dog normalt gratis, hvis man selv står for den: “vi har ingen gang 500 kr tilbage nå alt er betalt os på redsoure forløb”.

8. Selvfølgelig skal man flytte til et varmt land, når man herhjemme kun kan få varme priser: “Grundet forelskelse og de stigende varme priser flytter jeg til …”.

9. Her er også en, der ikke bryder sig om hverken Enhedslisten, saglig debat eller stavekontrol: “I nærer 5te kollone virksomhed ved jeres bryst”.

10. Det er umuligt at høre forskel på fejder og fighter og på gennem og gemmen: “En sand fejder for idrætten i [x-by], gemmen mange mange år”.

11. Denne stammer fra en annonce på Facebook: “Brug skabeloner i reels og find en med Halloween tema. Skift klippende ud med dine egne”. Jeg har lagt den i kategorien “Professionelle”, for det gør jeg altid med annoncer, men “Præsens participium” ville også passe.

12. Normalt er “små fisk” personer, der er mindre kriminelle end deres bagmænd. Denne stammer fra et forum for slægtsforskere og af sammenhængen ses, at der menes “mikrofiche”: “Det er vist en fare vi må leve med, har nogle med microfish numre”.

13. Jeg er vild med denne skønne annonce fra vaskemaskinefirmaet Bauknecht Danmark: “På blot 20 minutter fjerner Steam Refresh-programmet dårlig lugt og udjævner rynker”. Af sammenhængen fremgår, at man heldigvis ikke selv skal hoppe i maskinen, hvilket man ellers kunne tro, da tøj ikke får rynker men bliver krøllet. Min egen vaskemaskine er ganske vist fra Miele, men jeg ville aldrig kunne komme derind.

14. I det hele taget kunne vaskemaskinefirmaet godt trænge til lidt assistance med det sproglige. Har du fx nogensinde hørt om, at “… tøjet hygiejniseres …”? Jeg er klar over, at der sikkert er tale om maskinoversættelser, men så burde skousen.dk lige kigge teksterne efter i sømmene, inden de placerede dem i deres webshop. Sjusk!

Når/hvis der er tale om en maskinoversættelse, hvilket sprog stammer teksten så fra? Tysk ville nok være førstevalget, men det passer slet ikke ind i min tyske ordbog eller erfaring. Jeg kan ikke sige ordet på engelsk.

Sproglaboratoriet er tilbage

 

15. Her mangler en hel del kommaer, pyt nu med dem. Sætningen er kun medtaget af ren forbløffelse over, at man i november 2022 virkelig kan skrive sådan om bøsser, lesbiske, transpersoner osv. (jeg kan aldrig huske alle bogstaverne …): “Folk kan da være alt det de vil men det er da ikke noget at fremhæve, jeg reklamerer da ikke at jeg er helt normal”.

Det med “helt normal” ved jeg ikke helt, hvad jeg skal sige til.

16. Konkurrence hvor du ikke kan vinde andet end øget selvtillid og æren: find selv fejlen i følgende sætning “Forventningsfulde familiemedlemmer og kolliderende, åregamle traditioner kan være en hård cocktail”. Ingen af mine stavekontroller (WordPress og Excel) fanger fejlen, men DDO kender kun det rigtige ord.

17. Det er også vigtigt at skrive byers navne med stort og at tilsætte 100 gr. stavekontrol: “I dag skulle jeg til en vigtig konfereranse i odense”.

18. Kære Danmarks Radio. Man laver en optagelse, man tager den ikke: “Det var en robot, der blev brugt til at dykke ned og tage optagelse af skibene.” Eksemplet stammer fra dr.dk den 23. november.

19. “Formørk ej mere min døråbning” er et helt vidunderligt udtryk, som måske havde været bedre placeret sammen med anglicismerne, da det nok stammer fra “Don’t darken my doorway again”. Udtrykket er nyt for mig, men jeg vil tage det til mig. Tak Henny fordi du udvider mit vokabularium..

20. Min mangeårige læser og kommentator, Henny, står også bag denne anglicisme, der er et britisk idiom: “Folk er deres salt værd”, som jeg heller ikke havde hørt før. Der findes blandt andet denne forklaring:

Worth Their Salt: to be worth one’s wages or pay; a good employee; to be worthy or worthwhile.

In other words, this idiom describes a person who deserves the pay he or she receives, or someone who is worth the cost. It is common for it to be formed as a negative statement as well: she is not worth her salt. It can also take on many different pronouns, e.g., worth their salt, worth his salt, worth her salt, worth your salt, worth its salt.”

 

Vi høres ved nytårsaftensdag. Hav det godt så længe.


Har du en mening om hjemmesiden?

Hvis du mener noget om hjemmesiden, kan du blive hørt her. Din IP-adresse vil blive gemt og cookies gemmes, hvis du tillader det. Tillader du det ikke, kan besvarelsen ikke indsendes.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt i bunden af denne side og ikke på Facebook. Jeg svarer dig også relation til artiklen og ikke på Facebook. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

, ,

Words don’t come easy – eller gør de?

Words don't come easy - eller gør de?

Hygger du dig også?

Words don’t come easy – eller gør de?

“Words” eller “Words don’t come easy” var et kæmpe hit for 40 år siden … Franske Elli Robert Fitoussi sang. Han er bedre kendt som F. R. David.

Jeg hygger mig med at samle eksemplerne til artiklerne om sprog og opdatere databasen. Hygger du dig med at læse artiklerne? Giv din mening til kende i spørgeskemaet i bunden af artiklen. Det kan besvares indtil den 31. december 2022.

Jo, svaret er indlysende. Ord kommer for let! Der mangler lidt omhu med og omsorg for sproget. Dansk er svært, men det er ikke umuligt, og ting, man ikke kan, må man prøve at lære. Man bliver kun bedre til et eller andet, hvis man øver sig.

Nogle argumenterer med, at det nærmest er en demokratisk rettighed at formulere sig, som man nu bedst kan. Og det er der bestemt noget rigtigt i, når det gælder de private sprogbrugere. Men både private og professionelle sprogbrugere (inklusiv Danmarks Radio) kan gør det bedre, hvis de vil.

Vil de ikke eller er de bare ligeglade? Særligt for Danmarks Radio gælder det, at de bør være en form for fyrtårn for både dig og mig. En institution vi kan lære den bedste fremgangsmåde af. (Jeg var lige ved bare at skrive “best practise”, men det går nok ikke at servere en anglicisme her). Aktuelt kan det dog ikke anbefales at skrive af efter Danmarks Radio.

Nu til dags har vi mange hjælpemidler, der kan bistå os i kampen mod sprogligt sjusk. Stavekontrollerne og Den Danske Ordbog kommer ind på en delt førsteplads. Det kan undre, at så få bruger dem.

I forbindelse med denne plakat fra valgkampen, kom jeg til at tænke på et ordspil: Vi kunne gå over til at erstatte “fordom” med “fordum”. Mht. til sidstnævnte kan mellem rum indsættes efter eget ønske:

Words don’t come easy – eller gør de?


1. Der er mange versioner af “i hvert fald”. I første omgang læste jeg denne som “affald”: “Eller i alfald ud af Folketinget”. Nogle prøver at klare problemet ved at skrive “i alle fald”, men den version kender DDO ikke.

2. Dette giver ikke meget mening: “Fun fact: jeg forærede solbriller til Grandmaster Flash. Ikke backstage men pre-show”.

3. Afsenderen er Danmarks Radios liveblog den 11. oktober om situationen i Ukraine. Der er stadig ikke råd til at læse korrektur, hvilket kunne have byttet lidt rundt på bogstaverne, så de kom i den rigtige rækkefølge: “Derfor bad myndighederne indbyggerne om at tage luftalarmener alvorligt”.

4 og 5. Disse to stammer fra en kandidat til Folketinget, som forklarer, hvad omfordelingsprincipperne går ud på. Når man skræller det udenbyske af, er jeg enig med hende. Jeg har altid selv betalt al min (top-)skat med glæde, da jeg tror på fællesskabet:

  • “What, det lyder jo som en ren win-win”, og
  • “Så stay kritiske, kids, og god valgkamp”.

6. Denne forhenværende politiker anbefaler os at stemme på Enhedslisten; det er ingen dårlig idé. Jeg tror bare ikke på princippet: “Vi har et godt rationsprincip for fuldtidsvalgte og ansatte”, derimod bakker jeg op om rotationsprincippet.

7. Når man har udenlandske rødder, er det helt umuligt at se og/eller høre, at dette er forkert: “Vægst skaber arbejdspladser og velstand er en myte”. Så vidt jeg kan se, var skribenten tysker og derfor undskyldt, men en kvik dansk stavekontrol kunne være trådt i karakter.

8. Normalt gengiver jeg ikke kommentarer i deres fulde ordlyd, da jeg ikke ønsker at udstille enkeltpersoner, men denne bekræfter til fulde min antagelse/fordom om, at jo længere til højre for den yderste højrefløj, man befinder sig, jo dårligere uddannet er man: “hun lukket drt hele ned. Skyld i flere foreninger lukket.. og puting er sku ikke skyld. Hvor mange milliarder har hun ikke givet til et kurupt land. Mange er flyttet på grund af hend.”

Det var et svar på, at jeg skrev følgende om statsminister Mette Frederiksen:

“Ja for søren.

Det var statsministeren selv, der egenhændigt:
1) slap pandemien løs i Wuhan,
2) bad Putin invadere Ukraine den 24. februar 2022,
3) bad De Økonomiske Råd slippe inflationen løs og endelig
4) sørgede for at sprænge hul i tre gasledninger i Østersøen.”

9. Jeg troede, at det med at gå op i småting som grammatik, stavning og den slags var en samfundsbevarende (er lig konservativ) hobby, men billedet herunder viser, at jeg tog fejl. Jeg har fået lov at låne billedet hos Ole Kobbelgaard, der har været i gang med “rettelakken”. Jeg er enig med ham bortset fra, at jeg ikke selv ville have sat det sidste komma efter “politi”:

Words don’t come easy – eller gør de?

10. Jeg er ikke meget for hverken “skriv” som substantiv eller “omkring”: “Det andet skriv jeg har læst. Vi behøver flere som Tine Bryld omkring vores unge”

11. Det lykkedes mig at finde ud af, at “edgelord” vist nok betyder en person, der skriver fascistoide kommentarer for at få opmærksomhed. Hvad “40-something” går ud på, ved jeg ikke. Det skal muligvis forstås som en person, der er i 40’erne: “Det værste hver gang medierne husker at Greta Thunberg findes er det ocean af 40-something edgelords …”

12. Et godt input til kategorien lydskrift er, at “tripadvicer” (det forkerte) lyder næsten som “Tripadvisor” (det rigtige): “Billeje i Italien (Sicilien) ser risikabelt ud når man læser om det på nettet (fx tripadvicer)”.

13. Dette er en lille øvelse i selv at fjerne de overflødige “mellem rum” og sætte spørgsmålstegnet: “Mon Mette Frederiksen for ud så det rabalder, der er på vej”.

14. Er Enhedslisten klar i spyttet angående det socialdemokratiske Rwanda-projekt? De Radikale siger klart fra, mens Enhedslisten ifølge Danmarks Radios hjemmeside den 15. oktober siger: “… “et fantomprojekt”, der alligevel aldrig kommer til at ske …”. Der er bare det, at et projekt ikke kan ske. Det kan derimod (forhåbentlig ikke) føres ud i livet. Mange siger efterhånden “komme til at ske” om alt muligt, og det lyder da meget sødt. Selv hælder jeg mest til, at noget “vil ske”.

15. Gad vide hvad det betyder: “Du nailer den fuldkommen”?

16. Dette stammer fra en billedtekst på dr.dk: “Pædadog Camilla Rose Hansen og daginstitutionsleder Morten Birch Nielsen oplever …”

17. Ak ja de journalister: “Bornholm ramt af en pressemeddelelse” og “Kort ført klokken otte”

Words don’t come easy – eller gør de?

18. Man må spørge, hvor det stakkels hospital så kan søge behandling: “Læge er tiltalt for seksuelle overgreb på hospital”

Words don’t come easy – eller gør de?

19. Stavekontrollen var helt åbenlyst ude af drift, men lydskriften var derimod slået til: “Netto power i får 5 stjærner hos mig”

20. Jeg har været på jagt for at se, om det var muligt at købe min strøm billigere. Elselskaberne kan bestemt ikke skrive. 20 – 22 er fundet på forskellige udbyderes hjemmesider:

Ental og flertal er rodet sammen: “Nem kundeservices”.

21. Vil man være professionel, skal man kunne finde ud af det med nutid-r: “Prisen følger markedsprisen og sikre dig en fast lav pris”.

22. Vrøvl, idet man ikke kan være en pris: “Med kun 19,- i månedligt abonnement, er vi blandt de laveste abonnementspriser”

23. Tænk at Microsoft vil lægge navn til en “kundeo-plevelse”. De har da om nogen råd til en korrekturlæser. Jeg forstår ikke, hvordan det kan ske:

Words don’t come easy – eller gør de?

24. Magnus Heunicke på Facebook den 18. oktober om vinterbadning: “Det krævede en hel del overvindelse at hoppe ned i huldet i isen“.

25. Om partiet Nye Borgerliges omtale af, at ældre skal kunne afvise såvel muslimer, jøder og homoseksuelle som social- og sundhedsassistenter eller social- og sundhedshjælpere: “De tror at jo mere resistisk men ser ud vil det kunne hjælpe dem“.

26. Min egen irritation over de, der faktisk bare er en flok telefonsælgere, men som vi nu til dags kalder: Phonere. I følge DDO har vi kendt begrebet “Phonere” siden 1990.

27. Jeg er ret overbevist om, at der skulle have stået noget om vasal, da “versal” drejer sig om store bogstaver: “Vi skal i fremtiden ikke være en USA versal …”. Når man gerne vil bruge svære ord, er det en god idé at slå dem op først. Selv elsker jeg svære ord, for med tiden bliver de lettere, så DDO er min strategiske alliancepartner.

Words don’t come easy – eller gør de?

28. Vil du nogensinde købe noget hos dem? “Inkl. vores populære fiber-vand og fiber konjac piller”. Verden er af lave: Efter min mening staves det cognac, men DDO angiver både “konjak” og “kognak” som uofficielle stavemåder. Vidste du det? I det mindste medtager de ikke “konjac”.

Rettelse den 10. februar 2023 med tak til “Charlotte (Uglemor)”:

“Kartoffelplanten Konjac er en flerårig plante, der vokser vildt i højderne i Asien. Konjac er en helt naturlig fødekilde, der består af 97% vand. Den indeholder mange gavnlige mineraler og er lav på kalorier.”

Den plante havde jeg aldrig hørt om, så jeg antog, at der var tale om den herlige alkoholiske drik!

29, 30 og 31. Danmarks Radio har fortsat problemer med orddelingen. Jeg føler med de stakkels medarbejdere, der ikke kan få lov at købe et program, der kan assistere med orddelingen, når der heller ikke er afsat tid til korrekturlæsning. De første to eksempler stammer fra dr.dk den 19. oktober. Det sidste er fra den 20. oktober. Alle på en 32″-skærm.

Jeg er i tvivl om, hvorvidt “sygeple-jersker” er okay; jeg ville dog aldrig selv dele ordet sådan. Der er derimod ingen tvivl om hverken kritikken af “milliards-ucces” eller “premi-erminister”, der er helt hat og briller:

Words don’t come easy – eller gør de?

31. “Den britiske premi-erminister trækker sig”.

32. Det må næsten være telefonen? Mange kunne have glæde og gavn af at slå ordbogen fra og selv læse, hvad de skriver. “Man skal måske ikke skrælle ud over at I vil have indflydelse”.

33. Vrøvleannonce fra Microsoft: “Læs om, hvordan du leverer personlige kundeoplevelser, der styrker brandloyaliteten”.

34. Jeg har kategoriseret denne i “svære ord”, men måske havde “lydskrift” været bedre? “Der er noget galt med propersionerne”

35. Denne stammer fra omtalen af en valgplakat. Jeg havde aldrig hørt ordet “crossdresser” før, men Dansk Sprognævn har kendt det siden 1995: “Jane kan blive den første crossdresser i folketinget”.

36. Af sammenhængen fremgik, at der skulle have stået “Ældrecenter”. Forkerte mellem rum kan have stor betydning – og så ville jeg i øvrigt selv have valgt et nyere center: “Jeg var vidne til noget positivt på et ældre center”.

37. Lige til lydskrift: “Vi var i selvskab med de konservative”.

38. DDO kender ikke cherry picking, der nærmest betyder “at plukke kirsebærrene”: “Troede ikke du hoppede på den gang cherrypicking”. Derimod kender Wikipedia ordet, og der skal være mellem rum.

Har du en mening om hjemmesiden?

Hvis du mener noget om hjemmesiden, kan du blive hørt her. Din IP-adresse vil blive gemt og cookies gemmes, hvis du tillader det.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt i bunden af denne side og ikke på Facebook. Jeg svarer dig også relation til artiklen og ikke på Facebook. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

, , ,

Sproget har haft sin blomstringstid

Sproget har haft sin blomstringstid

Man taler om “sprogblomster”

Sproget har haft sin blomstringstid

Selv synes jeg, sproget er ved at være afblomstret, men det bevirker selvfølgelig, at jeg kan hygge mig med at samle de visne blade sammen!

Metode

Jeg har “udviklet” en ny metode til at få samlet eksemplerne til databasen sammen:

  1. Notér løbende i Excel.
  2. Skriv løbende artiklen for gerne at få den oprindelige sammenhæng med. To uger efter kan jeg ikke huske sammenhængen. Det giver flere poster, så databasen vokser hurtigere.
  3. Herefterdags vil artiklerne om sprog derfor udkomme den 1.  og den 14. i måneden. Hvis der kun er én månedlig udgivelse, bliver artiklerne alt for lange til at nogen læser dem.
  4. Artiklerne bliver længere og måske også bedre? Giv meget gerne din mening tilkende i spørgeskemaet nederst på siden.

Om kategorien “Professionelle”

Generelt placerer jeg samtlige eksempler fra hjemmesider og annoncer i kategorien “Professionelle”, uagtet det er tydeligt, at afsenderen gerne vil virke professionel uden at være det. De havner der, da der er et bagvedliggende profitmotiv. Det er selvfølgelig mere end tilladt at have forskellige kompetencer. Fx ville jeg selv være en elendig sælger, da jeg er alt for seriøs og kedelig.

Selvom de færreste politikere har et profitmotiv, lander de også i “Professionelle”, da også de bør kende deres kernekompetencer, hvis de vil fremstå troværdige.

Min larmende undren går på, at man ikke kender sine kernekompetencer og dermed ikke er klar over, hvad man ikke er god til. Det, man ikke er god til, kunne man måske få en ven til at hjælpe med? På den måde ville virksomheden eller politikeren fremstå mere troværdig, og gad vide om ikke det ville fremme omsætningen og vælgerandelen? Mig kunne de i hvert fald godt fange.

Markedsføringsloven: Om vildledende eller aggressiv handelspraksis

I vissent blad nummer 22 og 23 herunder er nævnt “freebies”, som betegner det forhold, at en kunde med sin e-mailadresse “betaler” for noget, der er “gratis” målt i kroner og øre. Jeg har flere gange nævnt det, men aldrig undersøgt det. Jeg troede, jeg var humoristisk, og måske burde jeg have vidst følgende:

Det fremgår af nummer 20 i bilag 1 til “Bekendtgørelse af lov om markedsføring” (LBK nr 866 af 15/06/2022), at det kan være vildledende eller aggressivt, når

Et produkt omtales som “gratis”, “vederlagsfrit”, “uden betaling” eller lignende, selvom forbrugeren skal betale andet end de uundgåelige udgifter, der er forbundet med at reagere på den pågældende handelspraksis, samt afhentning eller betaling for levering af produktet.

Advokat Kristian Weber skriver: “Da data, fx en e-mailadresse, også kan udgøre værdi, bør du udvise forsigtighed, hvis du anvender udtrykket “gratis”, men kræver betaling i form af kundens e-mailadresse”.

Hvorfor “freebies” så ikke betragtes som vildledende eller aggressiv markedsføring, forstår jeg ikke, men lad det nu ligge.

De “visne blade” følger herunder

1. Mange drilles af forskellen på mistænksomt og mistænkeligt: “Jeg syntes det ser mistænksomt ud”. Her havde det rigtige været “Jeg synes, det ser mistænkeligt ud”. (I parentes bemærket: Ikke “syntes” da sætningen er i nutid, mens “syntes” hører til datid. Det er en fejl, der fremgår oftere og oftere.)

  • Ifølge Den Danske Ordbog er mistænksom: “nærer mistanke til nogen eller noget; som har begrænset tillid til sine medmennesker, deres motiver m.m.”
  • Mistænkelig er derimod: “vækker nogens mistanke, fx ved sit udseende eller sin adfærd.”

2. Hvad er der galt med ordet “Enheder”?: “De lader deres devices op”. Jeg har også masser af devices, men jeg lader stadig mine enheder op, uagtet det nok er oldnordisk.

3. Denne lander lukt i kategorien “Professionelle”, da den stamme fra en annonce. Annoncer er dyre, så hvis jeg indrykkede annoncer, ville jeg ofre de par hundrede kroner ekstra, det kan koste at få læst korrektur og dermed virke som en virksomhed, der er værd at handle hos: “Kurser, uddannelser og konferencer til dig, der arbejder som administrativ i stat eller kommune”.

4. På samme måde som en pris ikke er dyr, er en temperatur ikke kold; den er lav. TV Avisen 8:00 står den 1. oktober bag denne: “Vi skal vænne os til koldere temperaturer”.

5. I psykiatrien taler man meget om “at komme sig”, men fordi det lyder bedre, tror jeg, kalder man det “recovery”. Der findes også “recovery-mentorer” og jeg er da helt klar over, at man ikke kan kalde det “at komme sig-mentorer”, men alligevel …

6. Gad vide om ikke “Talk” er det samme som foredrag? Hvis svaret er ja, så kunne det være brugt her: “Talk om unges trivsel”. Citatet stammer fra PsykInfo region H’s Facebook-opslag, der inviterede til foredrag den 5. oktober. Talk er et af de ord, man måske ikke skal slå op i Den Danske Ordbog, for det betyder faktisk: “hvidligt eller lysegrønt, blødt mineral af magnesiumsilikat anvendes bl.a. i pudder (talkum) og som tilsætning i papir”.

7. Åh, jeg kan næsten ikke klare det: “Jeg er nysgerrig på at finde efterkommere”. Jeg synes simpelthen, at “nysgerrig på …” lyder så uendeligt dumt, men slår man op i DDO har de hele tre eksempler med den konstellation, så her er jeg nok (også) bagud. Selv synes jeg, at det hedder “nysgerrig efter …”.

8. En kvik stavekontrol havde kunnet fange denne, som egentlig er meget sød: “Når lukommet brænder ,så begynder folk og vågne op.”. Herudover vises den irriterende vane, nogle har, med at sætte kommaet ved det kommende ord og ikke der, hvor det hører til, nemlig ved slutningen af det foregående ord i ledsætningen

9. Æsken med “komma” er næsten tom, så jeg var glad for at fange denne: “Johan mener jeg er født i Hamborg ca 1800 men ved det ikke.”. Der mangler to kommaer, hvis man skal tro på, at der er tale om en nulevende skribent, der ikke er født ca. 1800. De to små tegn burde formentlig være sat sådan: “Johan, mener jeg, er født i Hamborg ca 1800 men ved det ikke.”

10. Man kan godt kræse om sproget. Her er en af de bedre lydskrifter: “Hun er efterlyst i forskellige politi kræse, så hvis i ser hende …”. Herudover er der det sædvanlige problem med, at anden person flertal hedder “I” og ikke “i”.

11. TV Avisen kl. 12:00 den 6. oktober “Der skal tages handling”, stammer fra en undersættelse af Joe Bidens udtalelse i forbindelse med orkanen Ian, der har hærget det sydlige Florida. På engelsk giver det mening at sige “Take action” men det gør det ikke på dansk.

12. “Du” skal på ingen måde med stort, m.m. det starter en sætning: “Hvad Du end gør: stem ikke på …”

13. Kommaet er malplaceret, da det slet ikke skulle være placeret: “Nu har jeg kun 60 dage til, at tage 4 Kg på”

14. Formentlig er det igen telefonen, der har været på spil. Jeg tror, der skulle have stået “skalerbart”, da eksemplet stammer fra Facebookgruppen “Unge programmører”, hvor man fx kan spørge til størrelsen på en server: “Hvis det virkelig skal være skaller art”.

15. DDO kender ikke: “Slutvis bliver du klogere på, hvad du selv kan gøre for at øge sikkerheden”, som jeg fandt i en annonce, da der ikke er noget, der hedder “Slutvis”. Det rigtige ord ville her have været “Afslutningsvist”, men “Slutvis” lyder muligvis smartere i nogles ører.

Sproget har haft sin blomstringstid16. Bauhaus spørger: “Var denne artikel behjælpelig?” Artikler kan ikke være behjælpelige; det kan mennesker. Var det min side, havde jeg måske spurgt: “Fandt du løsningen?”

17. Det er endnu ikke gået op for mig, hvorfor folk “smider” ting på nettet, når de kan “lægge” det: “Jeg smider et link op inden for 10 min”

18. Det er let at huske, hvad der kendetegner lang tillægsform/præsens participium, for det er verber, der er bøjet sammen, til de ender på “ende”.

Som regel er problemet, at man bruger præsens participium for meget. Her er problemet det modsatte: Præsens participium er ikke gjort helt færdig:

Sproget har haft sin blomstringstid

19. Og her er mere manglende lang tillægsform: “De efterfølgene navne var faddere”. Min stavekontrol fanger uden besvær problemet.

20. Eric Bentzen fandt den 8. oktober denne på TV2’s hjemmeside, og en af hans følgere skrev: “De spiller nok cricket til sidste gærde er faldet”:

Sproget har haft sin blomstringstid

21. Denne stammer fra socialdemokraternes ophængning af valgplakater den 8. oktober: “Hvis du har tid og lyst til at hjælpe i dag, er du rigtig velkommen”. Selv er jeg næsten holdt op med at bruge ordet “rigtig” og finde på noget andet, idet ordet som oftest er overflødigt, når man ikke kan siges at være “forkert velkommen”.

22. En “freebie” er et slangudtryk for noget ejere af hjemmesider tilbyder for at få læserne til at vende tilbage til siden. Et andet ord for fænomenet er “læsermagnet”. Læserne skal bare betale den gratis gave med deres e-mailadresse. Se evt. omtalen af markedsføringsloven i indledningen.

23. Den der tier, samtykker … Denne stammer fra ovenstående forklaring på “freebie”: “Accepter cookie-samtykke”. Et samtykke er selvfølgelig en accept; det behøver man ikke være jurist for at vide. Derfor er det noget sludder, som jeg har lagt i kassen “Professionelle”, men måske havde “Pleonasmer” været bedre?

Sproget har haft sin blomstringstid

24. Dette får ikke mig til at vende tilbage til en hjemmeside: “Lydfiler kan ofte være ekstra gode til at connecte med dit publikum”.

25. Der ligger intet indhold “” Google. Google er en søgemaskine, der vha. sine algoritmer (en form for “regneregler”) leder efter indhold på nettet i diverse hjemmesider. Derfor er dette noget sludder: “Søg på Google”. Firefox har taget konsekvensen. Det hedder “Søg med Google”.

Sproget har haft sin blomstringstid

26. Det er ikke altid en god idé at lade Google oversætte. På denne side er implementeret en form for oversættelse med Google til alt fra Afrikaans til Zulu. Vælger man engelsk, kan man fx få “Børglum gentleman” som en oversættelse af “Børglum Herred”.

Har du en mening om hjemmesiden?

Hvis du mener noget om hjemmesiden, kan du blive hørt her:

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt i bunden af denne side og ikke på Facebook. Jeg svarer dig også relation til artiklen og ikke på Facebook. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Herefter vil du stryge lige igennem.