12. juni 2025/1 Kommentar/i For sjov, Forbruger, Hjemmeside, Web /af StegemüllerFor sjov, Forbruger, Hjemmeside, Web

At lære mine læsere at kende

Læserundersøgelse 2025

At lære mine læsere at kende

Dette er den 4. spørgeskemaundersøgelse her på siden. Der er kommet mange nye læsere til, og jeg vil gerne kende alle mine læsere.

Formålet er: Hvis jeg nogenlunde kender mine læsere, kan jeg muligvis skrive mere om det, der interesserer jer.

Årets undersøgelse er udvidet lidt i forhold til de tidligere år, fx er der kommet et spørgsmål om køn, og der er kommet et spørgsmål om AI. De lidt “følsomme” spørgsmål er udvidet med svarmuligheden “Ønsker ikke ikke at svare”.

Spørgsmål med en * er tvungne.
- De fleste er tvungne af hensyn til muligheden for efterfølgende analyser, selv om det ikke er nogen videnskab.
Læg mærke til at nogle spørgsmål har en kort forklaring under selve spørgsmålet eller svarmuligheden.
Jeg bruger den gratis udgave af plug-inet (WPForms), så der er ikke plads til flere spørgsmål.

Jeg glæder mig til at høre fra dig.

[wpforms id=”96385″ title=”true” description=”true”]

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

1. juni 2025/4 Kommentarer/i Aversioner, For sjov, Sprog, TV /af StegemüllerAversioner, For sjov, Sprog, TV

Stavning eller kaos – afsnit 135

Vanskelig dialog med DR

DR

Jeg har endnu en gang forsøgt mig med dialog med DR, men det er slet ikke så let. Man skal nemlig klage først, og det er ikke klart, hvordan man klager.

Inden du giver dig i kast med følgende indledning og tror, jeg synes, at DR er ringe, skal du læse gårsdagens artikel “Meget godt indhold hos DR”, hvor jeg lister en stor del af det, jeg godt kan lide ved mediet.

De har en institution, der kaldes LSR, som er en forkortelse for “Lytternes og seernes redaktør’. Den er bemandet af en flink mand ved navn Jesper Termansen, der er nem at få kontakt med, idet han e-mail-adresse simpelthen står på deres hjemmeside. Ham skrev jeg følgende til den 11. maj. Af dialogen fremgår, at han nok er en meget travl herre, for han læser ikke altid, hvad man skriver til ham.

“Kære Jesper Termansen

Jeg er en glad bruger af Danmarks Radio. Det er eksempelvis dejligt, at Johannes Langkilde er retur på TV Avisen. Jeg er vild med DR Lyd, hvor der er mange fine podcasts. Jeg kunne formentlig ikke leve lige så godt uden “Genstart” og “Tiden”.

Der er dog også nogle ting, der er temmelig irriterende:

At man skal logge ind (og jeg har læst om, hvorfor I tvinger mig til det).
I bliver nødt til at fortælle techkorrespondent Henrik Moltke, at der er forskel på “mistænkeligt” og “mistænksomt”, for han bruger dem konsekvent forkert. Jeg kan ikke lige finde den seneste udsendelse, hvor jeg bemærkede det, men det var vist i forbindelse med lovforslaget om at tildele PET flere beføjelser: “Hvis de opdager noget mistænksomt …”. Man opdager altså noget “mistænkeligt”.
Er I ikke søde at bede Anne-Dorte Rosgaard udtale samtlige stavelser? Det gælder fx i følgende ord, hvor hun konsekvent siger “Socialmokratiet”, der mangler “Socialdemokratiet”, og “Organisjoner”, der mangler “Organisationer”.
Ville det være muligt at bede samme Anne-Dorte Rosgaard om at tale mindre “indsmigrende” til skærmen? Jeg kan godt fatte budskabet vha. ordene; jeg behøver ikke at få dem klippet ud i pap vha. hendes omfangsrige kropssprog, der fjerner fokus fra indholdet.
Endnu et eksempel på at fokus fjernes fra indholdet: TV Avisen har et indslag om et et eller andet. Journalisten, der skal fortælle historien, fylder indledningsvist det hele. Og det er godt. Herefter reduceres journalisten til ca. 10 – 15 pct. af skærmbilledet nede i venstre hjørne. Skærmbilledet overtages af videoer, som køres i loop, så man ser de samme billeder adskillige gange. Så snart man ser billeder, lytter man mindre til journalistens ord. Det er vel ikke jeres mening?
Også her fjernes fokus fra indholdet: Når man ser en TV Avis, kører noget I kalder “Seneste nyt” i et loop i bunden af skærmbilledet. Det er utrolig irriterende, og det gør det vanskeligt at koncentrere sig om selve TV Avisen. Forslag: Når I nu så gerne vil vide en masse om seerne (jfr. pkt. 1), hvorfor kan man så ikke klikke denne funktion til eller fra?
Nyheder om sport burde samles sidst i udsendelsen, så man ved, at nu kan man slukke, hvis det ikke har interesse.
I burde læse korrektur på jeres tekster. Det sker tydeligvis ikke. Som public service-organ burde I være fyrtårne for alle os andre. Jeg sender dig her et link til jeres foreløbigt 199 poster i Sprogdatabasen. Hvis du i selve databasen klikker på “Se link”, føres du til en forklaring/omtale af fejlen, der typisk er dokumenteret vha. et billede.

Venlig hilsen
Hanne B. Stegemüller”

Jesper Termansen svarede allerede dagen efter, at kommentarerne ville blive sendt videre til intern orientering i DR.

Min replik var:

“Kære Jesper Termansen

Tak for det.

Nu må du undskylde, jeg spørger, men:

Jeg har så tit overvejet, hvilke kompetencer du egl. har, for dette er jo dit standardsvar, og så hører man aldrig mere. Det efterlader mig med en fornemmelse af, at I i realiteten ikke ønsker nogen form for dialog med lyttere og seere.
Hvad skal vi egl. med en redaktør, der bare videresender e-mails? Det er der ikke meget “redaktør” over. Selv mit eget e-mailprogram kunne filtrere brugernes henvendelser og sørge for, at de blev sendt videre til den rigtige afdeling.

Venlig hilsen”

Jesper Termansen svarede straks:

“Kære Hanne B. Stegemüller

For det første har DR et to-leddet klagesystem. Det betyder, at det altid i første instans er den ansvarlige DR-chef, som skal besvare en klage. Dernæst kan klageren . hvis denne ikke er tilfreds med svaret – anmode mig om at gennemgå sagen på ny.

Det fordrer dog, at der er tale om en klage og ikke en kommentar. Den sidstnævnte kategori bliver ikke besvaret, men samlet sammen og stillet til rådighed for de respektive chefer. Det forekommer mig, at en del af dine henvendelser har haft karakter af sprogkommentarer. Derfor er de sendt videre til orientering, men ikke til besvarelse.

Hvis du ønsker et svar, så bør du nok konkret og specifikt knytte din sprogkommentar til et radioindslag, tv-indslag eller en artikel.”

Nåh, men nu giver jeg jo ikke op så let, så jeg svarede

“Kære Jesper Termansen

Er du ikke venlig at fortælle mig, hvordan det gøres “mere konkret og specifikt”, end jeg allerede gør eksempelvis i nr. 4, 11, 23, 27, 38, 39 og 40 i Stavning eller kaos – afsnit 134 (det er det, du selv kunne have fundet ud af, hvis du havde klikket på ‘Se link’)?

Vh.”

Konklusion

Bortset fra at “konkret og specifikt” er synonymer og derfor måske et mindre meningsfyldt udsagn, er det ikke gået op for mig, hvordan jeg kan specificere mine kritikpunkter af deres sproglige uformåenhed mere end ved hjælp af følgende, som samtlige læsere af serien ved navn “Stavning eller kaos” kender:

Program
Skærmdump
Ofte tidspunkt
Problemstilling

Så når Jesper Termansen den 14. maj skriver følgende, viser det primært, at han ikke har læst, hvad jeg allerede har skrevet til ham.

Selvfølgelig kan du klage over en sproglig fejl. Det kræver, at du konkret henviser til en artikel, et indslag og tydeligt påpeger, hvad fejlen består i.

Man skal ligefrem klage for at komme i kontakt med de relevante afdelinger, men jeg ved virkelig ikke, hvordan jeg klager over, at techkorrespondent Henrik Moltke ikke kender forskel på “mistænksomt” og “mistænkeligt” eller nogle af mine andre syv punkter fra indledningen.

Min hensigt er på ingen måde at klage. Jeg ønsker dialog. Jeg er en bruger, der forholder mig til DR’s ydelser, og det burde de vel egl. være glade for? På den anden side kan jeg selvfølgelig godt forstå, hvis de tænker, at det er enormt irriterende med brokhoveder som mig, der har for god tid.

Dog har Jesper Termansen sendt mig mailadressen til deres sprogredaktør Martin Kristiansen, så jeg kan klage til ham. Og Martin vil få et link til denne udgave af Stavning eller kaos, og så må vi se, hvad der kan komme ud af det i denne omgang. Vi har tidligere været i dialog, men den gik pludselig i stå. Jeg er ikke klar over hvorfor.

Til kamp for binde-stregerne

Af en eller anden årsag er binde-streger ikke længere på mo-de. Det er meget tyde-ligt, når man ser bog-forsider; måske ude-lades de, fordi det ser smart ud?

Jeg synes, det er et ny-modens om-sig-gri-ben-de fæno-men. Men det er ikke sandt; og jeg er endnu en gang bagud.

Bog-for-siden til højre er af nyere dato, mens den til venstre er fra 1989. Når der ikke er anvendt binde-streger, står der “Tvær socialistisk liste”, hvilket betyder noget i retning af en sur socialis-tisk lis-te. Det er helt sikkert til at blive sur over.

Du har som altid den samlede database her.
Husk at du selv kan bidrage til Sprogdatabasen. Bidrag med billeddokumentation foretrækkes. En af årsagerne er, at nogle udgivere senere finder og retter fejlen; derfor skal vi fange og dokumentere fejlen, mens den er der.

Pr. 31. maj 2025 rummer Sprogdatabasen 1.410 eksempler på dårligt sprog, sære formuleringer, almindeligt sjusk og sjov. Denne måned får du 23 nye eksempler.

Stavning eller kaos – afsnit 135

1) Kendt politiker den 29/4 på Facebook (men jeg så den først i maj): “Med god hjælp fra x deltog jeg idag i forhandlingerne om EU paralamentets input”. Når man selv sidder i EU-paralamentet, bør man kunne stave til det?

Herudover findes der efterhånden kun meget få mennesker, der er klar over, at det fx hedder “i dag”, “i morgen, “i går” osv. Der skal være mellem rum mellem de to ord.

2) Det er en af de lidt svære, men “ører” er dem, der sidder på siden af hovedet: “På sin vis er det smukt og rigtigt, at det er for dyrt i kroner og ører at spise oksekød”.

3) Indsendt af BSS den 5/5. Var du klar over, at diabetes rummer knogler, der kan brække? “Denne type diabetes er dyrere at behandle for knoglebrud”.

4) En journalist på Facebook den 5/5. Der er kun et enkelt “n” i Svaneke: ‘X fortæller om, da han overværede “konkurrencen” i Svanneke på Bornholm” ‘.

5) Facebook den 5/5. Yngling har med børn at gøre og kommer måske af “yngel”? Når man har en favorit, er det en “yndling”: “Da jeg var advokat, var mit ynglingsspeciale X”. Det er mig, der har tilføjet kommaet.

6) Facebook den 5/5. Næh, det forstår jeg heller ikke: “Hvordan F…… kan verdenssamfundet stilletiende se til”.

7) Af og til kan spam være morsomt. Denne fik jeg den 8/5 i min mailboks, og der var noget ved den, der bevirkede, at jeg måtte tjekke i Den Danske Ordbog (DDO): er der virkelig “u” i “garderube”? Nej der er ej. “Giv garderuben et nyt look”. I øvrigt er designermærker i et ord.

8) Facebook den 8/5. “Olympia om Olympiaden i Berlin i 1936”. Jeg synes, det er forkert, for “Olympiade” er de fire år mellem legene, men det kan nemt være, jeg er for restriktiv. DDO skriver: “oprindeligt tidsrummet på fire år mellem legene i den panhellenske helligdom Olympia”. Det skal muligvis forstås sådan, at det nu er tilladt at betegne legene som olympiade.

9) Jeg læser ikke B.T., men en Facebookbruger havde den 11/5 fanget dette. “Dronningen går verden rundt”. Det er godt klaret, når man er 85 år. Det varer nok noget, før vi ser hende igen, for hun er lidt dårligt gående for tiden.

10) Danmarks Radio TV Avisen kl. 7:00 den 12/5. Jeg tror ikke på, at Tammy Bruce, talsperson fra USA’s udenrigsministerium har sagt: “Vores største priotitet er fortsat et stop for kampene og en øjeblikkelig våbenhvile”.

11) Facebook den 11/5. Tjah, hvad kunne borgerne mon være brugt til?: “Sagens omkostninger bliver betalt af kommunens borgere, som kunne være anvendt til andre formål”.

12) Set på Facebook den 13/5, hvor den var tre uger gammel. Det drejede sig om en diagnose, der kunne have været værre: “Hvis du først kan få svaret d. 23., så er vi nok ikke ude i en borgerbuket!”.

13) Facebook den 16/5. Det handlede om en stilling som pedel, og det drejede sig åbenbart om at få ham ansat i en fart, for han var allerede bagud: “Andre forfaldne opgaver i og omkring bygningerne”.

14) Facebook den 16/5. Stavekontrollen fanger nemt “vidio”. Problemet med mellem rummet i arkivskuffen er, at både “arkiv” og “skuffen” er fuldgyldige ord, der står i ordbogen: “Vidioen der dukker op af arkiv skuffen har titlen xxxx”.

15) SF på Facebook den 17/5. Det burde en professionel kunne gøre bedre. Det fremgik af sammenhængen, at der skulle have stået “Studerendes økonomi”.

16) Danmarks Radio, TV Avisen den 17/5 kl. 18:30. Jeg kan ikke finde på noget at skrive bortset fra, at en kvik stavekontrol straks springer op som en trold af æske: “Berdskaber advarer om tørken”.

17) En borgmesterkandidat for SF i Odder skrev på Facebook den 14/5: “Jeg har skrevet et læserbrev om børn, daginstitutioner og minimumsnormeringer med udgnagspunkt i mine erfaringer …“. Han vil give børnene ro på. Og det er sikkert en god idé, men det vil også være en god idé at læse korrektur.

18) Jeg ledte den 22/5 efter litteratur om ‘Nittebjergslægten’ og faldt over denne alternative anvendelse af præsens participium/lang tillægsform: “X nedstammer på både mødrende og fædrende side fra den gamle Nordsjællandske slægt ‘Nittebjergslægten’ ”

19) Og denne er bare sød fra Facebook den 19/5 “… fik adhd dirknose i X og asparges i Y”. Der skulle selvfølgelig have stået “… fik adhd-diagnose i X og Aspergers i Y”.

20) Facebook den 22/5. Jeg gætter på, at det at blive fortrydelig svarer til at fortryde: “Jeg gik forbi kassen med den og blev lidt fortrydelig”.

21) Facebook den 24/5. Denne passer fint i lydskrift: “Jeg tør godt våge den påstand, at vi var alderspræsidenter”.

22) Kendt politiker på Facebook den 29/5. Selv har jeg ikke set nogen danskere i køledisken. “… vi skal sænke priserne for danskerne i køledisken …”

23) Indsendt af KS og stammer fra folkekirkensintranet.dk den 23/5. Gad nok vide, hvad græsset vejer i Vester Hassing. Er det tungere end andre steder?

“Knæhøjt græs vejer let i vinden, fuglene pipper og bærbuske indbyder til at smage på jordens egne råvarer. Det lyder måske ikke som en klassisk beskrivelse af en kirkegård – men hvis du tager til Vester Hassing øst for Aalborg, er det netop, hvad du møder, når du træder ind på kirkegårdsarealerne.”

24) Den 28/5 fortalte en medarbejder i en af de såkaldte Reels på Facebook fra “Ordkraft Forfatterskole” om, at man nu kunne søge optagelse. Indslaget var tekstet, og det har forhåbentlig ikke været skolen selv, der stod bag teksten, for det ville ikke have været god markedsføring: “… fordi vi nu får trygt en antologi …”.

Når jeg tænker tilbage på mit arbejdsliv, ville noget lignende aldrig være sket. Der ville altid være en ansvarlig medarbejder i institutionen selv, der stod for kvalitetssikringen af det, vi sendte ud. Kvalitetssikring kaldes af nogle for “unødvendig bureaukrati”, men forestil dig situationen, hvis den ansvarlige institution ikke sørgede for at kvalitetssikre.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

1. maj 2025/3 Kommentarer/i Aversioner, For sjov, Sprog /af StegemüllerAversioner, For sjov, Sprog

Stavning eller kaos – afsnit 134

Noget om maskinoversættelser

Billedet til højre viser endnu engang, hvor galt det kan gå uden professionel redigering og menneskelig indblanding.

Der kan man nemlig enten købe eller afskedige en brugervenlig video- og fotopakke. Det er nok en form for “oversættelse” af dismiss.

Jeg faldt den 10. april over et Facebookopslag fra Comune di Commacchio, som er en italiensk kommune med en Facebookside. Jeg fik det vist på dansk oversat af Facebook, men jeg havde foretrukket originalsproget, uagtet jeg ikke kan en brik italiensk. Der var nemlig ufatteligt meget vrøvl.

Den originale tekst drejede sig om en kransenedlæggelse for at fejre 80-årsdagen for den danske major Anders Lassens død. Anders Lassen faldt under tysk beskydning sammen med tre britiske soldater (Edward Roberts, Stanley Raymond og Alfred John Crouch) den 9. april 1945.

Jeg prøver at gengive noget af sludderet her.

“Otte år efter sin død under tysk skud, fejrede Comacchio-administrationen onsdag den 9. april i Via Marinaen med kronedlægningen …”
“I anledningen af dagens anledning …”
“Jeg er her for at huske hendes tro på frihed og hvad skal gøres for at forsvare hende”.
“Lokalpolitiet var til stede med en oppustelig ballon fra Comacchio-kommunen, mens carabinieri mødte op i høje uniformer”.

Thomas Harder, der var tilstede ved kransenedlægningen, forklarer følgende:

Om nr. 3: Programmer, der oversætter, har vanskeligt ved at forstå, hvad der foregår på sprog, der anvender grammatiske køn. Her er Anders Lassen blevet til en kvinde, og det samme gælder troen på frihed.

Om nr. 4: Den “oppustelige ballon” – en “gonfalone” – er i virkeligheden en slags fane eller banner.

Konklusionen er endnu en gang, at der skal mennesker til at oversætte. Selvfølgelig vil det være dumt ikke at støtte sig til eksempelvis DeepL.com, som gør det godt, men der skal under alle omstændigheder et menneske til at kontrollere resultatet. Det svarer til, at det vil være dumt ikke at bruge ChatGPT eller anden kunstig intelligens (AI) men også her, skal man altid kontrollere resultaterne ved selvsyn.

Når man læser tekster, der er eller kan være maskinoversatte, bliver man i realiteten lidt dygtigere til originalsproget, for man skal selv gætte på, hvad der oprindeligt stod 🙂 Det er selvfølgelig dejligt, hvis man har muligheden for det, fx fordi man har haft sproget i skolen, har rejst i landet el.lign., men alle de, der ikke har muligheden, bliver taget ved næsen – præcis som jeg har det med italiensk. Det er et væsentligt problem.

Som afslutning på dagens indledning får du endnu et eksempel på en herlig, uheldig maskinoversættelse. De fleste af os ved nu til dags, at det hedder en harddisk el.lign., men herunder er det blevet til et “hårddrive”.

Jeg tror, jeg går og lægger mig …

Du har som altid den samlede database her. Der har været problemer med visningen af indholdet, men det burde virke nu.
Husk at du selv kan bidrage til Sprogdatabasen. Bidrag med billeddokumentation foretrækkes. En af årsagerne er, at nogle udgivere senere finder og retter fejlen; derfor skal vi fange og dokumentere fejlen, mens den er der.

Pr. 30. april 2025 rummer Sprogdatabasen 1.386 eksempler på dårligt sprog, sære formuleringer, almindeligt sjusk og sjov.

Stavning eller kaos – afsnit 134

1) Facebook den 2/4. Normalt spiller det ingen rolle, så jeg placerer den i Lydskrift: “De sidste minutters betalt parkering skulle ikke spilles“.

2) Danske Slægtsforskeres forum den 2/4. Jeg tror snart, jeg skifter til mellem rum: “Et svært skifte brev”.

3) Facebook den 3/4. Trumps nyeste påfund (told) fylder alt i dag. Denne placeres vist bedst i Lydskrift: “Medicin er untaget gengældelsestold”.

4) dr.dk den 3/4. Indsendt af PTC, der skriver: “I en tombola kan der være frit valg på alle hylder, og man kan vælge at slå et slag i bolledejen men frit slag på hylderne?”:

“Der var frit slag på hylderne”.

5) Facebook den 4/4. Denne kunne også lande i “Mellem rum”, men jeg har valgt Svære ord: “kranie skakral behandlinger det er godt”.

6) “Debatten – DR” på Facebook den 4/4, hvor de (forståeligt nok) er trætte at grove kommentarer i deres kommentarspor: “gentager derfor igen, igen, igen …”. Det er en grov pleonasme!

7) Annonce for Rold Storkro i “Påskeferieguide april 2025”, der er et kommercielt tillæg til en række dag- og ugeblade. Indsendt af PTC den 7/4. Nu er søndag altså ingen hverdag – endnu: “Man ankommer oftest om søndagen, men i nogle perioder også andre hverdage”.

Jeg kan tilføje, at vi ikke bruger apostrof-s, når vi på dansk vil udtrykke genitiv/ejefald.

8) Facebook den 8/3. Her er et helt nyt ord, som jeg godt kan se logikken i, men det står altså ikke i ordbogen: “Beliggendehed af USA baser i DK”.

9) Facebook den 8/3. Her er en kendt politiker, der måske har ladet telefonen råde for at fortælle om sit besøg på det, der nok var et centralvaskeri og ikke nogle centralbanker: “For knap 2 år siden var jeg i praktik på centralbankernes på Bispebjerg hodspital, der hver dag vasker 20 tons linned, uniformer og Patienttøj.”

Herudover skrives tal under ti med bogstaver, det hedder “hospital”, og der er ingen grund til at skrive “patienttøj” med stort:

10) Viborg Folkeblad den 9/4. Indsendt af PTC, der skriver: en af dem, som skal misforstås. Jeg vidste ikke, at bagerne også solgte betonklodser? Og hvad betyder plingen? “Pling! Betonklodserne gik som varmt brød hos bageren”.

11) dr.dk den 10/4. Indsendt af PTC. En gammel kending, som dukker op igen og igen. Det er da det glade van(dh)vid: “Anklager vil have FCK-spiller udvist efter vandvidskørsel”.

12) MSN på PTCs nye PC. PTC har indsendt den og skriver, at det vel nærmest må være en anglicisme. (Kategorien savner input, så det er kun godt).

På engelsk kan man godt skrive “baggage”, men den går altså ikke på dansk. “Nye regler for håndbaggage”.

13) Facebook den 8/4. Her er kun at sige sjusk: “DI bør i stedet for glæder sig over; store anlægs aktiviteter, indkøb fra danske virksomheder …”.

14) https://nyheder.tv2.dk den 12/4 Indsendt af PTC. Tænk at lave to fejl i samme korte sætning: “Det firestjernede hotel i Munkebjergskovende ved Vejle har fået et strakspåbud …”.

Efter jeg havde genereret billedet, slog jeg endnu en gang “firstjernet” op og blev klar over, at det faktisk er tilladt at skrive “firestjernet” – men jeg synes, det lyder forkert, og jeg gad ikke lave et nyt billede:

15) Billedkvaliteten er desværre ringe, men det er alligevel tydeligt, at Coop vrøvler: “Fersk andebryst af dansk gris”.

16) Jeg faldt over dette på Facebook. Måske stammer det fra “Kommissionen for den glemte kvindekamp”? I det mindste kan hun byttes inden for 14 dage, hvis man har bonen: “Kvinder 1 stk. Med små skønhedsfejl”.

17 og 18) Viborg Folkeblad den 14/4. Indsendt af PTC. Nærmere præsentation af “hospitalitychefen” (som nok nærmest er en “gæstfrihedschef”) er vist ikke nødvendig:

19) Facebook den 15/4. Det “vænner” sig i mig, hver gang jeg ser noget som dette, der endda er skrevet af et stort, anerkendt advokatfirma. Man har ikke en psykisk diagnose. Man har en psykiatrisk diagnose: “Ankestyrelsen har givet afslag på fertilitetshjælp til vores fire klienter, alene fordi de tidligere har haft en psykisk diagnose”.

20) Facebook den 14/4. Det handler om glade grise. og en bruger har været til “Sofari” i Odsherred: “Grisende så umiddelbart ikke så triste ud.“ Jeg synes måske, det er lidt trist, at præsens participium/lang tillægsform bruges så mange steder, hvor det intet har at gøre.

21) Facebook den 14/4. Når man ikke tænker over, hvad man skriver. Jeg kunne cykle, allerede da jeg var ca. fire år. Da slap min far for at løbe bagefter cyklen med et kosteskaft stoppet ned i kronrøret på cyklen:

“Stop stigningen i pensionsalderen. Vi vil også have mulighed for, at passe haven og lære børnebørnene at køre på cykel efter pensionsalderen”.

22) Facebook den 16/4. Det er rugbrødet, der står bag, der er bare ingen, der har opdaget det: “morgenkomplot”.

Hvad er egl. “morgenkager”? Og hvorfor skriver de ikke bare “Spis så meget du kan” el.lign.?

23) TV Avisen den 16/4 kl. 18:30. Af sammenhængen fremgik, at der burde have stået: “Israel vil blive i ‘sikkerhedszoner’ i Gaza”.

24) Facebook den 17/4 i en debat, der oprindeligt drejede sig om ulve, men sådan går det jo med “debatter” på Facebook. Det er meget sjældent, man ser tyrehajer ro kajak. Det er endnu et eksempel på, at mange ikke tænker over, hvad de skriver. Af sammenhængen fremgik, at det var debattøren selv, der var ude at ro:

“Jeg blev angrebet af tyrehaj i kajak i sidste uge”.

25) Facebook den 20/4. Jeg vil undlade at sende en SMS til vedkommende, der forsøger at sælge sin lejlighed. Den interesserer mig ikke: “Hvis lejligheden har interessere, så send endelig en SMS”. Jeg tror, kategorien “Svære ord” er den bedst egnede.

26) Facebook den 20/4. Her passer “Svære ord” nok også bedst: “Det er ok og i orden at hvis du er tynd og smart og lækker, så noget noget diskremerende”.

27) dr.dk den 21/4. Indsendt af PTC. Sikke noget sludder: “Mand så sin bil blive stjålet for øjnene af sig selv”.

28) Facebook den 23/4. Jeg havde nu foretrukket nogle fra Irma: “fantastiske famile og brugs hunde”.

29) Facebook den 24/4 ifm. en af de evindelige diskussioner på platformen. Den drejede sig om, hvem der skulle deltage i pavens begravelse, hvor jeg havde skrevet, at det var fint, at vi sendte Hendes Majestæt Dronning Mary, for så var vi smukt repræsenterede.

En person svarede, at vi slet ikke skulle være tilstede, idet vi ikke er katolikker. Hertil svarede jeg: “Nej, men vi er mennesker, og det er vel det, det drejer sig om, når man gerne vil sige et andet menneske et sidste farvel og vise sin respekt?” Så var der noget palaver i bedste Facebook-stil, og så kom denne, som må stammer fra en telefon?:

“flere og flere Konfronterer til de Katolske kirke ? X-dag var der Y børn det blev døbt i Z-Kirken i Æ-by og rigtig mange modtog firmelse og kommunismen”.

30) Facebook den 24/4. En kendt journalist, der ikke tænker over, hvad han skriver. Jeg var ikke klar over, at Erdogan var journalist: “Det er helt absurd at en svensk journalist risikerer flere års fængsel for at fornærme Erdogan, på baggrund af hans journalistiske arbejde”.

PTC foreslår, at man måske i stedet havde skrevet følgende: “Det er helt absurd, at en svensk journalist på baggrund af sit journalistiske arbejde risikerer flere års fængsel for at fornærme Erdogan”.

31) Facebook den 24/4. En lærer … Det er vist godt, det ikke var på udenbysk: “I en dansk time på VUC i 2006 …”.

32) Facebook den 25/4. Mere telefon?: “Hvis du investerer på vi skal leve efter putin og Trump regler”.

33) Facebook den 25/4. Og endnu mere telefon?: “Miljøkommissæren havde ikke afsat tid til at deltage, men sendt nogen embedsmænd i stedet. De havde da heller ikke meget konkret at Kommune med”.

34) Facebook den 25/4. En kendt politiker, der heller ikke tænker over, hvad han skriver. Selv vil jeg gerne have PFAS forbudt døgnet rundt og overalt: “Husk at det er i dag, du kan høre mere om kampen for at få forbudt PFAS klokken 16 i Foredragssalen”.

Hvis han nu havde tænkt over, hvad han skrev, og herefter havde byttet lidt om på nogle af ordene, ville opslaget have fået et helt andet budskab frem, og det var formentlig det, han mente. Der kunne eksempelvis have stået: “Husk det er i dag kl. 16:00 i Foredragssalen du kan høre mere om …” osv.

35) Indsendt af PTC den 26/4. Han skriver: “En gammel traver. Jeg tvivler på, at en ansat i politiet kan have udtalt sig sådan. Han burde vide bedre.”

36) Facebook den 26/4. 1. maj kan man møde SF’s formand Pia Olsen Dyhr på “Salværksvej”. på Amager. Det hedder nu “Saltværksvej”, men jeg er også gammel “amagerkaner” gennem ni år, så det er måske lidt unfair:

37) Hjemmesiden helsingor.dk den 22/4. Under overskriften: “En sød og pelset ven giver hver torsdag elever fra Grydemoseskolen en anderledes skoleoplevelse” fortælles om Felix, der tidligere var en “plejehjemshund” men nu er blevet en “skolehund”, som børnene er enormt glade for. Og det er jo kun positivt!

Faktisk gør det ikke et par af drengene noget at “sætte tungen på geled”, når det er Felix, der lytter, for han er deres ven. Det er da rørende, og jeg har stor medfølelse med børnene. Men ikke med journalisten: Man kan få tungen på gled, men jeg tror ikke, man kan sætte tungen på geled.

38) Danmarks Radio, programmet “Aftenshowet”, formentlig den 28/4. Man kan “åbne”, eller man kan “lukke op”. Men det er helt utilstedeligt at “åbne op”.

Det svarer til, at man heller ikke kan “handle ind”. Man kan derimod “købe ind”, eller man kan “handle”.

“Politiker åbner op om bipolar lidelse”.

39) dr.dk den 29/4. Indsendt af PTC. Man skal ikke færdes længe i den østjyske muld, før metaldetektoren kan få færten af spændende ting og sager. Mennesker færdes, mens hunde (og metaldetektorer) får færten af noget. Ergo skulle det have været et “t”.

Herudover er kommaet efter “altså det” vist et fejlplaceret pausekomma?

40) Som rosinen i månedens pølseende: Jeg faldt over denne på Facebook den 29/4, så det er i realiteten ikke mig selv, der har fundet eksemplet, men derimod en gruppe af mennesker, der kæmper mod mellem rum. Altså har jeg bare stjålet billedet. Jeg kan ikke huske, hvad gruppen hedder, men jeg burde nok melde mig ind.

“DR præsenterer sær udgave af ‘Forsvundne Arvinger’.

Pudsigt nok har de ikke delt ‘særafsnit’. Jeg lægger den i kategorien mellem rum, da jeg jo ikke med sikkerhed kan vide, om det er Danmarks Radio selv, der har skrevet teksten, når kilden ser ud til at være “Gossip & Reality TV”. Det ligner ganske vist Danmarks Radios layout, men al tvivl bør komme den anklagede til gode …

Prøv om du kan finde fejlen i denne Storm P.-tegning fra 1942.

Det ville aldrig overgå mig ikke at finde fejlen. Jeg ser stort set alle detaljer, og det er ofte praktisk, men det kan også være temmelig irriterende. Har forfattere af fx indlæg på sociale medier indsat et mellemrum for meget, ser jeg også det, og det er er altså irriterende. Det gør det virkelig vanskeligt at færdes på sociale medier, hvor der sjældent læses korrektur, før der trykkes “send”.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

29. april 2025/2 Kommentarer/i For sjov, Slægt /af StegemüllerFor sjov, Slægt

Vil du (også) nørde med gamle møntenheder?

Regn med Rigsdaler, Mark og Skilling

Vil du (også) nørde med gamle møntenheder?

Jeg har haft svært ved at gennemskue, hvordan jeg regnede med rigsdaler, mark og skilling. På et tidspunkt ville jeg beregne, hvor stor en andel af fattigkassens samlede udgifter Christian Iversens kone udgjorde. Det kunne jeg ikke lige gennemskue. Derfor har jeg – sammen med ChatGPT – lavet en lille Excelfil, der kan bruges til at regne med de gamle møntenheder. Du kan downloade filen fra denne artikel.

Det vil sige, at formålet med regnearket er:

at forstå, hvordan relationerne mellem de tre enheder er/var,
at kunne beregne andele af noget,
at regne efter, om man eksempelvis kan få samme resultater som summen i skifter.

Da alt omregnes til skilling, kan du bruge arket til at beregne hvad som helst, du måtte ønske dig.

Jeg indrømmer blankt, at det er lidt nørdet, men det er faktisk en meget sjov måde at forstå det på. I hvert fald er jeg selv blevet klogere.

Download regnearket her, hvis du er interesseret i at lege med. Downloaden starter automatisk, når du klikker på linket.

Filen indeholder to ark

Du ser arkene nederst til venstre.

Selve arket hvor du kan regne: “Regne med gamle enheder”,
Et ark med en lille kort “Vejledning”.

Værdierne og teksterne, der står i fanen “Regne med gamle enheder”, er hentet fra den omtalte artikel. De er kun medtaget for at illustrere, hvordan det fungerer. Du sletter dem bare, inden du selv går i gang. Eksemplet indeholder kun indtægter (til fattigkassen), men du kan selvfølgelig også regne med udgifter/negative tal.

Fejl og nye muligheder

Hvis du finder fejl i arket, så beskriv den klart og tydeligt i en kommentar til denne artikel. Så retter jeg hurtigst muligt op på det. Hvis du har forlag til flere funktioner, er de også velkomne. Når du skriver kommentar til artiklen, kan andre læsere også se, hvad du har skrevet.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

Archive for category: For sjov

Her bor jeg